10tilføjet af

sved=forbrænding??

Hej
Nu er det dejlige varme vejr endelig kommet. Jeg har tænkt på en ting. Når jeg cykler(alm) sveder jeg helt vildt i denne varme. vil det sige at jeg forbrænder mere end hvis det var koldt og jeg ikke sveder? det er ikke bare cykling det glæder, det er alt muligt...
tilføjet af

..nu forbruger kroppen jo også

extra energi ved kulde..for at holde den normale temperatur
jo,når du sveder arbejder kroppen på højtryk så:
ja,du kunne suplere det med kolde drikke med knust is i(?)
men
muskelmasse=forbrænding
tilføjet af

Ukorrekt tror jeg

For at cykle en bestemt rute skal du bruge et bestemt antal kilojoule som forsvinder gennem luftmodstand og friktion i cyklens kæde, tandhjul og kuglelejer samt dækkets friktion mod vejen.
Dertil kommer den højdeforskel du skal overvinde fra startpunkt til slutpunkt. Det fleste starter og slutter det samme sted så selv om det koster energi at køre op ad bakker får du den foræret når du kører ned ad dem igen.
Det samme gælder vinden, starter og slutter du det samme sted har du lige så meget medvind som du har modvind.
Varm luft er tyndere end kold luft så derfor vil det koste lidt mindre energi at cykle om sommeren end om vinteren, men det er marginale forskelle.
At du sveder mere når det er varm viser ikke at de brænder flere joule af pr. tidsenhed end du ville gøre ved en tilsvarende aktivitet om vinteren.
Det viser bare at du har sværere ved at slippe af med varmen om sommeren end om vinteren.
Hvis du fryser bruger du faktisk en del energi til at holde varmen, tænk blot på hvordan eskimoerne smovser i spæk da de har et helt utroligt energibehov for at kunne holde varmen og fungere i deres kolde omgivelser.
Hvis du sveder bruger du ikke andet en vand og salte, så det eneste man får ud af at svede i sig selv er tørst og dårlig kropslugt. (men så er det jo heldigt at det nemt kan fikses med vand og sæbe)
Jeg cykler iøvrigt selv en del og synes klart det er sjovest når vejret er til det.
tilføjet af

okay

Så det var bare lige noget jeg havde bildt mig selv ind..heh. sol, regn, sne, man skal yde det samme?
tilføjet af

Total griner

Hehe. Det er sgu da det sjoveste svar jeg har set længe.
Den der med højdeforskel holder overhovedet ikke. Du skal ikke fortælle mig at kroppen modtager energi med at cykle ned ad en bakke :D
tilføjet af

Tænk dig nu lige om

Når du kører ned ad bakke hiver tyngdekraften i dig (og cyklen). Det er derfor du kan køre på frihjul når det går nedad.
Nu ved jeg ikke hvor meget fysik du har haft, men du har muligvis hørt om begrebet potentiel energi.
Det der sker når du kører op ad bakken er at du oplagrer potentiel energi. Det sætter sig naturligvis ikke på sidebenene, men det er noget energi du potentielt kan få tilbage ved at tyngdekraften hiver i dig og derved øges din fart hvormed din kinetiske energi (bevægelsesenergi) øges.
Grunden til at en tur op og ned ad bakker med start og slut i samme punkt er energi neutralt er at tyngdekraften er et såkaldt konservativt kraftfelt.
Alt dette er elementær Newtonsk mekanik.
Det der går galt er at blander forskellige energiformer sammen. Muligvis fordi du kun tror at joule (og kalorier) er begreber relateret til kost og sundhed. Men det er blot en energienhed.
Kemisk energi er det du optager fra maden. Det du forbrænder ved fysisk aktivitet er kemisk energi og fedt er kroppens måde at oplagre ekstra kemisk energi.
Når du kører op ad en bakke omdanner du kemisk energi til potentiel energi ved at overvinde tyngdekraften. Når du kører ned ad bakken omdannes den potentielle energi til bevægelsesenergi (det er jo derfor det er så let at køre ned ad bakke).
Så for at opsummere var det ikke mit indlæg der var griner men dig der ikke forstod det.
Det ville være klædeligt ikke at braldre op om noget man ikke har forstået korrekt. Måske man lige skulle læse indlægget igennem en ekstra gang eller lave lidt research inden man begynder at kæfte op!
tilføjet af

Ikke smart

Du ved udemærket godt at man ikke lige kan "researhe" dette her, og udemærket godt at det ikke er nemt at forstå for mange, og at du en smule godt kan lide at sige de dejlige smarte ord ;)
Dog forstod jeg det udemærket godt, men spørgsmålet er om man både kan indlede fysisk og psykisk energi i energitab? Da det lyder til kun at være ens psyke der giver mærke i tabet ved bakkekørsel!
tilføjet af

Musklerne syrer til

når man slider sig op ad en lang og strid bakke, men det er jo en hel anden snak.
Og den psykologiske effekt har da helt sikkert også en del at sige. Jeg kender det fra mig selv. hvis man har cyklet en lang tur kan man næsten få lyst til at stige af cyklen bare ved tanken om at der snart kommer en bakke man skal hen over for at komme hjem.
Fine ord siger du. Nej det er ikke specielt fint og jeg ønskede egentlig heller ikke at bringe det på banen i første omgang.
Men da der åbenbart var en der var lidt for hurtig til at skyde det hen som et sjovt indlæg der var svært at tage alvorligt, syntes jeg at jeg var nødt til at forklare at det ikke bare var gætværk samt hvor jeg havde det fra.
Research, nej selvfølgelig skal man ikke lave research hver gang man skriver noget, men der er jo heller ikke nogen grundt til bare at være modsat for at være modsat.
tilføjet af

Du har fuldstændigt ret dejligtvejr

Når man sveder brænder man energi.
Det samme er tilfældet, når man går i sauna. I forbindelse med at kroppen forsøger at holde kropstemperaturen nede sveder man.
Mange folk tror fejlagtigt, at man kun taber sig, i takt med væsketabet, men det er forkert. Man bruger energi på at få sveden til at fordampe
For at få et gram vand til at blive til luft, skal bruges temmelig megen energi.
tilføjet af

Ja og hvis

det var vinter ville man ikke svede da kroppens overskudsvarme går ud i den kold vinterluft istedet for at blive brugt på at fordampe vand.
tilføjet af

Misformulering

Jeg vil blot påpege at den måde hvorpå du formulerede dig i din beskrivelse af bakkernes påvirkning på kroppens aktivitet er forkert - eller ikke forkert, nej. Men mange som måske ikke har sat sig så godt ind i tingene som andre, kan let misforstå det.
Du fik sagt, at hvis man ender samme sted som man starter, er det en energineutral tur. Det er noget forbandet pis for at sige det mildt :-) Man bruger selvfølgelig altid en mængde energi for at kæmpe sig op ad en bakke, og man vinder ingen energi ved at trille ned ad en tilsvarende bakke, her udnytter man blot den omtalte potentielle energi som er tilstede på grund af tyngdekraften til at få fart på.
Altså vinder man ikke energi, det kan godt være at man er afslappet på vejen ned af bakken, men det betyder ikke at ens krop pludselig får en masse energi forærende af den potentielle energi fra bakken.
Kroppen danner selv den energi, den bruger. Jeg fik det formuleret lidt langt, beklager ;-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.