Umuligt at tabe sig??...

Hej
Kan det passe at der findes nogle mennesker som simpelthen IKKE kan tabe sig? F.eks pga. sygdom?
Eller er det et spørgsmål om viljestyrke og den rigtige kost og ernæring..
Jeg ved nogle mennesker kan have problemer med stofskiftet, og derfor har meget svært ved at tabe sig, eller for den sags skyld tage på...Men er det virkelig for nogle mennesker, umuligt??..

Nej, det nægter jeg simpelthen at tro.
Nogle skal kæmpe mere end andre, og nogle har sværre ved at hanke op i sig selv.
-Men jeg har ALDRIG hørt om nogen hvor det er umuligt. Så er det fordi de ikke selv ønsker at tabe sig.

Nej, selvfølgelig er det ikke umuligt for nogen. Motion er vigtigere end kost i den forbindelse, og det skal være rigtig motion, ikke sådan noget stavgansgpjat.

Indtag intet andet end æbler og kaffe til daglig.....den virker....(anbefales ikke udfra et ernæringsmæssigt og medicinsk synspunkt)

Nej jeg mener nemlig heller ikke det er umuligt! Men har været i en diskussion med nogle som mente at, der bare var mennesker som ikke kunne tabe sig. Ikke at de konstant to på (det kan kroppen jo ikke holde til) men at de ligesom bare stod i standby..
Jeg tror nu heller ikk på den.

Jeg har aldrig hørt om, at man har fundet en fed mand, der er sultet ihjel. Kan fede mennesker dø af sult, imens de stadig er fede?

jo det kan de godt!
jeg er underernæret og overvægtig!
jeg har en stofskiftesygdom.

Jeg tror ikke rigtigt på det med stofskiftesygdomme - det er som om alle, der er overvægtige, har en eller anden mystisk fysisk undskyldning. Prøv at tage til et fattigere land i Sydøstasien og find en overvægtig - der er stort set ingen. Måske disse stofskiftesygdomme er et resultat af overvægten snarere end årsagen.

Dem jeg kender der er overvægtige er ikke meget for at bevæge sig,og de lever usundt samtidig. At for meget sukker, som bekendt sætter sig som fedt.
Det er en meget lille procent der kan tørre den af på stofskiftet, og det kan i øvrigt måles i en blodprøve.

Det hele er jo i sidste ende et spørgsmål om ernæring - og hvad der virker på den ene virker nødvendigvis ikke på den anden. Jeg tror mange går fejl ved at hellige sig det ene eller det andet uden at have fornuften med eller mærke efter hvordan det påvirker kroppen.
Personligt har jeg prøvet en del for at tabe mig og det er langt om længe lykkedes. Jeg holdt op med at indtage mælkeprodukter og hvede og pludselig var der røget en masse kilo.
Ellers så prøv og googl PCO; det er en hormonsygdom som medvirker at man skal holde en streng diæt. Jeg forstår godt hvis man ikke orker, for disse hormonforstyrrelser bevirker at man konstant er sukkertrængende så bider det jo sig selv i halen.

Jeg har mødt et par stykker på min vej. De er blevet målt videnskabeligt, og deres stofskifte er lige så lavt som deres klorieindtag. Uanset hvor meget de bevæger sig, så tilpasser kroppen bare forbruget.
Og på et eller andet tidspunkt i livet, så giver de op. At leve på konstant 1800 daglige klaorier, INTET fedt, sukker eller alkohol, daglige fysisk bevægelse af mindst 1 times varighed, og lige lidt hjælper det - det går bare ikke i længden.
Som personlig træner har jeg set mange forskellige typer mennesker, og disse mennesker der ikke kan tabe sig, de findes altså. Der er ikke mange, men de er der.
Og mange af de andre bare bare "ikke kan" tabe sig, har så store psykologiske blokeringer, at der faktisk er en vis grad af sandhed i, at de ikke kan.
Og så er der selvfølgelig alle dem der er sukkerafhængige. De har lige så svært ved at omlægge kosten, som en ryger har ved at stoppe med at ryge.

Motion er IKKE vigtigere end kosten, det er to ting der hænger sammen.
JO du kan godt ændre dit stoftskifte, en hvis grad. spis mange små nåltider, således at din "motor" (maven) arbejder hele tiden.
Omvendt et el 2 måltider om dagen er for meget for din mave(motoren) igen.
du drukner den , og den går i stå.

Er meget enig i det du skriver mht psykiske blokeringer og sukkerafhængighed. Noget andet der kan gøre det svært for overvægtige at tabe sig er stress og for lidt søvn.
Til trådstarter: I princippet bør alle kunne tabe sig hvis de indtager færre kalorier end de forbruger. Relativt få har stoftskifteproblemer men der er en forholdsvis stor gruppe af overvægtige, der oplever det som "umuligt" at tabe sig fordi deres krop spænder ben - psykiske blokeringer/problemer, sukkeraghængighed, søvnproblmer og stress.
Motion er vigtigt ikke mindst til at vedligeholde et vægttab, men hvis man skal tabe sig er det vigtigste at ændre madvaner. Der skal uforholdsmæssigt megen motion til for at opveje forkerte spisevaner - hvis det overhovedet er muligt. Man kan sagtens veje 10 kg for meget og være i god form. Det mest optimale er selvfølgelig en kombination af rigtig kost og motion, men motionen alene gør det ikke.

Næsten alle kan tabe sig il en vis grænse, men det er rigtigt som du skrivr at der findes sygdomme hvor det er næsten umuligt at tabe sig, samt visse typer medicin, specielt indenfor medicin til psykisk syge der er medvirkende til at de der indtager det tager på.
der findes dog hos alle mennesker en nedre grænse for hvor meget man kan tabe sig,denne grænse er højere hos nogle med stofskiftesygdomme og andre sygdomme, hvis man vil tabe sig udover denne grænse kaldes det udsultning eller spisevægring m.m. og er direkte usundt og skadeligt.