ulykkelig kærlighed eller slet ikke noget!

Fylder snart 30 har aldrig oplevet kærligheden er faktisk i tvivl om jeg er istand til at møde den, ved ikke hvad det er, men kvinder vender mig ryggen meget hurtigt, er faktisk ude af stand til at komunikere med det modsatte køn, jeg prøver men ja ender altid med endnu en nederlag, det samme gentager sig hos de kvinder jeg møder, jeg bliver altid venner med dem, og hvis jeg så forsøger at forklare dem jeg faktisk har føleser for dem ja så ender det forhold! Så ja noget må jeg gøre galt.. Har også forsøgt mig på den helt modsatte måde, med sex først føleser senere, det virkede bestemt heller ikke.
Er det mig der bare er en sinke hvad menneskelige forhold angår?
Og ja tanken om at give op er bliver jo efterhånden mere og mere sandsynelig, og ja man bliver hurtig sadt i bås og stempet som sær når man er 30 og aldrig har haft et forhold til en kvinde.
Er skibet sejlet for mig og skal jeg bare lære at leve med det faktum jeg bare er uden de redskaber der skal til for at være i et forhold?
Efterhånden er det hele min tilværelse der går ud på at komme i kontakt med kvinder, nettet for det meste, men ja den samme historie gentager sig !!

Hej ensom...
Kærlighed er ikke noget du kan hive op af en pose som en anden vare.
Det kommer helt af selv.
Du skriver du ikke kan kommunikere med kvinder, og samtidig skriver du at når du mødes med kvinder du er blevet venner med så stopper det hvis du foreslår mere.
Er du alt for fokuseret på at få etabelret et forhold? Kvinder elsker at føle at de er noget specielt.
Når du kan blive venner med kvinder, kan du jo også kommunikere med dem!!!
Du kan måske bruge en anden teknik og spørge en veninde om hun måske kender en pige der kunne være interesseret i dig.
Jeg ved ikke hvordan du ser ud. Du kan væær tyk eller tynd, skæv i hovedet eller andet, det betyder ikke noget. Hvis du mere ligner en hund der er trukket gennem en vandpyt end David Bechham, så skal du nok ikke gå efter modellerne. Men én ting er sikker, er du ikke velsogineret, flygter de langt væk.
hilsen og god jagt

fordi kærligheden ikke er en del af dem og fortællingen om at alle mennesker oplever kærligheden mindst en gang i deres liv, tror jeg er en skrøne.
Personligt har jeg aldrig oplevet kærligheden. Altså den følelse hvor et andet menneske bare betyder ubeskriveligt meget for en. Jeg har så tilgengæld oplevet gensidigt venskab og forelskelse, men jeg vil mene det er noget helt andet.

Du fortæller for lidt om dig selv, til at det er muligt at gennemskue, hvor hunden ligger begravet. Har ingen af de piger, du har været ven med, kunne fortælle dig - på den ene eller anden måde - hvad der går galt?

Kærlighed er en del af alle mennesker.
Hvis du går igennem livet uden at mærke kærlighed skyldes det omstændigheder -hos dig - som burde have været udredt! Er du 22.., eller 30, og har ikke mærket kærligheden har du endnu til gode at blive moden og opleve en kilde til livets største glæder og sorger!
Man kan godt elske et menneske som ikke elsker tilbage..det lyder det til at trådstarteren har gjort. At du skriver at du aldrig har oplevet at en anden betød ubeskriveligt meget synes jeg er meget trist....det gode er at du kun er 22.

Kærlighed kommer af sig selv, hmmmm nej, man bliver jo nød til at sætte sig i siuationer hvor man kan møde en kvinde, jeg kan saktens gå endnu 10år uden at møde en kvinde, har en meget travl og stresset arbejde med meget lange arbejdsdage, og jeg møder igen kvinder på arbejde, er en stærkt manddomineret fag jeg beskeftiger mig med.
Og ja nu lyder det også som om jeg har haft rigtig mange venne forhold til kvinder det er heller ikke helt rigtigt, men ja en 5-6 stykker er det vel efterhånden blevet til og ja den samme ting gentager sig, de syndes jo nok jeg er en sød fyr, men ja vil ikke ligge maveskindet til om jeg så må sige, og ja har bestemt på fornemmelsen det faktum man jo heller ikke har haft en kæreste, lidt er en turnoff på de fleste kvinder, man er ligesom ikke gangbar valuta, og jeg er nok ikke den smarteste eller kønneste, men lugter da ikke af sved og går i beskidt tøj!
Ja som person er jeg nok mere en nørd end drengerøven, og ja de der drengerøve er så populære hos kvinderne, jeg overvejer tingene meget måske for meget, jeg går op i nogle ting som, jeg godt ved ikke lige er det kvinder gider snakke om så det undgår jeg skam også, er meget åben måske også for åben, hvis folk spørge ja så for de svar!

Ro på ro på unge mand ;-)
Du tilhører ikke drengerøvtypen men mere nørden skriver du. Det lyder i mine ører som sød musik, og jeg er med garanti ikke den eneste kvinde, der fortrækker nørden..fremfor drengerøven. Nørden er nemlig ret spændende at tale med og selvom han ikke er god til at sælge sig selv, så vil en kvinde der vel at mærke har overskud,sagtens kunne finde ud af selv at finde hans værdier frem.
Jeg er selv gift med en vaskeægte nørd,og jeg elsker netop dette ved ham...det nørdede og utjekkede, synes det er de mest sexede mænd! For mig er begavelse sexet hos en mand..også hvis han har en rolig væren. Karl smart typen eller drengerøven kan man evt. bruge som elsker, hvis det skulle blive nødvendigt, men så heller ikke til mere....
Jeg tror helt bestemt du finder hende, men først i det øjeblik du holder op med at lede tror jeg. Søg efter noget helt andet, hos de kvinder du møder..og vær mere kritisk efter om de har et INDHOLD du mener matcher dig. Har de det ikke, skal du ikke lade dig nøje, men se på dem som en øvelse, indtil du møder den rette. Du gør den fejl de fleste gør - mænd som kvinder - når de er kommet ind i en slags ond spiral og får fikse ideer om der er et eller andet galt med dem selv. Min datter i beg. af 20èrne er desværre også begyndt at tro der er et eller andet galt med hende, siden hun ikke kan finde kærligheden. Hun er bare så smuk (og intelligent)så det skorter ikke på bejlere, men alligevel generer det hende at se alle vennerne med kærester, mens hun er stadig alene. Her gælder det så om at være solidarisk med sig selv, og forstå man ikke er typen på "stangtøj" ..her mener jeg at man ikke matcher med flertallet (mainstream)men kun med de få. Fordelen er at det er et langt dybere kærlighedsforhold man får NÅR man så endelig får et.
Indtil da så nyd bare dit liv og glæd dig til fremtiden for pokker!!!!
I nørder må selvfølgelig prøve at finde sammen..det bedste vil være indenfor dine interesser selvfølgelig.
Bare lidt opmuntrende ord jeg håber du kunne bruge.
Pusser :-)

Men ja det der med at jeg skal være kritisk den må jeg sige den kan jeg se fra to sider, den ene finder jeg aldrig en, og den anden vil jeg måske finde nettop hende der er rigtig for mig men ja hun er igen ikke interseret! Så tror ikke jeg er i position til at være kritisk for man bliver sku også lidt sær af ikke og havde kysset eller haft sex når man nærmer sig de 30 :)
Nå arbejdet kalder!

- og for hvad det er værd, så kan jeg garantere dig, at Pusserpigen ikke er alene med sin holdning....O)))

"Nå, arbejdet kalder"!
Hvad med om du slap denne lidt småfornærmet attityde (?) om at det er svært når man ikke har kysset eller haft sex og har nået de 30...og så i samme åndedrag fortæller os andre - der gider investere vores TID med at give dig råd! - at "Arbejdet kalder".
Måske skulle du se at fokusere på det dine drømme øjensynlig går ud på lige nu, fremfor det der netop og med stor sandsynlighed netop hindrer dine drømme i at gå i opfyldelse?
Iøvrigt skrev du at du havde prøvet det med sex førfølelser..så helt jomfru er du da ikke...Jeg synes du skal forsøge at gøre noget NYT...gem dig ikke bag det arbejde,k men se at tage dit liv i egne hænder og Mand sig op til at få de ting til at ske, som du så inderligt ønsker dig. Der er ingen kær mor der finder legetøjet frem til dig nu..du må selv se at finde det og tage viljen i egne hænder. Ikke ynke og slet ikke lege gemmeleg bag din arbejdsfacade..for den attityde hører slet ikke hjemme i kærlighedens verden!
Pusser :-)

Var ikke ment på den måde, bare at jeg havde en masse at lave.. Og jo jeg er jomfru, forsøgte mig på en dating sider hvor det var de seksuelle forhold der var det man søgte men ja der slog den sammme tendens igennem, men ja du har ret det er nok noget jeg slet overhvodet ikke forstår! måske er det bedst for mig og kvindekønnet jeg helt giver op! Jeg har forsøgt mig før med at fuldstendig undertrykke mine drømme, det kan man godt noget tid faktisk og ja nu mon ikke når man når over de 30 så slapper hormoner mere af kan være det hjælper!

Du er med garanti en vidunderlig mand!
Hm..sikkert en type min datter en dag falder for.... ;-)
Dit problem er at du er overfølsom..ikke det bedste i en overfladisk tidslomme, som den vi lever i. Men tro endelig ikke du er den eneste, der er ensom..
Alle kan - også selvom man i realiteten ikke er ensom - føle sig ensom blandt mennesker, især hvis man er omgivet af de lalleglade, der tilsyneladende har nok i dagen og vejen og ellers kører derudad uden særlige overvejelser - incl. omkring hvordan de virker på deres medmennesker! Jeg selv kan godt få røde knopper af livsløgnerne med denne "ih hvor har vi det fedt" attityde. Bag facaden mærker man angsten og tomheden. Uden lykkevidner til deres "lykke" er der ofte ingen substans i denne såkaldte lykke! Tænk lige lidt over det, inden du bilder dig ind at alle de ANDRE smarte fyre bare er så lykkelige og du er den fortabte ulykkelige...til evig tid. Sådan hænger det altså bare ikke sammen!
Hm..du er sikkert meget selvkritisk også, og det fremmer just ikke den fandenivoldshed, som jeg tror du kunne få brug for at praktisere lidt nu. Så hold op med disse selvdestruktive overvejelser omkring din alder og dine hormoner, der "nok vil aftage efter de 30" som du skriver..hm ;-)
Beklager sympatiske hr. ensomme, men dine hormoner topper først omkring midten af 30`års alderen, så det kan du godt glemme alt om. Men du kan jo forsøge at sublimere de seksuelle energier over i noget kreativt...så som at skrive ned i en dagbog omkring dine følelser og dit liv..eller stille dig selv nogle nye udfordringer, som du så følger op omkring..? Men få det ud, få det evt. på skrift, og tag dig selv og dit liv ALVORLIGT! Det gør du ikke, når du er så fatalistisk og nærmest giver skæbnen skylden.:-(
Du er nok ret deprimeret lige nu, meget deprime kan jeg mærke, nok derfor du er så opgivende, og derfor jeg reagerer med denne smøre...:-)
Men et gode ved at være menneske er jo at vi SELV (modsat dyrene) kan bestemme, lige præcis hvad vi vil tænke på og hvornår. Du behøver da IKKE tage omgivelserne så bogstaveligt og næsten mekanisk reagerer som forudbestemt på en afvisning. Du skal lære at styre dine tanker derhen hvor de gavner fremfor at skade dig.Lære dig selv at kende, og forstå du ikke er en mainstream fyr, og derfor (sandsynligvis) slet ikke skal finde en kærste over datingsiderne. Tror de typer der dater er ret ens faktisk. Du skal derimod finde ud af at glæde dig over at være den dejlige fyr du sikkert er - kan jeg mærke. Men kan du ikke finde ud af at elske dig selv, så må´du se at lære det..for et menneske der elsker sig selv, tiltrækker andre mennesker der så bilder sig selv ind at HER er der sikkert noget godt at hente..en magi:-)
Så det er ikke kvinderne derude (der jo heller ikke er der p.t.)som du skal fokusere på lige nu, men mere på at blive solidarisk med dig selv/din situation. Husker da selv jeg netop i perioder af nedtrykthed og håbløshed er kommet til at elske mig selv, netop fordi jeg var så pokkers følsom...det ser jeg da kun som et gode. Jeg elsker mig selv mindre, når alt fungerer og jeg er såkaldt stærk (har overskud der tiltrækker andre)end når jeg er svag og jeg mærker mit liv baserer sig på de tyndeste tråde, som når som helst kan kappes over af den minste uoverlagte bemærkning. Her er livet meget intens og smukt også..det skal man ikke bare afvise som ubrugeligt!
I "det svage" har kunsten har sit udspring..en kunstner gør det svage stærkt, fremfor at kassere det..eller smide det ind under gulvtæppet. Og det samme med den ægte kærlighed, her er det også det svage der styrkes. Glæd dig til det, fremfor at låse dig selv fat i en håbløshedsfølelse. Gi dog den stakkels fremtid en chance!
Pusser ..der er sikker på du vil finde den kvinde, der forstår dig..:-)

Ja er nok født en generation for sent, denne her selvfede tid vi lever i, ville en normal fyr nok få lavet et par plastiske operationer så man havde en chance med kvinderne men ja valutaen er ikke lige til det, og ja jeg syndes nu tanken er dybt frastødene, men ja så så man jo i det mindste bare almindelig ud! og ja pokkers også men de hormoner men ja spørgsmålet om jeg ikke nemt kan klare 5 år mere, de sidste 5år er jo faktisk gået stærkt og ja der er jo ikke sket noget som helst på den der romantiske fløj, er vel i virkeligheden et spørgsmål om at finde noget som jeg kan beskeftige mig med der hvor arbejdet ikke fylder!

at gøre.
Nogle folk er bare sådan.
Jeg ved det kan være svært at indse, men folk er ikke ens og alle tænker ikke lige som dig.
Der er intet specielt over kærligheden, det er en følelse som så mange andre. Der er intet mere guddommeligt overjordisk, objektivt smukt over den dybeste kærlighed end der er i at skide på gulvet, det kommer kun an på hvordan man ser på det. Ikke sagt at jeg har noget imod du skider på gulvet eller går hen at bliver forelsket, det er din sag.
IMO syntes jeg det er ca. lige så "fjollet" når en person påstår at alle mennesker skal opleve kærligheden mindst en gang, som når jehovas vidner står foran min dør og vil læse op fra bibelen. Eller når en person går hen til en blind person og siger, du har ikke oplevet livet før du har set. Eller andet gejl.

folk er faktisk ret ens! Ihvertfald så længe det handler om de grundlæggende menneskelige træk. Der er intet mere specielt ved kærligheden end ved andre humane følelser, men jeg ville også sige at der var grund til "alarm" hvis det gjalt fx angst.

Hej
jeg kender det godt og din tilværelse var indtil for et par år siden lignende min. Jeg var virkelig en nørd og det er der slet ikke noget galt i. Men nørder har det med at gemme sig - og så finder man jo ikke en kæreste. Jeg satte mig for at jeg ville forandre mig - og tro mig at det gjorde jeg. Jeg tabte 20 kilo, fik foretaget flere plasticoperationer bla. en reduktion af min hage og senere fedtsugning på mave og lår. Jeg arbejdet for at få en god karriere og det er jeg fået. Købte en motorcykel og meldte mig ind i en klub og fik lært at danse på en danseskole - puha det var hårdt, men idag er jeg rigtigt rigtigt glad for det - de ting som jeg gjorde resulterede i at jeg fik en anden holdning til tingene istedet for den holdning som jeg havde tidligere - som var "jeg får aldrig en kærste". Kort sagt det drejer sig om at springe ud i tingene og ikke være mistroisk fra starten - men at tage chancer, kom ud hvor der er andre mennesker - gå til dans - det er faktisk ret sjovt. :). For som jeg ser det så har du alt at vinde og intet at tabe - et liv unden kærlighed, er ikke et liv.

Jo mere grundlæggende noget er for mennesker jo større chance er der nok for at de har det, fordi hvis de ikke havde det, så kunne de jo ikke overleve.
Og jeg er enig med dig i at de fleste folk nok er ret ens, og så alligevel så forskellige på samme tid, det er faktisk underligt at det overhovedet kan lade sig gøre.
Det vigtige, det som de fleste bliver født med er lemmerne, altså benene, armene, sanserne. Der fødes folk uden hænder uden ben eller uden sanser. Handicappede (de ikke normale) Så det ville undre mig meget hvis der ikke også er folk der bliver født uden følelser eller stærkt begrænsede følelser, fx. autister har jeg hørt har en nedsat evne til at føle kærlighed eller binde sig til andre.
Men som sådan tror jeg ikke kærlighed og følelser er nødvendigt for at overleve, de fleste dyr har intet af skyggen af hvad de fleste mennesker vil kalde følelser og de klarer sig udmærket på trods af det, og mange af dem kan på sin vis og i deres element klare sig meget bedre end mennesket kan. Men jeg tror de har et godt liv alligevel og jeg føler på ingen måde medynk (altså hån) bare fordi de har sværere ved at føle end de fleste andre.

Men det jo ikke fordi at jeg er deprimeret eller noget i den stil at jeg skrev at jeg aldrig har følt at jeg har oplevet kærligheden :-)
Jeg har det fint, kan lide min familie, snakker med kollegaer på skolen, Tilfældige kvinder og mænd hvis jeg er i godt humor.
Og jeg kan overleve på trods af det, og kan jeg kan andre og hvis jeg gør så kan andre også gøre. Ment på den måde at jeg nok ikke er den eneste der ikke føler de har oplevet kærligheden.
Ikke ment at jeg måske ikke har oplevet kærligheden eller måske er blevet elsket inderligt. Måske er jeg, det er jeg sikkert, det er vel ikke meget stærkere end forældres kærlighed til deres børn? :-) men jeg har bare ikke følt det (mine forældre er gode det er ikke det) og hvis jeg ikke har følt det så vil jeg ikke rigtigt mene det er kærlighed da jeg opfatter kærlighed som en følelse.

Og for ikke at blive misforstået som "mr. negativ" så vil jeg da gerne sige til trådstarteren at oftest er det et indirekte valg om man finder kærligheden eller ej og hvis man vil finde kærligheden så kan man i de fleste tilfælde også! Så ingen grund til panik trådstarter ;-)
Det er bare følelser.

mht. at livet drejer sig om at overleve. Og som sådan har du sikert ret, at kærlighed ikke er nødvendig for at overleve som individ..dyr eller menneske.
Men jeg taler om at leve, og her er kærligheden en ret væsentlig faktor...men ligesom mange kan leve livet godt og med indhold uden at leve i et "far mor barn" forhold, kan mange da også leve godt som singler og helt uden den uberegnelige faktor der hedder kærlighed..men også uden den besættelse man kan oplve til en af et andet køn. Det sidste er højst forstyrrende og kan også ødelægge ens såkaldte livskvalitet. Hvis nogen overhovedet kan leve UDEN et kærlighedsforhold vil jeg da stærkt anbefale dem at ndgå det. Mine følelse har da været medvirkende til at ødelægge meget for mig hvad angår det andet i mit liv jeg virkelig FØLER for...nemlig min kunst
Drømmer tit om at leve alene og arbejde med min kunst og så bare have en elsker i ny og næ..om overhovedet.¨Kærligheden er bare så beværlig og tidskrævende...men giver også en masse..men síkkert ikke noget livsnødvendigt. Du kan da sagtens overleve uden kærlighed..spørgsålet er så om du selv føler du LEVER, når du ikke har kærligheden med. Jeg har som kvinde kæmpet for at undgå kærligheden, da jeg føler jeg alt for ofte har sigtet mig selv i det projekt.Men man bliver sommetider indanget..og så sidder man i fælden. Nej jeg kunne aldrig drømme om på religiøs manèr at fremhæve kærlighed som et msut og at har man ikke et kærlighedsforhold, så er man bare fortabt, Velr man ej!
Iøvrigt kan dyr sagtens have kærlige følelser, der IKKE er styret af driften..f.eks. efter føde. Vores kat er en kulturkat (modsat naturkatten der netop bare lever for at overleve)og den har udviklet et stærkt kærlighedsbehov, idet den den klager og miauer hvis vi glemmer at kæle for den, når vi har travlt..har intet med madlyst at gøre,da den kan være mæt og tilfreds og alligevel har den fået dette behov for at "ligge i arm"..;-)
Pusser :-)

Så vi kan vel blive enige om at folk er forskellige :-)
Nogle har nemmere ved at føle den følelse som man kunne kalde kærlighed end andre. Og hvad nogle vil betegne som kærlighed vil andre ikke. Fx det med at katten ligger sig på sit skød (vi har selv 3 katte) vil jeg ikke betegne som kærlighed, så ordet kærlighed kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker og det er nok der grunden for vores uoverensstemmelser på kærligheden ligger begravet, vi definere simpelthen ordet forskelligt :)
Angående en del følelseskolde mennesker. Jeg tror ikke det er fordi de ikke har lyst til at føle kærlighed at de er kolde, jeg tror det er fordi de ikke kan, jeg tror det har noget med den måde deres hjerne er skruet sammen på. Ligesom der plejer at være lidt forskel på den måde mænd og kvinder tænker og føler (ikke meget men lidt tror jeg) så findes der nok mere og mindre følsomme mennesker.
Men jeg tror ikke det er noget alvorligt, og i fremtiden vil det sikkert nemt kunne ordnes medicinsk hvis man skulle have lyst til det.
VH saintan

Hvad mener du med "ordnes medicinsk" hvad mener med det? Forstår det nemlig ikke helt. Er det manglen på kærlige følelser, der skal ordnes medicinsk (det tror jeg ikke er muligt) eller er det nedtoning af alle disse forstyrrende FØLELSER, der engang vil kunne ordnes medicinsk (?) ...hvis det er dette, så giv mig lige recepten på det middel.Tror nemlig jeg har stærkt brug for et sådant!
Iøvrigt kan jeg godt lide din mere cool indfaldsvinkel til kærlighed, som du ikke mener skal være omdrejningspunkt for livet. Jeg kan til tider godt få brækfornemmelse selv af al denne snak om kærlighed. Ville personlift ønske jeg kunne leve uden, og bare koncentrere mig om det jeg inderst inde brænder allermest for..nemlig min kunst.
I grunden ville jeg langt hellere bare have sympati og respekt for det menneske og den person jeg nu engang er end denne kærlighed. Kærligheden stiller så mange krav..den er ikke altsi så "god" som den giver sig ud for at være!
Kærlgheden vil HAVE noget, den vil eje og den vil have den elskede med hud og hår. Og uden tanke for at den anden person i al dette måske mister sin identitet... Noget jeg har været ude i mere end een gang. Som skal man kæmpe for SIG SELV og retten til at være et åndeligt væsen først og fremmest, når man som kvinde "udsættes" for kærligehed.
Så er der "hattedamekærlighed" og opofrelse, som er en anden bagside af kærligheden. Jeg tror meget mere på empati og gensidig respekt for andre mennesker, hvor man (ikke fordi man synes det er SYND for dem)giver menesker i nød en håndsrækning, simpelthen fordi man kan identificere sig med deres situatio, og derfor føler det er en helt naturlig ting at give ud af sit eget overskud. Ingen grund til at føle sig god eller bedre på bekostning af andres lidelser...
Så kommer vi jo tilbage til hvad kælighed i grunden er.Jeg mener det er når man er i stand til at elske et andet menneske så højt, at man kan give det FRI og unde det en masse glæder manikke SELV er årsag til.Det er der vist ikke mange der kan..så vi taler måske slet ikke om kærlighed i ordets sande betydning her...
citat:"Fx det med at katten ligger sig på sit skød (vi har selv 3 katte) vil jeg ikke betegne som kærlighed.."
Ha! kan høre du ikke kender til vores specielle kat;) Vi har også flere, men denne er nærmest kærlighedssyg, og når den lægger sin bløde pote kærligt op på ens kind, når den er mest "lykkelig" (hvis jeg da må bruge det ord, når der er tale om en kat!) så er jeg ikke i tvivl om det en sand kærlighedsytring...:*)
Pusser :-)

bruge medicin til at gøre mennesker mere eller mindre åbne over for følelser. Det skal nok blive muligt at gøre en dag :)
Hvis det ikke allerede er muligt.
Fx. har jeg fået det indtryk at lykkepiller, ud over at dæmpe de negative følelser, nedtrykthed, depression osv., også dæmper de positive følelser, glæde og optimisme.
Men om had går under de negative følelser og kærlighed går under de positive ved jeg ikke. Men hvis de gør så dæmper lykkepiller kærligheden :)
Og hvis man kan lave medicin der dæmper kærligheden så kan man vel også lave medicin der forøger den :-)
Kunne da være en fin ide at give en dosis til psykopater så de bliver mere medgørlige i samfundet :)
Hvad søren er hattedamekærlighed?
Og tror du du kunne eller "gad?" lave kunst hvis du ikke var i stand til at føle kærlighed eller mener du ikke de to ting har noget med hinanden at gøre?

Hehe ja de katte. Og du bruger bare de ord du har lyst til. Vi kan godt kalde det kærlighed hvis det skal være, kærlighed fra kattens side til dig.

"Så kommer vi jo tilbage til hvad kælighed i grunden er.Jeg mener det er når man er i stand til at elske et andet menneske så højt, at man kan give det FRI og unde det en masse glæder manikke SELV er årsag til.Det er der vist ikke mange der kan..så vi taler måske slet ikke om kærlighed i ordets sande betydning her.."
Sådan umiddelbart er jeg faktisk meget enig i din definition på kærlighed, en betingelsesløs kærlighed over for et menneske/dyr der strækker sig så vidt at man er villig til at skade/ofre sig selv for det menneske/dyr. Det vel også det forældre gør over for deres børn, selv hvis børnene skader dem så har de let ved at tilgive :-) vist nok også kaldet amae
Og "ægte had" det er vel det modsatte hvor man hader en person/dyr lige meget hvad den person gør af gode ting over for en.
Begge af de to ovenstående stadier er vel uholdbare, det bedste er vel hvor man føler kærlighed over for dem der viser en kærlighed og had over for dem der viser had. Nok også derfor opofrelse bør undgås.
At blive styret af kærligheden som du skriver du flere gange er blevet lyder som noget fra en anden planet for mig, men det lyder godt nok lidt uhyggeligt, som om at en anden styrer dine handlinger? Ja jeg har nok hørt om nogle der kan elske og hade en person på samme tid, det må være svært, men vel også sjovt, ingen følelser er vel som en karruseltur uden højde og lav punkter, lidt kedelig måske? :)

Den kan man hverken gøre mindre eller fremelske med medicin. For kærlige følelser for andre mennesker/eller manglen på samme, er jo en tilstand der kommer af evnen/manglende evne til at finde værdier hos netop ANDRE mennesker. Man kan dæmpe de følelsesmæssige indtryk omverdenen giver en person, ved med medicin at nedsætte følelsesapparatet så at sige. Men det kommer så også til at gælder alle andre følelsesindtryk såsom påvirkningen af godt eller dårligt vejr, følelser for dyr eller bare hvordan man klarer udfordinger i livet.
Du skriver:"Og hvis man kan lave medicin der dæmper kærligheden så kan man vel også lave medicin der forøger den :-)"
og "Kunne da være en fin ide at give en dosis til psykopater så de bliver mere medgørlige i samfundet :)"
Ha den er selvfølgelig oplagt..men netop alligevel IKKE. For det er jo ikke selve kærligheden til medmennesket/eller manglen på denne kærlighed (overbærenhed med andres fejl) man ændrer ved medicin, men derimod hvor stærkt påvirkningen af omgivelserne (her kærligheden) påvirker et menneske. Man kunne også frygte, at hvis man ikke dæmpede følelsesregistert men forstærkede det hos f.eks. en psykopat, så ville vedkommende blive ENDNU MERE psykopatisk. Tag f.esk. en nazipsykopat hvis kærlighedsfølelse som bekendt er meget stærk overfor dyr - denne følelse ville blive endnu mere forstærket! Men samtidig ville følelsen af HAD overfor jøderne jo også forstærkes.:-(
Man kan jo ikke gøre folk mere eller mindre menneskelige via medicin vel? Pudsig tanke;-)
Hattedamer er en betegnelse på mennesker, der hjælper andre, på en måde så de selv fremstår som de stærke og vellykkede modsat de andre (der hjælpes) som svage og mislykkede. Takken for hjælpen er så at sige, at man løfter sig selv op på et højere niveau, end dem man hjælper. Her ved juletid popper mange af den slags "hjælpere" op med det "hvor er det dog synd for de ensomme" ... men hvorfor i alverden er det SYND? Det er måske mere synd for de mennesker, der ikke kan udholde at være alene (selvom de inderst inde helst så familien et vis sted hen;-) og derfor skal hykle sig igennem en jul, de måske helst var fri for! Kender til flere end een der har det sådan...
Det med de følelser..ja kærligheden. Selvfølgelig er det selve essensen i at lave kunst, sådet er ikke det som til tider plager mig. Men mere at følelserne kommer til at styre mit liv mere end godt er, således at den elskede person optager FOR meget af min tid og mine tanker...tager energi fra det jeg allerhelst vil.
Kærligheden er der ikke noget i vejen med, men jeg skal være den sidste til at reklamere for kærligheden som et absolut gode ALLE mennesker MÅ opleve positivt, for at deres liv kan regnes som vellykket.
Nogle gange kan en ulykkelig kærlighed da være langt at foretrække, da man her får tid og rum til sig SELV og samtidig føler sig i live. Skønt at elske¨..men en tidsrøver på alle måder, når kærligheden skal udleves. Man må så give afkald på andet, der måske betyder lige så meget (eller mere) for en.
Det var noget i den retning jeg mente..håber jeg forklarede mig forståeligt nu.
Pusser:-)

Nu er det jo svært for andre at vide hvad du evt. gør forkert, hvis du da gør noget forkert....
Men ægte kærlighed, behøver bestemt ikke at have noget med sex at gøre....Kærlighed er mange ting og en svær "størrelse"....
Men først og fremmest skal du selv udstråle kærlighed og respektere andre mennesker som dem de er, og vise dem du er interesseret i, at du gerne vil lære dem bedre at kende, men ikke kun på veskabelig vis, men fortælle dem at du er interesseret i at "være kæreste" med dem, men det er selvfølgelig ikke sikkert at det er det samme de lægger i det, som du gør, men det kan du selv mærke....
Og er interessen ikke til stede, ja så må du træffe nogle menneske andre steder end der hvor du plejer at gøre det, måske med nogle som har samme interesser som du selv....
Men en opskrift på at finde kærligheden har jeg ikke, for så havde jeg sikkert selv fundet den nu, men sådan ligger landet ikke, heller ikke for mig selv...
Held og lykke med fremtiden, du er så ung endnu og pludselig står hun der lige foran dig, håber jeg...

Ja jeg syndes jeg forsøger mig, men ja de kvinderne løber væk når de ser mit billede eller høre min stemme, jeg er tilsyndeladene en rigtig turnoff, så ja skal nok ligge mig i selen og se at få tjent en masse penge! så jeg kan få lavet om på næse, hage, øjne stemme er nok svær måske en talepædagog måske, eller bare leve med jeg ikke en fyr der er værd at samle på! Jeg syndes bestemt ikke jeg er kredsen heller de piger jeg indimellem taler med er både tykke og tynde unge og gamle! og ja reaktionen er den samme! Må være noget med de ikke opfatter mig som en mand med føleser/lyster som alle andre, men et eller andet sært intetkøn!

Du skriver at du bliver venner med dem først. Bliver man først venner med en mand, kan det være svært at betragter jer som potentiel kæreste. Går du i seng med dem fra starte af, er det ikke sikkert de er ude på noget fast.
Ok det er måske bare mig der tænker sådan, men muligheden foreligger. Alt det andet er alt for forvirrende.
Du kunne fra starten af vise dine intentioner.
Vær selvsikker, vis med dit kropsprog, måden at henvende dig på, tale osv. at hun er tiltrækkende for dig. Men for guds skyld uden at være anmassende, eller virke desperat, hvilket er den største fejl af dem alle. God øjenkontakt er super godt :o)
Prøv ikke på at tænke så meget på hvad dine omgivelser tænker. Men måske bør du simpelthen sætte hårde søgen i bero?
Når tiden er inde vil du vide det.
Jeg tvivler på at mange har overskud til en person der virker desperat/hungrende.
Ofte virker det som bytte der flygter fra et meget sulten rovdyr.
Men giv ikke op søde, livet er intet værd uden kærlighed
Knus Monica
p.s du er en mand ikke en dreng.

det bedste svar jeg længe set :o)

hør her : neste gang du finder en dame,taler du ikke om føelser.Kerligheden kommer en dag til dig ogsaa.Prøv ikke saa haardt,men tag det stille og roligt og naar du mindst forventer det vil jeg love dig,at det nok skal lykkedes.Held og lykke!

Har slettet dating profil, arbejdet må være mit fokus frem over, tror et besøg hos en prostitueret ikke er en umulighed, sådan bare for at slippe af med frustrationere, og ja så er man da ikke jomfru længere, og så ellers bare begraves i arbejde for det er da det eneste jeg kan, når jeg så har tjænt penge nok til en totalt makeover har regnet tilbud sammen fra nettet kommer til at koste 80000kr, så må man prøve det der dating markede igen hvis det ikke er tid til en hårtransplantion på det tidspunkt så ja kæreste for jeg nok først "råd" til omkring når jeg fylder 40år trist men sandt.

Er du da splitter-gal??
Du skal da overhovedet ikke lave om på dig selv, bare for at møde en pige!!
Hvordan kan hun så vide at dine følelser, dine ord, dine kærtegn er ægte, hvis alt andet ved dig er falsk??
Det ville da ikke være andet end snyd og bedrag! Jeg ved at JEG ville rende skrigende væk med det sammen.
Næh du. Forbliv som du er. Kærligheden skal nok komme dumpende til dig også, når du mindst venter det. Det gjorde den for mig. :-)
Forbliv som du er og held og lykke til dig.