Udbytning af børn
NÆSTE gang du køber en dukke til din datter, så husk at børn i Sydøstasien kan have været med til at fremstille den. Næste gang din søn sparker til en fodbold, er det værd at tænke over at den kan være syet af en treårig pige der sammen med sin mor og sine fire søskende tjener 4,50 krone om dagen. Og næste gang du køber et tæppe, så tænk på at det måske er blevet vævet af seksårige drenge som hver dag arbejder hårdt og længe under kummerlige forhold.
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) anslår at der i de mindre udviklede lande er 250 millioner børnearbejdere mellem 5 og 14 år. Man mener at 61 procent af dem bor i Asien, 32 procent i Afrika, og 7 procent i Latinamerika. Børnearbejde findes dog også i de industrialiserede lande.
I Sydeuropa udfører mange børn betalt arbejde, især sæsonarbejde på marker eller på små værksteder. I Mellem- og Østeuropa er antallet af børnearbejdere steget efter den nylige overgang fra kommunisme til kapitalisme. Ifølge officielle tal er der i De Forenede Stater 5,5 millioner børnearbejdere, men heri er ikke medregnet de mange børn under 12 år der arbejder illegalt på fabrikker, eller som er vandrearbejdere på store farme. Hvordan er disse millioner af børn kommet ud på arbejdsmarkedet?
Udnyttelse af fattigdommen. „Det der først og fremmest tvinger børn ud i risikobetonet og skadeligt arbejde, er at arbejdsgiverne udnytter fattigdommen,“ siger The State of the World’s Children 1997. „I fattige familier kan det altafgørende for om familien sulter eller klarer sig, være et barns beskedne indtægt eller den hjælp det kan yde i hjemmet, som gør det muligt for forældrene at gå på arbejde.“ Forældre til børnearbejdere er ofte arbejdsløse eller underbeskæftigede og desperate efter at få en sikker indtægt. Hvorfor er det da børnene der får tilbudt arbejde, og ikke forældrene? Fordi børns lønninger er lavere. Fordi børn er mere føjelige — de gør som regel alt hvad de får besked på, og er som oftest meget autoritetstro. Fordi de er mindre tilbøjelige til at yde modstand når de bliver undertrykt, og fordi de ikke slår igen når de bliver mishandlet.
Mangel på uddannelse. Sudhir, en 11-årig dreng fra Indien, er en af de millioner af børn der er holdt op med at gå i skole og er begyndt at arbejde. Hvorfor? „Lærerne var meget dårlige til at undervise,“ fortæller han. „Når vi bad dem om at lære os alfabetet, slog de os. Nogle gange sov de i timerne. . . . Hvis vi ikke kunne forstå en lektion, ville de ikke undervise os.“ Sudhirs bedømmelse af skolesituationen er sørgeligt nok korrekt. I udviklingslandene er nedskæringer i de sociale udgifter især gået ud over uddannelsesområdet. En FN-undersøgelse fra 1994 af 14 af verdens mindst udviklede lande viste noget interessant i den forbindelse. I halvdelen af disse lande har klasseværelserne til eleverne i første klasse kun siddepladser til 4 ud af 10 elever. Halvdelen af eleverne har ingen lærebøger, og halvdelen af klasseværelserne har ingen tavler. Det er derfor ikke overraskende at mange af de børn der går i sådanne skoler, ender med at arbejde.
Traditionsbestemte fremtidsudsigter. Jo farligere og hårdere et arbejde er, jo større sandsynlighed er der for at det gives til etniske minoriteter, de lavere klasser, de uheldigt stillede og de fattige. FN’s Børnefond skriver at „en fremherskende opfattelse [i ét asiatisk land] er at nogle fødes til at herske over andre og at være åndens arbejdere, mens andre, det store flertal, fødes til at være håndens arbejdere“. Den samme indstilling er heller ikke så ualmindelig i Vesten. Her ønsker de færreste at deres egne børn skal udføre farligt arbejde, men har ikke noget imod at økonomisk dårligt stillede unge fra racemæssige og etniske minoriteter gør det. Børnearbejdere i Nordeuropa er for eksempel ofte af tyrkisk eller afrikansk herkomst; i USA er de typisk fra Asien eller Latinamerika. Børnearbejde forværres af at samfundet i dag vil have mange forbrugsgoder. Efterspørgselen efter billige produkter er stor, og kun få synes at bekymre sig om at disse produkter måske er blevet fremstillet af børn, millioner af anonyme og udnyttede børn.
Hvilke forskellige former for børnearbejde findes der? Generelt arbejder de fleste børnearbejdere i hjemmene. Sådanne arbejdere er blevet kaldt „verdens mest glemte børn“. Det husarbejde de skal udføre, er ofte risikofyldt. Børnene får kun en lille eller slet ingen løn. Deres herrer fastsætter arbejdsvilkårene fuldstændig efter deres eget behag. Børnene berøves kærlighed og muligheden for at gå i skole, de afskæres fra leg og social aktivitet og bliver nemt ofre for fysisk og seksuelt misbrug.
Andre børn gøres til tvangsarbejdere. I Sydasien og i andre områder bliver børn helt ned til otte- eller niårsalderen pantsat af deres forældre til fabriksejere eller deres mellemmænd for mindre lån. Børnenes livslange slaveri formår dog aldrig at nedbringe gælden.
Så er der den kommercielle seksuelle udnyttelse af børn. Det anslås at der hvert år er en million piger verden over der lokkes ind i sexbranchen. Også drenge bliver seksuelt udnyttet. Den fysiske og følelsesmæssige skade som dette misbrug volder — for ikke at nævne hiv-infektion — gør den til den farligste form for børnearbejde. „Vi har samme status i samfundet som vagabonderne,“ siger en 15-årig prostitueret fra Senegal. „Ingen ønsker at kendes ved os eller at blive set sammen med os.“
En stor procentdel af børnearbejderne tvinges til at arbejde inden for industrien eller på plantager. Disse børn udfører ofte minearbejde der for voksne ville blive betragtet som for risikabelt. Mange lider af tuberkulose, bronkitis og astma. Børn der arbejder på plantager, udsættes for pesticider samt slange- og insektbid. Nogle er blevet lemlæstet af macheter mens de skar sukkerrør. For millioner af andre børn er gaderne blevet deres arbejdsplads. Tag for eksempel den 10-årige Shireen, der lever af at gennemsøge affald som hun sælger. Hun har aldrig gået i skole, men hun er godt inde i hvordan man kan overleve økonomisk. Hvis hun kan få 2-3 kroner for sit papiraffald og sine plasticposer, kan hun købe sig noget at spise. Tjener hun mindre, må hun klare sig uden mad. Gadebørn, der ofte er flygtet fra et hjem hvor de blev misbrugt eller forsømt, slipper ikke for at blive mishandlet på gaden. „Hver dag beder jeg en bøn om at jeg ikke kommer i hænderne på onde mennesker,“ siger Josie, en tiårig pige der sælger slik på gennemfartsvejene i en asiatisk by.
Millioner af børnearbejdere udsættes for alvorlige helbredsrisici der kan skyldes selve arbejdet eller dårlige arbejdsforhold. De rammes desuden af flere arbejdsulykker end voksne. Årsagen er at børns anatomi er anderledes end voksnes. Deres rygsøjle og bækken kan let blive misdannet af hårdt arbejde. Børn er også mere sårbare end voksne over for farlige kemiske stoffer og stråling, og de er ikke fysisk egnede til at udføre anstrengende og monotont arbejde i mange timer, hvilket ofte er deres lod. De er som regel heller ikke opmærksomme på farer og har kun lidt kendskab til de forholdsregler de bør tage.
Børnearbejde har desuden en alvorlig virkning på børnenes psykologiske, følelsesmæssige og forstandsmæssige vækst. Disse børn bliver berøvet kærlighed. Vold, forhånelser, seksuelt misbrug og straf i form af udsultning er almindeligt forekommende. En undersøgelse viser at næsten halvdelen af de cirka 250 millioner børnearbejdere der er i udviklingslandene, har forladt skolen. Man har også konstateret at lang arbejdstid kan forringe børnenes indlæringsevne.
Alt dette viser at de fleste børnearbejdere er dømt til et liv med fattigdom, elendighed, sygdom, manglende uddannelse og sociale problemer. Det viser også, som journalisten Robin Wright udtrykker det, ’at verden trods alle sine videnskabelige og tekniske fremskridt frembringer millioner af børn der ikke har store muligheder for at få et normalt liv’.
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) anslår at der i de mindre udviklede lande er 250 millioner børnearbejdere mellem 5 og 14 år. Man mener at 61 procent af dem bor i Asien, 32 procent i Afrika, og 7 procent i Latinamerika. Børnearbejde findes dog også i de industrialiserede lande.
I Sydeuropa udfører mange børn betalt arbejde, især sæsonarbejde på marker eller på små værksteder. I Mellem- og Østeuropa er antallet af børnearbejdere steget efter den nylige overgang fra kommunisme til kapitalisme. Ifølge officielle tal er der i De Forenede Stater 5,5 millioner børnearbejdere, men heri er ikke medregnet de mange børn under 12 år der arbejder illegalt på fabrikker, eller som er vandrearbejdere på store farme. Hvordan er disse millioner af børn kommet ud på arbejdsmarkedet?
Udnyttelse af fattigdommen. „Det der først og fremmest tvinger børn ud i risikobetonet og skadeligt arbejde, er at arbejdsgiverne udnytter fattigdommen,“ siger The State of the World’s Children 1997. „I fattige familier kan det altafgørende for om familien sulter eller klarer sig, være et barns beskedne indtægt eller den hjælp det kan yde i hjemmet, som gør det muligt for forældrene at gå på arbejde.“ Forældre til børnearbejdere er ofte arbejdsløse eller underbeskæftigede og desperate efter at få en sikker indtægt. Hvorfor er det da børnene der får tilbudt arbejde, og ikke forældrene? Fordi børns lønninger er lavere. Fordi børn er mere føjelige — de gør som regel alt hvad de får besked på, og er som oftest meget autoritetstro. Fordi de er mindre tilbøjelige til at yde modstand når de bliver undertrykt, og fordi de ikke slår igen når de bliver mishandlet.
Mangel på uddannelse. Sudhir, en 11-årig dreng fra Indien, er en af de millioner af børn der er holdt op med at gå i skole og er begyndt at arbejde. Hvorfor? „Lærerne var meget dårlige til at undervise,“ fortæller han. „Når vi bad dem om at lære os alfabetet, slog de os. Nogle gange sov de i timerne. . . . Hvis vi ikke kunne forstå en lektion, ville de ikke undervise os.“ Sudhirs bedømmelse af skolesituationen er sørgeligt nok korrekt. I udviklingslandene er nedskæringer i de sociale udgifter især gået ud over uddannelsesområdet. En FN-undersøgelse fra 1994 af 14 af verdens mindst udviklede lande viste noget interessant i den forbindelse. I halvdelen af disse lande har klasseværelserne til eleverne i første klasse kun siddepladser til 4 ud af 10 elever. Halvdelen af eleverne har ingen lærebøger, og halvdelen af klasseværelserne har ingen tavler. Det er derfor ikke overraskende at mange af de børn der går i sådanne skoler, ender med at arbejde.
Traditionsbestemte fremtidsudsigter. Jo farligere og hårdere et arbejde er, jo større sandsynlighed er der for at det gives til etniske minoriteter, de lavere klasser, de uheldigt stillede og de fattige. FN’s Børnefond skriver at „en fremherskende opfattelse [i ét asiatisk land] er at nogle fødes til at herske over andre og at være åndens arbejdere, mens andre, det store flertal, fødes til at være håndens arbejdere“. Den samme indstilling er heller ikke så ualmindelig i Vesten. Her ønsker de færreste at deres egne børn skal udføre farligt arbejde, men har ikke noget imod at økonomisk dårligt stillede unge fra racemæssige og etniske minoriteter gør det. Børnearbejdere i Nordeuropa er for eksempel ofte af tyrkisk eller afrikansk herkomst; i USA er de typisk fra Asien eller Latinamerika. Børnearbejde forværres af at samfundet i dag vil have mange forbrugsgoder. Efterspørgselen efter billige produkter er stor, og kun få synes at bekymre sig om at disse produkter måske er blevet fremstillet af børn, millioner af anonyme og udnyttede børn.
Hvilke forskellige former for børnearbejde findes der? Generelt arbejder de fleste børnearbejdere i hjemmene. Sådanne arbejdere er blevet kaldt „verdens mest glemte børn“. Det husarbejde de skal udføre, er ofte risikofyldt. Børnene får kun en lille eller slet ingen løn. Deres herrer fastsætter arbejdsvilkårene fuldstændig efter deres eget behag. Børnene berøves kærlighed og muligheden for at gå i skole, de afskæres fra leg og social aktivitet og bliver nemt ofre for fysisk og seksuelt misbrug.
Andre børn gøres til tvangsarbejdere. I Sydasien og i andre områder bliver børn helt ned til otte- eller niårsalderen pantsat af deres forældre til fabriksejere eller deres mellemmænd for mindre lån. Børnenes livslange slaveri formår dog aldrig at nedbringe gælden.
Så er der den kommercielle seksuelle udnyttelse af børn. Det anslås at der hvert år er en million piger verden over der lokkes ind i sexbranchen. Også drenge bliver seksuelt udnyttet. Den fysiske og følelsesmæssige skade som dette misbrug volder — for ikke at nævne hiv-infektion — gør den til den farligste form for børnearbejde. „Vi har samme status i samfundet som vagabonderne,“ siger en 15-årig prostitueret fra Senegal. „Ingen ønsker at kendes ved os eller at blive set sammen med os.“
En stor procentdel af børnearbejderne tvinges til at arbejde inden for industrien eller på plantager. Disse børn udfører ofte minearbejde der for voksne ville blive betragtet som for risikabelt. Mange lider af tuberkulose, bronkitis og astma. Børn der arbejder på plantager, udsættes for pesticider samt slange- og insektbid. Nogle er blevet lemlæstet af macheter mens de skar sukkerrør. For millioner af andre børn er gaderne blevet deres arbejdsplads. Tag for eksempel den 10-årige Shireen, der lever af at gennemsøge affald som hun sælger. Hun har aldrig gået i skole, men hun er godt inde i hvordan man kan overleve økonomisk. Hvis hun kan få 2-3 kroner for sit papiraffald og sine plasticposer, kan hun købe sig noget at spise. Tjener hun mindre, må hun klare sig uden mad. Gadebørn, der ofte er flygtet fra et hjem hvor de blev misbrugt eller forsømt, slipper ikke for at blive mishandlet på gaden. „Hver dag beder jeg en bøn om at jeg ikke kommer i hænderne på onde mennesker,“ siger Josie, en tiårig pige der sælger slik på gennemfartsvejene i en asiatisk by.
Millioner af børnearbejdere udsættes for alvorlige helbredsrisici der kan skyldes selve arbejdet eller dårlige arbejdsforhold. De rammes desuden af flere arbejdsulykker end voksne. Årsagen er at børns anatomi er anderledes end voksnes. Deres rygsøjle og bækken kan let blive misdannet af hårdt arbejde. Børn er også mere sårbare end voksne over for farlige kemiske stoffer og stråling, og de er ikke fysisk egnede til at udføre anstrengende og monotont arbejde i mange timer, hvilket ofte er deres lod. De er som regel heller ikke opmærksomme på farer og har kun lidt kendskab til de forholdsregler de bør tage.
Børnearbejde har desuden en alvorlig virkning på børnenes psykologiske, følelsesmæssige og forstandsmæssige vækst. Disse børn bliver berøvet kærlighed. Vold, forhånelser, seksuelt misbrug og straf i form af udsultning er almindeligt forekommende. En undersøgelse viser at næsten halvdelen af de cirka 250 millioner børnearbejdere der er i udviklingslandene, har forladt skolen. Man har også konstateret at lang arbejdstid kan forringe børnenes indlæringsevne.
Alt dette viser at de fleste børnearbejdere er dømt til et liv med fattigdom, elendighed, sygdom, manglende uddannelse og sociale problemer. Det viser også, som journalisten Robin Wright udtrykker det, ’at verden trods alle sine videnskabelige og tekniske fremskridt frembringer millioner af børn der ikke har store muligheder for at få et normalt liv’.