Rigsdansk er det eneste rigtige danske.
Det har længe været kendt, at danske dialekter er ved at uddø. Nu peger sprogforskere på årsagen til dialekternes tilbagegang, nemlig at forældre ikke lærer deres børn dialekt.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Lektor i dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet Inge Lise Pedersen siger om dialekternes aktuelle status:
- De er uddøende på den måde, at det er meget få børn, der taler dialekt, siger Inge Lise Pedersen.
Dialektforsker Marie Maegaard fra Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet ser samme problem.
- Det største skridt er nok, når folk ikke vælger at tale dialekt til deres børn. Der er flere og flere, der ser det som et problem for deres børn, hvis de ikke behersker rigsdansk ordentligt. Det gør det svært for en dialekt at overleve, siger Marie Maegaard og fortsætter:
- Når folk vælger ikke at tale dialekt, så gør de det, fordi holdningerne mod dialekt og det at tale anderledes er ret negative i Danmark. Man bliver måske gjort grin med eller set ned på af andre landsdele. Mange vælger, at så er det ikke den måde, mit barn skal tale på, de skal i hvert fald ikke have det handicap, at de også taler på en anderledes måde, siger Marie Maegaard.
Marie Maegaard tror, at dialekternes tilbagegang blandt andet handler om centraliseringen i Danmark med alles øjne rettet mod København:
- Danmark er et meget centralistisk land, og en stor en del af befolkningen bor i hovedstaden. Det gør nok, at københavnsk bliver prestigesproget, og man har mindre tolerance over for andre, der taler anderledes. Men man har heller ikke politisk gjort noget for at ændre det, siger Marie Maegaard.
Forskning viser, at folk generelt ser ned på dialekttalende, mens folk, der taler standarddansk, bliver vurderet som veluddannede, intelligente og ambitiøse. Professor i sprog ved Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier Tore Kristiansen kan se fra sin forskning, at målet er at tale københavnsk, uanset om man bor i Vinderup i Vestjylland eller Odder i Østjylland.
- Alle undersøgelser viser, at det kun er træk fra københavnsk, der spreder sig til alle egne af landet. De unge fra Odder har København som sprogligt ideal, ikke Aarhus, siger Tore Kristiansen.
Ikke alle ser dog pessimistisk på udviklingen. Sprogforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup mener, danskerne stadig taler, så man kan høre, hvilket område de stammer fra.
- De steder, jeg har undersøgt i min forskning, taler man et sprog, der adskiller sig fra standarddansk. Der er mange ting, der er anderledes i dag, men hvis vi går 100 år tilbage, var dialekterne jo også anderledes, end de var for 200 år siden, siger Michael Ejstrup.
Marie Maegaard anfører, at det handler om, hvor man lægger fokus.
- Der er stadig regional variation. Men de fleste sprogforskere lægger vægt på, at der er sket en meget stor forandring, og vi taler mere ens, end vi gjorde for bare 50 år siden, siger hun.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Lektor i dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet Inge Lise Pedersen siger om dialekternes aktuelle status:
- De er uddøende på den måde, at det er meget få børn, der taler dialekt, siger Inge Lise Pedersen.
Dialektforsker Marie Maegaard fra Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet ser samme problem.
- Det største skridt er nok, når folk ikke vælger at tale dialekt til deres børn. Der er flere og flere, der ser det som et problem for deres børn, hvis de ikke behersker rigsdansk ordentligt. Det gør det svært for en dialekt at overleve, siger Marie Maegaard og fortsætter:
- Når folk vælger ikke at tale dialekt, så gør de det, fordi holdningerne mod dialekt og det at tale anderledes er ret negative i Danmark. Man bliver måske gjort grin med eller set ned på af andre landsdele. Mange vælger, at så er det ikke den måde, mit barn skal tale på, de skal i hvert fald ikke have det handicap, at de også taler på en anderledes måde, siger Marie Maegaard.
Marie Maegaard tror, at dialekternes tilbagegang blandt andet handler om centraliseringen i Danmark med alles øjne rettet mod København:
- Danmark er et meget centralistisk land, og en stor en del af befolkningen bor i hovedstaden. Det gør nok, at københavnsk bliver prestigesproget, og man har mindre tolerance over for andre, der taler anderledes. Men man har heller ikke politisk gjort noget for at ændre det, siger Marie Maegaard.
Forskning viser, at folk generelt ser ned på dialekttalende, mens folk, der taler standarddansk, bliver vurderet som veluddannede, intelligente og ambitiøse. Professor i sprog ved Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier Tore Kristiansen kan se fra sin forskning, at målet er at tale københavnsk, uanset om man bor i Vinderup i Vestjylland eller Odder i Østjylland.
- Alle undersøgelser viser, at det kun er træk fra københavnsk, der spreder sig til alle egne af landet. De unge fra Odder har København som sprogligt ideal, ikke Aarhus, siger Tore Kristiansen.
Ikke alle ser dog pessimistisk på udviklingen. Sprogforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup mener, danskerne stadig taler, så man kan høre, hvilket område de stammer fra.
- De steder, jeg har undersøgt i min forskning, taler man et sprog, der adskiller sig fra standarddansk. Der er mange ting, der er anderledes i dag, men hvis vi går 100 år tilbage, var dialekterne jo også anderledes, end de var for 200 år siden, siger Michael Ejstrup.
Marie Maegaard anfører, at det handler om, hvor man lægger fokus.
- Der er stadig regional variation. Men de fleste sprogforskere lægger vægt på, at der er sket en meget stor forandring, og vi taler mere ens, end vi gjorde for bare 50 år siden, siger hun.