Troens inddelinger
Bhagavad Gita som den er, 17. kapitel
Troens inddelinger
Arjuna spurgte: O Krishna, hvilken situation befinder de sig i, der ikke følger skrifternes anvisninger, men som tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Befinder de sig i godhed, lidenskab eller uvidenhed? (Bg. 17.1)
Guddommens Højeste Personlighed sagde: I henhold til de af naturens kvaliteter, den legemeliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan hans tro være af tre slags: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dem. (Bg. 17.2)
Ifølge den af naturens forskellige kvaliteter, man er underlagt, udvikler man forskellige typer tro. Det levende væsen siges at være af en særlig slags tro i forhold til den kvalitet, han er domineret af. (Bg. 17.3)
Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne; de, der er i lidenskabens kvalitet tilbeder dæmoner; og de, der befinder sig i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder. (Bg. 17.4)
De, der gennemgår strenge forsagelser og askeser, der ikke er anbefalede i skrifterne, men som udfører dem ud af stolthed og egoisme, som er drevet af begær og tilknytninger, som er tåbelige, og som torturerer deres kroppe såvel som Oversjælen, der dvæler indeni, bør forstås at være dæmoner. (Bg. 17.5-6)
Selv den føde, folk foretrækker, er af tre slags ifølge naturens tre kvaliteter. Det samme gør sig gældende mht. ofringer, forsagelser og velgørenhed. Hør nu om disse inddelinger mellem dem. (Bg. 17.7)
Fødevarer, der foretrækkes af dem i godhedens kvalitet, øger livslængden, renser ens eksisten og giver styrke, glæde og tilfredsstillelse. Sådan føde er saftig, fed, nærende og behagelig for hjertet. (Bg. 17.8)
Fødevarer, der er for bitre, for sure eller salt, stærk, skarp, tør og brændende is smagen, foretrækkes af dem, der befinder isg i lidenskabens kvalitet. Sådan føde forårsager elendighed, lidelse og sygdom. (Bg. 17.9)
Fødevarer, der er tilberedt mere en tre timer, før de indtages, føde der er smagsløs, opløst og rådden, og føde, der består af resterne fra urørlige ting, foretrækkes af dem i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.10)
De ofringer, der udføres i hendhold til skrifternes anvisninger, af dem, der ikke forventer nogen belønning, men som gør det af pligt, er ofringer i godhedens kvalitet. (Bg. 17.11
Men ofringer, der udføres for en eller anden materiel belønning, eller udført af stolthed, oh du bedste blandt Bharatas, bør du vide, er ofringer foretaget i lidenskabens kvalitet. (Bg. 17.12)
Enhver ofring, der udføres uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasadam (åndelig føde), uden recitation de vediske hymner, og uden godtgørelse til præsterne, og uden tro, anses for ofringer i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.13)
Kroppens askese består i at tilbede den Højeste Herre, brahminerne, den åndelige mester og overordnede som ens far og mor, og i renlighed, enkelthed, cølibat og ikke-vold. (Bg. 17.14)
Talens askese består i at ytre ord, der er sandfærdige, behagelige, gavnlige og ikke oprivende for andre, og også i regelmæssigt at recitere de vediske skrifter. (Bg. 17.15)
Og tilfredshed, ligefremhed, værdighed, selvkontrol og renselse af ens eksistens udgør sindets askese. (Bg. 17.16)
Denne trefoldige askese udført med åndelig tro af mennesker, der ikke forventer materielle belønninger, men som gør det udelukkende for den Højestes skyld, kaldes askese i godhedens kvalitet. (Bg. 17.17)
Bodsøvelser udført ud af stolthed og for at opnå anseelse, ære og dyrkelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. Den er hverken stabil eller varig. (Bg. 17.18)
Bodsøvelser der udføres ud af tåbelighed, med selvpineri eller for at ødelægge eller skade andre, siges at være i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.19)
Velgørenhed, der gives ud af pligt uden nogen forventning om gengæld, på et passende sted og tidspunkt, til en værdig person, anses for at være i velgørenhed godhedens kvalitet. (Bg. 17.20)
Men velgørenhed, der udføres med forventning om en eller anden belønning, og med et ønske om frugtbærende resultat, eller med en modstræbende indstilling, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet. (Bg. 17.21)
Og godgørenhed udført på et urent sted, ved et upassende tidspunkt, til en uværdig person, eller uden ordentlig opmærksomhed og respekt siges at være velgørenhed i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.22)
Fra begyndelsen af skabelsen blev de tre ord 'om tat sat' anvendt til at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev brugt af brahminer, når de for at tilfredsstille den Højeste under ofringerne reciterede de vediske hymner. (Bg.17.23)
Derfor begynder transcendentalister altid med at intonere OM når de udfører ofringer, velgørenhed eller bodsøvelser ifølge de skriftlige regulativer. (Bg. 17.24)
Man bør uden at forvente frugtbærende resultater udføre forskellige former for ofringer, bodsøvelser og godgørenhed med ordet tat. Formålet med sådanne transcendentale handlinger er at blive fri for materielle indviklinger (karma). (Bg. 17.25)
Den Absolutte Sandhed er formålet med hengivne ofringer, og det er angivet med ordet sat (evig). Den, der udfører sådanne ofringer kaldes ligeledes sat, og det samme gør alle udførelser af ofringer, bodsøvelser og velgørenhed, der tro mod den absolutte natur udføres for at glæde den Højeste Person, oh Prithas søn. (Bg. 17.26-27)
Hvad der end udføres som en ofring, velgørenhed eller bodsøvelse uden tro på den Højeste, oh Prithas søn, er midlertidigt. Det kaldes asat (midlertidig) og er nyttesløst både i dette liv og det næste. (Bg. 17.28)
Troens inddelinger
Arjuna spurgte: O Krishna, hvilken situation befinder de sig i, der ikke følger skrifternes anvisninger, men som tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Befinder de sig i godhed, lidenskab eller uvidenhed? (Bg. 17.1)
Guddommens Højeste Personlighed sagde: I henhold til de af naturens kvaliteter, den legemeliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan hans tro være af tre slags: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dem. (Bg. 17.2)
Ifølge den af naturens forskellige kvaliteter, man er underlagt, udvikler man forskellige typer tro. Det levende væsen siges at være af en særlig slags tro i forhold til den kvalitet, han er domineret af. (Bg. 17.3)
Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne; de, der er i lidenskabens kvalitet tilbeder dæmoner; og de, der befinder sig i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder. (Bg. 17.4)
De, der gennemgår strenge forsagelser og askeser, der ikke er anbefalede i skrifterne, men som udfører dem ud af stolthed og egoisme, som er drevet af begær og tilknytninger, som er tåbelige, og som torturerer deres kroppe såvel som Oversjælen, der dvæler indeni, bør forstås at være dæmoner. (Bg. 17.5-6)
Selv den føde, folk foretrækker, er af tre slags ifølge naturens tre kvaliteter. Det samme gør sig gældende mht. ofringer, forsagelser og velgørenhed. Hør nu om disse inddelinger mellem dem. (Bg. 17.7)
Fødevarer, der foretrækkes af dem i godhedens kvalitet, øger livslængden, renser ens eksisten og giver styrke, glæde og tilfredsstillelse. Sådan føde er saftig, fed, nærende og behagelig for hjertet. (Bg. 17.8)
Fødevarer, der er for bitre, for sure eller salt, stærk, skarp, tør og brændende is smagen, foretrækkes af dem, der befinder isg i lidenskabens kvalitet. Sådan føde forårsager elendighed, lidelse og sygdom. (Bg. 17.9)
Fødevarer, der er tilberedt mere en tre timer, før de indtages, føde der er smagsløs, opløst og rådden, og føde, der består af resterne fra urørlige ting, foretrækkes af dem i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.10)
De ofringer, der udføres i hendhold til skrifternes anvisninger, af dem, der ikke forventer nogen belønning, men som gør det af pligt, er ofringer i godhedens kvalitet. (Bg. 17.11
Men ofringer, der udføres for en eller anden materiel belønning, eller udført af stolthed, oh du bedste blandt Bharatas, bør du vide, er ofringer foretaget i lidenskabens kvalitet. (Bg. 17.12)
Enhver ofring, der udføres uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasadam (åndelig føde), uden recitation de vediske hymner, og uden godtgørelse til præsterne, og uden tro, anses for ofringer i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.13)
Kroppens askese består i at tilbede den Højeste Herre, brahminerne, den åndelige mester og overordnede som ens far og mor, og i renlighed, enkelthed, cølibat og ikke-vold. (Bg. 17.14)
Talens askese består i at ytre ord, der er sandfærdige, behagelige, gavnlige og ikke oprivende for andre, og også i regelmæssigt at recitere de vediske skrifter. (Bg. 17.15)
Og tilfredshed, ligefremhed, værdighed, selvkontrol og renselse af ens eksistens udgør sindets askese. (Bg. 17.16)
Denne trefoldige askese udført med åndelig tro af mennesker, der ikke forventer materielle belønninger, men som gør det udelukkende for den Højestes skyld, kaldes askese i godhedens kvalitet. (Bg. 17.17)
Bodsøvelser udført ud af stolthed og for at opnå anseelse, ære og dyrkelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. Den er hverken stabil eller varig. (Bg. 17.18)
Bodsøvelser der udføres ud af tåbelighed, med selvpineri eller for at ødelægge eller skade andre, siges at være i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.19)
Velgørenhed, der gives ud af pligt uden nogen forventning om gengæld, på et passende sted og tidspunkt, til en værdig person, anses for at være i velgørenhed godhedens kvalitet. (Bg. 17.20)
Men velgørenhed, der udføres med forventning om en eller anden belønning, og med et ønske om frugtbærende resultat, eller med en modstræbende indstilling, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet. (Bg. 17.21)
Og godgørenhed udført på et urent sted, ved et upassende tidspunkt, til en uværdig person, eller uden ordentlig opmærksomhed og respekt siges at være velgørenhed i uvidenhedens kvalitet. (Bg. 17.22)
Fra begyndelsen af skabelsen blev de tre ord 'om tat sat' anvendt til at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev brugt af brahminer, når de for at tilfredsstille den Højeste under ofringerne reciterede de vediske hymner. (Bg.17.23)
Derfor begynder transcendentalister altid med at intonere OM når de udfører ofringer, velgørenhed eller bodsøvelser ifølge de skriftlige regulativer. (Bg. 17.24)
Man bør uden at forvente frugtbærende resultater udføre forskellige former for ofringer, bodsøvelser og godgørenhed med ordet tat. Formålet med sådanne transcendentale handlinger er at blive fri for materielle indviklinger (karma). (Bg. 17.25)
Den Absolutte Sandhed er formålet med hengivne ofringer, og det er angivet med ordet sat (evig). Den, der udfører sådanne ofringer kaldes ligeledes sat, og det samme gør alle udførelser af ofringer, bodsøvelser og velgørenhed, der tro mod den absolutte natur udføres for at glæde den Højeste Person, oh Prithas søn. (Bg. 17.26-27)
Hvad der end udføres som en ofring, velgørenhed eller bodsøvelse uden tro på den Højeste, oh Prithas søn, er midlertidigt. Det kaldes asat (midlertidig) og er nyttesløst både i dette liv og det næste. (Bg. 17.28)