Leveren tager ordet.
DU TÆNKER sikkert ikke meget på mig. En gang imellem er du bekymret for dit hjerte eller dine lunger, men sjældent for mig — din lever. Mange har kun vage forestillinger om hvad jeg laver.
Var du klar over at du ville være død på mindre end en dags tid hvis jeg holdt op med at fungere? Med hensyn til komplicerede opgaver og antallet af funktioner overgår jeg langt dine bedre kendte organer, hjertet og lungerne.
Det er ikke for at prale, men jeg udfører opgaver der er så komplicerede at der skulle en kæmpestor kemisk fabrik til for at klare blot nogle af mine ret simple pligter. Og mine mere komplicerede opgaver ville sådan en fabrik simpelt hen ikke kunne løse.
I virkeligheden varetager jeg mere end 500 funktioner — så mange har man i hvert fald fundet indtil nu. Men mennesket opdager stadig væk nye funktioner hos mig. Jeg fremstiller over 1000 forskellige enzymer til at udføre mine kemiske processer! Hvis jeg svigtede en af mine hovedopgaver, ville du blive syg og dø. Selv mine mindre pligter er vigtige for dit velbefindende.
Jeg er med i næsten alt hvad du foretager dig og har et vigtigt samarbejde med de andre organer i dit legeme. Jeg sørger for at du kan fordøje din føde, at du kan tænke klart, at dine muskler kan arbejde, at dit blod kan bevare den rigtige sammensætning og at dit hjerte kan fortsætte med at slå. Jeg er ret godt kendt med dig. Synes du nu ikke at du burde lære mig lidt bedre at kende? Kun hvis du passer på mig, kan jeg passe på dig.
Først spekulerer du måske på hvor jeg er placeret. Jeg er gemt godt af vejen og jeg slår ikke sådan som hjertet eller udvider og trækker mig sammen sådan som lungerne, og derfor lægger man ikke så meget mærke til mig. Selv om jeg er det største organ i legemet, jeg vejer halvandet til to kilo, er der mange mennesker der ikke ved hvor jeg sidder placeret.
Jeg er anbragt i den øverste højre del af bugen, men jeg breder mig lidt. Jeg er næsten tredive centimeter lang, og i tykkelse varierer jeg fra to til otte centimeter. Hos en mand når min øverste del halvvejs op i brystet. Og jeg strækker mig helt ned til den nederste kant af ribbenene.
Jeg ligger altså beskyttet bag dine ribben. Lungerne ligger hen over den øverste del af mig. Og min nederste del overlapper til gengæld tarmene og maven. Måske har du været ude for at en læge har presset sine fingerspidser op under den nederste højre kant af ribbenene. Det var sikkert mig han følte efter.
Min placering er genial. Ikke alene er jeg godt beskyttet og har lige den plads jeg skal bruge, men jeg ligger også ganske nær dine andre organer. Dette er ideelt eftersom de er meget afhængige af mig for at kunne fungere rigtigt.
Jeg regulerer for eksempel strømmen af blod til hjertet. Hvis der midlertidigt bliver for meget blod, svulmer jeg op og absorberer overskuddet som ellers kunne belaste hjertets pumpevirksomhed. Så afgiver jeg blodet lidt efter lidt så hjertet kan klare det. Som den svamp jeg er kan jeg opsuge omkring halvanden liter blod, men jeg kan også nøjes med at indeholde nogle få centiliter.
Jeg er meget interesseret i den mad du spiser. Maden passerer maven og kommer ud i tarmene hvor den nedbrydes og hvorfra de brugbare stoffer opsamles i blodstrømmen. Jeg er placeret sådan at disse stoffer kommer til mig først. Jeg får dem gennem den store portåre, som står i forbindelse med det netværk af blodårer der findes i tarmregionen.
Portåre er et godt navn til denne vene. Den tjener som en „port“ næringsstofferne går igennem før de når ud til legemsvævene. Og eftersom portåren fører ind i mig, er jeg i stand til at kontrollere alle disse stoffer og forarbejde dem så de kan bruges i legemets celler.
Min strategiske beliggenhed giver mig også lejlighed til at beskytte dig mod skadelige bakterier som er kommet ind i portåreblodstrømmen. Jeg har noget der kaldes „kupfferceller“. Det er en slags renovationsarbejdere ligesom de hvide blodlegemer. De fanger, indkapsler og ødelægger bakterierne når de kommer igennem mig. Hvis jeg ikke sørgede for denne beskyttelse, kunne der opstå en alvorlig infektion et eller andet sted i dit legeme.
Jeg beskytter dig også mod andre giftige stoffer, for eksempel koffein og forskellige lægemidler. Hvis du indsprøjtede sådanne stoffer i den åre der fører blodet fra mig til hjertet, kunne det medføre døden i løbet af få minutter. Men hvis de først får lov at passere gennem mig, er jeg i stand til at beskytte dig.
Min effektivitet på dette område blev demonstreret engang ved et eksperiment som blev foretaget med hunde. To hunde fik den samme dosis gift, men den ene af hundene fik det sprøjtet ind i en almindelig vene og den anden i portåren. Den første hund døde men den anden tog ingen skade fordi dens lever havde gjort giften ufarlig. Der skulle en meget større dosis gift til før den anden hund blev berørt af det. Det illustrerer hvilken vigtig mission jeg har som giftkontrolcenter!
Din egen krop fremstiller endda gifte som kunne dræbe dig. Var du klar over det? Hvis du for eksempel løber op ad nogle trapper vil dine muskler forbrænde glukose — et af legemets brændstoffer — for at fremskaffe den nødvendige energi. Ved denne proces i musklerne dannes mælkesyre som ville forgifte dig hvis den fik lov til at ophobe sig. Men jeg kommer til hjælp og laver mælkesyren om så den kan bruges som brændstof igen.
Der dannes også hele tiden ammoniak når legemscellerne forbruger protein. Ammoniakken optages i blodet og kommer gennem portåren til mig. Hvis ammoniakken fik lov til at ophobe sig i legemet ville du dø. Men jeg passer godt på dig. Jeg omdanner ammoniakken til urinstof som derefter udskilles gennem nyrerne.
Jeg regulerer også din forsyning af hormoner og opretholder den rette balance. For mange hormoner fra din skjoldbruskkirtel ville skade dig. Jeg ødelægger det farlige overskud. Jeg beskytter dig også mod overophobning af adrenalin og kønshormoner.
Dette kan hjælpe dig til at se at jeg er det mest alsidige af dine organer og at jeg desuden indtager en nøglestilling som kontrolcenter i legemet. Jeg er det vigtigste sted for udveksling, opbygning, nedbrydning og oplagring af næringsstoffer og andre stoffer som er nødvendige for dit velbefindende.
Tænk at udføre i hundredvis af kemiske processer, nogle af dem utroligt komplicerede, og dog få dem alle til at lykkes og være færdige til tiden! Det er det jeg gør. Jeg laver stoffer dit legeme har brug for, når det har brug for dem. Da dette omfatter mangfoldige komplicerede biokemiske reaktioner, må enhver beskrivelse jeg her kan give af disse processer nødvendigvis være forenklet overordentlig meget.
For eksempel modtager jeg sukker gennem portåren i form af glukose. Dette tjener som brændstof i dit legeme. Men kommer der for meget ind i blodet på én gang, vil du falde hen i coma og dø. Derfor holder jeg øje med at dette ikke sker.
Hvis der er tilstrækkelig glukose i blodet omdanner jeg den overskydende glukose til glykogen. Det er en bekvem og pladsbesparende form for glukoseoplagring, idet glukose i sin egen form ville fylde for meget. Efterhånden som legemet får brug for brændstof i løbet af dagen omdanner jeg igen noget glykogen til glukose og sender det ud lidt efter lidt. En læge har skrevet at denne omdannelse „indebærer en nøje sammenhængende og højst kompliceret serie af enzymkontrollerede processer“. Men for mig er det en såre enkel procedure.
Jeg modtager også de aminosyrer som nogle tarmenzymer har spaltet proteinerne i. Hvis jeg skulle lade dem passere i den form jeg får dem i, ville de være lige så dødbringende for dig som cyankalium! Så jeg „menneskeliggør“ dem, det vil sige omdanner dem til en form for protein som dit legeme kan bruge til opbygning af væv.
Jeg fremstiller også fibrinogen og prothrombin, to stoffer der medvirker til at dit blod kan koagulere. Hvis du ikke havde dem ville du bløde ihjel af det mindste sår! Men samtidig sørger jeg for at fabrikere noget heparin som hindrer blodet i at blive for tykt, hvilket kunne være livsfarligt.
Et andet stof jeg fremstiller er albumin. Det forhindrer at væske siver ud af dine blodkar til de omgivende væv. Og for at give dig modstandskraft over for infektionssygdomme producerer jeg globulin som indeholder antistoffer.
Et af mine vigtigste produkter er galde — denne bitre, gulgrønne væske. Jeg kan fremstille så meget som en liter i løbet af en dag, idet jeg arbejder på det hele tiden og lader væsken dryppe ned i den nærliggende galdeblære til opbevaring. Det er forbløffende hvad der bruges til at lave galde af. Der dør for eksempel hvert sekund 10 millioner af dine røde blodlegemer. Når de kommer gennem mig samler jeg dem op, bjærger noget af dem til at lave nye blodlegemer af, og bruger noget af affaldet i galdeproduktionen!
Ved hjælp af galden fjerner jeg uønskede stoffer fra dit legeme. Galden lukkes ind i tarmsystemet og derfra finder den selv vej ud af kroppen.
Men galden har også betydning for fordøjelsen af fedtstoffer og bliver derfor lukket ind i tarmsystemet når du spiser. Galden medvirker desuden til at fedtpartikler og vitaminer kan optages fra tarmen til blodet. Jeg fremstiller altså galde og leverer det til tarmsystemet således at vigtige næringsstoffer kan frigøres og sendes tilbage til mig med blodet.
Når jeg er færdig med at bearbejde føden og fremstille de næringsstoffer dit legeme har brug for, kan jeg straks sende dem ud i blodstrømmen. Dette næringsfyldte blod går op til hjertet, hvorfra det pumpes ud til hver eneste celle i din krop. Hvis nogle af næringsstofferne ikke behøves med det samme, opbevarer jeg dem til senere brug — sukker, fedt, proteiner, vitaminer og jern er mine vigtigste lagervarer. Når der så bliver brug for dem sender jeg dem af sted. Jeg kan også give nogle næringsstoffer en anden form — lave sukker om til fedt og fedt om til sukker — for at opfylde dit legemes behov.
Jeg er sikker på at det må gøre indtryk på dig at høre om de indviklede opgaver jeg løser. Og tro endelig ikke at det er en komplet gennemgang du har fået. Men det skulle være nok til at give dig en idé om hvilket mesterligt organ jeg er. Jo mere mennesker lærer om mig, jo større bliver deres beundring og forbavselse.
Jeg kan ikke selv tage æren for det. Jeg har ikke lavet mig selv. Og det er heller ikke dig der har lavet mig. Selv den dygtigste lægevidenskabsmand har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg udretter mange af mine kemiske underværker.
Det skulle derfor være indlysende at det er den Højeste der har lavet mig, selve Skaberen som udtænkte hele dit legeme så det kunne samarbejde så forunderlig harmonisk. Som den inspirerede bibelskribent udtaler: „Vid at Jehova er Gud. Det er ham der har skabt os, og ikke os selv.“ (Sl. 100:3) Han skabte i sandhed også mig!
Var du klar over at du ville være død på mindre end en dags tid hvis jeg holdt op med at fungere? Med hensyn til komplicerede opgaver og antallet af funktioner overgår jeg langt dine bedre kendte organer, hjertet og lungerne.
Det er ikke for at prale, men jeg udfører opgaver der er så komplicerede at der skulle en kæmpestor kemisk fabrik til for at klare blot nogle af mine ret simple pligter. Og mine mere komplicerede opgaver ville sådan en fabrik simpelt hen ikke kunne løse.
I virkeligheden varetager jeg mere end 500 funktioner — så mange har man i hvert fald fundet indtil nu. Men mennesket opdager stadig væk nye funktioner hos mig. Jeg fremstiller over 1000 forskellige enzymer til at udføre mine kemiske processer! Hvis jeg svigtede en af mine hovedopgaver, ville du blive syg og dø. Selv mine mindre pligter er vigtige for dit velbefindende.
Jeg er med i næsten alt hvad du foretager dig og har et vigtigt samarbejde med de andre organer i dit legeme. Jeg sørger for at du kan fordøje din føde, at du kan tænke klart, at dine muskler kan arbejde, at dit blod kan bevare den rigtige sammensætning og at dit hjerte kan fortsætte med at slå. Jeg er ret godt kendt med dig. Synes du nu ikke at du burde lære mig lidt bedre at kende? Kun hvis du passer på mig, kan jeg passe på dig.
Først spekulerer du måske på hvor jeg er placeret. Jeg er gemt godt af vejen og jeg slår ikke sådan som hjertet eller udvider og trækker mig sammen sådan som lungerne, og derfor lægger man ikke så meget mærke til mig. Selv om jeg er det største organ i legemet, jeg vejer halvandet til to kilo, er der mange mennesker der ikke ved hvor jeg sidder placeret.
Jeg er anbragt i den øverste højre del af bugen, men jeg breder mig lidt. Jeg er næsten tredive centimeter lang, og i tykkelse varierer jeg fra to til otte centimeter. Hos en mand når min øverste del halvvejs op i brystet. Og jeg strækker mig helt ned til den nederste kant af ribbenene.
Jeg ligger altså beskyttet bag dine ribben. Lungerne ligger hen over den øverste del af mig. Og min nederste del overlapper til gengæld tarmene og maven. Måske har du været ude for at en læge har presset sine fingerspidser op under den nederste højre kant af ribbenene. Det var sikkert mig han følte efter.
Min placering er genial. Ikke alene er jeg godt beskyttet og har lige den plads jeg skal bruge, men jeg ligger også ganske nær dine andre organer. Dette er ideelt eftersom de er meget afhængige af mig for at kunne fungere rigtigt.
Jeg regulerer for eksempel strømmen af blod til hjertet. Hvis der midlertidigt bliver for meget blod, svulmer jeg op og absorberer overskuddet som ellers kunne belaste hjertets pumpevirksomhed. Så afgiver jeg blodet lidt efter lidt så hjertet kan klare det. Som den svamp jeg er kan jeg opsuge omkring halvanden liter blod, men jeg kan også nøjes med at indeholde nogle få centiliter.
Jeg er meget interesseret i den mad du spiser. Maden passerer maven og kommer ud i tarmene hvor den nedbrydes og hvorfra de brugbare stoffer opsamles i blodstrømmen. Jeg er placeret sådan at disse stoffer kommer til mig først. Jeg får dem gennem den store portåre, som står i forbindelse med det netværk af blodårer der findes i tarmregionen.
Portåre er et godt navn til denne vene. Den tjener som en „port“ næringsstofferne går igennem før de når ud til legemsvævene. Og eftersom portåren fører ind i mig, er jeg i stand til at kontrollere alle disse stoffer og forarbejde dem så de kan bruges i legemets celler.
Min strategiske beliggenhed giver mig også lejlighed til at beskytte dig mod skadelige bakterier som er kommet ind i portåreblodstrømmen. Jeg har noget der kaldes „kupfferceller“. Det er en slags renovationsarbejdere ligesom de hvide blodlegemer. De fanger, indkapsler og ødelægger bakterierne når de kommer igennem mig. Hvis jeg ikke sørgede for denne beskyttelse, kunne der opstå en alvorlig infektion et eller andet sted i dit legeme.
Jeg beskytter dig også mod andre giftige stoffer, for eksempel koffein og forskellige lægemidler. Hvis du indsprøjtede sådanne stoffer i den åre der fører blodet fra mig til hjertet, kunne det medføre døden i løbet af få minutter. Men hvis de først får lov at passere gennem mig, er jeg i stand til at beskytte dig.
Min effektivitet på dette område blev demonstreret engang ved et eksperiment som blev foretaget med hunde. To hunde fik den samme dosis gift, men den ene af hundene fik det sprøjtet ind i en almindelig vene og den anden i portåren. Den første hund døde men den anden tog ingen skade fordi dens lever havde gjort giften ufarlig. Der skulle en meget større dosis gift til før den anden hund blev berørt af det. Det illustrerer hvilken vigtig mission jeg har som giftkontrolcenter!
Din egen krop fremstiller endda gifte som kunne dræbe dig. Var du klar over det? Hvis du for eksempel løber op ad nogle trapper vil dine muskler forbrænde glukose — et af legemets brændstoffer — for at fremskaffe den nødvendige energi. Ved denne proces i musklerne dannes mælkesyre som ville forgifte dig hvis den fik lov til at ophobe sig. Men jeg kommer til hjælp og laver mælkesyren om så den kan bruges som brændstof igen.
Der dannes også hele tiden ammoniak når legemscellerne forbruger protein. Ammoniakken optages i blodet og kommer gennem portåren til mig. Hvis ammoniakken fik lov til at ophobe sig i legemet ville du dø. Men jeg passer godt på dig. Jeg omdanner ammoniakken til urinstof som derefter udskilles gennem nyrerne.
Jeg regulerer også din forsyning af hormoner og opretholder den rette balance. For mange hormoner fra din skjoldbruskkirtel ville skade dig. Jeg ødelægger det farlige overskud. Jeg beskytter dig også mod overophobning af adrenalin og kønshormoner.
Dette kan hjælpe dig til at se at jeg er det mest alsidige af dine organer og at jeg desuden indtager en nøglestilling som kontrolcenter i legemet. Jeg er det vigtigste sted for udveksling, opbygning, nedbrydning og oplagring af næringsstoffer og andre stoffer som er nødvendige for dit velbefindende.
Tænk at udføre i hundredvis af kemiske processer, nogle af dem utroligt komplicerede, og dog få dem alle til at lykkes og være færdige til tiden! Det er det jeg gør. Jeg laver stoffer dit legeme har brug for, når det har brug for dem. Da dette omfatter mangfoldige komplicerede biokemiske reaktioner, må enhver beskrivelse jeg her kan give af disse processer nødvendigvis være forenklet overordentlig meget.
For eksempel modtager jeg sukker gennem portåren i form af glukose. Dette tjener som brændstof i dit legeme. Men kommer der for meget ind i blodet på én gang, vil du falde hen i coma og dø. Derfor holder jeg øje med at dette ikke sker.
Hvis der er tilstrækkelig glukose i blodet omdanner jeg den overskydende glukose til glykogen. Det er en bekvem og pladsbesparende form for glukoseoplagring, idet glukose i sin egen form ville fylde for meget. Efterhånden som legemet får brug for brændstof i løbet af dagen omdanner jeg igen noget glykogen til glukose og sender det ud lidt efter lidt. En læge har skrevet at denne omdannelse „indebærer en nøje sammenhængende og højst kompliceret serie af enzymkontrollerede processer“. Men for mig er det en såre enkel procedure.
Jeg modtager også de aminosyrer som nogle tarmenzymer har spaltet proteinerne i. Hvis jeg skulle lade dem passere i den form jeg får dem i, ville de være lige så dødbringende for dig som cyankalium! Så jeg „menneskeliggør“ dem, det vil sige omdanner dem til en form for protein som dit legeme kan bruge til opbygning af væv.
Jeg fremstiller også fibrinogen og prothrombin, to stoffer der medvirker til at dit blod kan koagulere. Hvis du ikke havde dem ville du bløde ihjel af det mindste sår! Men samtidig sørger jeg for at fabrikere noget heparin som hindrer blodet i at blive for tykt, hvilket kunne være livsfarligt.
Et andet stof jeg fremstiller er albumin. Det forhindrer at væske siver ud af dine blodkar til de omgivende væv. Og for at give dig modstandskraft over for infektionssygdomme producerer jeg globulin som indeholder antistoffer.
Et af mine vigtigste produkter er galde — denne bitre, gulgrønne væske. Jeg kan fremstille så meget som en liter i løbet af en dag, idet jeg arbejder på det hele tiden og lader væsken dryppe ned i den nærliggende galdeblære til opbevaring. Det er forbløffende hvad der bruges til at lave galde af. Der dør for eksempel hvert sekund 10 millioner af dine røde blodlegemer. Når de kommer gennem mig samler jeg dem op, bjærger noget af dem til at lave nye blodlegemer af, og bruger noget af affaldet i galdeproduktionen!
Ved hjælp af galden fjerner jeg uønskede stoffer fra dit legeme. Galden lukkes ind i tarmsystemet og derfra finder den selv vej ud af kroppen.
Men galden har også betydning for fordøjelsen af fedtstoffer og bliver derfor lukket ind i tarmsystemet når du spiser. Galden medvirker desuden til at fedtpartikler og vitaminer kan optages fra tarmen til blodet. Jeg fremstiller altså galde og leverer det til tarmsystemet således at vigtige næringsstoffer kan frigøres og sendes tilbage til mig med blodet.
Når jeg er færdig med at bearbejde føden og fremstille de næringsstoffer dit legeme har brug for, kan jeg straks sende dem ud i blodstrømmen. Dette næringsfyldte blod går op til hjertet, hvorfra det pumpes ud til hver eneste celle i din krop. Hvis nogle af næringsstofferne ikke behøves med det samme, opbevarer jeg dem til senere brug — sukker, fedt, proteiner, vitaminer og jern er mine vigtigste lagervarer. Når der så bliver brug for dem sender jeg dem af sted. Jeg kan også give nogle næringsstoffer en anden form — lave sukker om til fedt og fedt om til sukker — for at opfylde dit legemes behov.
Jeg er sikker på at det må gøre indtryk på dig at høre om de indviklede opgaver jeg løser. Og tro endelig ikke at det er en komplet gennemgang du har fået. Men det skulle være nok til at give dig en idé om hvilket mesterligt organ jeg er. Jo mere mennesker lærer om mig, jo større bliver deres beundring og forbavselse.
Jeg kan ikke selv tage æren for det. Jeg har ikke lavet mig selv. Og det er heller ikke dig der har lavet mig. Selv den dygtigste lægevidenskabsmand har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg udretter mange af mine kemiske underværker.
Det skulle derfor være indlysende at det er den Højeste der har lavet mig, selve Skaberen som udtænkte hele dit legeme så det kunne samarbejde så forunderlig harmonisk. Som den inspirerede bibelskribent udtaler: „Vid at Jehova er Gud. Det er ham der har skabt os, og ikke os selv.“ (Sl. 100:3) Han skabte i sandhed også mig!