20tilføjet af

Min mand kan ikke få job

Hej alle sammen🙂Ja, som overskriften siger kan min mand ikke få job.
Han har både en gymnasie- og handelskoleudd. bag sig, derudover er han uddannet teknisk desginer og bygningskonstruktør. Han arbejede i mange år for et lille firma, som desværre gik konkurs til sidst. Dette er nu ca 1 år siden. Siden da har han gået hjemme, på dagpenge.. Han søger det ene job efter det andet, men hver gang får han afslag.
Det skal siges, at min mand oprindeligt er fra Libanon, men yderst intigreret, og meget "dansk" hvis man må sige sådan.. Jeg er efterhånden begyndt at tænke, måske meget forkert, men er det mon pga hans oprindelse?
Det firma han arbejdede for før, blev han ansat i under hans skoleforløb som bygningskonstruktør - og de var meget glade for ham. De gav ham en kæmpe "bonus" da de måtte lukke firmaet, og han har fået en aldelses flot anmeldelse med derfra..
Men ja, intet af dette hjælper nu, og det tærger på ham og hans psyke. Han er en super glad mand, med mod på livet og dets udfordringer, men denne udfordring er lige en tand for meget - for os begge.
Er der mon nogle af jer, der har været ude for det samme? Og hvordan kom I over "på den anden side"..? Nogle gode råd til, hvordan jeg ellers kan støtte op omkring ham?
Knus herfra🙂
tilføjet af

Desværre

det er det man hører mange gange. Regeringen strammer reglerne hele tiden, og det grå guld er der alligevel ingen der gider røre ved.
Har han prøvet div. vikarbureauer, man power og alle de andre, og skrevet blevet op i deres database?
Jeg formoder også han har et aktivt cv liggende alle de steder det nu er muligt.
Jeg har en rimelig uddannelse, men har nu gået 16 mdr, og er så gået på efterløn, men hårdt det var det.
Kun en ting at sige, op på hesten, og søg jobs, selv måske lidt under uddannelses niveauet.
Held og lykke, hvis man selv tror på det, lykkes det også.
tilføjet af

Trist at høre..

Det bedste bud, jeg kan komme med, hvis i ikke allerede har tænkt på det er..
1. Sæt CV på jobindex og andre databaser, hvor han beskriver hvad han vil og har erfaring med
2. Søg job så langt væk som muligt, måske skal I skifte landsdel?
3. Overvej nye jobmuligheder i beslægtede brancher. Jeg ved sgu godt det ikke er lykken, når nu man er uddannet til noget at man ikke kan bruge sin uddannelse ordentligt, men måske kunne de bruge en bygningskonstruktør i et byggemarked til at fortælle kunderne, hvordan de skal stive tingene ordentligt af?
Lønnen behøver ikke være helt ringe selv om man står i butik. Min lokale farvehandler har lige ansat en mand til 28,000 kr. pr. måned, så hvis han slår på at han kan rådgive kunderne, både tømrere og private, så kunne det måske få lønnen op og ellers så skal han jo bare skifte til konkurrenten efter et halvt til et helt år, hvis de ikke vil slippe grynene.
tilføjet af

Kan ikke få et job

Hvad er det for en løgn, er det ikke mere fordi han er luddovne, der mangler mange hænder som ufaglært, eventuelt rengøring.
Hvis man ikke lige kan få det man er uddannet til må man tage noget andet til man finder sit drømmejob.
Tror mere at han er dovne.
Min Hustru er uddannet geograf og korttegner og hun kan ikke få job indefor faget, så hvad gjorde hun, hun tog et job som stuepige på et hotel, til hun kunne få job på fabrik, ved samlebånd og hun har en høj uddannelse, hun ville ikke sidde hjemme og tude over at hun ikke kunne komme i arbejde, Næææ hun tog det hun kunne få, det må din mand sku også.
tilføjet af

til anonym

Hvad er det for en tone at svare i? du burde holde dig langt væk fra disse debatsider med din opførsel, ovenstående har et problem som de prøver at få hjælp til, men det forstår du vel ikke, har selv prøvet at være arbejdsløs i en periode, søgte mange job af alle mulige erhverv, også rengøring, men nej der er ikke noget til dig, dine kvalifikationer gør at du rejser alligevel med det samme der er noget der matcher dig, så din kone må jo mangle kvalifikationer når hun kunne få hvad hun ville, hun spillede måske på hun var kvinde, hvad ved du? for klog lyder du ihvertfald ikke til at være.
tilføjet af

Må vi be'

om kammertonen.
Det var da et yderst ubegavet sprog at fremture med.
Får lyst til at spørge dig om hvad dit job er❓Klaphat på en kolbøttefabrik ?
tilføjet af

Prøv det offentlige...

Hej
Flere af mine venner er også uddannet bygningskonstruktører, og de har alle haft held med at få arbejde inden for det offentlige - også selvom flere af dem ikke er "pæredanske"!
Men jeg tror nok at det er nemmest i hovedstaden - så måske er man som der også bliver skrevet nemmest hvis I bor der? Ellers skal man måske være instillet på at søge job som måske ligger længere væk eller forsøge at få alle de fine anbefalinger med i ansøgningerne - det er jo altid positivt :)
Held og lykke!
tilføjet af

Tag hvad du kan få.?

Ikke alle lader sig slå til tåls med lortejobs, når de har en høj uddannelse.
Seriøse mennesker går efter drømmejobbet, der svarer til deres kvalifikationer.
Det er ikke alle der lader sig trampe på.
At det ikke generer din kone er da fint. Men tvivler på, at hun er en karrierekvinde.
Jeg har haft en coach fra erhvervslivet, da jeg skulle skifte branche pga. en arbejdsskade. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle bruge tid på, at søge de jobs der ikke sagde mig noget. Hans erfaring var, at man skal gå efter drømmejobbet og bruge tid på det. Ellers opnår man det aldrig.
Så jeg gik efter guldet. Det var en lang vej på dagpenge, men jeg gennemførte det.
Og tro nu ikke, at jeg bare gik derhjemme og slappede af.
Jeg gik på relevante kurser og brugte mange timer på at skrive de rigtige ansøgninger.
Gæt hvem der idag betaler samfundet tilbage, ved at betale topskat i en stor stilling.?
tilføjet af

Tror du

at du er specielt meget klogere at høre på??
tilføjet af

dum dummer og dummest

Hvad med at læse alle indlæggene, inden du farer til tasterne?
Det er jo skrevet en gang, men på en mere human måde, vi kan jo ikke alle være som din kone, men jeg tror mest du er fuld af løgn, det grå guld regnes ikke for noget, i hvert fald ikke når de er uden arbejde.
Og jeg taler af stor erfaring, men en efterløn er da ikke at foragte, der ligger mange småjobs og venter, og pengesedler er ikke det værste man har.
tilføjet af

Der mangler flere bygningskonstruktører

- end stuepiger, så dårligt råd.
- Dit indlæg lugter egentlig bare rigtig dårligt og oser lagt væk af manglende respekt for din kone.
tilføjet af

Mangler respekt for min kone

Nej da:
Hun var bare klar over at hun ikke kunne få det arbejde hun er uddannet til og så tog hun det der var at få, det er sådan at man kan da ikke sidde på dagpenge eller bistand, fordi man ikke kan få det job man vil havde, skulle jeg gå på bistand, fordi jeg ikke kan få et job som autolakere, kender da nogle som har måtte tage et job som klargørings mand selv om de var uddannet billakerer.
tilføjet af

Ved du hvad, jeg synes din mands baggrund

- lyder rigtig spændende og temmelig bred. Der mangler nogen som ham, rigtig mange steder.
Spørgsmålet er så; hvor mange af sine kvalifikationer har han brugt i det firma og i hvor mange år? Hvor gammel er han? Hvor snævert søger han? Søger han kun opslåede stillinger? Søger han kun den branche han kommer fra? Hånden på hjertet, hvor god er hans ansøgning? Kommer han til samtaler? Har han netværkskontakter osv osv, så alt i alt afføder dit indlæg rigtig mange spørgsmål.
- Hvis han var min mand, ville jeg opfordre ham til at få en coach. Jeg kan heller ikke se ud af dit indlæg, hvilken fagforening han hører til, der er jo mange muligheder, men de kan måske hjælpe ham med at finde den rigtige coach.
- Masser af mennesker har været i hans situation meget længere fordi det tidligere var meget sværere end nu at finde gode jobs. Tag det roligt, giv ham et klap på kinden og fortæl ham, at han nok skal finde det han ønsker sig, for han er jo god - ham der!!😉
- Optimisme smitter så dejligt.😃
tilføjet af

PS, når du nu er herinde

http://job.eniro.dk/job/ingenioer/byggeteknik/
Der er 350 jobs, hvis du ikke medtager Udland, Grønland og Færøerne og Bornholm.
😃
tilføjet af

Mon dog?

Hvis han er så integreret som du siger, og hvis han har så mange års erhvervserfaring bag sig, samtidig med en rigtig god uddannelse, så burde han kunne få et job bare ved at blinke med øjnene.
Måske skulle I kontakte A-kassen, et genplaceringsfirma, eller en headhunter og få en proffessionel til at løbe hans ansøgning igennem, og evt. også træne jobsamtale med ham.
Der er MANGE som har svært ved at finde job, hvis de bliver fyret efter mange år i samme firma. Det har intet med nationalitet at gøre, men simpelthen fordi de ikke "er i stand til" at sælge sig selv.
Prøv noget nyt - måske giver det pote.
tilføjet af

Tak for svar

Tak alle for jeres gode svar.. Andre gider jeg ikke debatere på, spild af tid!!!
Prøver at svare på alle spørgsmålene på én gang🙂Jo, han er meget aktiv søgende, og ikke kun søger han på opslagende. Han både sender ansøgninger via brev og mail - og sommetider smutter han ned til ex. firmaet uopfordret.. Jeg vil sige, at han GØR noget for det..
Han vil selvf helst bruge de/n uddannelser han har, så det er dem han søger på først. Han har dog også søgt på fabrik osv - uden held..
Jeg har tjekket hans ansøgninger hver gang inden de bliver sendt ud - jeg har en faglig baggrund inden for dette område, så jeg ved at hans ansøgninger er i orden!
Han har været kaldt til samtale nogle gange, hvor han den ene gang fik af vide da han kom - at stillingen "forresten var blevet besat".. Der var sket en fejl.. De andre gange ville de kontakte ham hvis det var noget..
Jo, vi har tænkt på at flytte til hovedstaden - hvis og så frem han kan finde et job. Ellers flytter nissen med.. Der er dog en masse praktiske ting, hus, job, familie osv som skal gå op i større enhed...
tilføjet af

bæredygtig arkitektur ?

http://www.startvaekst.dk/
en god statssite med vejledning og rådgivning vedrørende start samt drift af egen virksomhed ..i mangel af bedre kan der måske blive en bog ud af det ?
tilføjet af

jeg forstår

hvilken situation han er i. Jeg har søgt et nyt job i et år, idet min afdeling i et større ingeniørfirma er blevet nedlagt. Jeg har søgt bredt - indenfor mit fag, som vikar, ufaglært osv. Og uden held i et helt år. Så jeg ved hvor svært det kan være på trods af de gode eksamenspapirer, gode udtalelser, motivation osv.
Men - for 2 uger siden blev jeg ringet op af en arbejdsgiver, der havde lagt mærke til mine ansøgninger til stedets opslåede stillinger. Dem er jeg aldrig blevet kaldt til samtale på, så det var vældigt overraskende at han ringede. Det viste sig at de skulle have besat en stilling i en fart, og slog den derfor ikke op, men tilbød mig den over telefonen. Sådan man kan jo være heldig at de alligevel lægger mærke til én.
Mit råd er, at han kan besøge nogle virksomheder, så de møder ham. Måske komme ud i praktik i den måned man har lov til, så de kan se hvad han kan.
Ellers bare at fortsætte med sin søgning. Måske tage et kursus i at skrive ansøgninger - kommer han til samtaler? Hvis ja, gør ansøgningerne det de skal: at få ham til samtale. Hvis ikke, kunne der være brug for lidt hælp til at skrive ansøgninger der bliver lagt mærke til.
Ring til arbejdsgiverne og stil opklarende spørgsmål til de opslåede stillinger, så de lægger mærke til ham. Stil bare spørgsmål han i forvejen kender svaret på, det er simpelthen et spørgsmål om at de skal huske ham, når de læser alle ansøgningerne igennem, og derfor "leder" efter hans i bunken.
Håber det lykkes snart for ham at finde SIT ønskejob.
tilføjet af

min mening

er at diskriminationen lever i DK.Manden er araber og folk kan ikke lide muslimer.Ked af at skulle sige det,men jeg tror at problemet ligger der.Forresten skrev jeg ikke noget om at jegselv er racist,men jeg holder paa,at de fleste arbejdsgivere er det i dag.
tilføjet af

check denne hjemmeside

Jeg føler meget for din mand.. Jeg hører tit om mennesker som har en rigtig god uddannelse, men alligevel ikke kan få job herhjemme pga. anden hudfarve..
Jeg synes at de danske arbejdsgivere skulle skamme sig, for jeg oplever tit at de yder en fantastisk arbejdsindsats i forhold til mange danskere.. Men check denne hjemmeside, måske det kunne være noget for ham.. www.reversefunnel.dk
tilføjet af

Se her.

Hej "den fortvilede".
Det er jo desværre ikke første gang man hører at mennesker med anden oprindelse end dansk har svært ved at få job. Det er trist for det er jo mange gange dem man mangler på arbejdsmarkedet.
Jeg kan måske tilbyde din mand en rigtig god start.
Vi er et firma der forhandler produkter i hele danmark, og vi mangler altid folk til at markedsfører det. Det kunne måske være en mulighed, og hvis det kunne have din/din mands interesse, så tøv ikke med at ringe.
Mvh.
Mads Moss
32 12 14 28
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.