Tro og organdonation

Hey....er du registreret som organdonor?
Vil du med din til sin tid sjælsforladte krop skænke et medmennesker den gave, at få livet tilbage igen?
Jeg læste en gang om en lille dreng, der var blevet blind, men som fik en gave fra en person, der forlod livet, og efterlod nogle øjne til denne lille dreng. Han kunne således dele solnedgangens storslåede trylleri med sin mor og sine søskende...Blive stum og paralyseret over de mange orange og lilla farver som udspiller aftendrama for os der kan se...Tænk en gang, hvis jeg med mine øjne kunne give et lille barn denne gave....Eller med mit hjerte forhindre en familie i at miste et medlem.....
Der er ikke nogen af mine efterladte, der får lov at ændre et komma i min beslutning...Jeg blev tilmeldt organdonorregistret for flere år siden....hvad med dig?
Forhindrer din tro dig i det?
Er din beslutning ok?

Jeg har registreret mig som organdonor. I starten brød jeg mig ikke om, at nogen skulle ha' mine øjne, men det ændrede jeg på, så nu er der frit valg på alle hylder.
Jeg har (som før nævnt) været i praktik på en lungemedicinsk afdeling, hvor vi både havde patienter der ventede på nye lunger, eller som havde gennemgået en lungetransplantation. Der skal en stærk psyke til, for at være modtager af organer. Jo vidst, hver dag er en gave, men der er også en konstant usikkerhed for, om kroppen vil udstøde det nye organ, en skyld over, at nogen skulle/skal dø for at MAN kan leve, en konstant kamp mod infektioner, lange lange indlæggelser... Ja, det er ikke bare en dans på roser, det er en hård omgang at skulle igennem... faktisk har jeg mødt et par stykker, der er i tvivl, om de ville sige ja tak til transplantation, hvis de havde vidst hvad de skulle igennem. Men flest der er dybt taknemmelige over, at NOGEN havde truffet beslutning om, at donere deres vitale organer!
Men jeg synes da, at det er noget man skal tænke godt og grundigt over, altså OM man vil donere sine organer. Man skal ikke gøre det hvis man er i tvivl. Men vigtigst af alt: TAG BESLUTNINGEN og få den registreret, om det er et ja, et nej eller et delvist ja; tænk at skulle stå og tage den beslutning som pårørende til en døende, det er ikke fair!

Som de fleste af os, er tilmeldt folkekirken, bruger den ikke, på nær til den "obligatoriske" julegudstjeneste. Og så vidt jeg har fået skudt i ørene, har vi protestanter ikke nogle regler for donation, hehe...
Har været bloddonor, blevet "tvunget" af min mor, - men nu er det egentlig meget hyggeligt, ligesom at kommer til tandlægen hehe, siden jeg var 19. Ligeså med Oragandonor.
Har også overvejet, om man skulle blive knoglemarvsdonor, - "ofte" man hører om, hvor lang vente tid der er på, at finde den rette rundt omkring verden, - da marven er så unik, og der er få donorer. Så i den god sags tjeneste så skulle man lette røven, og få taget nogle prøver. Men vi har jo alle sammen så pokkers travlt, til at få det husket, desvære.

så er betænkelig ved om jeg duer:-(
Men vil godt-men må undersøges grundigt først
fylder 19 til febrar, men som sagt
medmindre mine organer er lige så gode som andres, så vil jeg ikke

Jeg bruger ikke folkekirken og er jo som du måske ved slet ikke medlem...jeg er tidligere katolik og er faktisk ikke noget nu...så når jeg dør, så er der vist ikke en gang plads til mig andre steder end på de ukendtes...og det er SÅ meget okay med mig..jeg behøver overhovedet ikke være til stede med min aske nogen steder....
Jeg synes din beslutning om at give af dig selv til dem, der har brug for det er meget beundringsværdig.
Jeg har en meget sjælden blodtype...Rhesus AB positiv...og jeg følte virkelig mit kald ved at give mit blod til nationen....men jeg fik af vide, at når det var så sjælden en blodtype, så var der heller ikke ret mange der havde brug for den...sær besked at få ik? Så jeg er da ikke sådan ligefrem styrtet ned til bloddonorbanken hvert år....
Hvis ikke nogen har brug for det....
Mht. til det der marv...Da jeg havde meninghtitis skulle de ind at have fat i min spinalvæske i rygmarven...jeg har nogle skæve knogler omme i lænden, så de kunne slet ikke komme ind med nålen...de stak i min ryg i alt 17 gange...det har bare givet mig et frygteligt trauma!!!! Knorglemarv...Hvordan hiver man det ud? Er det igennem ryggen? For så får de det sgu ikke før jeg er død...ellers synes jeg det er en god idé du kommer med der.

og ødelagt af påtvungen medicin? Det lyder fuldstændig vanvittigt! Du må da kunne kræve at hvis du skal tage noget medicin påtvungent, at man så også passer på din sundhed...det ene må da følge automatisk af det andet....
Ændrer det sig når du bliver 19 år siden du nævner det?

Nej, jeg er ikke tilmeldt som organdonor. For nogle år siden ville jeg gerne tilmelde mig, men jeg ville også gerne høre min families holdning. Og de gik helt op i en spids- den tanke kunne de bare ikke forlige sig med. Så jeg lod være, selvom jeg egentligt gerne selv vil. Omvendt er det ikke vigtigt for mig- ellers havde jeg ikke ladet familien "stoppe" mig.
Tilsvarende var jeg tidligere bloddonor. Men nu er jeg i karantæne, fodi jeg boede i England fra 1985-1987. Så må jeg ikke være bloddonor, pga. risikoen for kreutzfeld Jakobs syge.
Så nu tjener jeg slet ikke samfundet på organområdet længere- desværre. Men der hører for øvrigt en lille historie til det med organdonation. På et tidspunkt havde min lillebror børneleukæmi, så det kom på tale om der var en velegnet rygmarvsdonor i familien. Det var der, nemlig undertegnede. Det blev aldrig aktuelt, men familien havde absolut intet imod, hvis jeg donerede rygmarv til min lillebror....

Ingen organdonation fra min side af. det er vist ikke så meget et spørgsmål om tro, for mit vedkommende. Jeg kan ganske enkelt ikke lide tanken.
Jeg har været bloddonor i mange år (sjælden blodtype).
Men det er for mig at se noget helt andet.
Jeg kan heller ikke lide idéen om at jeg evt. skulle have reservedele indlagt fra andre mennesker, når mine egne organer svigter.
Så i modsætning til dig, finder jeg det ikke smukt. Tværtimod.
Når dertil kommer den enorme illegale "trafik" og handel med organer fra fattige lande til rige lande, ja -så væmmes jeg ved tanken.
Det er mig simpelthen imod. Ikke alt hvad der er fysisk muligt bør realiseres - efter min mening.
Venligst
kapanui

den kan jeg li', den med den illegale trafik. Alt for mange børn i Sydamerika mister deres syn i sydamerikanske lande, fordi rige amerikanere og vesterlændinge køber deres hornhinder. Ofte er det gadebørn der bliver frarøvet deres syn.

Jeg er registreret organdoner og bloddoner og har været det i mange mange år.
Og det helt i overensstemmelse med min tro/overbevisning om kærlighedens og humanismens
evighed som eneste realitet/kvalitet som eneste
varige værdier, og udover det at ingen er udødelig. Og det har jeg det fint med, forstået dog udelukket på den måde , at jeg har taget stilling til spm og en beslutning, og det gør mig attraktiv for mig selv.
( Det skal siges at jeg efterhånden har nået op i en alder hvor anvendelsesmulighederne er mere teoretisk end praktisk, og at jeg nok ikke vil være den mest attraktive doner )
Ja der er ingen grænser for hvad man kan sælge af sig selv når nøden og elendigheden og verdens uligheder er stor.
Og menneskers udnyttelser af hinanden i negativ retning og for egen egoismes vinding kender desværre ingen grænser, men jeg synes ikke at det på nogen måde skal være fundamentet for at træffe en beslutning /stillingtagning tværtimod.
Og tænke sig at der ligefrem findes mennesker der går ind for at øge ulighederne nationalt, skræmmende, set i relation til verdenens i forvejen alt for store uligheder.
Venligst
Elven

Ups fik det placeret forkert;
Jeg er registreret organdoner og bloddoner og har været det i mange mange år.
Og det helt i overensstemmelse med min tro/overbevisning om kærlighedens og humanismens
evighed som eneste realitet/kvalitet som eneste
varige værdier, og udover det at ingen er udødelig. Og det har jeg det fint med, forstået dog udelukket på den måde , at jeg har taget stilling til spm og en beslutning, og det gør mig attraktiv for mig selv.
( Det skal siges at jeg efterhånden har nået op i en alder hvor anvendelsesmulighederne er mere teoretisk end praktisk, og at jeg nok ikke vil være den mest attraktive doner )
Ja der er ingen grænser for hvad man kan sælge af sig selv når nøden og elendigheden og verdens uligheder er stor.
Og menneskers udnyttelser af hinanden i negativ retning og for egen egoismes vinding kender desværre ingen grænser, men jeg synes ikke at det på nogen måde skal være fundamentet for at træffe en beslutning /stillingtagning tværtimod.
Og tænke sig at der ligefrem findes mennesker der går ind for at øge ulighederne nationalt, skræmmende, set i relation til verdenens i forvejen alt for store uligheder.
Venligst
Elven

Omkring spørgsmålet om tungen medicinering, kan jeg indføje at jeg har med et par unger at gøre, der ganske enkelt er blevet skadede af tvungen medicinering!
Skaden er, så vidt jeg ved permanent. Den blev såmænd ordineret af læger og psykologer i samråd med forældrene.
Jeg tror at der findes mange sådanne eksempler i vort samfund.
Venligst
kapanui

I en ideel verden, ville et sådant misbrug ikke forekomme, men virkeligheden er at tusinder og atter tusinder af fattige mennesker hvert år "sælger" et organ til rige mennesker. Jeg finder det afskyeligt, og grund nok i sig selv til at det burde stoppe denne form for kirurgi.
Vi mennesker bør nu en gang kunne leve med at vi kun har denne ene krop, med de begrænsninger det nu har til følge.
En anden ting, er jo at man kunne forske langt mere i genetik, og dermed komme det punkt nærmere hvor vi kan dyrke vore egne reservedele. Det er en udvikling, der vil komme. Spørgsmålet er bare hvornår.
M.h.t. ulighed - fattig og rig, så kan det vel næppe forbavse nogen at den nuværende regering har denne opfattelse!
socialministeren satte jo bare ord på den holdning de har, men ellers ikke tør sige lige ud!
Venligst
kapanui

kan mærke deres legeme???
Jeg havde forleden en snak med en kvinde om døden. Om hvordan de døde måske kunne mærke at der skete noget med deres legeme selv når de var døde. Og det fik mig til at tænke på hele kirkens lære med at blive begravet i indviet jord osv.
Der må da være noget om det, siden at man skulle begraves i hel tilstand, og i indviet jord, for ikke at gå igen. Og at man blev begravet hel.
Mon de døde kan mærke om de er blevet brændt? mon tilstedeværelsen af den dødes legeme betyder noget for det efterfølgende liv?
Jeg må sige at jeg er kommet i tvivl om det rigtige i at blive brændt, blive organdonor og blive begravet i indviet jord...
Hvis der er nogle der kan hjælpe med disse spørgsmål ville det være fint!
tvivleren

Jeg har selvfølgelig dybeste respekt for din stillingtagen og kan også sagtens forstå komplexiteten af de etiske spm desangående,disse overvejselser har jeg også selv haft inden jeg traf mit valg .Og jeg er helt enig med dig i at menneskeorganer ikke bør kunne gøres til handelsobjekter.
Jeg ved ikke klart hvor grænserne skal gå eller
etik skal defineres for videnskabelig forskning udvikling,det er et stort og svært spørgsmål, som jeg ikke vil lade påvirke min beslutning , her tænker jeg på genmodificering , dyrkning af egne reservedele, genbanker , anvendelse af ufødte fostre i kosmetik o.s.v

er at han omtaler den illegale handel med organer. Min bemærkning handler ikke om børn der sælger deres øjne til rige amerikanere. Det drejer sig om et hospital i Columbia der har en afdeling i den "pæne" bydel, og en anden i den fattige. I den "pæne" bydel venter "pæne" mennesker på at få nye hornhinder, mens kriminelle indfanger gadebørn i den fattige bydel som bliver bragt til hospitalets anden afdeling hvor de mister deres syn. På det samme hospital var et barn blevet indlagt med ondt i maven. Da forældrene senere kom for at se til deres barn, fandt de at barnet havde bind for øjnene. Barnet øjne var blevet fjernet. Hvordan sådan noget kan gå til, forstår jeg ikke, men det har været vist i dansk TV.

Er det! Og at gøre menneskeorganer til et handelsobjekt burde ikke forekomme.
Men det vil nu nok pågå i endnu større udpræget grad hvis der slet ikke eksisterede
frivillige organdonorer.

I Prædikeren 9:5,6 står:
"De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting."
og videre:
"og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet im dem er glemt. Også deres kærlighed og deres had og deres skinsyge er allerede gået til grunde, og de har til fjerne tider ingen yderligere del i alt det der gøres under solen."

---

Jeg har blot valgt en anden holdning, men har da god forståelse for dit valg. Det er jo et spørgsmål om overbevisning og indstilling.
Venligst
kapanui

Det var slet ikke det denne her debat handlede om...og i øvrigt er det ved organdonorregistrets formål at UNDGÅ at det sker! At de organer vi har at gøre med er godkendte af ejerne om jeg så må sige...Det var SLET ikke den debat om illegal handel jeg havde i hovedet....
Det var egentlig også hvordan en religion eller en tro andre har formuleret for en, kan få lov til at få indflydelse på den beslutning, man tager. Det kunne da godt være nogen fandt det foreneligt med deres livssyn i øvrigt at donere både organer, blod og knoglemarv, selvom de var Jehovas vidner....skulle religionen så have lov at være afgørende for deres beslutning?

konstant at skrive noget andre har skrevet. Det gør da ikke ting mere sande. Nogengange er der citater, eller digte, der udtrykker ens egen indre tankegang på en sublim måde...men det der citatrytteri evig og altid...det er næsten som en konkurrence i udenadslære...det inderholder ikke ret meget livsvisdom i mine øjne. Jeg er sgu stået af....
Men at de døde ikke ved noget...det kommer jo an på, hvad du kalder dødt. Hvis det er det afsjælede legeme...så var det vel heller ikke det der indeholdt VIDEN, da der stadig var "strøm" på...var det? Viden lejrer sig ikke fysisk....det er ihvertfald min påstand....tror man tage den med sig....alt det der er noget værd her i livet, det tager man med sig når man dør....alt andet er ligemeget!

Til dit spørgsmål var et udtryk for mit eget konkrete livssyn. Det er ikke dikteret af en bestemt religiøs overbevisning.
Jeg gav endvidere et par begrundelser for denne holdning, bl.a. den illegale handel med organer som har nået et uhyrligt omfang.
Helt generelt mener jeg ikke at religion skal begrænse mennesker. Tværtimod, den skal berige mennesker.
Beklager hvis jeg fik din tråd kørt over i et andet spor!
Venligst
kapanui