Søsterens lejlighed
Vi var inviteret ud til vores kusines 30-års fødselsdag en fredag aften i februar. Jeg havde selv fået fri til middag, men det kunne min lillesøster ikke. Så jeg hentede hende til fyraften og kørte hende hjem til hendes lejlighed i et større boligkompleks. Uden at trække gardinerne for, tog hun alt tøjet af i stuen for at gå ud under bruseren. Hvilket jeg kommenterede: - Du kan da ikke bare sådan blotte dig her. Der sidder måske mænd over i naboblokken og kigger.
- Der er så langt derover, svarede hun og forsvandt ud på badeværelset.
Jeg forsøgte at kigge ind i en lejlighed derovre, hvor der var lys. Det var da rigtigt, hvad hun sagde, tingene var ikke så tydelige: - Men hvad nu hvis de stod med en kikkert? tænkte jeg højt.
Jeg gik ned i bilen og hentede min egen kikkert. I Sabines mørke køkken stillede jeg mig et godt stykke fra selve ruden, og lod mit forstærkede blik gå systematisk de vist nok 45 lejligheder derovre igennem. Ikke mindre end 11 steder stod der en mandsperson med et tilsvarende apparat og ventede på, at hun skulle komme til syne igen.
Jeg lagde min kikkert fra mig og gik ud i badeværelset for at advare hende: - Hele 11 står og venter på synet af dig.
Hun virkede nærmest ligeglad: - Pyt med det, Louise. Det har de nok allerede gjort mange gange før, så.
Det kunne hun selvfølgelig have ret i. Så om en gang mere eller mindre, det kunne jo være lige meget. Jeg pakkede min kikkert sammen og vi talte helt almindelig i stuen, da hun kom ud for at klæde sig fint på.
Festen blev vel overstået, og jeg nåede hjem i mit eget badeværelse i min mands og mit parcelhus. Efter at have taget al tøjet af, stod jeg og betragtede mig selv i det store gulv-til-loft spejl, mens jeg tænkte, at ingen anden mand end Lau havde set mine bryster eller mit skridt, efter der var vokset hår på det. Og det var jo egentlig spild af en god figur, at ikke flere fik fornøjelse af den. Men jeg havde jo ikke de samme muligheder som min lillesøster.
Vores nærmeste naboer var nogle vi omgikkes, så dem ville jeg ikke blotte mig overfor, så undlade at trække gardinerne for her, det kunne ikke komme på tale.
Så skete det hverken værre eller bedre, end at min søster blev inviteret med nogle veninder på skiferie i Norge en uges tid. Jeg tilbød straks at vande blomsterne og fik således nøglen til lejligheden.
Straks den første aften hun var borte, tog jeg ud og gav planterne vand. Derpå smed jeg alt tøjet og gik ud under hendes bruser. Jeg blev helt pirrelig af tanken, at nu havde de fremmede set min numse, og om lidt skulle de få endnu flere godter at se. Under strålerne kælede jeg mine brystvorter, så de struttede som de ikke havde gjort længe, og gned mig i skridtet, så jeg næsten fik en orgasme ud af det.
Det tog således længere tid end egentlig planlagt, men det havde sikkert kun gjort forventningerne endnu højere hos de potentielle 11 personer derovre. Endelig gik jeg tilbage til stuen, prøvede at se helt naturlig ud, men holdt den selvfølgelig gående adskillige minutter, inden jeg tog tøjet på igen.
Min pludselige ekshibitionistiske længsler var dermed blevet opfyldt, og jeg tog glad hjem i spekulationerne om, hvorvidt jeg skulle gentage det senere på ugen, eller jeg i løbet dagene ville føle, at denne ene gang havde udfyldt min trang.
Næste dag på kontoret, hver gang vores unge mandlige elev løb på mig, smilte han så smørret. Først forstod jeg ikke rigtig, hvad det skulle betyde, men så gik pludselig en skrækkelig tanke igennem mig.
Da det blev fyraften, sagde jeg, at jeg havde noget, jeg måtte gøre færdig. Og da alle var ude af døren, gik jeg over til bogholderens skrivebord og søgte i hendes skuffer, for at finde et papir med hans adresse: - Søreme så, om ikke Frederik, den lømmel, bor ude i den boligblok!
Da fortrød jeg godt nok mit lille trip, og min lyst til at gøre noget lignende igen var pist væk med et.
Jeg har aldrig fortalt hverken Lau eller Sabine om det, og Frederik har også holdt det som sin egen personlige fornøjelse, så vidt jeg ved, så ingen af mine kollegaer ved noget.
Det eneste er, når jeg påpeger en fejl, han har begået, så kommenterer han det altid med: - Du har en smuk søster.
- Der er så langt derover, svarede hun og forsvandt ud på badeværelset.
Jeg forsøgte at kigge ind i en lejlighed derovre, hvor der var lys. Det var da rigtigt, hvad hun sagde, tingene var ikke så tydelige: - Men hvad nu hvis de stod med en kikkert? tænkte jeg højt.
Jeg gik ned i bilen og hentede min egen kikkert. I Sabines mørke køkken stillede jeg mig et godt stykke fra selve ruden, og lod mit forstærkede blik gå systematisk de vist nok 45 lejligheder derovre igennem. Ikke mindre end 11 steder stod der en mandsperson med et tilsvarende apparat og ventede på, at hun skulle komme til syne igen.
Jeg lagde min kikkert fra mig og gik ud i badeværelset for at advare hende: - Hele 11 står og venter på synet af dig.
Hun virkede nærmest ligeglad: - Pyt med det, Louise. Det har de nok allerede gjort mange gange før, så.
Det kunne hun selvfølgelig have ret i. Så om en gang mere eller mindre, det kunne jo være lige meget. Jeg pakkede min kikkert sammen og vi talte helt almindelig i stuen, da hun kom ud for at klæde sig fint på.
Festen blev vel overstået, og jeg nåede hjem i mit eget badeværelse i min mands og mit parcelhus. Efter at have taget al tøjet af, stod jeg og betragtede mig selv i det store gulv-til-loft spejl, mens jeg tænkte, at ingen anden mand end Lau havde set mine bryster eller mit skridt, efter der var vokset hår på det. Og det var jo egentlig spild af en god figur, at ikke flere fik fornøjelse af den. Men jeg havde jo ikke de samme muligheder som min lillesøster.
Vores nærmeste naboer var nogle vi omgikkes, så dem ville jeg ikke blotte mig overfor, så undlade at trække gardinerne for her, det kunne ikke komme på tale.
Så skete det hverken værre eller bedre, end at min søster blev inviteret med nogle veninder på skiferie i Norge en uges tid. Jeg tilbød straks at vande blomsterne og fik således nøglen til lejligheden.
Straks den første aften hun var borte, tog jeg ud og gav planterne vand. Derpå smed jeg alt tøjet og gik ud under hendes bruser. Jeg blev helt pirrelig af tanken, at nu havde de fremmede set min numse, og om lidt skulle de få endnu flere godter at se. Under strålerne kælede jeg mine brystvorter, så de struttede som de ikke havde gjort længe, og gned mig i skridtet, så jeg næsten fik en orgasme ud af det.
Det tog således længere tid end egentlig planlagt, men det havde sikkert kun gjort forventningerne endnu højere hos de potentielle 11 personer derovre. Endelig gik jeg tilbage til stuen, prøvede at se helt naturlig ud, men holdt den selvfølgelig gående adskillige minutter, inden jeg tog tøjet på igen.
Min pludselige ekshibitionistiske længsler var dermed blevet opfyldt, og jeg tog glad hjem i spekulationerne om, hvorvidt jeg skulle gentage det senere på ugen, eller jeg i løbet dagene ville føle, at denne ene gang havde udfyldt min trang.
Næste dag på kontoret, hver gang vores unge mandlige elev løb på mig, smilte han så smørret. Først forstod jeg ikke rigtig, hvad det skulle betyde, men så gik pludselig en skrækkelig tanke igennem mig.
Da det blev fyraften, sagde jeg, at jeg havde noget, jeg måtte gøre færdig. Og da alle var ude af døren, gik jeg over til bogholderens skrivebord og søgte i hendes skuffer, for at finde et papir med hans adresse: - Søreme så, om ikke Frederik, den lømmel, bor ude i den boligblok!
Da fortrød jeg godt nok mit lille trip, og min lyst til at gøre noget lignende igen var pist væk med et.
Jeg har aldrig fortalt hverken Lau eller Sabine om det, og Frederik har også holdt det som sin egen personlige fornøjelse, så vidt jeg ved, så ingen af mine kollegaer ved noget.
Det eneste er, når jeg påpeger en fejl, han har begået, så kommenterer han det altid med: - Du har en smuk søster.