Så få mig dog til at fatte det...

Lider af total ulykkelig forelskelse,har aldrig været så hårdt ramt før...Føler jeg er ved at blive sindsyg af alle de tanker der kører rundt i hovedet fra jeg står op til jeg går i seng...🙁
Som sagerne står,så har han sagt han ikke er klar til en kæreste,at han ikke tror at kærligheden skal lykkes for ham,at han stadig hænger fast i sin ekskæreste,selvom det er 8 mdr siden de gik fra hinanden.Vi snakker ufattelig godt sammen,nyder hinandens selskab og er total på bølgelængde....lidt soulmate-agtigt.Behøver næsten bare kigge på hinanden og vide hvad den anden tænker og føler.Har kærestet i et par måneder,da han pludselig fra den ene dag til den anden melder mig fra...
Han siger han holder af mig,at han gerne vil have mig i sit liv,og at han håber vi kan beholde kontakten til hinanden da han også nyder at snakke med mig og nyder mit selskab.
Det er 1 måned siden det sluttede,og vi har snakket sammen 3 gange siden.
Første gang snakkede vi lige så godt som vi plejer,og jeg fik lidt svar på nogle spørgsmål som jeg havde gået og tænkt over.
Anden gang kunne jeg helt klart mærke en distance,han kunne ikke svare på noget som helst som jeg spurgte om,og han sagde at det ikke gjorde synderligt indtryk på ham at jeg fortalte hvor meget han betyder for mig...og nej,det var ikke fordi jeg tudede og hældte vand ud af ørerne...snakkede om en fælles fest vi skal til om 1 måned,og jeg sagde jeg ikke vidste om jeg kom da jeg ikke turde risikere at opleve ham sidde og kysse med en anden.Det kunne han godt forstå,eftersom han også stadig har det sådan med ekskæresten,selvom han ved hun har fundet en ny kæreste kort tid efter ham..Han sagde hun havde ødelagt hans tro på kærligheden,for så meget som han elskede hende og gav hende,og det så åbenbart ikke var nok til at det skulle lykkes,så kan han ikke se hvordan kærligheden så skal lykkes....talte til mig som om jeg aldrig har betydet ret meget for mig.Sagde at han helt sikkert var forelsket i mig til at starte med,men at han hurtigt fik paraderne op,og så var det slut.Sagde at det var en kamp jeg ikke kunne vinde.At han ikke længere gad at kæmpe mod den mur han har lukket sig inde bag ved,og at han har det godt med den beslutning...At livet havde lært ham,at der ikke er kærlighed til ham.Det var en hård snak,som gjorde mig meget trist.
Sidst vi snakkede sammen igen,var igen en rigtig god snak,en af dem på et par timer som vi plejer.Kunne grine og tage pis på hinanden,men også snakke alvor.Fik snakket om det med om det er smart vi har kontakt med hinanden.Og han kunne jo kun sige som han plejer,at han rigtig gerne vil beholde kontakten med mig,men at han ved det må være min beslutning,da det jo er mig der har flest følelser i klemme og med tanke på det vi har lagt bag os indtil videre....
Har så valgt at vi godt kan have kontakt,da han giver mig så ufatteligt meget rent mentalt,men er samtidig ham jeg kan åbne mig 100% for,og ved han stadig accepterer mig og holder af mig,ligemeget hvor underligt eller sært jeg tænker eller opfører mig...Men klynger mig jo også til et lille bitte håb om at det bare er ham der ikke er klar til noget,og vender tilbage til mig når han er klar.Har aldrig haft så klar en mavefornemmelse for at vi kunne få noget godt og specielt sammen hvis det blev os.Bare fordi han har sagt sætninger som "jeg har truffet det valg,og så må tingene være sådan,i hverf fald for nu".Så hænger jeg mig i ordene" i hvert fald for nu"."Du betyder rigtig meget for mig"og da han sagde den anden dag"det vi har lagt bag og indtil videre"...og bare fordi han siger "indtil videre",så håber jeg jo at det bare er midlertidigt vi er "stand-by"....Er der ikke en eller anden der kan forklare mig at jeg spilder min tid ved at gå og håbe at han kommer tilbage....????Eller endnu bedre,en der kan fortælle mig at han bare har brug for tid til at komme sig over sin eks,og tid til at finde sig selv,så skal han nok komme tilbage😉"...Ved inderst inde det er ønsketænkning,men hårdt at acceptere,når nu man endelig fandt ham der føles så rigtig...
Giv mig los i røven,giv mig trøstende ord,giv hvad i har lyst til....sæt igang🙂

Jeg husker da fortvivlelsen, men har forlængst indset, man kan ikke tigge og bede sig til en kærlighed, der ikke eksisterer.
Din eneste mulighed for at få ham tilbage er at ignorere ham fuldstændigt, selv om det gør ondt. Så kan det være han indser, han ikke kan undvære dig alligevel.
Vil du holde kontakten og snakke og være "venner", hvad har du ud af det, andet end plage dig selv i det uendelige.

du skulle komme videre,for han elsker dig ikke og vil ikke ha dig.
kom videre med dig og en dag møder du kærligheden som elsker dig
og vil ha dig.
venlig hilsen skarleyt

Hej.
Det er ikke for at hælde salt i såret, men jeg tror, du må indstille dig på, at det ikke bliver jer to.
Når en forelskelse opstår, så burde 10 vilde heste ikke kunne bryde det fra begge sider. Jeg er af den tro, at alt det med " jeg er ikke klar " osv, det er undskyldninger for, at man ikke har sig selv med i forelskelsen. Er man virkelig forelsket, så har det intet med at være klar at gøre. Det styrer vi ikke selv, det er følelserne, der tager magten.
Jeg håber, du kommer godt videre, men tror, du må indstille dig på at lede videre. Pas på ikke at såre dig selv med håb, som ikke er realistiske.
Eller du kan give ham det ultimatum, at du vil afbryde jeres forbindelse, hvis i ikke kan være kærester, da du ikke kan holde til at sidde i venteposition. Så spiller du bolden over til ham, samtidig virker du ikke for let.
God held med kærligheden !

Som kommentar til et svar,så tror jeg helt sikkert der er noget der hedder at man ikke er klar.....Han har et forhold bag sig,hvor han virkelig blev såret indtil flere gange,hevet rundt ved næsen og i det hele taget behandlet dårligt,fordi han var så forelsket at han tillod det...Det nager ham meget,og hun fylder stadig utrolig meget i hans liv.Han er ikke kommet videre,og er selv træt af at hun fylder så meget.Han mener også at hun har ødelagt en del imellem os,da vi har snakket ufattelig meget om hende og hvad hun har gjort ved ham og hans tro på kærlighed...Så med "ikke klar",mener jeg han stadig hænger fast i hende og ikke rigtig kan give slip....og så er man ikke klar til ny kæreste efter min mening...Jeg kan slet ikke tænke i ny kæreste så længe jeg stadig har følelser for en ex...om det så er negative eller positive følelser.

Jeg mener også du skal komme videre og droppe tanken om ham... ihvertfald for nu. Kender selv til det med ikke at være klar og også sidde på den anden side og vente. Det kommer der ikke noget godt ud af andet end du bliver for afhængig af ham, selvom det skulle ende med i blev kærester. Det bliver på hans præmisser. Hvis du åbner op for andre muligheder/potentielle kærester i dit liv og bliver mere uafhængig af ham kan det være han ser dig på en anden måde. Som mere "fri" finder i måske sammen som et mere "lige" par eller også finder du måske en helt anden kæreste der er meget bedre :-) Så det betyder måske også at i ikke skal se før du virkelig er videre...