18tilføjet af

Stemmeret per eksamen

Indledningsvis vil jeg gerne opfordre folk til at læse hele indlægget igennem, og ikke kun overskriften.
-----
Kan det være rimeligt at mennesker der ingen forstand har på hverken politiske ideologier, politiske partier, eller hvordan samfundet er bygget op, kan stemme?
Burde det ikke være obligatorisk med en eksamen inden man når de 18 år, hvor man kan deltage i en eksamen der giver én stemmeret?
Det skal ikke forstås så at de der ikke består eksamen, mister rettigheder, for menneskerettigheder gælder stadig for alle. Det er udelukkende stemmeretten det handler om. Og det er heller ikke en liberalistisk><socialistisk debat. Alle skal kunne tage denne eksamen, velfærdsstaten vil stadig eksistere for at sikre at alle har lige forudsætninger.
Eksamen skal kun bestås én gang. Alle kan som sagt tage den. Der vil være særlige prøver for hhv. blinde, skleroselidende, ordblinde, døve, etc. Man kan naturligvis tage prøven om hvis man ikke består.
Prøven skal indeholde en basal forståelse for hvordan det danske demokrati virker, forståelse af de forskellige ideologiers synspunkter, og et indblik i hvordan Folketinget er sat sammen.
Glæder mig til at høre jeres tanker.
tilføjet af

Øhm Nej

Hvem skal bestemme hvem der består?
Jeg er ked af at sige det, men det er virkelig en af top 3´s dummeste ideer.
Alle skal have lov til at bestemme. Dem der kommer ind skal være udvalgt af befolkningen. Intet mere intet mindre.
tilføjet af

En slags "kørekort"

Jaaa.... Der tilbydes masser af andre "kørekort" og kurser, prøver m.m. Det ville ellers være helt i stil med alt andet i dette land: Kursus til dit, kursus til dat. Alle skalvære så og så "opkvalificerede" og have diverse diplomer og andet til deres "Jeg elsker mig selv-væg". Alle disse vidunderlige kurser er alle med til at afskaffe ledighed, for der skal jo være noget at lave for dem der afholder disse kurser - Ikke?
Gå bare igang med et kursus om den danske grundlov, så skulle du være godt rustet til at stemme ;-)
tilføjet af

Rigtig god ide.

Så er DF ude efter næste valg. Lad os endelig få det sat igang.
tilføjet af

Ævl

Hvis alle kan tage den, hvad skal den så bruges til, hvad er idéen?
tilføjet af

Hørt Hørt....

Det var da én god grund til at indføre det. Ellers er jeg ikke så vild med "teknodk´s" forslag.
Lagermann
tilføjet af

haha

tja... Jeg har diskuteret politik med folk siden jeg var 8 eller 10.
Første gang jeg stemte, var det med hjertet... Hvis alle stemmer med hjertet, tror jeg egentlig, at man vil få det bedste resultat.
Jeg vil ikke lade mig påvirke af andres holdninger. Men det er hvad der vil ske. De folk som skal kvalificerer folk til at gå op til prøven, vil kunne påvirke deres "elever" efter hvad deres egne holdninger er. Derved vil du ødelægge Danmarks muligheder for et ordentligt demokrati.
tilføjet af

Nej

Hvem skal formulere eksamnen?
Jeg vil f.eks lave en eksamen som kun mine tilhængere kunne bestod.
Endelig vil de kloge have en tildens til at lave samfundet sådan, så kun kloge kan klare sig.
Det kan de dumme kun forsvare sig imod, hvis de også får chancen.
tilføjet af

Meget sandt....

Indoktrinering kaldte man det da jeg gik i skole. Og lærere kunne risikere at blive afskediget hvis de misbrugte deres stilling til den slags.
Den risiko er så afgjort til stede. Og alene det diskvalificerer den tanke fra start af.
Lagermann
tilføjet af

De 2 sidste sætninger....

...svarer til den realitet vi har idag. Og du har ret, en sådan prøve ville helt klart blive brugt til at påvirke "eleverne". Baiz påpeger det samme dilemma i sit indlæg.
Lagermann
tilføjet af

Deri ligger.............

.......sikkert en eller anden bagtanke gående på, at højrevælgerne skulle være politisk uvidende (Det postulat er hørt før).
Jeg ville dog ikke have nogen problemer med en sådan ordning. Der er intet til hinder for et krav til en given vælger om, at være informeret om hvordan demokratiet fungerer (Adskillige venstreorienterede og muslimske indvandrere ville dog være nødt til at boge den lidt).
tilføjet af

Forventede også en masse svar :)

"Hvem skal bestemme hvem der består?"
- Det skal dem der laver opgaverne, og dem der laver opgaverne kan jo passende være folkeskolens samfundsfagslærere (9.klasse), for det er faktisk det eneste jeg mener burde være nødvendigt for at kunne bevise at man kan forstå det samfund man lever i. Man skal således bestå denne prøve enten når man bliver 18, eller umiddelbart inden et valg (hvis man bliver 18 ummidelbart før)
"Jeg er ked af at sige det, men det er virkelig en af top 3´s dummeste ideer."
- Det er jeg da ked af at høre, men idéen var sådan set også kun ment som et idéoplæg. Det er noget jeg har tænkt over i et stykke tid, og det var på tide at ideen skulle ud og vende.
"Alle skal have lov til at bestemme. Dem der kommer ind skal være udvalgt af befolkningen. Intet mere intet mindre."
Det ville stadig fungere sådan. Det parlamentariske demokrati forsvinder ikke af at stemmeretten indskrænkes til mennesker der forstår hvad de kan stemme på.
tilføjet af

Formulering af eksamen

"Jeg vil f.eks lave en eksamen som kun mine tilhængere kunne bestod."
- ikke hvis det udvalg der står for eksamener ikke er afhængig af parti-politiske tilhørsforhold. Alle politiske retninger repræsenteres naturligvis

"Endelig vil de kloge have en tildens til at lave samfundet sådan, så kun kloge kan klare sig.
Det kan de dumme kun forsvare sig imod, hvis de også får chancen."
(Håber ikke du har noget imod at jeg citerer ovenstående citat, og bruger det på andet forum hvor jeg også diskuterer det her?)
Jo, det er nok den fælde jeg vil tro er mest farlig...at man skaber et nyt klassesamfund, men som jeg også skriver skræddersyes prøven til alle. Blinde, sklerosepatienter, ordblinde...de får alle samme muligheder som alle andre. I det hele taget kan alle der kan bestå den prøve, få lov at stemme.
Men ja, truslen ligger naturligvis i elitært "smagsdommeri" og en gradvis hævelse af kravene, men demokratiet fungerer jo stadig. Men formålet er at styrke det demokratiske sindelag...hvis det modsatte viser sig at ske pga. smagsdommeri, så vil det ikke fungerer...
tilføjet af

Hvor mange?

Hvor mange skal kunne bestå? Ikke alle.
Hvornår dumper man?
Skal spørgsmålene være tænkende eller bare svar på historiske spørgsmål?
Det er for let at påvirke unge mennesker, og at stille dem på prøve er forkert.
Mit point er, at der er nogen der bliver nødt til at holde styr på det. Det misbruges let, og intet demokrati er så stærkt at det kan holde til det.
tilføjet af

Lige præcis....

Nemlig!!!!
tilføjet af

joh..

"Mit point er, at der er nogen der bliver nødt til at holde styr på det. Det misbruges let, og intet demokrati er så stærkt at det kan holde til det. "
Jo...efter jeg havde læst Assesments indlæg, og efter en parallel debat på et andet debatforum, er jeg også kommet frem til at det måske var lige lovlig idealistisk nok...Oven i købet, idealistisk på andres bekostning.
Det er netop det med at demokratiet nok ikke kan holde til det...altså at det kan starte en lavine.
Det tænkte jeg ikke på da jeg skrev ideen. Der lød den fornuftig, om end lidt hård. Men sådan er det med ideer, de skal jo helst ud blandt folk inden man går for godt i gang med dem...:)
tilføjet af

Rigtigt

Du har helt ret - og man har da lov til at prøve sig frem.
Hvorfor ikke? Man skal da prøve noget en gang imellem.
Men du har ret.. det er idealistisk, og lidt naivt.
Personligt er jeg meget naiv.
tilføjet af

Eksamen

Med det fremsatte forslag, er jeg ikke sikker på at du ville bestå eksamen, og det ville fratage dig din stemmeret- En ret jeg vil kæmpe for. For i et demokrati har idioter også stemmeret.
tilføjet af

demo

Undskyld men Med det fremsatte forslag, er jeg ikke sikker på at du ville bestå eksamen, og det ville fratage dig din stemmeret- En ret jeg vil kæmpe for. For i et demokrati har idioter også stemmeret.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.