Splittet mellem to...

Hej Solveig,
Jeg befinder mig i en lidt mærkelig situation og for at give dig et overblik starter jeg fra starten.
For mange mange år siden mødte jeg en rigtig sød fyr som jeg så var sammen med. Han var dengang interesseret i mig (tror han var meget forelsket, da det var ham da lagde op til vores første kys og var meget ihærdig for at være sammen med mig) men vi boede desværre for langt fra hinanden (Jylland og København), så derfor blev vores flirt ikke rigtig til noget andet den ene aften. Siden har han dog altid været i mit hoved som min store kærlighed - han var bare perfekt.
Nu er jeg i et forhold på tiende år og vi har det ok sammen, ikke super godt, men hvem kan have det når man har været sammen så længe.
Ved et tilfælde mødte jeg ham drømmefyren her i KBH for et stykke tid siden og der kom suget i maven igen op i mig. Han var bare stadig vildt fantastisk og dejlig - men noget af en player er jeg bange for...
Efter mødet har jeg gået og været lidt irreteret på min kæreste når han gør ting, gider ikke at kysse ham eller bare kærtegn overhovedet. Jeg går hele tiden og tænker på ham min gamle flirt...Jeg ved slet ikke om han er interesseret mere der er jo gået mange år og jeg er jo i et parforhold, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke om hvad der ville ske hvis jeg var singel.
Jeg bliver virkelig ked af sommetider hvis jeg tænker på at skulle gøre det forbi med min kæreste, vi har jo SÅ meget historie sammen og han er blevet en dejlig ven, MEN der er virkelig også mange ting jeg ikke bryder mig om ved ham mere...altså noget der irreterer mig HELT vildt og jeg ved ikke om jeg ville kunne leve med det hele livet.
Jeg er bestemt ikke kun sammen med min kæreste fordi jeg ikke tør være alene, men det er bare for kompliceret. Jeg har bare mest lyst til at kontakte min gamle flirt og spørg om han vil mødes...men det er bare hellere ikke fair overfor min kæreste...
Hvad gør jeg??? Det er som om jeg har mødt ham flirten for en grund...

Kære Anonym
Jeg forstår godt du er forvirret lige nu…. Det er blevet vendt op og ned på din trygge tilværelse. Først vil jeg sige, at den modstand du kan føle mod din partner er naturlig. Den opstår ofte, når vi er i en forandringsproces, og behøver nødvendigvis ikke have rod i virkeligheden. Derfor vil jeg heller ikke gå dybere ind i den.

Følelsen af at et møde ikke er tilfældigt kan stamme fra flere forskellige sider. Spørgsmålet er hvad denne mand har med til dig, og hvilken rolle du ønsker han skal spille i din udvikling.
Nogen gange handler det om, at det menneske repræsenterer nogle sider vi mangler at få udviklet i os selv. En måde at få det belyst på er bl.a. ved at spørge os selv hvad det er for følelser det menneske sætter i gang i os: Er det følelsen af frihed, så kan en tiltrækning bunde i, at vi har fyldt vores eget liv med for mange opgaver, restriktioner eller en hverdag der ikke længere passer os og trænger til forandring… det kan skabe den følelse af tiltrækning du taler om…. Vi er ude og hente et missing link i et andet menneske, for at opnå følelsen af at være et helt menneske inden i…. Og det behøver ikke være frihed. Det kan dække over mange andre aspekter af livet…
Jeg hæfter mig dog ved at du beskriver ham som en player, og at du senere i dit indlæg skriver, at du ”bestemt ikke kun er sammen med din kæreste, fordi du ikke kan være alene” Ligger der mon i dine ord en kat begravet her? Prøv at mærke efter…
Kan det handle om, at du er nået til et sted i dit liv, hvor du har brug for at stå i dig selv? Jeg tænker at en player og en kvinde der muligvis er lidt nervøs for at stå på egne ben vil kunne føles som et perfekt match…. For hos ham fornemmer du (ubevidst) – i kraft af at du beskriver ham som player – at her vil du ikke kunne få den tryghed du har i dit nuværende forhold, og det kan faktisk udløse meget stærke forelskelsesfølelser, hvis du samtidig er nået til et sted i dit liv, hvor ordet selvstændighed er dukket op i dit indre…
Sådan en oplevelse som du har fået nu betyder ikke vi nødvendigvis skal gå fra alt det kendte og trygge. Det er stor værdi at hente i sådan en oplevelse og i et forhold, hvor vi kender hinanden godt. Du kan vælge at bruge denne oplevelse til at se på hvilke områder af jeres samliv, som trænger til et kærligt eftersyn… hvor var det lige i glemte at pleje forholdet??? Du kan være den der tager første skridt hen imod et samliv som rummer både mere nærhed, spænding og udvikling til dig i form selvstændighed, hvis det er det du har brug for.
Den sidste mulighed i din situation er også, at du vælger at denne oplevelse skal betyde enden på dit nuværende forhold. Du beskriver let nogle utilfredsheder du oplever og måske er et brud det bedste for dig.
Jeg bemærker at du ikke selv er inde på den mulighed, at du kan afbryde det forhold du er i inden du indleder et nyt. Så i virkeligheden er det måske der din største læring ligger:-)
Som jeg ser det udefra, så ligger den største læring og udvikling for dig i enten at trække al energien hjem i dit eget forhold og arbejde der eller afslutte dit forhold inden du begiver dig videre i livet, fordi du derved kommer ud og får nogle erfaringer i at være uden sikkerhedsnet.….
Giv dig selv tid til at mærke efter. Det er en stor beslutning du skal træffe, men jeg er sikker på, at alting alligevel sker som det skal:-) Det skal nok gå….Prøv at mærke efter om mine ord sætter noget igang ellers er du velkommen til at skrive igen:-)
Mange tanker fra
Solveig