frit valg

Frit valg
En dag et stykke ude i fremtiden: Anders Fogh er død, og ankommer til
paradiset, hvor han bliver mødt af Sct. Peter. Sct. Peter så lidt
forlegen ud. "Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.

"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
"Mjah," sagde Sct. Peter, "du har jo i det store hele opført dig
meget anstændigt... og i betragtning af din barndom, og så videre, så
bestemte vi,at vi gerne ville have din sjæl her. Men... forstår du,
vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende venstremænd..."

"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde Sct. Peter, "der var lidt konkurrence om at få
fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med
djævelen..."

"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde Sct. Peter, "men han mente han havde de
fleste af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til
at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen. Så må du selv
vælge, hvor du vil være resten af evigheden."

Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Sct.
Peter viste ham vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om
fireogtyve timer, og Anders trykkede på "Helvede". Han kørte nedad i
meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han ringede
på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog ham.

"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind
af døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af
hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var
perfekt.

Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge,
som serverede kølige drinks. Anders spillede hele dagen, og om
aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden, forberedt en
kæmpe buffet med Den bedste vin og udsøgte lækkerier. Inden Anders
vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham
atter vej til elevatoren.

Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også
her Blev han varmt velkommet. Han blev klædt i englegevanter og fik
udleveret en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky,
hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere fik
han en lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad
Lykketoft og Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk. Snart
dukkede Sct. Peter op.

"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du
Truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige
det,
Men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste
sted for mig."
Sct Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast
besluttet. Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog
afsked. Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede
på, og hev ham energisk ind af porten. Anders så sig om i det
brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i
smerte.

"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde
drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du
stemt på os!"

(DEL 2)
Villy vågnede med et sæt. "Nå, det var bare en drøm," mumlede han, "men det er da altid noget at jeg stadig er statsminister". Villy havde levet et langt liv og var blevet gammel og endnu mere grå, men havde opnået at blive statsminister på livstid.
Han stod op og tog sine lyserøde, plys-hjemmesko på. Han kiggede nostalgisk på et billede af sin gamle, røde Rover, der stod på natbordet. Så opdagede han et gammelt, gult stykke papir der lå bag natbordet. "Ah, det er fra 2007", tænkte han. På papiret var en liste over 20 plejehjem. Der var sat hak ved siden af 5 af disse. "Nå ja, en lille løgn gør vel ikke noget. Folk glemmer jo sådan noget."
Villy gik så hen til vinduet og åbnede det. Et forfærdeligt syn mødte ham. Fattigdom og armod i gader og stræder. Villy tænkte for sig selv: "Hvordan kunne det ske? Jeg beskattede jo både boliger og de rige?". Han bekymerede sig dog ikke yderligere. Samme aften afgik han ved døden efter et langt liv.
Han svævede op mod himlen, hvor han mødte Skt. Peter. "Hej!" sagde Villy, "så er jeg klar!" Skt. Peter kiggede forundret på Villy. "Man må ikke lyve," sagde Skt. Peter så, "heller ikke om plejehjemsbesøg."
"Jamen...," begyndt Villy. Skt. Peter afbrød ham: "Men Gud er barmhjertig, så han tager imod dig selv om du har ledt dit land fra enorm velstand udi fattigdom."
"Jubii!" Villy gned sig i hænderne.
"Hov, men Villy, du tror jo ikke på Gud?" Villy så skuffet ud. Med ét forsvandt Skt. Peter i en røgsky".
Villy befandt sig nu i et brændende, svovlstinkende inferno. Forvildet råbte han: "Jamen hvis Gud ikke eksisterer, hvorfor er jeg så sendt i helvede?". En gammel, spinkel kvinde prikkede ham på skulderen: "Det her er altså ikke helvede. Det er det land du selv har skabt!"

Villy kan ikke nå Anders masservis af løgne.
Denne gang er du dårlig til spind.