0tilføjet af

Sparlock DVD og manipulation

Til at starte med finder jeg sparlock DVD'en usmagelig, hvilket jeg gerne vil starte med at begrunde hvorfor. Efterfølgende vil jeg forholde mig kritisk til anvendelsen af begrebet manipulation i forhold til "Lukas'".
Men først og fremmest finder jeg DVD'en usmagelig, og det er så ærgeligt at man endnu engang fra selskabet side forsøger at isolere børnene fra andre børn, ved at forbyde dem forskellige typer legetøj. Hvordan kan jeg mene der er tale om isolation? Dette er med udgangspunkt i at andre børn måske leger med en "magisk lille fyr", men JV børnene må ikke lege med den for deres forældre, fordi Jehova hader det. Det kan også være at nogle JV børn gerne vil se Harry Potter med legekammeraterne. Dette er denne DVD også med til at indskærpe, vil være fuldstændig forkert, for Jehovas hader magi. Derfor sker der en social isolation. Det er sandsynligvis ikke intenderet fra forældrenes side, men effekten er ikke til at tage fejl af. Andre børn finder fællesskab i fx. Harry Potter, men JV børnene kan ikke dyrke dette fællesskab. Derfor er det ærgerligt at man udsender den slags budskaber, som i den grad vækker minder om Nissen der hænger i galjen i frikirken i Løkken.
Er der så tale om manipulation. Måske er mit svar dertil. Først og fremmest vil jeg mene man skal overveje hvad der ligger i begrebet manipulation. Det forbindes ofte med noget negativt, og da det erfaringsmæssigt klinger negativt i vores øre, når (tilfældige) psykologer anvender ordet i forhold til DVD'en. Manipulation er i bund og grund social påvirkning, og oftest vil man mene at der er tale om social påvirkning, som er etisk forkastelig. Men er Jehovas Vidners advarsel mod magi i sig selv etisk forkasteligt? Jeg har naturligvis en personlig holdning, som gør at jeg kun kan grine af deres forskrækkelse af dæmoner og magi. Men ikke desto mindre er det noget der foregår i mange religiøse sammenhænge. Frikirkerne bandlyser også nisser og dæmonisere en række ting. Her kan man også tale om manipulation. Men er al religion ikke i en eller anden grad manipulation. Det vil jeg mene. Derfor mener jeg ikke denne vinkel på DVD'en er nogen særlig god vinkel. Jeg ser ikke denne DVD som mere manipulerende end så meget andet vi bliver påvirket af i det daglige.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.