Socialismens sorte sjæl.
Trænger man lidt ind under overfladen på alle parolerne, slagordene, de politiske manifester, vil maskerne falde og det sande ansigt bliver afsløret.
Når socialisme har kunne finde rodfæste i større og mindre grad verden over, er det klart denne "isme" dækker over nogen af menneskers karraktertræk og vildførelse.
Ligesom det også ligger i menneskers sind at føre krig, som i sig selv er en irrationel handling, dog med ønsket om at opnå vinding på andres bekostning.
Socialisme viser sig i de lavere instinkter som misundelse, grådighed, selvforherligelse, magtbegær osv.
Da dette er ubevidst, har man udviklet en ideologi omkring dette for at synliggøre og legitimere denne proces.
Over tid er der udviklet et helt sæt af fraser og typiske udtryksformer, for at skabe en styret begejstring hos de brede masser.
Frihed lighed og broderskab. Arbejdersange, symbolet med rosen, den røde farve osv.
Selvfølgelig som et styringsinstrument for eliten, der har brug for undertrykkelse,og udnyttelse da systemet ellers sander til.
Den socialistiske proces er dømt til at gå i stå, hvis der ikke hele tiden skaffes energi i form af udnyttelse af verden omkring en. Det sælges med udtrykket, solidaritet.
Ofte vil processen udvise uheldige tegn på fiasko, hvor tale om revision og fornyelse bare er et instrument for at fastholde, de måske oprørske og ikke loyale undersåtter.
I de socialistiske diktaturer, har man afskaffet dette og kalder det istedet kontrarevolution, hvor der slås ned med mord på egne borgere (DDR)
I de vestlige demokratier, tager man afstand fra symboler som Marx, kommunisme, nationalisering, da vi er for oplyste og selvstændige.
Dog kan det dårligt skjules, systemet er og bliver ensrettet og betonsocialistisk.
Det praktiske resultat ses tydeligst hvor socialisme har haft monopol. Dårlige levevilkår og ufrihed. Ensretning, ingen privatskoler, ingen privathospitaler, ingen rige, ingen velstand.
I 1950erne erklærede sovjetlederen Hrutiof at inden for få år ville sovjetunionen passere USA i materiel velstand. Selvbedrag og bedrag går hånd i hånd med socialisme.
Socialisme betyder udnyttelse og udbytning af velstand Man æder sig ind på de dygtige og stræbsomme. opefter i fødekæden. Når man er kommet til vejs ende, begynder fattigdommen at brede sig nedefter. Bortset fra eliten, der nok skal sørge for sig selv, hvilket er den egentlige årsag til denne ideologi.
Når ikke alle kan være lige rige, vil alle være lige fattige.
Vi er ved det der med et fremmedord kaldes oligarki, hvor der er en lille elite med Guccitasker og lejligheder på Tenerife. Den ægte socialist søger at leve konfortabelt uden ansvar og evner. Man opstiller regler nærmest som trossætninger, hvor andre skal tvinges til at tage ansvar for en selv, først og fremmest eliten naturligvis, samt en ineffektiv gruppe andre, hvor nogle af de beslaglagte goder tildeles undersåtterne.
Alt efter omstændighederne.
Derved bliver retten til at stille krav, det der skal være drivkraften i samfundet.
Det er selvfølgelig dømt til at mislykkes eller forfalde med mismod og grå hverdag.
Da resultaterne ikke bliver som lovet,har man brug for syndebukke. Det er "de andres" skyld, hver eneste fejl bliver vendt imod "de andre", og gode resultater bliver fornægtet. Hvis ventelister på hospitalerne bliver bragt ned, kaldes det en overbetalingsskandale, hvis en borgerlig modstander fortaler sig, og kalder en socialistisk folketingsmand, der selv har benyttet sig af et privathospital for minister, forlanger man straks denne borgerliges hoved på et fad.
En stribe socialdemokrater har haft råd til privathospital, her i baldt Poul Nyrup.
I ved, alle er lige men nogen er mere lige end andre. Socialisme er den mest uretfærdige
styreform.
Arbejdsgivere er syndebukke pr. deninition, da de generelt betragtes som fjender af socialisme. En ægte socialist vil give udtryk for, at strejke er i arbejdernes interesse, selvom disse naturligvis ingen interesse har i at lukke ned for deres eget levebrød.
Den ægte socialist vil siddestille det´, at man IKKE strejker med produktion og indtægt.
Hvad så når virksomhedsejerne strejker og flytter til Indien. Er det prodiktion og velstand.
De mindre dygtige vil tvinge de mere dygtige til at tænke for sig, arbejde for sig. Samt derefter tvinge dem til accept af, det er en moralsk forpligtigelse at leve for andre, og først i sidste ende for sig selv.
Idealet vil være det endegyldige selvmord.
Da den overbeviste socialist baserer sig på undertrykkelse og selvhævdelse på andres bekostning, drejer det sig om at finde grupper der kan bruges, dels som gidsel, dels som underdanig klasse man foregiver at ville hjælpe, så verden kan se ens godhed og hertelighed over for mindrebegunstigede.
Læg mærke til pensionister efterhånden er blevet unyttige for elitesocialisten, og man taler ikke så meget om dem mere. Efterløn er stadig en varm kartoffel, men den har mistet sin virkning som løftestang. Pensionister er også blevet for velformulerede og finder sig ikke i hvad som helst, hvilket betyder de også stemmer borgerligt, forkert efter de rødes mening.
Der kom indvandringen fra mellemøsten som sendt fra himlen for de røde, som straks blev røde hallal-hippier.
Her var en gruppe der pr. definition burde være taknemmelige overfor socialisterne som havde reddet deres liv, for hvilket indvandrene burde udvise evig taknemmmelighed.
Det hele serveres med tårepersende historier, for at socialisterne kan styrke sig med deres pyntede påfuglefjer-ego.
Se hvor god jeg er, jeg tager fra de rige og giver til de fattige. Robin Hood var en helt, der i historien blev hædret og vandt ære og titler.
Her er elitens ideal eventyr.
Sådan er det ikke gået, den højt besungne kulturberigelse er udeblevet. Hvis der er noget en socialist ikke vil, så er det at indrømme en fejl. Den skal helst vendes rundt så fejlen fremstår som fremsynet politik. Vi har brug for de fremmede som arbejdskraft. "de vil betale vor folkepension" sagde Mogens Lykketoft. Det holder han kæft med nu. Alle ved der er masser af ledige.
Er fejlen ikke til at vaske af, så gælder den gamle regel. "Det er de andres skyld" Var DDR ikke brudt sammen havde Ole Sohn aldrig i livet, skiftet sin cameleonfarve fra blodrød til rød.
Sovjetunionen brød sammen og hele ideologien ramlede da fundamentet for længst var smuldret væk af ødelæggere og snyltere.
Hvergang Helle T og Villy S taler om hvor dygtige de er til at drive et samfund, lede og fordele goderne, bør man tænke på hvad deres reelle motiv er.
Magtbegær og udnyttelse til egen fordel.Det kommer før alt andet.
Efter valget har vi ganske givet en rød regering, medmindre ser sker et mirakel.
Socialister ønsker ufortjente goder, så lyset vil blive brændt i begge ender. Happy days are here again.
Ingen tvivl om der på overfladen vil være guld og grønne skove. Kontokortet vil blive brugt flittigt,og overtrukket, lige som i Ankers dage, ned i afgrunden. men husk det var på 1. klasse. Indtil de borgerlige tager over igen.
De egentlige problemer vil ikke blive løst med en rød regering. Børnene vil stadig ikke kunne læse. Ventelisterne vil stige igen.
Der er nemlig ikke noget nyt under solen.
Arbejdsløsheden vil ikke falde.
Paradoksalt nok, vil det være en fordel hvis de røde vinder med overbevisning. Anskuelsesundervisningen i fiasko vil være overvældende tydelig. Socialisme medfører altid ufrihed, undertrykkelse og menneskelig fornedrelse. I praksis vil skatterne stige, og din ferie på costa del solskin, udnyttes af en anden, der tager til mellemøsten.
Husk hans trang er større end din.
Det var mine tanker omkring al den røde propaganda man kan læse om på debatten.
Det er ikke andet end luftkasteller og fatamorgana om velfærdssamfund og eventyr om tusind og en nats folk, der overtager vort land lidt efter lidt.
Når socialisme har kunne finde rodfæste i større og mindre grad verden over, er det klart denne "isme" dækker over nogen af menneskers karraktertræk og vildførelse.
Ligesom det også ligger i menneskers sind at føre krig, som i sig selv er en irrationel handling, dog med ønsket om at opnå vinding på andres bekostning.
Socialisme viser sig i de lavere instinkter som misundelse, grådighed, selvforherligelse, magtbegær osv.
Da dette er ubevidst, har man udviklet en ideologi omkring dette for at synliggøre og legitimere denne proces.
Over tid er der udviklet et helt sæt af fraser og typiske udtryksformer, for at skabe en styret begejstring hos de brede masser.
Frihed lighed og broderskab. Arbejdersange, symbolet med rosen, den røde farve osv.
Selvfølgelig som et styringsinstrument for eliten, der har brug for undertrykkelse,og udnyttelse da systemet ellers sander til.
Den socialistiske proces er dømt til at gå i stå, hvis der ikke hele tiden skaffes energi i form af udnyttelse af verden omkring en. Det sælges med udtrykket, solidaritet.
Ofte vil processen udvise uheldige tegn på fiasko, hvor tale om revision og fornyelse bare er et instrument for at fastholde, de måske oprørske og ikke loyale undersåtter.
I de socialistiske diktaturer, har man afskaffet dette og kalder det istedet kontrarevolution, hvor der slås ned med mord på egne borgere (DDR)
I de vestlige demokratier, tager man afstand fra symboler som Marx, kommunisme, nationalisering, da vi er for oplyste og selvstændige.
Dog kan det dårligt skjules, systemet er og bliver ensrettet og betonsocialistisk.
Det praktiske resultat ses tydeligst hvor socialisme har haft monopol. Dårlige levevilkår og ufrihed. Ensretning, ingen privatskoler, ingen privathospitaler, ingen rige, ingen velstand.
I 1950erne erklærede sovjetlederen Hrutiof at inden for få år ville sovjetunionen passere USA i materiel velstand. Selvbedrag og bedrag går hånd i hånd med socialisme.
Socialisme betyder udnyttelse og udbytning af velstand Man æder sig ind på de dygtige og stræbsomme. opefter i fødekæden. Når man er kommet til vejs ende, begynder fattigdommen at brede sig nedefter. Bortset fra eliten, der nok skal sørge for sig selv, hvilket er den egentlige årsag til denne ideologi.
Når ikke alle kan være lige rige, vil alle være lige fattige.
Vi er ved det der med et fremmedord kaldes oligarki, hvor der er en lille elite med Guccitasker og lejligheder på Tenerife. Den ægte socialist søger at leve konfortabelt uden ansvar og evner. Man opstiller regler nærmest som trossætninger, hvor andre skal tvinges til at tage ansvar for en selv, først og fremmest eliten naturligvis, samt en ineffektiv gruppe andre, hvor nogle af de beslaglagte goder tildeles undersåtterne.
Alt efter omstændighederne.
Derved bliver retten til at stille krav, det der skal være drivkraften i samfundet.
Det er selvfølgelig dømt til at mislykkes eller forfalde med mismod og grå hverdag.
Da resultaterne ikke bliver som lovet,har man brug for syndebukke. Det er "de andres" skyld, hver eneste fejl bliver vendt imod "de andre", og gode resultater bliver fornægtet. Hvis ventelister på hospitalerne bliver bragt ned, kaldes det en overbetalingsskandale, hvis en borgerlig modstander fortaler sig, og kalder en socialistisk folketingsmand, der selv har benyttet sig af et privathospital for minister, forlanger man straks denne borgerliges hoved på et fad.
En stribe socialdemokrater har haft råd til privathospital, her i baldt Poul Nyrup.
I ved, alle er lige men nogen er mere lige end andre. Socialisme er den mest uretfærdige
styreform.
Arbejdsgivere er syndebukke pr. deninition, da de generelt betragtes som fjender af socialisme. En ægte socialist vil give udtryk for, at strejke er i arbejdernes interesse, selvom disse naturligvis ingen interesse har i at lukke ned for deres eget levebrød.
Den ægte socialist vil siddestille det´, at man IKKE strejker med produktion og indtægt.
Hvad så når virksomhedsejerne strejker og flytter til Indien. Er det prodiktion og velstand.
De mindre dygtige vil tvinge de mere dygtige til at tænke for sig, arbejde for sig. Samt derefter tvinge dem til accept af, det er en moralsk forpligtigelse at leve for andre, og først i sidste ende for sig selv.
Idealet vil være det endegyldige selvmord.
Da den overbeviste socialist baserer sig på undertrykkelse og selvhævdelse på andres bekostning, drejer det sig om at finde grupper der kan bruges, dels som gidsel, dels som underdanig klasse man foregiver at ville hjælpe, så verden kan se ens godhed og hertelighed over for mindrebegunstigede.
Læg mærke til pensionister efterhånden er blevet unyttige for elitesocialisten, og man taler ikke så meget om dem mere. Efterløn er stadig en varm kartoffel, men den har mistet sin virkning som løftestang. Pensionister er også blevet for velformulerede og finder sig ikke i hvad som helst, hvilket betyder de også stemmer borgerligt, forkert efter de rødes mening.
Der kom indvandringen fra mellemøsten som sendt fra himlen for de røde, som straks blev røde hallal-hippier.
Her var en gruppe der pr. definition burde være taknemmelige overfor socialisterne som havde reddet deres liv, for hvilket indvandrene burde udvise evig taknemmmelighed.
Det hele serveres med tårepersende historier, for at socialisterne kan styrke sig med deres pyntede påfuglefjer-ego.
Se hvor god jeg er, jeg tager fra de rige og giver til de fattige. Robin Hood var en helt, der i historien blev hædret og vandt ære og titler.
Her er elitens ideal eventyr.
Sådan er det ikke gået, den højt besungne kulturberigelse er udeblevet. Hvis der er noget en socialist ikke vil, så er det at indrømme en fejl. Den skal helst vendes rundt så fejlen fremstår som fremsynet politik. Vi har brug for de fremmede som arbejdskraft. "de vil betale vor folkepension" sagde Mogens Lykketoft. Det holder han kæft med nu. Alle ved der er masser af ledige.
Er fejlen ikke til at vaske af, så gælder den gamle regel. "Det er de andres skyld" Var DDR ikke brudt sammen havde Ole Sohn aldrig i livet, skiftet sin cameleonfarve fra blodrød til rød.
Sovjetunionen brød sammen og hele ideologien ramlede da fundamentet for længst var smuldret væk af ødelæggere og snyltere.
Hvergang Helle T og Villy S taler om hvor dygtige de er til at drive et samfund, lede og fordele goderne, bør man tænke på hvad deres reelle motiv er.
Magtbegær og udnyttelse til egen fordel.Det kommer før alt andet.
Efter valget har vi ganske givet en rød regering, medmindre ser sker et mirakel.
Socialister ønsker ufortjente goder, så lyset vil blive brændt i begge ender. Happy days are here again.
Ingen tvivl om der på overfladen vil være guld og grønne skove. Kontokortet vil blive brugt flittigt,og overtrukket, lige som i Ankers dage, ned i afgrunden. men husk det var på 1. klasse. Indtil de borgerlige tager over igen.
De egentlige problemer vil ikke blive løst med en rød regering. Børnene vil stadig ikke kunne læse. Ventelisterne vil stige igen.
Der er nemlig ikke noget nyt under solen.
Arbejdsløsheden vil ikke falde.
Paradoksalt nok, vil det være en fordel hvis de røde vinder med overbevisning. Anskuelsesundervisningen i fiasko vil være overvældende tydelig. Socialisme medfører altid ufrihed, undertrykkelse og menneskelig fornedrelse. I praksis vil skatterne stige, og din ferie på costa del solskin, udnyttes af en anden, der tager til mellemøsten.
Husk hans trang er større end din.
Det var mine tanker omkring al den røde propaganda man kan læse om på debatten.
Det er ikke andet end luftkasteller og fatamorgana om velfærdssamfund og eventyr om tusind og en nats folk, der overtager vort land lidt efter lidt.