slemme kærestesorger eller hvad?

Hej
Jeg er for et halvt år siden kommet ud af mit første seriøse forhold på et år. personnen jeg var sammen med havde jeg kendt godt to år inden og vi var/er bedste venner. Jeg havde aldrig til at starte med regnet med at vi skulle være sammen, vi er ret forskellige på mange punkter. Han betyder alverden for mig og han kan altid få mit humør op og forstår mig som ingen anden. Vores forhold sluttede meget overraskende, da han slog op. Jeg ville og kunne ikke forstå det og især ikke hans begrundelse for at slå op. Han, eller jeg trak ud af ham, at han ikke elskede mig mere. Den smerte var ulidelig. der gik et lille stykke tid hvor vi ikke så hinanden, men det sidste halve år efter har vi set hinanden flere gange om ugen og har været sammen som andet end venner. Til at starte med hjalp det mig til at komme videre, men jeg kunne hurtigt mærke jeg stadig havde følelser for ham, derfor prøvede jeg at cutte det og kun være venner. Men han ville stadig.. her i sidste uge besluttede jeg, at jeg ville finde ud af, hvad vi lavede og at det skulle være venner eller noget mere. Vi snakkede om det og han fortalte mig han stadig elskede mig og at jeg betød alverden for ham, jeg blev glad, men så fortalte han mig, at grunden til at han slog op, var fordi han var forelsket i en fra hans klasse, som han havde været forelsket i et år. Det gjorder så fandens ondt og nu kan jeg ikke stoppe med at græde. Jeg sagde til ham at jeg ikke ville kunne være venner med ham pga. mine følelser for ham, men han sagde han ikke ville kunne undvære mig, da jeg betød alt for ham. problemet er nu, at hende pigen har er forelsket i, aldrig har vist interesse for ham, men nu lige pludselig sås de i går. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det gør så fandens ondt, jeg vil gerne videre..

Jamen kære pige, syntes du slet ikk du har fortjent bedre..
Ved godt kærlighed og logik ikke passe godt sammen, men du har dit selvværd
at tænke på..
Derfor skal du da ikk være venner med ham, og slet ikke have sex med ham, som en
anden ting..
Dette har andre sikkert fortalt dig......så hvad hjælper det jeg skriver..
Er selv håbløst forelsket i en mand.....som pga sygdom ikk ved hvad han vil og kan..
Men han passer da på mine følelser.....for vil ikk såre mig..
Han den gut, skal ikke lege med dine følelser, og gøre dig til en han kan hygge med,
når den anden pige ikke lige interessere sig for dig..
Er totalt smagløst..
Og han burde skamme sig..
Han er ganske enkelt ikke ordentlig opdraget, og tænker for meget med underlivet..

tja alle kæreste sorger er vel slemme, men så ved man du elskede/elsker ham, men når de mænd gør det der eller bare når mennesker gør er det lidt som om at lege med ens hoved,
jeg har den her ven fra efterskolen, året før sommerferien var hans sidste år på skolen og vi blev rigtig tætte, og han er en virkelig god fyr, i starten var det jeg ik ku ha noget med ham, vi kom så tætte at folk mente vi var som søskende, og han blev min beskytter ik fordi jeg har brug for en for ku og kan godt forsvare mig selv helt fint, men det var hyggeligt tanken da jeg havde vendet mig til det, og vi var tætte vi ku ligge i ske uden det betød noget, og han fortalte mig at han havde haft følelser for mig tre gange, hvor jeg to eler en af gangene ik kendte til ham, men så blev han kæreste med en af mine bedste veninder og jeg hjelp dem meget i deres forhodl når de havde skænderier, vi passede på hinanden, men så blev vi uvenner, ka mna ik kalde det det var slemt, og jeg baslugtede mig for at jeg bare lod dem ha deres lille venne tre kløver, som hans kæreste ville ha haft,
men han ville ik acceptere det, og vi endte med at blive venner igen, men så nogle gange når han kyssede hende så han på mig, og jeg havde os på et tidspunkt en kort chruch for ham.
men så i slutningen af skoel året, snakkede vi om vi ik ville miste hinanden, og han lovede jeg han ik ville gå væk eller jeg blev droppet. vi bor i Kbh i modsætningen til resten af skolen, så det ville ik være svært at ses
og så i ferien hørte jeg ik fra ham, og så ham heller ikke, men så kom hans kæreste og besøgte mig og der var aftalt han hentede dem og kom med dem til mig, og vi fi snakket mig og ham dne dag, og han sagde at han ik havde droppet mig men ik havde kontaktet mig af frugt for at miste mig og han ik kan leve uden mig.
altser jeg er der som ven, og jeg havde sat det på strandby hva sker sker, og nu hvor hun rejser hjem har rejst og han skal med hende så blir det sjovt at se om han blir.
men det er svært for jeg havde vendet mig til at ik at tanke på ham og nu tænker jeg på ham og ser ham lidt som beskytter han har os sagt han ville droppe næsten alt og komme hvis jeg var ked af det eller havde det dårligt og han havde været bekymret for mig og tænkte 20 minutter om mig om dagen og det er meget når man ik ser personen . og nu tænker jeg på ham som om han beskytter mig, og jeg prøver at lade være, for vil ik blive sårret og tænk hvis det kun var fordi hun var der eller han ville gå væk igen og jeg ved ik hva jeg skal tænke?
hva tror i?