5tilføjet af

Afhængig af junk food

Jeg vidste det egentlig godt. Man kan være afhængig af sød og fed mad, på samme måde som man kan være afhængig af stoffer. Men jeg havde glemt det, lige indtil jeg hørte aftenens nyheder. Her nævnte de, at ny forskning nu for alvor slår fast, at junk food påvirker din hjerne på samme måde som narko og kan skabe afhængighed.
Jeg kender det godt. Trøstespisning – eller blot hyggespisning. Det er stort set altid forbundet med fed og sukkerholdig mad, og det gør mig "lykkelig" på en eller anden underfundig måde.
Kender du det?
Jeg bander nogle gange mig selv langt væk, fordi jeg ikke kan holde snitterne væk fra søde sager og "lækker" mad. Men med de nye forskningsresultater, ved jeg nu, at det ikke kun handler om selvkontrol. Det handler om kemi i hjernen.
Jeg ved ikke om det hjælper, men det kan da måske være med til at anskue fed mad og slik på en anden og mere afskrækkende måde.
Men betyder det også, at man skal trappe stille og roligt ud af sin sukker- og fedtafhængighed? Eller er det bedst at tage en kold tyrker?
tilføjet af

Ja det siger sig selv

Man kan blive afhængig af alt. Dog er det nok mere sjældent nogen bliver afhængige af broccoli... Men det er der skam ingen forskere eller nogen andre, der behøver at fortælle mig, for det siger jo sig selv.
Jeg har nu aldrig været afhængig af fastfood, men der imod af sukker. At skulle holde sig fra sukker, er som at være rigtig tørstig, men ikke må drikke noget. Lysten til det er næsten ligeså stor.
Jeg synes hverken det er sværere eller lettere om man trapper ned, eller stopper med et, der går nok mange uger, før afhængigheden er væk, og den forvinder nok aldrig helt.
Nej det er skam ikke lettere at holde sig fra sukker, end fra smøger, hvis man altså er ryger. Til gengæld ryger jeg da ikke. Jeg synes det er skide ironisk at der er rygestopkurser, og narkoafvænning, og jeg ved ikke hvad, men spiser du for meget slik eller mad, ja så skal du sgu bare tage dig sammen! Jeg kan ikke se forskellen.
tilføjet af

kold tyrker

Jeg tror det bedste er at tage en kold tyrker. Lad helt være med at købe det. Undgå helt hylderne i supermarkederne og fastfoodkæderne. Nedtrapning virker bare aldrig helt synes jeg.
tilføjet af

Er der ingen som så Super Size Me?

det var da allerede klart dengang at fast food kunne gøre en afhængig... især da han begyndte at blive depressiv lige indtil han fik sit næste måltid for at dulme hans abstinenser.
men jojo... vi tror vel først på ting når det via forskning "for alvor" er slået fast =).
tilføjet af

Nej tværtimod

Jeg har evnen til selv at regne visse logiske ting ud, før forskningen har slået det fast. Der er ufatteligt mange ting der siger sig selv, som forskningen bestemt ikke behøver fortælle mig, jeg synes nu de er ret så meget bagud.
tilføjet af

tidligere junkoman

ja nu så jeg ikke det lige det indslag, men det er uden tvivl rigtigt.. Jeg har selv været afhæning af sukker i sådan en grad så at hvis jeg ikke startede dagen med et stykke chokolade eller kage, så fik jeg hovedpine, kvalme og blev mildest talt skrup hysterisk!
det var egentligt min kæreste der først lagde mærke til mine underlige spisevaner, for jeg spiste til sidst aldrig mad. Jeg kunne godt spise en chokobar til morgenmad - fik så dårlig samvittighed og sprang frokosten over - åd så en kage eller kiks- fik junkfoood til aftensmad( fordi jeg var skrub sulten også skulle det bare gå stærkt)også masser af slik bagefter.
det var en ond cirkel... min krop skulle ha energi - jeg gav den hurtig energi(fedt og sukker) - jeg blev træt( pga at sukker omdannes til insulin og beroliger kroppen) - så jeg åd mere fedt og sukker...
tilsidst gik jeg til lægen som sagde jeg skulle tage en kold tyrker i 5 dage og drikke masser af vand!
det hjalp rigtig meget og har tabt mig 5 kilo bare ved at droppe sukker og fedt. Nogen gange havde man da lyst til at hente en kæææmpe plade chokolade, men fandt ud af at erstatte det med lidt dip og agurk + gulerødder skåret i stænger, som et godt plaster på såret :)
kan sagtens sige nej til det usunde i dag, for jeg nægter at blive den gamle, trætte gitte igen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.