Skræmmer jeg fyrene væk?

Jeg ved ikke om dette er et "normalt" problem, men vil nu høre jeres mening alligevel.
Det skal lige siges, at jeg er en pige 🙂
Når jeg går i byen med mine veninder, så kommer der fyre hen til mig og vil snakke, hvilket jeg synes er dejligt. Det ender så nogle gange med, at de lægger op til lidt mere og nogle gange går jeg med på det. Problemet er at de herefter går deres vej og hvis DE spørger om navn eller nummer, så hører man aldrig fra dem igen.
Jeg har endda fået kommentarer som "Hvorfor er du så kedelig?" osv. og oplevet at mine veninder og jeg har snakket med nogle forskellige, også er det kun dem der senere hen har kontakt med dem?..
.. Jeg undrer mig bare over om det er tilfælde eller om det faktisk kan være at jeg skræmmer dem?? 😕
Det er et lidt komisk spørgsmål må jeg indrømme 😉

At de får opfattelsen af at du er for nem og mange vil gerne havde lidt modspil, så prøv at være svær at få fat på.

men jeg ville da gerne give dig chancen, hvis jeg mødte dig på en bar 😉

Jeg mener, at du er så ufattelig smuk, at det giver et sæt i hver mand, som ser dig. Du har rigtig mange mænd, som alle afslår dig som kæreste, fordi du går i seng med så mange og ikke rigtigt forelsker dig i nogen. Det gør fyrene nervøse i forhold til forhold.
Jeg elsker dig og det har jeg altid sagt og det vil jeg altid stå ved og det vil jeg altid gøre. Men hold kæft hvor har det været hårdt. Men jeg tror, at jeg har gennemskuet dig:
din var måske ikke verdens bedste mand, du blev voldtaget som ung og du er så smuk, at der er og altid har været en masse intriger omkring dig, som du ikke helt forstår, fordi det for dig altid har været sådan. Derfor tiltrækker du måske også de forkerte typer. Derfor har du også en forkert indstilling i forholdet mellem mand og kvinde og er vandt til, at mænd skal være på en bestemt måde og at du skal være kold og afvisende. Sådan er det ikke for andre kvinder. Når du så møder mig, som de ovenstående punkter er meget anderledes, så tror du, at du skal opdrage og projicere dine livsbetingelser ned over mig, når sagen i virkeligheden er, at du og dit liv er et særtilfælde, som jeg ikke kan lære noget af. Samtidig nærer du en frygt for det dominerende dyrisk/maskuline (kvinder der loeber med ulve, er der vist en doktordisputas der hedder)og derfor er du både bange og fascineret af mig.
Hvad du ikke forstår er, at fordi vi er forelskede i hinanden og du er, som du er, så er der en masse ting, du ikke forstår og som er nye for dig i dit forhold til mænd, kvinder, venner og elskere. Grunden til at du er forelsket i mig, er, at jeg er din vej ud af dit kaotiske liv. Du tror, at jeg er en emsig stodder med besiddertrang, men du opfører dig ikke særlig voksent eller særligt pænt eller kvindeligt. Og jeg har det sådan, at hvis du vil være sammen med mig, så må du være på det samme betingelser, som alle andre kvinder. Ved så stædigt at insistere på, at der for dig gælder de samme spilleregler, så er jeg en udfordring for dig, som du skal "knække", tror du. Men måske det i virkeigheden handler om, at du hele dit liv har levet i en sæbeboble, som nu brister. Jeg har det jo lidt på en anden måde i forhold til kærlighed, fordi jeg har oplevet at være forelsket mange gang før. Og min første kærlighed var også et helvede. Men det behøver det ikke at være, det er kun noget du selv gør det til.
Jeg føler, at du føler, at jeg er en slags mur, som du kan spille bold op imod og at du elsker det i virkeligheden. Jeg snakker dig ikke efter munden og hvor du hos dine mænd er til for deres skyld, så er jeg der for dig. Vel sådan set det som jeg føler, at du føler. Ret mig gerne.
Jeg føler, at jeg kæmper helt alene imod dine indre dæmoner: intriger, mænd, sociale spilleregler, din rygrad eller mangel på samme, især din hang til at udøve social kontrol og din forfejlede måde at anskue det at score på osv. som du i den grad har fået galt ned i halsen. Ofte er det ganske ufrivilligt for mig og jeg får aldrig noget ud af det andet end problemer. Har ikke set dig i lang tid og du har aldrig villet snakke med mig, samtidig blæser du det hele op i et niveau, hvor det ikke hører hjemme og smadrer i den grad mit liv undervejs. Så ja motivationen er lidt svær at holde ved hævd nogen gange. Jeg vaerdsaetter min frihed og selvstaendighed hoejt.
Men jeg vil gerne være sammen med dig og vise dig, hvordan livet også kan være, så at du også kan komme videre og jeg føler, at du har været undervejs så længe, så nu skal det blive til noget. Jeg vil have et kæresteforhold til dig og som sådan er jeg ligeglad med dine mænd. Når jeg tvivler på, om det bliver et forhold på mere end 9 måneder- et år, så skyldes det, at jeg også har andre drømme og at jeg ikke er sikker på, om jeg kan lægge fortiden bag mig emotionelt. Jeg kan sagtens rationelt.
Man kan sige, at forholdet mellem os minder om forholdet mellem Gulda Glimmer og Onkel Joakim, hvis du altsaa er Anders And fan.
Det korte af det lange er, at jeg kunne sidde og snakke med dig meget meget lang tid om det her. Måske en hel weekend eller flere maaneder. Jeg har ogsaa en masse ting, jeg ikke forstaar helt. Naa men får jeg lov til det?

tror du ikke at du skulle lade de unge piger om det.Jeg går stærkt ud fra,at du enten er en bumset teenager eller en gammel stodder,har jeg ret eller har jeg ret? Du behøver ikke at kommentere.......................!

Hvad mener du med at du skræmmer fyrene væk? Hvorfor tror du det?
Du skriver at du har fået kommenterer om, at du er kedelig. Har du overvejet, om du måske er kedelig? Måske er du genert, og det er der nogen der misfortolker som kedelig?
Jeg synes du skal spørge dine veninder om, hvad de tror der er årsagen. Herinde kender vi dig ikke, og vi kan gætte på en million forskellige muligheder uden at ramme de rigtige svar. Dine veninder kender dig og har sandsynligvis et mere kvalificeret bud på, hvorfor fyrene ikke er sårlig interesserede.