Skjule graviditet!

Hej!
Er virkelig kommet i et dillemma. Der er sket noget jeg troede var umuligt. Jeg er blevet gravid
til trods for at jeg har været på p-piller siden juli. Jeg glemte to p-piller i september, men har
ikke glemt en eneste siden. Jeg skiftede mærke fra
Yasmin til Vreja og lægen opfordrede mig til at holde pause, mellem p-pillerne. Nu er jeg så gravid en måned henne ca.
Jeg er 21 år og min kæreste 25 år. Vi har selvfølgelig været chokeret og bange. Men et eller andet sted er vi også glade for graviditeten. Det ender sandsynligvis også med, at vi vil have barnet.
Problemet er så bare, at jeg gik fra min gamle kæreste, da jeg mødte min nuværende i august. Jeg havde ikke sørget for at skrive mig op til en lejlighed mens jeg boede hos min ekskæreste, hvilket jo var lidt dumt. Pt bor jeg så ved mine forældre. Og den toværelses lejlighed jeg er skrevet op til vil sandsynligvis først blive ledig i april. Det er meningen, at min kæreste og
jeg vil flytte ind sammen, hvis vi vælger at beholde barnet.
Jeg ved mine forældre ikke ønsker, jeg skal have barnet. Jeg blev gravid som 18årig ved en fejl, og dengang lagde de et kæmpe pres på mig for at jeg skulle vælge en abort. Jeg er nu bange for at de vil smide mig ud, hvis jeg fortæller dem jeg er gravid igen. Eller forsøge at presse på for endnu en abort, hvilket jeg under ingen omstændigheder ønsker.
Også er mit spørgsmål, hvordan i alverden skjuler
jeg min graviditet? Er ikke sikker på, hvornår det kan ses, er det i 4. måned eller 5. normalt?
Efter jeg er kommet hjem, er jeg blevet som en teenager igen, min mor vasker for mig og hun følger også med i min menstruations cyklus? Hjælp!

Hvor bor din nuværende 25årige kæreste så nu?
Hvis du vil tages seriøst af dine forældre, er det måske en god idé at flytte ud af deres hjem.
Men jeg kan ikke se sammenhæng i at du har en kæreste, men bor hjemme og venter barn med ham og venter en 2v lejlighed til april. Den er jo ikk rigtig stor nok til 3 mennesker.

Du er jo blevet 3 ældre nu, så du skal se din familie acceptere nok det meget bedre nu, ja det kan ligefrem være, at de vil blive glade for, at blive bedsteforældre

bor kun på et værelse, så kan ikke rigtig flytte hen til ham.
Det jeg mener er, at jeg ikke rigtig føler jeg har nogen muligheder for at flytte fra mine forældre før til april.
Jeg vil jo mene, at en to værelses er stor nok, så længe babyen er lille skal den jo sove hos mig
og behøver ikke eget værelse osv..

og forresten hvis du vil skjule din graviditet fra dine forældre, virker det ikke på mig som om du overhovedet er klar til et barn.
Du er trods alt 21 år, og burde kunne sige fra og selv beslutte om du vil beholde barnet.
og hvad siger din 25årige kæreste til at du vil skjule din graviditet?

men jeg mener helt klart at du burde fortælle dine forældre om det.
jeg tror at du undervurderer dem efter det der skete for 3 år siden.
ligesom en anden skrev, de bliver sikkert glade for at blive bedsteforældre.

Jeg ville forresten lige høre hvordan kan det være at du overhovedet er blevet gravid, når du var på p-piller?
Har du haft ubeskyttet sex i din pause mellem de 2 forskellige p-piller mærker?
Jeg tager selv p-piller og er meget nysggerig, jeg vil nødig blive gravid nu.

Du siger i efter al sandsynlighed vil beholde barnet - og bagefter siger du at du under ingen omstændigheder ønsker endnu en abort.
Det læser jeg som om, at nu skal du altså have et barn. Så du er nok nødt til at få lagt nogle mere håndfaste planer i stedet for at koncentrere dig om "hvordan man snyder sin mor".
For det første, så er I berettiget til en større lejlighed, når I har et barn. Så den du er skrevet op til er vel helt automatisk blevet uaktuel. Du skal have fat i boligforeningen og ændret din ansøgning.
Hvad lever du af? Hvis du er under uddannelse, skal du søge om forhøjet SU.
Hvad lever din kæreste af? Og kan du bo hos ham til en evt. lejlighed er klar til indflytning og de faktisk bliver smidt ud hjemmefra?
Kan du ikke det - og bliver du smidt ud, jamen så må du den tunge vej på kommunen og tale med en sagsbehandler om, hvilke muligheder du så har for at få tag over hovedet.
Se så og få talt med din mor. Måske hendes reaktion bliver helt anderledes end forventet, og skulle du få ret, så hils hende fra mig og sig, hun skal være lykkelig for, det handler om en graviditet ikke en dødelig sygdom.

at få barn med en du kun har kendt i 5 måneder? tror du skal overveje det igen
og som en skrev - hvis du vil skjule det for dine forældre er du vel så umoden du ikke kan tage vare på barnet - synes du skal overveje dit liv grundigt igen

Middelalder ??Kære anonym
Det lyder som om at dine forældre lever i middelalderen, det er jo uhyggeligt at tænke sig til at din mor er så kontrollerende at hun ligefrem følger med i din mens., du skal tænke grundigt over om du ønsker dette barn og hvis jeg forstår dig ret så er det det du vil, så skal du henvende dig på kommunen og tale med en sagsbehandler og forklare situationen, de har pligt til at hjælpe dig til noget at bo i og mange ander ting.
Du skriver intet om hvor din kæerste bor eller hvad han laver, hvad er hans rolle i det her? I var to om det sjove og er også to om følgerne, du er nødt til at tale med ham og få ham med på råd inden du træffer dit valg.
Jeg håber mine ord kan hjælpe dig, bare lidt, og at du får en hurtig løsning på dette.
Knus Mums

"Lille" du....
Hvor gammel er det lige du er ?
Er du ikke selvstændig nok til selv at bestemme om du/i vil have barnet eller ej, til at bestemme over dit liv ?
Håber alt et bedste for dig og din kæreste.....

taget Yasmin fra juli og indtil december, og har kun holdt de pauser man skal altså, når man skal have menstruation. Så jeg er ligeså forundret som du.

Hej!
Tak for jeres svar.
Min kæreste er færdig med sin bachelorgrad til sommer og tager orlov fra studiet ligesom jeg selv
regner med at gøre.
Ang min mor, ville jeg bestemt ikke skjule min graviditet, hvis jeg var udeboende. Men da jeg bor hos hende, vil jeg helst ikke fortælle om det,
før jeg er sikker på at have en anden bolig.

Jeg blev selv gravid som 21 årig, og fødte min dreng som 22 årig. Jeg boede på dette tidspunkt i en 1 værelses lejlighed, og min kæreste læste i Svendborg....
Vores dreng var ikke planlagt men er derfor ikke mindre ønsket og elsket.Idag er jeg 28 år, er stadigvæk sammen med min kæreste, og vi venter barn nr 2, under mere normale omstændigheder, du ved uddannelse, fast arbejde, og noget bedre boligforhold.
Du kan sagtens klare dig i en 2-værelses i lang tid, barnet har "først brug for" et værelse når det når 3 års alderen, indtil da kan det sagtens sove i tremmeseng inde på forældrenes værelse og det kan have en hyggekrog i stuen til lidt legetøj. idag, er man bare så opsat på at alting skal være perfekt.....
Nyd din graviditet, som sagt er selv gravid idag, er 6 mdr henne, og jeg glædes flere gange dagligt over at mærke den lille bevæge sig.
Du kan skjule din graviditet indtil du er en 4-5 mdr henne, måske længere. Sybes nu ikke det er den optimale løsning. Hvis I ønsker dette barn har dine forældre sådan set ikke så meget at skulle have sagt, du er voksen.
Held og lykke.
KH
Dorthe

det er dog ufatteligt så krævende og kloge unge mennesker er, kommunen SKAL hjælpe dig, hun er vel ikke blevet gravid på kommunekontoret, og en graviditet er en selvforskyldt hændelse, medmindre pigen er blevet voldtaget.
kommunen har ingen pligt til at hjælpe personer, som absolut intet har gjort for samfundet endnu, de kan hjælpe barnet, ved at fjerne det, og sætte det i familiepleje, men boligen er pigens eget problem.
fyren er 25 år, og studerer stadig, vi andre kom i lære som 15 årige, og var udlært som 19 årige, hvorefter vi måtte knokle hårdt i 58 timer om ugen.
studerende ved åbenbart intet om livets genvordigheder, men er opdraget i et kræve samfund, trods P piller og sex undervisning i skolen, er graviditet åbenbart et mysterium.
det er sygeligt at tænke på, at unge kvinder kan vælge en abort, tænk på de arme læger, som er tvunget til at suge fosteret ud i tusind stykker, de gør det jo ikke på grund af sygdom, men udelukkende på grund af unges uansvarlighed.
utallige får abort, og senere kan de ikke blive gravide, hvorfor samfundet igen må betale uhyrlige summer på behandling.
de såkaldte ulykkelige adoptanter, glemmer hvor mange aborter de har gennemgået, og lader samfundet betale en del af udgifterne, tænk på hvor mange ulykkelige kriminelle adoptivbørn vi har her i landet.
glem krævementaliteten, og klar problemerne på egen hånd, raske mennesker burde kunne klare sig selv .

Så dårligt oplyst du er. Det lyder som om, du er rigtig bitter over ikke selv at være blevet til noget.
Samfundet fjerner ikke bare børn fra ellers psykisk velfungerende forældre, og dine forestillinger om abort og hvordan den foregår er
da også helt hen i vejret.

Tak for dit venlige svar. Har også selv tænkt, at
det nok skal gå. Som sagt har min kæreste jo et arbejde det næste år, og jeg regner da med at kunne begynde at studere igen, når barnet er et års tid.
Så tænker bestemt ikke på at være mine forældre, eller samfundet for den sags skyld til byrde.
Jeg har selvfølgelig haft romantiske drømme om et kirkebryllup efter afsluttet uddannelse, så et hus
og først derefter børn. Men som sagt, det helle behøver ikke være så perfekt.

Er I ikke søde evt at kalde jer noget andet end anonym begge to (eller hvor mange I nu er), for nogen gange kan det være lidt forvirrende. Jeg mener, når der nu er så mange andre navne man kan vælge :0)

kan det række til hele glorien?
Der kommer ikke nogen og fjerner børn fra ugifte mødre, men det kan da godt være det var kuren da abejdstiden var 58 timer om ugen.
Hvilket årstal var det nu det var?

Det var dog skrækkeligt. Hold dog din mund, hvis du ikke kan bidrage med noget konstruktivt. År 2007. Hvad er du så bitter over? TIL ANONYM. Held og lykke med det hele...får snakket med din mor, så har du en bekymring mindre. Er sikker på det nok skal gå :-)
knus sara

du lyder ikke til at være moden nok til at få et barn og have ansvaret overfor det lille menneske der skal kunne stole 200% på dig. når du i en alder af ,var det 21 år? ikke er selvstændig nok til ikke at være bange for dine forældre presser dig til en abort, vil du heller ikke være selvstændig nok til at få et barn.

som om at du er moden nok til at sætte et barn i verden. Du glemmer 2 p-piller og meget underlig bliver du så gravid. Du kan ikke helt lige få samlet dine ben på de rigtige tidspunkter, bor hos mor og lever som en teenager. For barnets skyld så få det fjernet og få sat en spiral op så der ikke kommer flere aborter. Se om den nye kæreste er manden i dit liv og om, måske, 5 år ser livet helt anderledes ud...

de første 3 måneder kan den jo falde ud af sig selv *LOL*
så er problemet jo løst ikk

det bekymrer mig at du er fortsat med p-piller selv om du mener du er gravid. Hvad siger lægen til det?
Dernæst, hvis du skal give et lille bitte menneskebarn en GOD start på livet, så kan du sgu ikke gå og gemme dig. Et barn har KRAV på at blive rummet og elsket.
Det betyder også at blive set.
Og blive født af een der GERNE vil have barnet.
Og som kan og vil tilsidesætte egne behov i meget lang tid (regn med ca 2 år)!
Du lyder ikke spor som om du sætter baby forrest.
Du sætter dumme forviklinger og umodne betragtninger der skal beskytte dig fra noget "spøgelses"agtigt mellem dig/din mor/ og en EXkæreste?
Herre gud!
Hvis du ikke engang kan kontakte lægen, og sørge for at leve som gravid, hvordan forestiller du dig så at klare at være kærlig, moden og rummelig, tryg og givende for baby når den er født?
Den er da helt gal med din indstilling. Og du må nok hellere søge både læge og psykolog inden det barn evt. kommer til verden. - dette ikke sagt for at gøre dig sur, men fordi jeg synes babys ret til at god modtagelse og gode startår på livet er langt vigtigere end hvad du lige har af "ømme tæer".

"en spiral op så der ikke kommer flere aborter" - hvad tror du en spiral gør?
Den forhindre ikke graviditet, den fremkalder aborter!!! Det er ikke prævention for unge kvinder der vil passe på deres frugtbarhed.

Hejsa jeg læste lige dit problem ;o)
Jeg kan udemærket kan forstå at du gerne vil beholde barnet! Jeg har selv været igennem en abort, og alle de ældre mødre som måske skriver til dig at du skal lige overveje din situation, er en gang pis!!! for så skulle de selv prøve at gå igennem sådan en abort!! De ved sgu ikke hvad de snakker om.. Nu fornærmer jeg sikkert et par stykker, men jeg er kold i røven.
Og de der skriver til dig at i jo kun har kendt hinanden i fem måneder om det nu er smart??
Til dem vil jeg bare lige sige- Hvornår er det rigtig at få et barn på det rette tidspunkt?? Der findes sgu ikke rigtige tidspunkter til det, andet at man kan prøve at planlægge det uddannelses mæssigt og økonomisk, men tænk på de kæreste par som har været sammen gennem tre eller fem år og som nu får et barn sammen og de så alligevel smutter fra hinanden, er det så ikke det samme??? Så søde skattepige der findes altså muligheder, du jo ikke den enste unge pige som kommunen har hjulpet vel??
Jeg ville gå op til kommunen og snakke med en sagsbehandler, få hende til at fortælle jer hvad jeres muligheder er lige nu og få hende til at kigge på jeres økonomi, der er mange områder kommunen kan hjælpe- Bolig, økonomi støtte til udtyr til den lille osv..
Min mor har selv haft presset mig til at tag en abort så tro mig jeg ved hvad du snakker om!! jeg ville ikke fortælle hende at du var gravid før at du er rundet de tre måneder henne, for så kan du jo ikke få fortaget en abort, også har du også fred til at tag din helt egen beslutning plus at din mor ikke kan få dig til at tag endnu en abort..
Hun bliver jo god igen når først den lille kommer!! Tro mig.. mange håbefulde tanker til dig og din kæreste og pøj pøj med det hele ;o)

Hej!
Det var da et pænt forstående indlæg. Har ikke været herinde siden så der er sket lidt. ´Min kæreste og jeg har besluttet at få barnet vi har været ved boglig foreningen og har sandsynligvis noget at bo i i løbet af en månedstid. Derudover er vi begyndt at tale økonomi og praktiske forhold har hver i sær en opsparing, så regner bestemt med det skal gå.
Jeg er glad for at høre fra en, der deler den erfaring med en dominerende mor, der har lagt det samme pres på dig.
Når der nu er 8 mdr endnu til barnet kommer, og vi har en lejlighed inden længe, så synes jeg det ville være bedst at fortælle det til mine forældre når jeg er flyttet. synes faktisk
det virker mere umodent og respektløs at fortælle det mens jeg bor derhjemme. Derudover vil det også være nemmest at gøre det efter 3. mdr, så hun ikke håber jeg vil ombestemme mig og få abort.

Vent endelig til du har passeret abortgrænsen, med at fortælle noget til familien.
Jeg begik en stor fejl ved at betro min søster at jeg var gravid inden abortgrænsen. Hun gjorde det meget sværere for mig, idet hun gjorde alt for at overbevise mig om at abort var det rigtige. Jeg var tæt på at lade mig overtale, men beholdte det heldigvis alligevel.

Ja problemet er jo så bare, at jeg bor hjemme og snart vil modtage papirer fra syghuset. Så er lidt på spanden i forhold til, hvad jeg skal forklare min mor om dem. Min kæreste vil også gerne at vi fortæller det snart, da han mener, at de på ingen måde kan rokke hans eller min beslutning.
Men tvivler alligevel...

Hejsa Du.
Jeg synes det er rigtig godt at du vil beholde barnet!
Ingen andre, hverken kæreste eller mor skal bestemme om du skal have abort eller ej! Det er noget du hel selv skal tage beslutning om!
Kan du ikke bo hos en veninde så længe? Eller hvor bor din kæreste nu? Kan du ikke flytte ind hos ham?