Skal regne med hun vil noget?

Den her historie tog sin begyndelse for 1 år siden en dag jeg var ude og spise på en cafe sammen med en slægtning. Jeg havde spist der selv et par gange, og maden var god. Da jeg skulle betale så ville jeg betale med mit Mastercard, og så blev den unge jævnalerende servetrice lidt fræk overfor mig, og måtte diskutere med hende, fordi resturanten ikke tog imod kortet. Endte med at betale med mit Dankort, og glemte endda mit halstørklæde, hvilket hun måtte løbe efter mig med!
Et halvt år senere i cafeteriet i det lokale stormagasin, der var hun der lige pludselig i nogenlunde samme job,og hvad skete der så? Hun begyndte at smile og sige hej, og lige siden hver gang jeg har rendt i hende der, så smiler hun og siger hej, og vil snakke osv. Virker generelt glad for at se én.
Jeg har sommerferie og der kom hun gående med nogen varer sammen med en kollega, og da hun så mig sidde der og drikke et glas juice, der vendte hun sig helt spontant om og vinkede, og råbte hej. Helt som om vi kender hinanden, hvilket vi ikke gør. Hun aner ikke hvad jeg hedder, og jeg aner ikke hvad hun hedder.
Jeg har jo ikke lyst til at dumme med og sige mere end blot at snakke og gengælde hendes hej.
Jeg kender hende ikke personligt, og har ikke handlet for tusindvis af kroner hos hende, idet hun som sagt ikke er sælger.
Hvordan vil I med jeres erfaring tolke hendes adfærd? Tror I hun er er ude på yderligere kontakt? Eller skal jeg blot regne med hun blot er venlig?
/Frederik

Jeg syns det virker som om der godt kunne være kemi imellem jer og hun har vel på en måde et godt øje til dig siden hun husker dig..men jeg tænker sådan her: Hvad er det værste der kunne ske? Hvis hun afviser dig, mister du jo ikke noget ved det...som du selv skriver så kender i jo ikke hinanden og hun er jo ikke i dit liv på en måde hvor det ville være tomt uden hende - har jeg ret? Det bedste der kunne ske er jo at hun bliver din kæreste eller måske fremtidige kone eller hvad ved jeg...men det handler jo ind imellem om at tage nogle chancer her i livet og hvis man ikke tager dem, finder man aldrig ud af om det var klogt eller dumt...
Hvis jeg var dig, så ville jeg næste gang i ser hinanden sige noget i retningen af "nu har vi mødt hinanden så ofte at det næsten ville være mærkeligt ikke at vide hvad du hedder" eller noget i den stil og så falder i i snak og så må du jo se hvad der sker...
Held og lykke med "jagten" - håber det bedste for dig!

sandt nok. Men det er jo egentlig sjovt nok, men hvem ved om det jeg sagde hende imod dengang. Måske tændt det noget i hende :)
Jeg husker da jeg så hende der første i gang cafeteriet der i det lokale stormagasin, det var som om der gik et stort lys op for hende.
Jeg ved ikke hvad hun har gang i ;)
/Mads

- det er rendyrket og slet skjult interesse. Du må gøre noget, inden hun føler sig til grin. 😉

du sikker ?? ;)

- Så klø bare på. 😉