savner virkelig kærlighed

jeg har levet er særdeles turbulent liv med både gode og dårlige ting ... set i bakspejelt er det nok fordi jeg er så inpulsiv og lidt af en rebel .
mit ønske har altid været at være et et godt og lykkeligt parforhold der ikke bandt mig på hænder og fødder.

jeg er den tro type når jeg er i et forhold og de forhold jeg har været i har altid været længerevarende ...
men de forhold jeg har valgt har enten været med rigtig forfærdelige mænd eller de utroligt meget familiære . så det var for meget .
nu er jeg ude over den alder hvor jeg vil have flere børn - og kan egentlig gøre hvad jeg vil .
ikke desto mindre oplever jeg at jeg ( måske nok af erfaring - er blevet kynisk overfor det modsatte køn ) men oplever også at jeg slet ikke kan føle noget .
dette sørger jeg rigtig meget over , for hvad ville være bedre end at opleve den store kærlighed hvor vi begge ville hinanden sååååååå meget .
jeg møder i det daglige masser af søde og lækre mænd og mærker naturligvis også når de flirter med mig .. men det er ligesom om jeg overhovedet ikke vil give dem en chance ...
pt har jeg 2 mænd i mit liv der har erklæret mig sin kærlighed , men selvom de er både dejlige og egentlig min type , ja så er jeg faktisk hamrende ligeglad ...
i mit univers er kærlighed det vigtigeste mellem mennesker , men værst for mig er ikke at der ikke er nogen som elsker mig , nej men derimod at der ikke er nogen jeg kan elske ....
har nogen af jer prøvet dette og hvad gjorde i i så fald ved det ....

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=10;conference=118;posting=948610

Dem som giver dig en kærlighederklæring, har du ingen interesse for :)
MEN hvis du pludselig blev interesseret i en, og han ikke virkede specielt interesseret i dig, så ville du pludselig skulle kæmpe for sagen, og det tror jeg vil være det helt rigtige for dig🙂Man vil jo helst have det man ikke kan få ikke ?
Du skal sikkert have en del modspil, og ikke alt serveret på et sølvfad🙂Lidt lige som jeg selv har det.
Så tror du bare skal slappe af, og ikke være så skide obs på at NU vil du have flere unger.. :)
Når du er som du er, så må du vente på at der er en der sparker benene væk under dig🙂Ulempen er at du kan få ørerne i maskinen, og ende med et knust hjerte🙂men det må du så tage med.

Hej dig,
kender fornemmelsen. Troede på et tidspunkt at der måtte være noget galt med mig! Men jeg fandt ud af at det egentlig ikke var så vigtigt og at jeg nød at være mig selv. Mærkværdigvis slog lynet så ned, jeg blev tordnende forelsket på et tidspunkt hvor jeg slet ikke havde tanke for det! Nu er forelskelsen slut, men jeg har det fint og bekymrer mig ikke længere om kærlighed. Den kommer, når den kommer! Alt for mange tanker om det fremskynder ikke processen, så nyd dit liv og tag næste hurdle når du engang kommer dertil.
Mange smil og hilsner fra mig.

du har så ret i at jeg nok skal kæmpe for at blive interesseret ,
men ville faktisk se frem til et knust hjerte hvis det skulle komme dertil , for så ville jeg vide at jeg kunne føle noget ... lyder hårdt og naturligvis ville ingen ønske et knust hjerte ,
men det er bedre end blot at føle sig tom ;0(
ellers lyder det som om vi ligner hinanden