sandheden tør du kende den?

jeg ville starte dette indlæg med hej jeg er en pige på 14 år.
man skal altid havde alle detaljerne med.
det er ikke den rigtige måde for det her er et indlæg til jer forældre.
jeg har ikke ret i alt men i dette indlæg har jeg ret i hvad jeg skriver og det er noget jeg ved.
og hvis du ikke tror på det tvivler du.
tvivler du tør du ikke se sandheden i øjne.
vil du ikke se sandheden i øjne tvivler du på vores kultur du tvivler på virkeligheden.
tvivler du på virkeligheden er der ikke maget tilbage end fantasien.
jeg læste her for et godt stykke tid siden men jeg kan huske det som var det to timers siden.
jeg læste det her på sol indlægget hed vist drenge græder ikke eller derfor græder drenge ikke.
når drengen græder fordi faren slår ham er det vel ikke ad familie forgrat?
jeg tror den sætning er ment som en tænke som tænkren var sikker på men alligevel måtte stille spørgsmålstegn ved.
dette indlæg er til alle de forældre der vil kende sandheden og måtte stille spørsmålstegn
jeg er ikke den samme person jeg var for et år siden.
og derfor vi mit svar heller ikke være det samme som for et år siden.
for et år siden ville jeg havde svaret nej men sådan er det ikke længere.
jeg ved dette fordi jeg er blevet slået af min far.
i nogle tilfælde er der forfargt ad had.
og hvis i ikke tror mig så tænk på den otte årige dreng der besluttede sig at når faren havde banket ham for 1000 gang skulle det stoppe.
og da faren havde banket gang nr.1000 tog drengen farens pistol og skød faren.
faren døde og det var menegen
når vold og slag på et stykke tid begynder barnet at hade, hade hånden der slår.
barnet græder ad foragt og had.
jeg er en stærk person og det er ikke længe siden min far slog mig.
ved i hvad i gjorde?
jeg kæmpede igen. men jeg græd mens jeg gjorde det.
det var ikke den første gang han gjorde det.
jeg kæmpede i mod når ha slog slog jeg igen.
når han sparkede, sparkede jeg igen.
men han var for stræk og han vandt slagsmålet.
i starten når volden kommer hader barnet, ikke personen der slå og det græder ikke ad forargt det mest ad minelige det græder af er vrede og ydmygelse
ja jeg kunne fortælle jeg hvad jeg gjorde ved min far.
men det gør jeg jeg gav han ikke chancen for at slå igen
på samme måde.
jeg lavede en relg jeg ville ikke komme i hans legelighed igen.
der var der han overfaldt mig.
jeg viste jeg ikke ville slippe for at se ham.
ved familie fødselsdage og den slags og han var trods alt min far.
reglen er man skal ikke elske dem man er i familie med,
men vælger det selv.
fordi de har vadet det for evigt.
jeg har tænkt mig ikke at komme i hans legelighed.
og nu kommer vi til et et stykke som gør at i tænker at den slags ikke sker i danmark.
Grunden til at jeg ikke meldte min far.
var jeg ville ikke gøre det mod ham og jeg ville ikke gemmen en lang retsag.
jeg belugtede mig for at leve mit liv og lægge det bag mig.
grunden til at folk normalt ikke anmelder folk der har gjort dem skade er som regel de er bange,de vil ikke gemmen gå det, de vil ikke såre folk, og mange flere.
et barn på op til en 9 år ville aldrig drømme over at anmelde et familie medlem med mindre ja kun i nogle tilfælde kan det kun være fordi det er livs farligt eller man bare ikke kan leve med det mere og man ikke vil begå selvmord.
danmark jeg har givet jer en sandhed.
tænk over den.
der er maget mere bag den sandhed, men jeg kan ikke skrive mere lige nu.
tænk over den sandhed jeg har fortalt.
men jeg lover at den der er sandheden og ikke andet.

Jeg tror dig skam, det sker kun desvære alt for meget i DK at forældre eller andre overfalder børn.
Og det er fuldt forståeligt du ikke selv vil anmelde din far. Der er ikke nogen mere loyale end børn.
Derfor er det at læger, lærer, pædagoger og andre der kommer i kontakt med børn og har en mistanke om vold og ligende har pligt til at anmelde det.
Men desvære ser vi at det ikke virker altid. Senest med en 9-årig dreng i Odense, hvor komunen selv efter flere anmeldelser ikke gjorde noget.
Du har brug for hjælp til at bearbejde det der er sket for dig i dit liv. Det vil altid ligge i din bevisthed. Og selv om du mener du kan klare det kan det være en uvurdelig hjælp at tale med en som kan hjælpe dig med at vende det og se det fra en anden vinkel end du egentligt først lige selv har. Som måske har oplevet det samme.
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge/RaadgivningOgHjaelp.aspx
Måske kan det her link hjælpe dig.
Det er et godt skridt at få det ned på skrift som du har gjort her.
Du kan også skrive et brev til din far, hvordan du oplever din barndom hvad det har gjort ved dig. Som du selv kan vælge hvad du vil gøre med. Brænde det i en lille cermoni, sender dedt til ham eller ligger det væk og tager det frem om x antal år.

Hejsa yasser
Efter at have set en del tilfælde, som ligner din egen, så tror jeg at grunden til at børn ikke anmelder deres forældre, er at de er bange for at blive taget ud af familien. Og det vil ethvert barn, naturligvis, være frygteligt bange for.
Men, kan det være rigtigt at børnene bare skal finde sig i overgreb? Det mener jeg bestemt ikke. Forældre må ved lov IKKE revse deres børn. Og du bør IKKE finde dig i det.
Jeg vil altid være på børnenes side, ligesom alle andre fornuftige mennesker.
Mvh Lagermann

er også absolut nødvendigt.
Forældre er voksne mennesker - ja, men det betyder ikke, at de naturligvis besidder forældreevne. Nogle føler afmagt og hjælpeløshed, og der kan virkelig være mange grunde til det. Som oftest er disse grunde vel ikke kendte for forældrene selv, ellers ville de gøre noget ved det. Ingen ønsker inderst inde at skade sine børn!
Jeg tror på, at forældre ved, at det er forkert at slå børn, men at de ikke kan se sig ud af deres problemer. At melde dem til politiet ved jeg ikke om hjælper hverken dem eller børnene. Er det ikke bedre at melde familien til socialforvaltningen i kommunen, men det gør politiet måske efter en anmeldelse? Desværre er det min oplevelse, at man for at få den hjælp, man har behov for, skal være meget stærk. Man skal kunne udtrykke sig og selv være vidende om den foranstaltning, der kan hjælpe. Stå fast og insistere på at få hjælpen.
Pigen, der har startet tråden, og hendes forældre skulle have haft hjælp for længst. Hvad er det, der går galt her?
Til yasser: Du er altså nødt til at gå til kommunen/socialforvaltningen og "kræve" at blive fjernet fra din alkoholiserede mor og din voldelige far. Du er 14 år, jeg ved du kan. Gør det.
Min tvivl: Jeg har tænkt lidt på, om dette indlæg + tidligere indlæg fra samme person mon er en slags fake?
Hilsen
Isa

yasser
Er du den samme som der har skrevet tidligere som trådstarter for et par dage siden (yasser-hjælp mig).
Jeg har ondt på dine vegne, det burde ikke være sådan, du burde ikke have oplevet det du har oplevet. Det er der ingen der fortjener.
God beslutning at du holder dig væk fra din far, han har ikke fortjent dig.
knuss zulu

til alle dem der har skrevet indlæg og til alle andre i verden.
det jeg skrev har sandt.
men jeg skrev ikke alle grundene til at børn ikke andmeldte deres forældre osv.
men i mis forstod mig og det punkt vil jeg nu forklarede jeg ved der er flere grunde en dem jeg skrev, og jeg kender dem jeg kender dem alle,
men jeg brugte mig selv som et ex,
og nogle tror det handler om mig og nogle giver mig råd.
men dette indlæg det handler ikke om mig, jeg skrev ikke det indlæg for at fortælle min historie eller noget i den retning,
jeg skrev den for jer.´
og for vær og en person der læser det indlæg vil havde en grund.
jeg vil ikke forklare det mere.
måske ville det smarteste ikke at skrive det indlæg og bare lade det andet indlæg være.
jeg ved hvorfor i giver mig råd det er for at hjælpe mig.
og det viser bare at i kender til problemet og måske i er villige til at bekæmpe det.
i det her indlæg ber jeg ikke om hjælp,
måske lyder det koldt, det er ikke ment sådan hvis i vil hjælpe mig så skriv i mit andet indlæg.
det jeg ber jeg om er at se andheden i øjne.
jeg havde forventet at se nogle indlæg, der talte mig imod.
men der kom ikke nogen, det kan også være der en nogen der læste indlægget og bare ikke gad skrive det, eller bare for ikke at blive sige i mod.
og en masse andre grunde.
men jeg er nød til at sige jeg viste der var nogle der viste jeg har ret.
men jeg har ikke ret det har sandheden.
jeg havde ret fordi jeg skrev sandheden
det gør mig glad at der er nogen der ved hvad sandheden er,
men når jeg tænker på det indlæg er der noget der hele tiden dukker op i mine tanker.
ud over den lille dreng der skød sin far,
jeg tror jeg hørte det vist nok i tv,
det var en mand der sad og snakkede med en og nej det er ikke noget jeg finder på.
manden sagde jeg er ked af at verden ikke er et bedre sted, end det altid har vadet,
jeg er ked af at vi slår hidden ihjel.
og jeg begik en fejl jeg tænkte nemlig men vi slår ikke folk ihjel mere.
og jeg ved ikke hvad jeg tænkte på.
jeg tror det var en for hurtig reaktion på at jeg ikke syntes det skulle være sådan.
men cirka to sekunder tænke jeg det er ikke rigtigt vi slår stadig hidden ihjel.
jeg troede ikke på min første tanke.
det var bare en for hurtig reaktion,
jeg kender sandheden.
men hvad syntes du?
jep sådan slutter jeg det indlæg jeg skal også videre men at tak for jeres indlæg i beviser menneskeheden kan se sandheden i øjne i hvert nogle få stykker tak for jeres indlæg jeg håber der kommer nogle flere.

Og du er da i din fulde ret til at holde afstand; og få dig en god tryghed !
At en af dine forældre har været dum og uvidende er så måske ikke kun vedkommenes egen skyld; det handler også om at man skal vidensdele mere nu fordi før i tiden da der var flere tætte og varige sociale netværk var der måske også nemmere adgang til at får vejledning !
Ihvertfald skal vi formidle viden og være sociale ! Og de professionelle pædagoger skal sige fra og til i tide, hellere end de er solidariske med dårlige forældre, bare fordi de er voksne og har travlt; eller hvad de nu undskylder sig med !
For nogen gange kommer vejledning og dialog lidt for sent og kan så komme efter at forældre har slået og mishandlet børn.

Det kan da godt være at det er det smarteste bare først og fremmest at henvende sig til en privat organisation for at få rigtig professionel hjælp og støtte(fordi det kan være strengt begrænset hvad en sparegal kommune vil hjælpe)
Men der er jo også så mange børnehjælps organisationer ! Så bare se at få ringet / mailet ! Det kan også hjælpe at skrive dagbog/ugedagbog om præsist det emne❓
Måske kan du indføre en fast time om dagen/i ugen hvor du skriver ?

Selvom en ung borger henvender sig til kommune forvaltningen er det vist langt fra sikkert at det medfører hjælp; måske er det at servere en løsningsmodel som senere viser sig at være en landevej TIL INGENTING !
Det er nok sikrere at henvende sig til en frit valgt gruppe af private børnesags organisationer fordi hvis hun får opbakning fra professionelle fra børnesagens interesseorganisationer så oplever kommunen et pres og SÅ VIL DE HJÆLPE !
Ellers risikerer hun at blive dunpet på et usselt ungdomspensions sted hvor hun bliver lodset ud ved det fyldte 18 år.
Og de der ungdomspensionssteder med deres billige saftevand og hash, amfetamin og usikker sex og kriminalitet i krogene er ikke noget for unge mennesker og medborgere ! (men det er jo bare i provinsen(vel))