regional forskel på mænd

Sjove opdagelser bliver gjort de gange jeg har dated mænd. Det er på forunderlig vis lykkes mig at have været kæreste med én fra stort set hver del af landet.
Fynboen: var sød og meget familieglad. Han kunne godt sige søde ting en gang i mellem og overholdt næsten altid sine aftaler. Gjorde mange søde ting.
Fynboen var nem at have med ude. Han var ikke den mest rapkæftede men var god til med det samme at socialisere med andre uden hæmninger.

Jyden: han sagde sjældent søde ting, men var meget kærligt ig gjorde mange søde ting. Ham kunne man stole på så godt som 100% (af vane,desværre,stoler jeg aldrig 100% på mænd)
Han snakkede meget når han lige havde lært folk at kende, men der gik lidt tid.
Sjællænderen: han sagde mange søde ting og var måske altid lige så stabil i "mødepligt". Der gik lidt sydeuropa i det forhold, men vænnede mig til det. Sjællænderen snakkede som et vandfald og var meget energisk.
Ham kunne man glimrende slæbe med til ethvert selskab, han skulle nok falde i snak med alle, men var måske ikke så meget over mig.
Bornholmeren: jeg kan ikke huske det, lå flad af grin det meste af tiden over deres søde dialekt :-)
Har I andre nogenlunde samme opfattelse af de regionale forskelle? Jeg ved godt at alle er forskellige osv, men sådan helt overordnet er ovenstående min umiddelbare opfattelse af mænd i de forskellige regioner.

Men har en kollega som i ramme alvor påstår, at hvis du vil danse skal du tage Jyden. Københavnerne gider kun hænge ud i baren. Hendes forklarende kommentar er at jyderne går til høstbal!!
Det hører måske med til historien hun er Københavner og gerne vil danse.

Høst bal?
Hva ska vi bruge det til vi har da Jomfru ane gade... *gg*

Ok.... der er altså en mentalforskel på de forskellige regioner.
min erfaring med dem fra djævleøen er, at de har en lemfældig omgang med sandheden.
Ellers passer din beskrivelse meget godt.
Fynboen: jep de sgu dejlige..
Mangler erfaring med stort set resten :O)

hilsner herfra

Det synes jeg at fornemme :-)

nemlig, ja :o)

Jeg har boet 9 år i Jylland(midt), men bor nu i København. Jeg må bare deltage i den her diskussion da der altså er noget om det.
Fyre fra København er ret smarte. De er mere usikre når det kommer til at binde sig, og de er ikke ligeså gode til at tage hensyn til følelser.Generelt er de ikke særlig dybe, og mere overfladiske.
Sønderjyden er ret betaget af én, og synes man er fantastisk. Men det bliver lidt for kvalmende til sidst og de bliver ved med at ringe, selvom man har slået op.
Midtjyden er(og måske er det her fordi jeg er lidt stolt af min fortid som midtjyde)mere følsom og samtidig lidt mere hård. Han er meget mandig, og vil gerne forføre én. Han drømmer også om en dag at finde en kvinde han kan gøre til mor en dag. Samtidig er sex'en skøn og rå.
Jeg må indrøme at jeg måske ikke er helt upartisk, nu skal det også siges at jeg har haft langt størstedelen af mine fyre i midtjylland, og at jeg måske også har været mere heldig dér. Der er jo også forskel på fyre i forhold til opdragelse osv. Men er der nogle kvinder derude der kan give mig ret mht. københavneren og sønderjyden?