Problemer på mange fronter. Hvad gør man?
Hej.
Jeg troede ellers lige, at min dag skulle blive god. Det drejer sig om, at jeg er en ung fyr, der har gået i folkeskole lige som så mange andre.
Da jeg ramte 9 klasse, valgte jeg at fortsætte i 10. Men efter kort tid følte jeg ikke, at jeg fik noget som helst ud af det. Blandt andet var det første vi lavede efter sommerferien, en planche omkring hvad vi havde lavet i sommerferien. Virkelig meget noget, jeg synes man laver i de små klasser. Det fandt jeg meget useriøst, og hoppede derfor ud og startede på en teknisk skole.
Den tekniske skole lød godt, det lød som det sted jeg søgte, og det matchede mine interesser. Jeg fik fin vejledning og gode ord fra min vejleder, men virkeligheden skulle vise sig at være en ganske anden. Det endte jo med det klassiske 20 ugers grundforløb, og ingen mulighed for læreplads efterfølgende. Trods man var lovet at skolen kunne hjælpe en i den situation, fik man ingen hjælp - for i og med at man ikke gik på skolen mere, jamen så var man jo ikke en af deres elever, og derved kunne de ikke hjælpe en.
En årrække lavede jeg forskellige jobs, og er i dag kommet i en position, hvor jeg kan få lov til mange af de ting, jeg altid har drømt om. Dog har jeg en række problemer, der ofte gør mig irriteret og trist.
For det første, så er jeg ikke ret "teknisk interesseret". Det gør, at jeg fx ikke har lyst/interesse, i at vælge uddannelse som fx Automekaniker. Min interesse for biler findes, men ikke i sådan en grad om, hvordan den rent teknisk virker. Jeg kan også godt lide at rode med computere, men igen, det tekniske inden i dem, siger mig ikke ret meget. Jeg kan finde ud af at bruge dem, og ændre/rette på flere ting end de fleste, men hvordan den rent teknisk indeni fungerer, siger mig ikke ret meget.
Dertil er jeg ikke ret god med mine hænder. Jeg er ikke en handy-man (trods jeg er en fyr), og min logikske tankegang er ofte heller ikke ret god. Jeg har dog formået at samle et par Ikea borde og stole (idiot sikre møbler) og andet småt.
Men med dét problem, begrænser det mig også for at lave noget hvor jeg skal bruge mine hænder. Det kan være VVS, Tømre, Elektrikker eller andet.
Jeg har altid fået afvide, at jeg har et sprogøre. Men med tiden har jeg også lagt mærke til, at jeg ikke er så god på fremmedsprog, som jeg ellers har troet og fået afvide. Jeg har som regl ikke nogle problemer med at læse "normale sætninger", men så snart der kommer smarte ord ind, som betyder noget i stedet for en lang sætning, så går jeg fallit. Jeg gik på et tidspunkt på en skole, hvor vi havde engelsk undervisning - på engelsk. Der havde jeg temmelig svært ved at følge med, forstå længere tekster, og udtrykke mig på engelsk uden det blev noget rod til sidst.
Sådan nogle oplevelser, giver mig et kick nedaf på rangstien over for hvordan man har det med sig selv, og en mindre tro på, at man har det sprogøre, som man altid har fået afvide.
Jeg har en stor interesse for at formidle tekster og nyheder, hvilket har sat mig i en position idag, hvor jeg har mulighed for at gøre dette på forskellige medier.
Dog modtager jeg en del kritik for mine kommasætninger, da det åbenbart er forkert meget ofte.
Det fik mig til at tage en kommatest her lige før - 57 rigtige, ud af 87 mulige. Det er ikke ret godt! Det er endnu en ting der er med til, at give det hele et kick nedaf.
Jeg arbejder deltid i et supermarked, og her har jeg ofte en kassetjans. Jeg oplever ofte, at min hovedregning er helt ude i hampen, hvis der fx vil gives andet som betaling, end det der står på skærmen.
Derudover havde jeg en oplevelse med en ven, som jeg skulle købe noget for. Fordi at jeg selv havde lagt lidt penge ud, da der ikke var noget i det han havde givet mig, gik det helt galt i mit hoved, da vi skulle regne sammen til sidst, hvad vi skyldte hinanden.
I skolen fik jeg ellers 8 taller til eksamen, og den gang følte jeg mig okay til det. IKKE god, og jeg havde tit lange aftener for at lære det skrammel, men det gik da. Til eksamen fik jeg dog kun 6. Endnu et kick ned af.
Af person er jeg ellers ret glad og positiv, og jeg synes at jeg har opnået en masse ting, som jeg altid har drømt om, og som jeg ikke ville have opnået hvis jeg havde valgt andre veje i mit liv.
Desværre møder jeg altid modstand for at opnå mere af det jeg gerne vil, og selvom jeg prøver at lære fx kommategn reglerne, bliver jeg bare træt og irriteret, trist og sur. For lige meget om jeg læser det igen og igen og prøver, så laver jeg konstant fejl. Fejl jeg "sjovt nok", godt kan se bagefter. Det er lidt som om, at det fiser ind og ud igen, selvom jeg virkelig prøver at lære det.
Under et kontant-hjælps forløb, blev jeg testet i matematik. 9 klasses færdighedsregning. Jeg måtte tilstå, at den var for svær, så jeg fik en på 6-7 klasses niveau.
Denne opgave, havde jeg fejl i over halvdelen.
Når det kommer til uddannelses spørgsmål, så jeg er blank. Jeg har ingen ide om hvad jeg har lyst til at lave, for det jeg vil lave, kræver enten ikke nogen uddannelse, eller også er det ikke muligt (grundet lærepladser eller krav til fx bare at starte på uddannelsen). Derudover, så har jeg jo alle disse "skavanker", og jeg tror inderst inde, at jeg lægger på et niveau omkring 4-5 klasse for at være ærlig.
Jeg synes at jeg har gjort alt hvad jeg kan, for at finde et sted hvor jeg kan fortælle min lange "livs historie", og få hjælp til hvordan fanden jeg kommer videre, så jeg ikke ender som et hul. Men alle steder jeg går hen, har man ikke tid til at høre på sådan noget, eller også, så ved de vejledere man møder ikke mere, end hvad der står på nettet. Og det der står på nettet, bliver man ofte heller ikke klogere på.
Jeg oplever tit ved en vejleder, at de ved meget lidt om uddannelsen, ofte det jeg selv ved på forhånd. Deres "standard svar" for at afslutte ens konsultation er så ofte, at man kan kigge mere på UG.dk.
Med alle de ting her, så føler jeg mig tit som et nul. Jeg føler ikke jeg kan få hjælp. Jeg føler ikke, at jeg er god nok. Jeg føler ikke, at jeg kan gå nogle steder hen.
Egentlig har jeg mest lyst til at opgive alt, og bare "grave mig ned". Men det kommer man jo ikke videre med. Og tit siger de vejledere og folk jeg møder, at det nok ikke står så slemt til som jeg selv tror. For jeg er jo en kvik ung og fornuftig fyr.
Så hvad fanden gør man, når man er som mig, og findes der andre derude som kan nikke genkendende til bare nogle af de ting jeg har skrevet, og som måske kan give deres mening til kende, eller komme med lidt råd og vejledninger om hvad jeg kan/bør gøre, og hvor jeg kan gå hen?
Det ville ihvertfald være en stor hjælp.
- I så fald at du har læst alt det her, så siger jeg tak for din tid.
Jeg troede ellers lige, at min dag skulle blive god. Det drejer sig om, at jeg er en ung fyr, der har gået i folkeskole lige som så mange andre.
Da jeg ramte 9 klasse, valgte jeg at fortsætte i 10. Men efter kort tid følte jeg ikke, at jeg fik noget som helst ud af det. Blandt andet var det første vi lavede efter sommerferien, en planche omkring hvad vi havde lavet i sommerferien. Virkelig meget noget, jeg synes man laver i de små klasser. Det fandt jeg meget useriøst, og hoppede derfor ud og startede på en teknisk skole.
Den tekniske skole lød godt, det lød som det sted jeg søgte, og det matchede mine interesser. Jeg fik fin vejledning og gode ord fra min vejleder, men virkeligheden skulle vise sig at være en ganske anden. Det endte jo med det klassiske 20 ugers grundforløb, og ingen mulighed for læreplads efterfølgende. Trods man var lovet at skolen kunne hjælpe en i den situation, fik man ingen hjælp - for i og med at man ikke gik på skolen mere, jamen så var man jo ikke en af deres elever, og derved kunne de ikke hjælpe en.
En årrække lavede jeg forskellige jobs, og er i dag kommet i en position, hvor jeg kan få lov til mange af de ting, jeg altid har drømt om. Dog har jeg en række problemer, der ofte gør mig irriteret og trist.
For det første, så er jeg ikke ret "teknisk interesseret". Det gør, at jeg fx ikke har lyst/interesse, i at vælge uddannelse som fx Automekaniker. Min interesse for biler findes, men ikke i sådan en grad om, hvordan den rent teknisk virker. Jeg kan også godt lide at rode med computere, men igen, det tekniske inden i dem, siger mig ikke ret meget. Jeg kan finde ud af at bruge dem, og ændre/rette på flere ting end de fleste, men hvordan den rent teknisk indeni fungerer, siger mig ikke ret meget.
Dertil er jeg ikke ret god med mine hænder. Jeg er ikke en handy-man (trods jeg er en fyr), og min logikske tankegang er ofte heller ikke ret god. Jeg har dog formået at samle et par Ikea borde og stole (idiot sikre møbler) og andet småt.
Men med dét problem, begrænser det mig også for at lave noget hvor jeg skal bruge mine hænder. Det kan være VVS, Tømre, Elektrikker eller andet.
Jeg har altid fået afvide, at jeg har et sprogøre. Men med tiden har jeg også lagt mærke til, at jeg ikke er så god på fremmedsprog, som jeg ellers har troet og fået afvide. Jeg har som regl ikke nogle problemer med at læse "normale sætninger", men så snart der kommer smarte ord ind, som betyder noget i stedet for en lang sætning, så går jeg fallit. Jeg gik på et tidspunkt på en skole, hvor vi havde engelsk undervisning - på engelsk. Der havde jeg temmelig svært ved at følge med, forstå længere tekster, og udtrykke mig på engelsk uden det blev noget rod til sidst.
Sådan nogle oplevelser, giver mig et kick nedaf på rangstien over for hvordan man har det med sig selv, og en mindre tro på, at man har det sprogøre, som man altid har fået afvide.
Jeg har en stor interesse for at formidle tekster og nyheder, hvilket har sat mig i en position idag, hvor jeg har mulighed for at gøre dette på forskellige medier.
Dog modtager jeg en del kritik for mine kommasætninger, da det åbenbart er forkert meget ofte.
Det fik mig til at tage en kommatest her lige før - 57 rigtige, ud af 87 mulige. Det er ikke ret godt! Det er endnu en ting der er med til, at give det hele et kick nedaf.
Jeg arbejder deltid i et supermarked, og her har jeg ofte en kassetjans. Jeg oplever ofte, at min hovedregning er helt ude i hampen, hvis der fx vil gives andet som betaling, end det der står på skærmen.
Derudover havde jeg en oplevelse med en ven, som jeg skulle købe noget for. Fordi at jeg selv havde lagt lidt penge ud, da der ikke var noget i det han havde givet mig, gik det helt galt i mit hoved, da vi skulle regne sammen til sidst, hvad vi skyldte hinanden.
I skolen fik jeg ellers 8 taller til eksamen, og den gang følte jeg mig okay til det. IKKE god, og jeg havde tit lange aftener for at lære det skrammel, men det gik da. Til eksamen fik jeg dog kun 6. Endnu et kick ned af.
Af person er jeg ellers ret glad og positiv, og jeg synes at jeg har opnået en masse ting, som jeg altid har drømt om, og som jeg ikke ville have opnået hvis jeg havde valgt andre veje i mit liv.
Desværre møder jeg altid modstand for at opnå mere af det jeg gerne vil, og selvom jeg prøver at lære fx kommategn reglerne, bliver jeg bare træt og irriteret, trist og sur. For lige meget om jeg læser det igen og igen og prøver, så laver jeg konstant fejl. Fejl jeg "sjovt nok", godt kan se bagefter. Det er lidt som om, at det fiser ind og ud igen, selvom jeg virkelig prøver at lære det.
Under et kontant-hjælps forløb, blev jeg testet i matematik. 9 klasses færdighedsregning. Jeg måtte tilstå, at den var for svær, så jeg fik en på 6-7 klasses niveau.
Denne opgave, havde jeg fejl i over halvdelen.
Når det kommer til uddannelses spørgsmål, så jeg er blank. Jeg har ingen ide om hvad jeg har lyst til at lave, for det jeg vil lave, kræver enten ikke nogen uddannelse, eller også er det ikke muligt (grundet lærepladser eller krav til fx bare at starte på uddannelsen). Derudover, så har jeg jo alle disse "skavanker", og jeg tror inderst inde, at jeg lægger på et niveau omkring 4-5 klasse for at være ærlig.
Jeg synes at jeg har gjort alt hvad jeg kan, for at finde et sted hvor jeg kan fortælle min lange "livs historie", og få hjælp til hvordan fanden jeg kommer videre, så jeg ikke ender som et hul. Men alle steder jeg går hen, har man ikke tid til at høre på sådan noget, eller også, så ved de vejledere man møder ikke mere, end hvad der står på nettet. Og det der står på nettet, bliver man ofte heller ikke klogere på.
Jeg oplever tit ved en vejleder, at de ved meget lidt om uddannelsen, ofte det jeg selv ved på forhånd. Deres "standard svar" for at afslutte ens konsultation er så ofte, at man kan kigge mere på UG.dk.
Med alle de ting her, så føler jeg mig tit som et nul. Jeg føler ikke jeg kan få hjælp. Jeg føler ikke, at jeg er god nok. Jeg føler ikke, at jeg kan gå nogle steder hen.
Egentlig har jeg mest lyst til at opgive alt, og bare "grave mig ned". Men det kommer man jo ikke videre med. Og tit siger de vejledere og folk jeg møder, at det nok ikke står så slemt til som jeg selv tror. For jeg er jo en kvik ung og fornuftig fyr.
Så hvad fanden gør man, når man er som mig, og findes der andre derude som kan nikke genkendende til bare nogle af de ting jeg har skrevet, og som måske kan give deres mening til kende, eller komme med lidt råd og vejledninger om hvad jeg kan/bør gøre, og hvor jeg kan gå hen?
Det ville ihvertfald være en stor hjælp.
- I så fald at du har læst alt det her, så siger jeg tak for din tid.