7tilføjet af

Privatisering af folkekirker

Prøv lige og forestil jer, at alle vores kirker her i Danevang blev opkøbt og privatiseret...
Kunne det overhovedet lade sig gøre? Og hvis ja - hvordan ville det så blive?
Umiddelbart går jeg helt klart ind for det forslag, som alle de politiske ungdomsorganisationer på nær Dansk Folkeparti går ind for - nemlig at adskille folkekirken fra staten! Jeg forestiller mig at der vil komme noget konkurrence på området og det vil medføre stigende aktivitet i de gamle, flotte bygningner.
Jeg selv går jo kun i kirke juleaften og ellers når familie og venner holder bryllup, barnedåb, konfirmation osv.
Hvad med dig?
Hvad er din mening omkring det?
Mandagshilsen fra
Klokke :)
tilføjet af

Nej men privatiser Kongehuset

det vil jeg klart gå ind for.
tilføjet af

Ja, ja

... og så skal de heller ikke hverve flere medlemmer bladt børn.
tilføjet af

flere engagerede kirkegængere

Jeg er ikke selv kristen og går kun i kirke hvis jeg er inviteret til begivenheder som du selv nævner.
Umiddelbart syntes jeg godt om ideen om at skille stat og kirke, men jeg må indrømme at jeg i min hverdag ikke føler mig voldsomt påvirket af den manglende seperation.
Kirkerne vil sandsynligvis blive opkøbt af forskellige kristne organisationer og fonde. Derudover kunne man forestille sig at der måske vil være en form for brugerbetaling (som vores kirkeskat, bare direkte til ens egen kirke) eller opfordringer til donationer til den lokale kirke fra menigheden.
Det vil sikkert tvinge flere folk til at tage stilling til deres religion. Nogle vil sikkert vælge det fra, men det vil muligvis også få flere til at tage det seriøst og tænke over hvilken kirke i deres lokalsamfund de ønsker at tilhøre.
Jeg tror det vil være godt for kirken og de danske kristne, men mange er nok ikke klar til denne forandring.
Det vil forhåbentligt også tvinge kirkerne til at følge med tiden og gøre den danske folkekirke mere levende, da de ville blive nød til at "konkurrere" om kirkegængerne.
tilføjet af

Amerikanske tilstande?

Tjaa det er jo en smagssag. Hvad ville du mene konkurrenceparameteret skulle være?
Jeg ville mene vi skulle fastholde folkekirken, som den er idag, da den er en af grundpillerne i vores kulturhistorie.
tilføjet af

Ja til privatisering

Jeg vil byde privatisering af folkekirken velkommen.
En adskillelse af de religiøse miljøer fra staten er det eneste rigtige i et demokrati, og jeg synes faktisk det er grotesk at der stadig er et kirkeministerium og et samarbejde mellem stat og kirke.
Jeg har stort respekt for de kristne (og alle andre religiøse bekendelser) men man kan ikke komme udenom, at en statsdrevet kirke er et unødvendigt luksusobjekt, som jeg godt mener vi kan spare væk.
Det er et fåtal af befolkningen der benytter kirkerne til andet end dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, og mange er kun medlemmer fordi det er "nemmest". Flere og flere melder sig ud af kirken, fordi de ikke bekender sig til troen og ikke vil betale for andres luksusmedlemskaber, og jeg synes det beviser at en statskirke ikke har nogen berettigelse.
I stedet kunne man oprette lokale lutherske trossamfund, som interesserede så kunne betale et årligt kontingent til, mod at de kunne benytte kirken som de ønsker (højmesse, helligdage, div. kirkelige handlinger osv.). Så ville alle betale for det de personligt ønsker, fremfor den pseudo-frivillighed man finder ved en statsdrevet kirke.
På den måde vil man også opnå større lighed med andre trossamfund, som eksempelvis det muslimske, de asa-troende, hinduerne osv. De ville opleve at have ligeberettigelse til at eksistere og være fri for at bede kirkeministeriet om "lov" til at blive juridisk anerkendt, nøjagtig som det bør være i et demokrati.
tilføjet af

Historie - er kodeordet

Historie, eller rettere kulturhisorie er netop kodeordet.
Folkekirken som den eksisterer idag er historie. Den er forældet, stiv og utiltrækkende på nye generationer af potentielt kristne. Selvom jeg ikke er kristen, synes jeg da at det er synd hvis kirken skal ende med at implodere, fordi ingen gider at bruge den.
Det ville være bedre at fornye historien, sætte kirken i en institution hvor den må oppe sig for at kunne holde sig i gang og tiltrække medlemmerne. Så kunne man måske netop opleve en opblomstring, fremfor den afmatning man har oplevet i mange år.
tilføjet af

Drop statsfinancieringen af Folkekirken og indfør brugerbetaling!

Kirkeskat er ca.1 % af din indtægt FØR skat (som man kan slippe for ved at melde sig ud af Folkekirken, MEN derudover betaler vi alle en pæn portion til Folkekirken fordi den også får penge fra statskassen....OG DENNE BETALING ER IKKE VALGFRI!
Hvis man spurgte alle danskere om de også næste år vil give flere tusind kr. til Folkekirken og gav alle et girokort til betalingen, tror jeg meget få ville betale.
Hvorfor skal denne betaling så kamufleres som skat?
Indfør brugerbetaling og drop statstilskudene!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.