pensionistdag med undren.
Min cola er tom, cigaretten slukket, kun lidt svag røg stiger op fra den forgangne så lange rygepind. Skutter mig lidt,koldt har det været, denne lange tur ved vandet, ikke at kulde nåede min krop, nej, mine klæder tog kuldestødene. Havde egentligt tænkt at ville sole mig lidt, trods de massive grå skyer, nu hvor jeg havde gået den lange vej herned til vandkanten.
Mit hverdags liv som pensionist er udemærket, tiden jeg har tilovers fra arbejdsmarket bruges til forskellige gøremål, i grunden har jeg for lidt tid.
Mit helbred er fint, hvilket jeg takker Gud for hver dag, min økonomi er ikke dårlig, hvilket jeg takker min hustru for.
Dog kan jeg ikke lade være med at spekulere over alle de indlæg, hvor livet ikke er en dans på roser, ikke at jeg har dårlig samvittighed, nej mere i retning af moralsk støtte, det kan man da yde på et eller andet plan.
Vi har kun hinanden til at være noget for, i gamle dage kunne man være noget for hinanden, hvor er den hjælpsomhed blevet af, undre mig må jeg ind imellem, og, ja, jeg kan ikke frelse hele verden, men jeg kan gøre en forskel i mine omgivelser, jeg kan give ud af den kærlighed, jeg selv har fået i tidens løb.
Mit hverdags liv som pensionist er udemærket, tiden jeg har tilovers fra arbejdsmarket bruges til forskellige gøremål, i grunden har jeg for lidt tid.
Mit helbred er fint, hvilket jeg takker Gud for hver dag, min økonomi er ikke dårlig, hvilket jeg takker min hustru for.
Dog kan jeg ikke lade være med at spekulere over alle de indlæg, hvor livet ikke er en dans på roser, ikke at jeg har dårlig samvittighed, nej mere i retning af moralsk støtte, det kan man da yde på et eller andet plan.
Vi har kun hinanden til at være noget for, i gamle dage kunne man være noget for hinanden, hvor er den hjælpsomhed blevet af, undre mig må jeg ind imellem, og, ja, jeg kan ikke frelse hele verden, men jeg kan gøre en forskel i mine omgivelser, jeg kan give ud af den kærlighed, jeg selv har fået i tidens løb.