Penibel situation

Gode råd søges;
jeg er begyndt at se mit barns bedste venindes mor privat og det har taget overhånd i et omfang, som er rystende. Hun sms'er mig hver dag, flere gange om dagen. På arbejde etc. Foreslår aktiviteter sammen dagligt. Hun har småt med penge og tit får jeg en sms om at ringe hende op. Når jeg har sagt ja til at lave noget sammen, sidder hun og sms'er hele tiden. - Siger jeg nej til at ses, kommer der forslag om noget senere på dagen. Vi skal altid køre i min bil ,,, og nu er jeg begyndt at forlange, at vi deler udgiften på længere ture og sige nej til at køre sammen på korte ture. Jeg har gjort en del for hende i forbindelse med hendes skilsmisse, men da der kom et forslag om "vi ikke skulle holde en hækkeklippedag hos hende ... det kunne være så hyggeligt" stoppede min hjælp øjeblikkelig. Jeg har lagt ører til uanede mængder af ulykkelighed ,,, og jeg tror ærligt talt ikke engang, at hun aner hvor jeg arbejder. - Jeg synes, at jeg har oplevet lidt af hvert med veninder, men detteher topper alt. Jeg er dybt chokeret over den manglende fornemmelse for hvornår nok er nok og hvor meget man kan tillade sig at trække på folk. Jeg ved, at mange trækker sig ,,, selv hendes nærmeste familie og det gør mig ondt for hende - men jeg er ved at blive sindssyg af invasionen. Og jeg skal træde varsomt, for det er mit barns veninde og udfald med moren, kan måske skade mit barns venskab. Hvad gør en klog - bortset aldrig mere at involvere sig med sit barns venners forældre?

er guld i nogle tilfælde.
Ignorer hendes henvendelser og lav undskyldninger når hun forslår et eller andet. Hvis hun stadig ikke fatter det må du være ærlig og sige at du ikke kan klare at være grædekone for hende mere!
Lykke til 😖

Løvemor

så kom med undskyldninger, men det er nok meget tvivltsom om din veninde forstår den pæne hentydning...
Jeg kender udemærket folk, som er så grænseoverskridende, de er så belastende at omgåes, for de ser kun sig selv...
Det ender nok med, at du bliver nødt til at sige sandheden til din veninde, men gør det på en pæn måde og lad være med at indgå i en diskussion..
Lad være med at svare på hendes smsér, for jo mere du svarer/giver hende respons, jo mere støvsuger hun dig for energi...

start med at lade være at besvare hendes sms, når du er på arbejde. Hvis hun spørger dig hvorfor du ikke svarer siger du bare at du arbejder og ikke har tid.
hvis hun foreslå at tage sådan en arbejdsdag, så siger du at i kan starte hos dig med at klippe hæk og så kan i komme over til hende for at klippe. (hvis du ingen hække har, så finde på noget andet)
Når i kører et eller andet sted hen, så spørger du om det så er ikke hendes tur til at fylde bilen op. Bare siger at du ikke har for mange penge når du har betalt til de faste udgifter.
Og så se hvad der sker. Hvis hun ikke trækker sig, så kan du jo altid råb om hjælp herind igen.
knus Nina
P.S. Min hæk trænger også 🙂

Jeg synes du skal være ærlig, og ikke finde på undskyldninger.
Hvis du opdigter historier og kommer med undskyldninger, har du lige pludselig rodet dig ud i en masse historier, du ikke kan holde rede på.
Jeg har været i en tilsvarende situation, og hadede mig selv for at opfinde undskyldninger - og var faktisk også vred på "modparten" fordi hun satte mig i den ubehagelige situation, at skulle sige fra.
Det er aldrig rart at skulle sige fra, fordi man ikek har lyst til at såre nogen. Men alternativet med hvide løgne og bortforklaringer sårer også.
Kan følgende bruges:
Når hun sms'er i arbejdstiden, eller ringer, siger du, at du er optaget, og ikke kan tale. Lad være med at svare hende hele tiden.
Hvis du gerne vil snakke med hende, og hun sender en sms om du vil ringe, så skriv tilbage at hun er velkommen tila t ringe kl. xx til xx. Du skal bare ignorere, at hun beder dig om at ringe.
Hvis du synes, at I er for meget sammen og at hun tager initiativ til for mange aftaler, kan du sige at du har meget om ørene lige i øjeblikket og trænger til at tage den lidt med ro. Sig at du nok skal ringe til hende, når du har tid.
Mht at hjælpe hinanden praktisk med hæk o.lign. synes jeg du skal sige direkte fra. Sig at du gerne vil hjælpe, men at du - som ovenfor - har meget om ørene lige i øjeblikket.
Mit forslag er at du skal sige fra, men på en pæn måde. Hvis du ikke siger fra eksploderer du lige pludselig, og så er risikoen for en dårlig stemning meget større.
Jeg synes ikek du skal have dårlig samvittighed over, at andre også trækekr sig. Man kan ikek redde alle. Man kan behandler dem pænt, men man behøve rikek være venner.
Det tager nok lidt tid, at få jeres samvær ned på et for dig acceptabelt plan, men hvis du stille og roligt trækker dig tilbage, så virker det ikke fjendtligt.
Jeg håber det lykkes for dig :-)