Hjælp til min ven
Hej med jer 😉
Jeg skriver til jer, fordi en ven af mig, har det lidt svært for tiden.
Vi krammede sidst vi var sammen og havde begge lyst til at gå hele vejen, hvis I forstår. Desværre opdager jeg, at han har nogle sår på sin penis og udover det lugter han også lidt dernede. Jeg mistede totalt gejsten og lukkede pænt for lynlåsen igen. Skulle pludselig hjem efter en ellers perfekt første date. Han forstod virkelig hvordan en pige skulle behandles. Han blev virkelig skuffet over mig, fortalte han senere og forstod slet ikke hvad der i grunden var årsag til, at daten stoppede så brat. Det var simpelthen bare et turn off af dimensioner. Øv!
Hvordan siger jeg det til ham nu? For han forstår selvfølgelig ikke hvorfor jeg har afbrudt kontakten så kontant som jeg gjorde. Jeg finder på mange undskyldninger hele tiden, men han bliver ved og ved og vil ikke lade mig være. Måske er det bedst hvis jeg rent faktisk fortæller ham sandheden og beder ham om at få tjekket sine "ædlere dele"?
Der er tale om en ven, med lidt psykiske problemer og et list lavt selvværd. Så det er jo et ømtåleligt emne, men jeg vil ham jo det bedste, dog vil jeg bare helst ikke være sammen med ham på den måde nogensinde mere. Det er som om, han slet ikke selv er klar over det. Hvordan får man sagt det på en pæn måde?
Han er både bevarings- og opbevaringsværdig 🙂
På forhånd tak.
Jeg skriver til jer, fordi en ven af mig, har det lidt svært for tiden.
Vi krammede sidst vi var sammen og havde begge lyst til at gå hele vejen, hvis I forstår. Desværre opdager jeg, at han har nogle sår på sin penis og udover det lugter han også lidt dernede. Jeg mistede totalt gejsten og lukkede pænt for lynlåsen igen. Skulle pludselig hjem efter en ellers perfekt første date. Han forstod virkelig hvordan en pige skulle behandles. Han blev virkelig skuffet over mig, fortalte han senere og forstod slet ikke hvad der i grunden var årsag til, at daten stoppede så brat. Det var simpelthen bare et turn off af dimensioner. Øv!
Hvordan siger jeg det til ham nu? For han forstår selvfølgelig ikke hvorfor jeg har afbrudt kontakten så kontant som jeg gjorde. Jeg finder på mange undskyldninger hele tiden, men han bliver ved og ved og vil ikke lade mig være. Måske er det bedst hvis jeg rent faktisk fortæller ham sandheden og beder ham om at få tjekket sine "ædlere dele"?
Der er tale om en ven, med lidt psykiske problemer og et list lavt selvværd. Så det er jo et ømtåleligt emne, men jeg vil ham jo det bedste, dog vil jeg bare helst ikke være sammen med ham på den måde nogensinde mere. Det er som om, han slet ikke selv er klar over det. Hvordan får man sagt det på en pæn måde?
Han er både bevarings- og opbevaringsværdig 🙂
På forhånd tak.