Paulus breve, alle fra Paulus ?

Nogen på debatten her stiller spørgsmål tegn ved nogle af paulus breve ægthed.
Nu kunne jeg godt tænke mig at høre forskelliges mening og dette.
Jeg er selv overbevidst om at disse breve er fra Paulus, men hvorfor skulle
nogle af dem ikke være ægte ?
Og bibelen er Guds ord, indblæst af helligånden spiller det så nogen rolle egentlig.
brevet til Hebræerne har ingen forfatter men er et vigtig brev og tillæges derfor
også stor betydning selvom det ingen forfatter har anden det selvfølge er Gudsord.
Hvad mener I?

Her har du nogle grunde:
Paulus er bedst kendt som apostel for nationerne. Men var hans tjeneste begrænset til ikkejøder? Slet ikke! Lige før Paulus blev døbt og bemyndiget til sin gerning, sagde Herren Jesus til Ananias: „Denne mand [Paulus] er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“ (Apg. 9:15; Gal. 2:8, 9) Brevet til hebræerne var helt i overensstemmelse med Paulus’ bemyndigelse til at bære Jesu navn ud til Israels sønner.
Nogle bibelkritikere betvivler imidlertid at Paulus har skrevet Hebræerbrevet. En af indvendingerne er at Paulus’ navn ikke forekommer i brevet. Men dette er i virkeligheden ingen hindring, da mange andre kanoniske bøger undlader at nævne navnet på skribenten, der ofte identificeres ved indre vidnesbyrd. Desuden mener nogle at Paulus måske med vilje har udeladt sit navn da han skrev til de hebraiske kristne i Judæa, eftersom hans navn var blevet lagt for had af jøderne dér. (Apg. 21:28) Ændringen i stilen i forhold til Paulus’ andre breve er heller ikke nogen virkelig indvending imod at han har skrevet Hebræerbrevet. Hvad enten Paulus henvendte sig til hedninger, jøder eller kristne viste han altid sin evne til at blive ’alt for alle slags mennesker’. Her fremfører han som jøde sine argumenter for jøder, argumenter som de fuldt ud kunne forstå og værdsætte. — 1 Kor. 9:22.
Brevets indre vidnesbyrd taler alle for at det er skrevet af Paulus. Skribenten var i Italien og var i forbindelse med Timoteus. Disse oplysninger passer på Paulus. (Hebr. 13:23, 24) Desuden er lærepunkterne typiske for Paulus, selv om argumenterne fremføres fra et jødisk synspunkt, bestemt til at appellere til den helt hebraiske menighed som brevet henvendte sig til. Herom siger Clarkes Commentary, bind 6, side 681: „At det [Hebræerbrevet] er skrevet til kødelige jøder viser hele opbygningen af brevet. Var det skrevet til hedninger, ville end ikke én af titusind have forstået argumenterne eftersom de var ukendt med den jødiske ordning, som brevets forfatter overalt forudsætter at læserne har kendskab til.“ Dette hjælper til at forklare hvorfor Hebræerbrevets stil er anderledes end stilen i Paulus’ øvrige breve.
Fundet af Chester Beatty Papyrus II (P46) omkring 1930 har givet yderligere vidnesbyrd om at Hebræerbrevet er skrevet af Paulus. I en kommentar til denne papyruskodeks, der er skrevet kun cirka 150 år efter Paulus’ død, har den fremragende britiske tekstkritiker Sir Frederic Kenyon sagt: „Det er bemærkelsesværdigt at Hebræerbrevet er anbragt umiddelbart efter Romerbrevet (en næsten uhørt placering), hvilket viser at man på det tidlige tidspunkt da dette håndskrift er skrevet, ingen tvivl nærede om at Paulus var forfatteren.“ Om det samme spørgsmål siger McClintock og Strongs Cyclopedia direkte: „Der findes ingen vægtige ydre eller indre vidnesbyrd til gunst for nogen der måtte gøre krav på dette brevs forfatterskab, bortset fra dem der kan anføres til gunst for Paulus.“
Ud over at de første kristne anerkendte Hebræerbrevet som inspireret, viser dets indhold også at det er „inspireret af Gud“. Det henviser hele tiden læseren til De Hebraiske Skrifters profetier, citerer mange af dem og viser hvordan de alle blev opfyldt på Kristus Jesus. Alene i det første kapitel anføres ikke færre end syv citater fra De Hebraiske Skrifter for at vise at Sønnen nu står over englene. Det ophøjer til stadighed Jehovas ord og navn og viser hen til Jesus som livets hovedformidler og til Guds rige ved Kristus som menneskehedens eneste håb.
Med hensyn til tidspunktet for brevets affattelse er det allerede blevet omtalt at Paulus skrev det mens han var i Italien. I slutningen af brevet siger han: „I skal vide at vor broder Timoteus er blevet løsladt; hvis han kommer ret snart, vil jeg besøge jer sammen med ham.“ (13:23) Dette tyder på at Paulus ventede snart at blive løsladt fra fængselet og håbede at rejse med Timoteus, der også havde været fængslet men allerede var blevet løsladt. Det sidste år af Paulus’ første fængselsophold i Rom ansættes derfor som tidspunktet for brevets affattelse, nemlig år 61.
I endens tid for den jødiske tingenes ordning kom der vanskelige prøvelser for de hebraiske kristne i Judæa og særlig i Jerusalem. Efterhånden som den gode nyhed havde fremgang og spredtes, blev jøderne yderst bitre og fanatiske i deres modstand mod de kristne. Kun nogle få år tidligere havde Paulus’ blotte tilstedeværelse i Jerusalem fremkaldt et opløb, hvorunder de religiøse jøder havde skreget: „Væk fra jorden med sådan en, for han bør ikke leve!“ Mere end 40 jøder havde med en forbandelse forpligtet sig til hverken at spise eller drikke før de havde dræbt ham, og det var nødvendigt at en stærk eskorte af sværtbevæbnede soldater ved nattetid førte ham ned til Cæsarea. (Apg. 22:22; 23:12-15, 23, 24) I denne atmosfære af religiøs fanatisme og had til de kristne måtte menigheden leve, forkynde og bevare sin fasthed i troen. De kristne måtte have kundskab om og forståelse af hvordan Kristus opfyldte Loven, for at de ikke skulle falde tilbage til jødedommen og dens overholdelse af Moseloven med dens dyreofre, der nu alt sammen blot var tomme ritualer.
Ingen var bedre end apostelen Paulus i stand til at forstå det pres og den forfølgelse som de jødiske kristne var udsat for. Ingen var bedre udrustet til at forsyne dem med magtfulde argumenter og gendrivelser af den jødiske tradition end Paulus, den tidligere farisæer. Idet han øste af sit omfattende kendskab til Moseloven, som han havde lært ved Gamaliels fødder, fremlagde han uigendrivelige beviser for at Kristus havde opfyldt Loven med dens forordninger og ofre. Han viste at de nu var blevet erstattet af langt herligere virkeligheder der medførte langt større goder under en ny og bedre pagt. Skarpsindigt fremførte han det ene klare og overbevisende argument efter det andet. Lovpagtens ophør og den nye pagts indførelse, Kristi præstedømmes fortrin frem for det aronitiske præstedømme, værdien af Kristi offer sammenlignet med ofringerne af tyre og bukke, det at Kristus gik ind i selve himmelen i Jehovas nærhed i stedet for blot at gå ind i et jordisk telt — alle disse nye lærepunkter, som virkede i høj grad frastødende på de ortodokse jøder, blev her lagt frem for de hebraiske kristne med så overvældende beviser fra De Hebraiske Skrifter at ingen fornuftig jøde kunne undgå at blive overbevist.
Udrustet med dette brev havde de hebraiske kristne fået et nyt og magtfuldt våben hvormed de kunne lukke munden på de forfølgende jøder, og de havde fået nogle stærke argumenter hvormed de kunne overbevise og omvende ærlige jøder der søgte Guds sandhed. Brevet viser Paulus’ dybe kærlighed til de hebraiske kristne og hans brændende ønske om at hjælpe dem på en praktisk måde i en tid hvor de havde stort behov for det.
(fra bogen: Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig, udgivet af Jehovas Vidner)
Med venlig hilsen, ftg.

Luther går så vidt at bestride at en del af bibelen,,, som du skriver er Guds ord,,, er ægte 🙂 og baserer sin doktrine på det.
Mange tror på at en del af Paulus breve er ægte, andre kendte teologer kan stadigvæk ikke finde ud af om de er.
Hans Conzelmann og John Knox har viet en del af deres liv på dem.
Klaus

Tak for svaret.
Jeg tror også at paulus brev hebrærerbrevet.
Men nogle tror at nogle af de andre breve ikke alle er skrevet af paulus her på debatten., og det er dem jeg forsøger at få ud af busken.

og som du selv skriver: "Og bibelen er Guds ord, indblæst af helligånden spiller det så nogen rolle egentlig."
Det er nemlig rigtigt. Det er Gud der er egentlige Bibelens forfatter. Bibelskribenterne var bare dem der skrev det. De betragtede sig som redskaber i Den Almægtiges hånd, og det er også en af grundene til at de ikke fokuserede på sig selv, men bortset fra det, så kan du roligt regne med at det var Paulus der skrev de paulinske breve.
Med venlig hilsen, ftg.

Brevet kaldes '1. Korintherbrev', men i kap. 5:9 henvises til et tidligere brev, så det kan af gode grunde ikke være det FØRSTE.
Dette synes jeg godt kan være med til at så tvivl om ægtheden.
Mvh
Ano

der er medtaget i den bibelske kanon. Paulus nævner sig selv som skribenten i begge brevene. At det er det første betyder ikke, at der ikke kan være skrevet andre breve til menigheden i Korinth, breve som ikke er en del af Bibelen.

Bibelen indeholder det som har betydning for den kristne menighed i dag.
Med venlig hilsen, ftg.

"Og bibelen er Guds ord, indblæst af helligånden spiller det så nogen rolle egentlig"

????????????????????????????????????????

Bibelen er skrevet over en periode på 1610 år af omkring 40 forskellige mænd. Til trods for dette indeholder Bibelen et gennemgående tema der begynder i Første Mosebog og afsluttes i Åbenbaringen. En undersøgelse af Bibelens indhold vil også kunne overbevise dig om, at Bibelen kommer fra Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg kan ikke bruge indikationer, uanset hvor mange man kommer med vil det ikke kunne overbevise mig !
Det vil nok ej heller kunne overbevise dig (medmindre det lige handler om biblen) hvorfor den forskel ?

så vil du ikke overbevises, men hvis du virkelig ønsker at vide hvad sandheden er, så vil du også lade dig overbevise.
Bibelen indeholder verdenshistorie som er skrevet på forhånd.
Med venlig hilsen, ftg.

Sandheden !!!!!!! ER noget sandhed for nogen hævder det, men blot ikke kan bevise det❓
Hvis det forholder sig sådan, kan alt jo være sandt bare man tror nok !
Det gælder vel stadig at et cirkelbevis IKKE er et bevis !

Bibelen indeholder vidnesbyrd nok om at den kommer fra Gud.
Med venlig hilsen, ftg.

´
... Først vil jeg pointere, at alle brevene er optaget som værende "Helligskrift"/"autoritativt skrift", uanset om de er Ægte Paulinske eller Uægte Paulinske, de omtales stadig som værende Paulinske breve.
---(Citat)---
Man skelner mellem ægte og uægte Paulus-breve.
Ægte Paulus-breve er (i kronologisk orden if. Davidsen):
år 50 1. og 2. Thessaloniker-brev
år 53-57 1. Korinther-brev, Galater-brevet, Filipper-brevet, Kolossenser-brevet,
Filemon-brevet, 2. Korinther-brev & Romer-brevet.
Uægte Paulus-breve er:
Efeser-brevet (ca. år 90),
Pastoralbrevene (=1. og 2. Timotheus-brev og Titus-brevet) (ca. år 100-130).
http://il.fredsnet.dk/Kristendom/paulus.htm
Da Paulus død er fastslået til år 64, vil han
jo have temmelig svært ved at have skrevet ovenstående "uægte" Paulus-breve!
Altså vi har først og fremmest dateringen af brevene, (der så vidt jeg har forstået),
fremkommer de fleste af den type dateringer ved, at brevene enten bliver citeret i andres værker, eller ligefrem bliver skrevet ind i en eller anden persons Bibliotek.
Når der dukker et nyt tekstfragment op, rekruteres de aktuelle eksperter mellem nedenstående:
LINGVISTIK - SPROGFORSKNING, også kaldet SPROGVIDENSKAB
ETYMOLOGI – ORDS oprindelse og betydning! - (Bare tænk på nye ord i dansk)
FILOLOGI - Et Sprogs "historie". - hvor bl.a. grammatikken hører under.
PALÆOGRAFI: Tydning i forhold til tidsalder og herkomst
GRAFOLOG - Skriftens identitet. Det er næsten lige så sikkert som et fingeraftryk - Selv den dygtigste efterligner, kan ikke snyde en dygtig Grafolog
(En af de dygtigste er for øvrigt ansat af Pavestolen, læste jeg i en bog om Dødehavsrullerne)!
Og derfor ved man at de uægte Paulinske Breve umuligt kan være skrevet af Paulus!
Og derfor ved man også at HEBRÆERBREVET heller ikke kan være skrevet af Paulus
Forøvrigt kan dem der kan sådan noget, jo se ud af de Fragmenter man er i besiddelse af (fra ca.AD100 og frem, hvordan skriften udvikles, hvorfor de forholdsvis hurtigt kan forhånds-datere et skrift).
Man ved faktisk også at de fire Evangeliers forfattere er ukendte.
mvh
jalmar

at kigge efter bogen om biblen eller bibelleksikon på et bibliotek?
eller google pseudo-paulinske breve..

du mener at biblens eget udsagn bekræfter dens sandhed?
det er jo absurd!

er Bibelens profetier og deres opfyldelse.
Med venlig hilsen, ftg.