Overdreven tolerance?!
Hvad gør vi?
Hvordan kommer vi islamismen til livs uden at gå på kompromis med de grundlæggende rettigheder alle borgere, uanset religiøs baggrund, skal nyde godt af i Europa/Danmark?
Fra dagens Berlingske.dk:
Overdreven tolerance kan være en kliché, der i virkeligheden dækker over ligegyldighed og dovenskab i forhold til indvandrere.
Det er det mantra, den hollandske integrationsekspert Paul Scheffer længe har gentaget i den hollandske debat. Paul Scheffer blev forfærdet over mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh i tirsdags, som flere personer med forbindelse til ekstremistiske miljøer foreløbig er mistænkt for. Men han blev ikke synderlig overrasket:
»Vi har set det komme,« siger han. Scheffer har højlydt advaret om, at ekstremistiske miljøer i Holland kunne være sprængfarlige. Og han ser på sin vis van Gogh-mordet som en foreløbig kulmination på den atomisering, der de senere år har ændret Hollands selvopfattelse fra at være et ledende multikulturelt samfund til at være et »ø-rige« med yderliggående grupper, som i tolerancens navn har sejlet deres egen sø.
»Vi har mødt den islamiske ekstremisme med ligegyldighed. Ganske vist forklædt som tolerance, som åbenhed, som multikulturalisme i bedste hollandske tradition. Men velviljen ændrer ikke ved, at vi har ladet en stor gruppe mennesker være isolerede - hvilket vi længe har vidst kan være grobund for ekstremisme,« siger Paul Scheffer.
Europa sover
Scheffer står ikke alene med sin kritik af, at nogle indvandrergrupper har fået lov til at synke ned i isolation, der har gjort dem til lette ofre for islamisk ekstremisme. Både svenske og danske islam-eksperter er bekymrede over, at demokratiske og tolerante bastioner som Holland og de skandinaviske lande ikke har gjort mere for aktivt at demokratisere ghettoer med yderliggående grupper. Og at landene ikke har været mere offensive i at mobilisere moderate islamiske røster.
Da den danske regering kom på banen med sit Arabiske Initiativ, der skal demokratisere lande i Mellemøsten, fik det Mehdi Mozzafari, iranskfødt professor i Islam på Århus Universitet, til at sige:
»Vi diskuterer i Europa, hvordan vi kan indføre demokrati i Mellemøsten. Men måske er det på tide, at vi ser på vores eget nabolag og demokratiserer og integrerer vore egne ghettoer.«
Mozzafari håber, at vi ikke har lige så ekstremistiske grupper i Danmark som den eller de personer, der på bestialsk vis dræbte van Gogh. Men Mozzafari er ikke et øjeblik i tivl om, at grobunden for at skabe den form for ekstremisme - den har vi overalt i Europa.
»Europæerne sover. Vi vender det blinde øje til de ekstremistiske bevægelser i europæiske lande. Potentielt kan et mord som det, der skete i Holland, finde sted overalt i Europa - også i Danmark.«
Det er ikke gået op for europæerne endnu, siger Mozzafari, at mange af de terrorister, der angreb USA i 2001, og ekstremister, der senere er begyndt at angribe Europa, ikke er udklækket i Mellemøsten - men i Europa.
Mozzafari efterlyser en langt mere målrettet og koncentreret indsats for at dæmme op for islamisk ekstremisme i europæiske storbyer og ghettoer.
»Jeg mener, vi bør etablere et program, der skal demokratisere ghettoerne og skabe bedre beskæftigelse til indvandrere. Vi har brug for en bevægelse a la Grundtvig. Det handler om oplysning og om aktivt at mobilisere de moderate islamiske kræfter. De ekstremistiske miljøer, der har eksplosivt potentiale, som vi nu igen har set, er langt fra et hollandsk fænomen. Vi har dem også her, de har dem også i Sverige.«
Giv folk et job
I Sverige forsker antropologen Aje Carlbom i europæisk islam på Lunds Universitet:
»Jeg er enig i, at ekstremistiske islamister har et forrygende marked i ghettoerne overalt i Europa - også i Sverige.« Men Aje Carlbom, der har tilbragt tre år i indvandrerghettoen Rosengård uden for Malmø, tror i højere grad, at integrationsproblemerne skyldes sociale problemer end religion:
»Folk føler sig marginaliserede. Det vigtigste middel til at komme ekstremisme til livs er at give folk et job,« siger han.
Aje Carlbom er samtidig skeptisk overfor en tilgang til integration, der for ham at se har fokuseret for meget på kulturelle forskelle - og ligefrem fremelsket og fremhævet etniske og kulturelle forskelligheder. Ganske vist med de bedste hensigter og tolerance som fortegn, men problemet er for Aje Carlbom at se, at den tilgang har skabt marginaliserede og isolerede indvandrergrupper:
»Det tragiske er, at vi har forsømt at opfordre indvandrere til at blive en del af samfundet. Jeg mener, det er en forkert politik at opfordre folk til at reproducere forskelle - som skandinaviske lande og Holland i vidt omfang har gjort. Det er vigtigere at fremhæve fællesgodset; mest indlysende at indvandrere taler de pågældende landes sprog. I svenske ghettoer kan man opleve syv-årige, der stadig ikke taler svensk. Det er dybt foruroligende.«
Rettigheder uden pligter
I Holland har integration længe været indgående debatteret. To medlemmer af den kommission, der rådgav den franske præsident Jacques Chirac om, hvorvidt man skulle indføre et forbud mod tørklæder, besøgte Holland i foråret - før de gav deres anbefaling.
Jacqueline Costa-Lascoux, et af medlemmerne, udtalte til den hollandske avis NRC, at uanset hvem hun talte med i Holland - marokkanere eller tyrkere - så erklærede de hollandsk multikulturalisme for »fuldstændig fejlslagen«. Hun var så chokeret over det hollandske eksempel, at hun anbefalede den franske præsident at indføre tørklæde-forbudet.
Sociologen Paul Scheffer har de senere år været en fortaler for at se den hollandske integrationsindsats efter i sømmene:
»Jeg kender så mange talentfulde indvandrere. Men fordi de aldrig har lært det hollandske sprog, har de ikke en chance her. Integration er en brutal byttehandel. Man giver køb på noget, og man får noget retur; man bliver en del af et nyt samfund. Vores politik har længe benægtet den byttehandel; den forlanger ikke, at man på noget tidspunkt krydser nogen grænse. Det har bidraget til, at vi i Holland er vidner til, at en ny etnisk underklasse er ved at opstå,« siger han.
Mange indvandrere har over for Paul Scheffer hævdet, de har en højere grad af frihed til at dyrke deres religion i Holland, end de havde i det land, de kommer fra.
»Som et demokratisk, tolerant land tilbyder vi en masse rettigheder. Men vi har til en vis grad forsømt at lade pligter modsvare de rettigheder. I den optik har multikulturalisme været et skalkeskjul for ligegyldighed. Vi har talt om kulturelle forskelle i stedet for de værdier og kundskaber, vi gerne skulle have til fælles. Til at begynde med et sprog,« siger Paul Scheffer.
Scheffer tror, at mordet på van Gogh kan få indvandrersamfund til at udvise større selvransagelse.
»De, der går ind for et åbent samfund - og det er mange - vil arbejde for, at moderate kræfter og stemmer trænger igennem. Der kan være et stort pres i indvandrergrupper mod at råbe op og stå af over for ekstremistiske tendenser. Dét her kan være en begivenhed, der får kritikere af yderliggående røster til at råbe op.«
Rabiate skal stresses
I Danmark tror skuespilleren og kommentatoren Farshad Kholgi heller ikke på, at det hollandske mord på ytringsfriheden vil få kritikere af yderliggående islamister til at forstumme. Kholgi er kommentator på Berlingske Tidende samt på MetroExpress i Danmark - ligesom van Gogh var det i Holland. For fire år siden blev Kholgi overfaldet i den periode, han medvirkede i TV-satiren »Oplysninger om Perkere til Samfundet«. Men det har ikke fået ham til at forstumme.
»Jeg mener, vi bør stresse ekstremister mere, end vi gør i dag. Og gøre konsekvenserne skrappere, hvis ikke man følger de demokratiske spilleregler og respekterer ytringsfriheden. Men jeg håber og tror, at folk som jeg selv vil blive ved med at være kritiske. Ekstremisterne kan gøre, hvad de vil. Vi vil blive ved med at tale,« siger Farshad Kholgi
Kilde: http://www.berlingske.dk/forside/artikel:aid=501490/
Hvordan kommer vi islamismen til livs uden at gå på kompromis med de grundlæggende rettigheder alle borgere, uanset religiøs baggrund, skal nyde godt af i Europa/Danmark?
Fra dagens Berlingske.dk:
Overdreven tolerance kan være en kliché, der i virkeligheden dækker over ligegyldighed og dovenskab i forhold til indvandrere.
Det er det mantra, den hollandske integrationsekspert Paul Scheffer længe har gentaget i den hollandske debat. Paul Scheffer blev forfærdet over mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh i tirsdags, som flere personer med forbindelse til ekstremistiske miljøer foreløbig er mistænkt for. Men han blev ikke synderlig overrasket:
»Vi har set det komme,« siger han. Scheffer har højlydt advaret om, at ekstremistiske miljøer i Holland kunne være sprængfarlige. Og han ser på sin vis van Gogh-mordet som en foreløbig kulmination på den atomisering, der de senere år har ændret Hollands selvopfattelse fra at være et ledende multikulturelt samfund til at være et »ø-rige« med yderliggående grupper, som i tolerancens navn har sejlet deres egen sø.
»Vi har mødt den islamiske ekstremisme med ligegyldighed. Ganske vist forklædt som tolerance, som åbenhed, som multikulturalisme i bedste hollandske tradition. Men velviljen ændrer ikke ved, at vi har ladet en stor gruppe mennesker være isolerede - hvilket vi længe har vidst kan være grobund for ekstremisme,« siger Paul Scheffer.
Europa sover
Scheffer står ikke alene med sin kritik af, at nogle indvandrergrupper har fået lov til at synke ned i isolation, der har gjort dem til lette ofre for islamisk ekstremisme. Både svenske og danske islam-eksperter er bekymrede over, at demokratiske og tolerante bastioner som Holland og de skandinaviske lande ikke har gjort mere for aktivt at demokratisere ghettoer med yderliggående grupper. Og at landene ikke har været mere offensive i at mobilisere moderate islamiske røster.
Da den danske regering kom på banen med sit Arabiske Initiativ, der skal demokratisere lande i Mellemøsten, fik det Mehdi Mozzafari, iranskfødt professor i Islam på Århus Universitet, til at sige:
»Vi diskuterer i Europa, hvordan vi kan indføre demokrati i Mellemøsten. Men måske er det på tide, at vi ser på vores eget nabolag og demokratiserer og integrerer vore egne ghettoer.«
Mozzafari håber, at vi ikke har lige så ekstremistiske grupper i Danmark som den eller de personer, der på bestialsk vis dræbte van Gogh. Men Mozzafari er ikke et øjeblik i tivl om, at grobunden for at skabe den form for ekstremisme - den har vi overalt i Europa.
»Europæerne sover. Vi vender det blinde øje til de ekstremistiske bevægelser i europæiske lande. Potentielt kan et mord som det, der skete i Holland, finde sted overalt i Europa - også i Danmark.«
Det er ikke gået op for europæerne endnu, siger Mozzafari, at mange af de terrorister, der angreb USA i 2001, og ekstremister, der senere er begyndt at angribe Europa, ikke er udklækket i Mellemøsten - men i Europa.
Mozzafari efterlyser en langt mere målrettet og koncentreret indsats for at dæmme op for islamisk ekstremisme i europæiske storbyer og ghettoer.
»Jeg mener, vi bør etablere et program, der skal demokratisere ghettoerne og skabe bedre beskæftigelse til indvandrere. Vi har brug for en bevægelse a la Grundtvig. Det handler om oplysning og om aktivt at mobilisere de moderate islamiske kræfter. De ekstremistiske miljøer, der har eksplosivt potentiale, som vi nu igen har set, er langt fra et hollandsk fænomen. Vi har dem også her, de har dem også i Sverige.«
Giv folk et job
I Sverige forsker antropologen Aje Carlbom i europæisk islam på Lunds Universitet:
»Jeg er enig i, at ekstremistiske islamister har et forrygende marked i ghettoerne overalt i Europa - også i Sverige.« Men Aje Carlbom, der har tilbragt tre år i indvandrerghettoen Rosengård uden for Malmø, tror i højere grad, at integrationsproblemerne skyldes sociale problemer end religion:
»Folk føler sig marginaliserede. Det vigtigste middel til at komme ekstremisme til livs er at give folk et job,« siger han.
Aje Carlbom er samtidig skeptisk overfor en tilgang til integration, der for ham at se har fokuseret for meget på kulturelle forskelle - og ligefrem fremelsket og fremhævet etniske og kulturelle forskelligheder. Ganske vist med de bedste hensigter og tolerance som fortegn, men problemet er for Aje Carlbom at se, at den tilgang har skabt marginaliserede og isolerede indvandrergrupper:
»Det tragiske er, at vi har forsømt at opfordre indvandrere til at blive en del af samfundet. Jeg mener, det er en forkert politik at opfordre folk til at reproducere forskelle - som skandinaviske lande og Holland i vidt omfang har gjort. Det er vigtigere at fremhæve fællesgodset; mest indlysende at indvandrere taler de pågældende landes sprog. I svenske ghettoer kan man opleve syv-årige, der stadig ikke taler svensk. Det er dybt foruroligende.«
Rettigheder uden pligter
I Holland har integration længe været indgående debatteret. To medlemmer af den kommission, der rådgav den franske præsident Jacques Chirac om, hvorvidt man skulle indføre et forbud mod tørklæder, besøgte Holland i foråret - før de gav deres anbefaling.
Jacqueline Costa-Lascoux, et af medlemmerne, udtalte til den hollandske avis NRC, at uanset hvem hun talte med i Holland - marokkanere eller tyrkere - så erklærede de hollandsk multikulturalisme for »fuldstændig fejlslagen«. Hun var så chokeret over det hollandske eksempel, at hun anbefalede den franske præsident at indføre tørklæde-forbudet.
Sociologen Paul Scheffer har de senere år været en fortaler for at se den hollandske integrationsindsats efter i sømmene:
»Jeg kender så mange talentfulde indvandrere. Men fordi de aldrig har lært det hollandske sprog, har de ikke en chance her. Integration er en brutal byttehandel. Man giver køb på noget, og man får noget retur; man bliver en del af et nyt samfund. Vores politik har længe benægtet den byttehandel; den forlanger ikke, at man på noget tidspunkt krydser nogen grænse. Det har bidraget til, at vi i Holland er vidner til, at en ny etnisk underklasse er ved at opstå,« siger han.
Mange indvandrere har over for Paul Scheffer hævdet, de har en højere grad af frihed til at dyrke deres religion i Holland, end de havde i det land, de kommer fra.
»Som et demokratisk, tolerant land tilbyder vi en masse rettigheder. Men vi har til en vis grad forsømt at lade pligter modsvare de rettigheder. I den optik har multikulturalisme været et skalkeskjul for ligegyldighed. Vi har talt om kulturelle forskelle i stedet for de værdier og kundskaber, vi gerne skulle have til fælles. Til at begynde med et sprog,« siger Paul Scheffer.
Scheffer tror, at mordet på van Gogh kan få indvandrersamfund til at udvise større selvransagelse.
»De, der går ind for et åbent samfund - og det er mange - vil arbejde for, at moderate kræfter og stemmer trænger igennem. Der kan være et stort pres i indvandrergrupper mod at råbe op og stå af over for ekstremistiske tendenser. Dét her kan være en begivenhed, der får kritikere af yderliggående røster til at råbe op.«
Rabiate skal stresses
I Danmark tror skuespilleren og kommentatoren Farshad Kholgi heller ikke på, at det hollandske mord på ytringsfriheden vil få kritikere af yderliggående islamister til at forstumme. Kholgi er kommentator på Berlingske Tidende samt på MetroExpress i Danmark - ligesom van Gogh var det i Holland. For fire år siden blev Kholgi overfaldet i den periode, han medvirkede i TV-satiren »Oplysninger om Perkere til Samfundet«. Men det har ikke fået ham til at forstumme.
»Jeg mener, vi bør stresse ekstremister mere, end vi gør i dag. Og gøre konsekvenserne skrappere, hvis ikke man følger de demokratiske spilleregler og respekterer ytringsfriheden. Men jeg håber og tror, at folk som jeg selv vil blive ved med at være kritiske. Ekstremisterne kan gøre, hvad de vil. Vi vil blive ved med at tale,« siger Farshad Kholgi
Kilde: http://www.berlingske.dk/forside/artikel:aid=501490/