Og så endte jeg her...

Hej alle...
Vil starte med at sige, jeg ikke gider høre på moraler og hvad der er rigtig/forkert - da jeg udemærket er klar over dette...
For godt og vel 5 år siden møder jeg denne fyr, som blæser bennene væk under mig.. Vi indleder et løst forhold, da jeg ikke havde tid og rådighed til noget fast - desuden rejste han også en del. Sådan fortsatte det, til han fik en kæreste. Jeg havde aldrig "ene-ret" på ham, og kunne heller ikke tillade mig at sige noget til hans valg. Men på trods af dette sås vi stadig engang i mellem i ny og næ..
Årene gik, og gennem hver vores forskellige forhold sås vi. Udover at faktisk være ret gode venner, var også selve sex'en spændende for os begge - da vi udlevede fantasier osv sammen..
Jeg flyttede så til USA i ½ år, hvor kontakten var over e-mail - men det holdte nu kun i starten, og efter kort tid ebbede det ud. Da jeg kom hjem igen, fik vi kontakt - og han fortalte at han var blevet forlovet, og havde planlagt bryllup sommeren efter...
Jeg blev simpelthen så glad på hans vejne, men samtidig en smule ked..
Vi snakkede meget om det, og blev selvfølgelig enige om - at stoppe med at ses mens legen var go'...
Dette holdte et par måneder!! Og jeg måtte så erkende overfor mig selv og ham, at jeg havde dybe følelser for ham, som jeg på en eller anden måde havde haft undertrykt længe. Han brød sammen, og fortalte at han havde haft det sådan næsten i al den tid vi havde kendt hinanden, men troede jeg ikke ville mere end dét, så derfor gjorde han ikke mere ved det.. Dvs. at i alle de år, har vi begge haft følelser for hinanden, men aldrig gjort noget ved det, i den tro at den anden part ikke var intresseret i mere..
Han sagde, at hvis jeg var 100% sikker, så ville han gå fra hans kone. Han sendte endda en kopi af papirene fra advokat osv - for ligesom at understrege det var alvor!
Mit dilema er, at jeg så gerne vil være sammen med ham! Men føler samtidig det er utrolig egoistisk, nu hvor han er gift. Og på den anden side, jamen så er det jo også un-fair overfor hans kone at han ses med mig og har følelser overfor mig også..
Jeg ved sgu ikke helt hva jeg skal gøre med alt det her... Jeg kan ikke lade ham gå, men jeg kan heller ik lade ham blive..
Hvad ville I gøre?

for kort til ikke at blive tilbragt med den, man elsker. Hvad venter du dog på? Hans hustru er i øvrigt også bedre tjent med en, der elsker hende som nr. 1.
Ras dog mod det, der gør dig lykkelig - og det kan IKKE gå for hurtigt!!! :o)

nemt.Men som jeg ser paa det.Hvis du skal tro paa hvad han siger ,ville han da have overbevist dig for meget lenge siden,at det skulle vere jer to.Hans udtalelse stemmer ikke med sandheden.Han vil gerne beholde dig som noget ekstra naar konen blir for kedelig.Hvis du gerne vil vere nummer to i et forhold,skal du fortsette med at se ham,hvis ikke,saa gaa ud og find dig en sød fyr som virkelig vil dig.Det er dit valg.P.S Hvorfor giftede han sig med en anden,da det var dig han altid havde elsket❓I krig og kerlighed gelder alle kneb(saa den med at du altid har betydet alt for ham,duer ikke).Hvis han havde villet dig havde han ogsaa vidst hvor du var.....held og lykke.

Du har aldrig følt, at du kan stille krav? Fordi du selv laver undskyldninger på hans vegne? Man kan da vel godt have et fast og tro forhold, selvom man kun ses hvert halve år? Det er et spørgsmål omm accept. Du har ikke vist spillereglerne, men har udelukkende gået ind for hans behovsopfyldelse og ikke dine. Han møder en anden sød pige, som sikkert stiller ham til ansvar, og nu skal de giftes. Men fyren er jo også en sød fyr, så han får et dillemma med gammel kæresteri og jeg vil ikke såre hende m.v., så han vil have beviser på, at du stiller krav.
Søde, Lad HAM være, lær livet og specielt kravene for livet. Du finder andre og en dag møder du HAM, men denne ekskæreste er ikke ham.
LAD HAM VÆRE.

Det lyder næsten som en drejebog til en dårlig amerikansk kærlighedsfilm.
Men som jeg læser dit indlæg, så må det jo nok ende med jer to sammen.
Selvfølgelig er det synd for hans kone, men hvis jeg var i hendes sted så havde jeg også set mit nederlag - Der er jo ikke så meget at bygge på for de to, hun har jo bare været en surrogat for dig som forsvandt ud at hans liv da du rejste til USA.
I er unge og livet ligger for jeres fødder, også for den svigtede kones.
Det du kan gøre er at lade være med st stille dig i vejen for at din kæreste kommer ud af sit "hovsa" ægteskab, på den mest nænsomme måde for hans nuværende kone. Så lad være med at indgå i en parallel affære - vent til det bliver din tur.
Fotæl ham at du elsker ham og at du venter på at han bliver fri til at være din kæreste og elsker - HELT OG FULDT.
Held og lykke med dit fremitdige kærlighedsliv

og kärligheden, tro på det, lyt til hjertet![l]

Tak alle for jeres svar... Tror, jeg vil snakke med ham, og fortælle ham hvad JEG kræver.. Og hvis han ikke kan opfylde mine krav - så må jeg altså komme videre! Det er nok lettere sagt end gjort, men jeg kan ikke blive ved på den her måde, hvis der ikke sker en radikal ændring..
Så igen, mange tak for svar :)

en af delene ...
Det er kun dig der kan beslutte hvilken. Måske er de følelser forstærket pga det ikke længere er så lige til.
Jeg ville nok glemme det og finde en anden (sådan har jeg gjort før i hvert fald) ... men det er jo ikke mig der skal tage den beslutning.
Captain

Altså var de ikke blot forlovet? Og først skulle giftes næste sommer??? Så er det da med at tage ham med det samme. Og hel ærlig? Tror du ikke stadig at i ville mødes af og til og udføre lidt gymnastik? SÅ du kan lige så godt tage ham hel og ikke halv

at du tager indlæggene seriøst og ikke mindst, at du vil stille krav. Har kun at sige: PØJ PØJ.

Hvis du virkelig elsker ham og ikke er i tvivl (et spændende hemmeligt erotisk forhold er jo anderledes end hverdag med indkøb, rengøring, vasketøj osv), så tag ham på ordet. Lad ham blive skilt så I kan være sammen for alvor. Men lad perioden indtil han er skilt være en tid til eftertanke. Lad være med at fortsætte jeres eventyr, tag en pause indtil I kan have hinanden for alvor. Hvorfor? Så overgangen fra spændingen ved det hemmelige til hverdagen i kassekøen ikke bliver for brat..