Ny mand i børnenes liv

hejsa, vi er lige blevet skilt, min eks kone har allerede haft en mand til at overnatte inden jeg har fået min egen lejlighed, er det kun mig der syntes at det er alt for hurtigt, der er gået knap 14 dage siden jeg flyttede på et værelse til jeg får min lejlighed 1 i 4, som det er nu ved mine børn ikke hvor jeg bor, da jeg ikke bare kan ta dem med hen på et værelse, så min x og mig er blevet så meget uvenner, at nu vil jeg ikke tale med eller til hende mere, jeg har sagt til hende at alt mellem os foregår pr mail, da jeg syntes at hun har opført sig som en billig luder, og jeg har ikke nogen som helst ønske om at tale med hende igen, det skal lige siges at vi var sammen i over 11 år, og gift de sidste 5 vores drenge er 2 og 4 år, hun har også vist sig at være en dårlig mor, det er ikke mig der siger det men hendes familie, på nær hendes mor, som er lige så blind som min x, er jeg helt galt på den når jeg nu ikke vil tale med hende igen, jeg er så sur og vred over at hun ikke sætter vores børn øverst, så i mine øjne er hun desvære død.
ved godt det lyder hårdt men tro mig når det går ud over mine små drenge bliver jeg ond, har også prøvet om ikke det var bedst for dem at de boede hos mig men det ville hun slet ikke tale om

Ved godt at du er sur, såret osv.
Men du kan nok ikke tænke HELT rationelt på nuværende tidspunkt, så måske skal du lige sunde dig før du konkluderer for meget med hensyn til fremtiden.
Måske er mail korrespondance en god idé til at starte med, og indtil der er kommet lidt ro på sagerne. Men det er jo alfa omega for børnenes skyld at i kan samarbejde om dem.
Så vidt jeg husker fra dine tidl indlæg, så ser du da også en ny kæreste ikke ??

Ja jeg synes du er forkert på den da det går ud over jeres børn, jeg synes du skal vise hende, at det her kan du godt klare, men hvorfor skal voksne altid være uvenner når de går fra hinanden,lad hende leve hendes liv, og hvis du mner hun er en dårlig mor så søg om forældre over børnene, men som du ved skal der meget til,jeg er selv fraskilt men kunne da ikke finde på fordi min eks var mig utro og sige ham vil jeg ikke snakke med for det er ikke kun min søn men også hans, prøv at opføre jer som voksne mennesker og lad det ikke gå ud over børnene, hvis i vil være sure så vis det ikke over for børnene, for de er ofrene ikke jer voksne.

Opfør dig som en mand og gør det samme i forhold til børnene som du forventer af hende - mindst!!!!

Har været i samme situation som du (det er vi mange der har været/er)-for mit vedkommende blot med 3 børn på (dengang)4, 7 og 12 år. Min x fandt dog ikke en mand så hurtigt efter at vore veje skiltes, der gik nok et års tid. Da jeg fandt ud af at der var en anden mand i farvandet, fik jeg de samme følelser, som du beskriver, MEN!!!:
Der er intet andet at stille op end sluge elefanten! - om ikke i et stykke, så lidt ad gangen. Du og din x har valgt at gå fra hinanden, så du har ingen "retmæssige krav" over for hende længere - uanset om du og andre synes hun er en god mor eller ej.
Mit råd: Du skal hellige dig dine børn så godt du kan - de har virkelig brug for dig netop nu i den situation de står i. Min datter f.ex græd meget, kunne slet ikke forstå noget af det hele. De har brug for dig. Ikke som en vred, hævngerrig tyran, men som en kærlig og rummelig farmand.
Jeg ved det er meget svært, tro mig. Det tog mig lang tid at komme derhen hvor jeg er nu: at kunne tale med min x om vores fælles børn uden følelsesmæssige knuder. I næste måned skal vi holde konfirmation sammen, så det kan lade sig gøre, men der går tid!
Glem alt om hvad din x foretager sig privat nu, fokuser på dine børns ve og vel - de er reelt hvad du har tilbage af jeres 11 år sammen - men det er vel også en kostelig skat!
Lige efter min skilsmisse var der en som sagde til mig:
Jeg har ikke en skid medlidenhed med dig eller din x-kone, I ligger som I har redt. Men dine børn! - dem græder jeg for. For mig satte det ligesom tingene lidt i relief...
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med tilværelsen fremover.
PS: Jeg gjorde det ikke selv, men måske var det en god ide at tage kontakt til andre fædre i samme situation, foreningen FAR måske.

jo jeg gør, men der går lang tid inden mine børn får hende at se, jeg skal være rimelig sikker inden jeg slæber mine unger med ind til en ny q, de skal ikke se en far komme med en ny hveranden måned

hun var mig ikke utro, det er kun børene jeg tænker på, jeg har også fundet en anden q men hende får ungerne da ikke og se det første halve år, for de sakl have ro til det hele er over

dette har ikke noget med jalusie og gøre jeg har selv en anden, men det er de små børn jeg tænker på, sjovt nok har jeg talt med en hjernevrider, der siger at der skal gå lang tid inden børene skal møde en ny.

Problemet er at dig og din x-kone er 2 forskellige individer, med forskellige måder at tackle problemer.
Hvis din kone synes at ham den nye kæreste er LIGE i skabet, så tøver hun jo ikke med at hive ham med hjem, og lader ham overnatte, og møde ungerne.
Og da du er af den overbevisning, at børnene ikke skal se en nye "papmor" hver måned, så tager du ingen chancer, og lader gå LÆNGE før de skal møde hende.
Men fordi din x-kone mener at hun godt kan tillade sig det, betyder jo ikke nødvendigvis at det er FORKERT, bare fordi DU synes det er helt hul i hovedet vel ??
Fortæl mig lige ærligt engang : Er det fordi din kone har haft en mand til at overnatte, at du mener hun er "død" for dig, og du ALDRIG vil tale med hende igen ?????

hvad sker der jeg er ligeglad med hende, jeg har selv en anden, jeg skriver om mine børn, i tror det er hende jeg tænker på, hvad fanden er der galt, læs hvad jeg skriver og ikke hvad i selv tror, mine børn kommer ikke til at møde min nye Q før tidligst om 1 år eller et halvt hvis det går godt

nej det er ikke derfor jeg overnatter jo selv ved min nye Q men det er pga de små børn, nu har jeg talt med en hjernevrider, hun siger at efter en skilsmisse skal der gå meget lang tid inden man udsætter sine børn for en nye papfar eller papmior, så det er kun mine børn jeg tænker på

Jeg har ondt af dine små børn. For børnenes skyld bør I samtale og samarbejde. Tænk på, hvad der kommer i fremtiden af vanskeligheder, hvis I ikke kan tale sammen.
Børnene vil tage så megen skade, at du ikke gør dig begreb om det. En dag bliver de jo store og vil måske bebrejde jer begge to for deres dårlige barndom. For den bliver dårlig.
Vis dig som den ansvarbevidste, modne og voksne person. Tal stille og roligt, lad som om det er en fremmed person, du taler med. Så er det ikke så vanskeligt at være høflig. Du får så meget igen senere af dine børn. De er så små nu, det gør mig ondt for dem.

Jeg synes du har overreageret en smule i forhold til at hun er "død" og du ALDRIG vil tale med hende igen.
Du lyder som en GOD far, der prøver at tjene sine børns bedste.. MEN du kan ikke bestemme over din x, og hvad hun vælger at gøre.
MEN du kan gøre det, at selvom hun i DIN verden vælger den forkerte løsning, så kan du være der for dine børn, og vælge at samarbejde med din X KUN for dine børns skyld..
I bør få det bedste ud af det, og i burde få en snak om tingene.. Ikke at i skal blive enige, for det tror jeg ikke i kan, men for at få det bedst mulige samarbejde om børnene... Og for at i måske kan forstå hinandens valg og måde at reagere på...

ok, så får det på en anden måde.
For dine børns skyld, kan du ikke bestemme,om hvad din ex gør, er rigtigt eller forkert.
Hvis det bliver det eneste punkt, hvor du er uenig med din ex om noget, så er I ærlig talt billig sluppet.
Start med at blive voksen selv og erkend, at du ikke har ejerskab over andre handlemåde. Det vil være godt for dine børn.
venlig hilsen
Grøn

En skilsmisse er altid hård for de implicerede børn uanset hvor kultiveret, de voksne forsøger at håndtere sagen. Og naturligvis er det en mærkværdig oplevelse for et barn at se mor eller far sammen med en ny partner, så man bør tænke sig godt om og overveje, hvordan det vil påvirke børnene, og om de mentalt magter at kapere det, inden man lader dem møde den ny.
Men oprigtigt talt tror jeg, det er endnu hårdere for et barn at opleve, at forældrene, som en gang elskede hinanden, bliver fjender og giver udtryk for, at de aldrig mere vil tale sammen. Her er det virkelig på sin plads at være den voksne og sætte sine børns trivsel højest!
Held og lykke med fremtiden med dine børn - og på sigt med en ny partner!
Venlig hilsen Pus

tror det du skrev fik mig til at forstå at jeg bliver nødt til at tale med hende, men som du også skriver pga vores børn, men hun siger at hun gerne vi kan tale sammen om alt, jeg har været sammen med en før jeg mødte hende, denne q har jeg en datter med på 15 år, vi kan tale om alt og er gode venner, min nye x siger at det er sådan et forhold hun gerne vi skal have, men det kan jeg ikke, for min xx hun tænkte meget på vores datter dengang vi gik fra hinanden, og den gør den nye x ikke, derfor vil jeg aldrig kunne se på hende som en rigtig Q da jeg syntes at hun har gjort noget rigtig svinsk over for vores drenge.
Men det du skrev, har fået mig til at vi skal kunne tale sammen om vores små drenge, men jeg ville aldrig kunne tale med hende om andet
har også prøvet at få hende til at stoppe med at ringe og skrive sms til mig efter jeg er flyttet, det kan hun heller ikke finde ud af,
Manke tak for de ord du skrev