mopning?

Det kan godt være nogle vil kalde det her beskrevne for mopning, og nu når jeg for engangs skyld tænker over hændelserne i forbindelse med en ansat under mig, der gav os en del problemer, går det op for mig at der muligvis kan være noget om snakken.
Jeg har alle dage set mig selv som en reel og flittigt arbejdende person, med sunde interesser og et godt forhold til dem der er under mig i mit ledelsesfelt.
Derfor kom det bag på mig at jeg skulle få de problemer jeg fik med en medarbejder, som jeg i sin tid selv var med til at ansætte.
Man kan sige hun var en ret selvstændig person, som havde sine meningers mod, og som ikke lagde skjul på dem, uanset hvor meget de skilte sig ud fra de øvrige ansattes.
F.eks var hun politisk ret forskellig fra mig, og hun lagde ikke en dæmper på sig selv når hun f.eks kommenterede sine indtryk i forbindelse med det forrige valg, der jo faldt ud til den borgerlige fløjs fordel.
For at sige det som det var, så var hun og jeg ikke på bølgelængde.
Selvfølgelig var vores forskellige kulturelle baggrunde en det af problemet men ikke det hele, da jeg normalt kan snakke med alle slags mennesker.
Nå men for at komme frem til formålet med dette indlæg springer jeg nu til selve konflikten, der efterhånden havde vokset sig så stor at den måtte få den konsekvens, at hun blev udelukket fra denne arbejdsplads. Hun passede ikke ind her.
Jeg er ked af at sige det, men de barske kendsgerninger gjorde, at jeg nok ikke altid var så fin i kanten som jeg gerne ville være, men som jeg nu, set i bakspejlet godt kan se at jeg ikke helt levede op til.
Havde der rådet normale tilstande, var alt dette ikke kørt af sporet, i den grad som det gjorde.
Men som ansvarlig leder, var jeg nødt til at se problemerne i et større perspektiv. Der var jo gruppen som helhed at tage hensyn til.
På hendes egenrådige facon tiltog hun sig en rolle som konfliktløser, hvilket jeg ikke mente hørte under hendes gebet.
Jeg endte derfor med at føle mig tvunget til at tage kommandovejene op til gennemsyn, så ingen skulle være i tvivl om, hvem der styrede her på stedet.
Bevares, hun var hverken uberegnelig eller hård i sine henvisninger, men hun forstod ikke at hun gik over stregen i forsøget på, at sætte sin egen dagsorden når der skulle konfliktløses.
Jeg følte mig derfor nødsageet til at sætte hårdt imod hårdt og give gruppen ret detaljerede anvisninger på, hvem der skulle gøre hvad og hvornår, så meget desto mere, som jeg kun sjældent så dem i arbejdstiden, der var forskudt fra det øvrige personales.
Med så uhomogen en flok som de var, -næsten udelukkende af forskellige nationaliteter, var det vigtigt med en ordentlig styring af tropperne.
De skulle ikke være i tvivl om, at de kunne komme til mig når det var påkrævet med deres individuelle ønsker og behov, eller hvis de ellers havde noget på hjerte.
De skulle heller aldrig være i tvivl om hvor jeg stod, og på hvis side jeg var når der skulle uddeles opgaver og gives belønninger.
Nogle var godt tilfredse med mine anvisninger, andre måske knap så tilfredse. Men jeg var jo lederen så man måtte tage det eller eller lade være.
Den pågældende medarbejder blev forventeligt ret mopset over de opgaver hun fik tildelt, og vi gennemgik på hendes initiativ en række medarbejdermøder, som slutteligt endte ud i hendes afgang her fra arbejdspladsen.
Men dette indlæg var nu mest ment som et slags oplæg til en studiegruppe i, hvordan man forebygger problemer forbindelse med mopning på arbejdspladsen samt i forbindelse med et flerkulturelt arbejdsmarked

For mig lyder det som om du har følt dig truet på levebrødet.
Hvis I har ladet politik skabe grobund for konflikt mellem jer bude I have et ordenligt los i røven begge to ! RAUS !
Hun har vist leder potentiale og selvstændighed. Det må jeg udlede, da du ikke kommer nærmere ind på "konflikten" mellem jer.
Tror du er lidt magelig i måsen og trænger til nye omgivelser. Du magtede nemlig ikke at løse nogetsomhelst med dine kompentencer. Dermed er du ikke leder.
10 år er absolut max. på samme arbejdsplads. Se af at komme videre i livet.
Måske et karriere skifte burde overvejes ?
Verden er stor og fuld af mennesker.

Det er utroligt forvirene????
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=28&conference=291&posting=707128#707128

eller mobning blandt af de folk, der bruger gulvet?

Ja, du har ret, det kan virke forvirrende, især når man ikke kender baggrunden for mærkværdighederne.
Men indlægget -kan jeg hermed røbe, er uddrag fra en novellesamling, der aldrig er blevet udgivet.
En novellesamling der skulle hjælpe Sostrata, som er den gennemgående figur i alle novellerne, til at forstå sig selv og sit liv lidt bedre.
Som bogens titel (se ovenstående) angiver, er hun kommet på afstand af sin oprindelige selvforståelse, og leder nu efter et mere grundfæstet og sikkert ståsted i livet.
Kvinden der aldrig helt har turdet at slippe livslinen til fortiden fordi den har været hendes eneste faste og længerevarende holdeplads i livet, oplever nu at det bliver stadig sværere at holde styr på de forskellige miljøer hun har færdedes i, fordi der efter hendes opfattelse, er sket en stadig større opsplitning i det omgivende samfund.
For at holde lidt fast i sin oprindelige identitet, har hun fået en række personer der har kendt hende, til at beskrive deres oplevelser med hende.
Arbejdet med novellerne skulle gerne munde ud i en mere fasttømret og sikker selvopfattelse.
Dog har hun nu, for første gang i sit liv oplevet at støde ind i et miljø, som hun mener at kunne skimte et vist interessesammenfald med.
Men tør hun slippe den ensomme og stædige fastholden ved egne værdier, til fordel for miljøet og gruppens. Den kan risikere at præge hende i en retning hun måske ikke i længden vil føle at hun har kontrol over?

Sig mig hvad har det ene med det andet at gøre, det vil jeg gerne vide???
Du var en 16 årig dreng før nu er det en kvinde det drejer sig om?? Er helt lost her.

Er det dig selv du taler om, det virker som om det er dig der er mopperen, og i mine øjne er du den svage og dårlig ledere, kender jeg mun dig?