6tilføjet af

Mit barn holdes hjemme fra skole

Hej.
Jeg har tidliger skrevt herind og omtalt min problematik, nemlig at mit barn (2. klasse) holdes hjemme fra skole hveranden fredag i faderens samværsuge. Derudover er der for sent fremmøde om mandagen, hvilket medfører mere eller mindre absurde situationer (såsom at faderen skal køre efter eskursionsbussen).
Mit barn har det svært, både fagligt og socialt. Vi skal bl.a. hjælpe ham med lektier i weekenden, men dette bliver heller ikke gjort hos faderen, når skoletasken overnatter weekenden over på skolen.
Vi har været til en række ekstraordinære samtaler (hvor faderen altid møder op halvvejs inde i møderne), hvor det er blevet påpeget at det ville hjælpe, hvis vores søn havde mindre fravær. Faderen er godt klar over at det ikkeodt er for smart med hygge-fri. Han har lovet bod og bedring - men det er marginale forbedringer, der sker mht. fremmøde.
Dråben faldt her i fredags - jeg møder op fredag på min søns skole, med fødselsdaginvitioner til omdeling og rollespilsudstyr. Han er selvfølgelig ikke mødt. Jeg kan ikke kommer igennem til faderen, han svarer simpelthen ikke. Men jeg får dog en sms (da jeg er landet på job)om at vores søn er med på messe. Han har, vanen tro, ikke meldt det til skolen.
Jeg ser snart ingen anden udvej end at søge samværet ændret. Hvis han ikke kan få vores dreng i skole, kan han ikke have ham. Taberen er bare vores søn, som får mindre tid med sin far. Jeg er helt ødelagt og meget, meget vred. Jeg er i affekt, for jeg kan simpelthen ikke kapere at detteher har stået på i årevis. Oveni kan jeg ikke komme i kontakt med hverken ham eller mit barn for at fortælle at fødselsdagen er udskudt (det var absolut sidste chance for min dreng at omdele invitationer med rimeligt varsel i fredags).
Det fylder så meget, jeg kan ikke koncentrere mig om noget, får ikke lavet noget - modarbejdelsen fortsætter på 6. år, og det kunne køre så godt.
Hvordan i alverden løser man sådan en situation.
Tak fordi I gad at læse med.
tilføjet af

Statsamtet

Mon ikke det eneste du kan gøre er at bede skolen dokumentere fraværet og manglende lektier så du kan vise statsamtet at barnets tarv ikke bliver vedligeholdt når han er hos far
En anden ting er den invitation..var det for at tjekke op på om han var der den fredag eller fordi du var sent ude med invitationerne❓alt andet lige er det ikke "kun" farens skyld hvis du venter til absolut sidste øjeblik med at dele dem ud :)
Men alt i alt er det sku synd at knægten risikerer at blive bortvist fra skolen pga. fravær i 2. klasse :(
tilføjet af

samarbejde

Jeg vil ikke komme med et decideret svar på dette her, men jeg synes jeg mangler en forklaring på hvorfor jeres søn ikke kommer i skole om fredagen. Skal faderen ikke på arbejde? skal de bare hygge? Hvad siger faderen. jeg mener at der mere er tale om forskellige prioriteter eller måske uvaner.
Det vil helt klart være bedst om i ikke kunne aftale en måde at samarbejde om de her ting. Mød fysisk med hinanden og snak om tingene på en ordentlig måde. Find praktiske løsninger. Hvis hans problem er noget med at de laver nogle aktiviteter om aftenen før fredagen eller mandagen, så find ud af hvad det er og aftal hvordan man kan justere det på en enkel måde. måske noget med at have skarpere "NU stopper legen om aftenen" holdning om aftenen. Hjælp hinanden istedet for at bekæmpe hinanden. jeg synes osse jeg aner at du er venligt stillet.
Hvis han mærker du lytter til ham og ikke bare er den moralsk korrekte mor, men derimod prøver at hjælpe til en praktisk løsning, så tror jeg der er en bedre chance for en positiv forandring end at involvere statsamtet, som i sidste ende vil fratage far og søn samkvem i en eller anden udstrækning. Og vil det i virkeligheden hjælpe? meget vel vil problemet bare flyttes til en anden situation.Jeg tror snarere at godt samarbejde, en positiv og ikke bedre vidende indstilling og god komunikation kan bane en positiv forandring til alles bedste. Mød med ham fysisk og tal om tingene stille og roligt. Dert er meget vigtigt at give plads til hinanden i et en sådan samtale.
hilsen
far til en 7 årig pige som jeg bor med
tilføjet af

Prøv med et

brev til faderen, skrevet i ordentlig tone selvfølgelig. Nogle gange forstår folk kun det skrevne og der får du det hele med for det giver dig tid og ro imens du skriver det, samtidig læser han det hvor han ikke bare måske sidder og afbryder dig, han kan læse det flere gange osv. Bare et forslag, kender jo ikke til hvad type han er faderen. Kan sagtens forstå dig! Det er meget kedeligt.
tilføjet af

Rolig nu...

Et barn bliver IKKE bortvist fra skolen pga. fravær i 2. klasse - lad nu være med at male skræmmebilleder!
Fraværet er selvfølgelig alvorligt og skal bringes til ophør. Jeg ville også gå igennem statsamtet.
tilføjet af

Saglige svar :-)

1.000 tak for nogle gode råd.
Det vigtigste er nok at "falde ned", for jeg har godt nok været vred over at finde ud af at faderen ikke honorerer det, som han har lovet. - Det er rigtigt, at planlægningen mht. fødselsdagsinvitationer kunne have været bedre fra min side - men faderen har til- og afmeldt deltagelse, så jeg har måtte ændre nogle gange. Det har været noget rod.
Jeg tager rådet mht. et oplæg fra min side om "hvordan synes du, at vi skal løse det" og "kan jeg bidrage til en løsning" til mig. Og lade ham eksplicit forstå, at det skal løses ellers må kan løsningen næsten kun være, at vores søn er hos mig hveranden torsdag. Men det er i det store og hele også min tilgang til faderen, men jeg bliver sgu jævnligt rasende når den respektfulde tone og adfærd ikke gengældes.
Jeg har skrevet til skolen og forhørt mig om vores søns fravær har negativ indflydelse på hans skolegang. Venter på svar og er selvfølgelig sendt cc faderen.
Tak for svar
tilføjet af

Jeg spørger bare

Men at hun skal lade ham "mærke" hun lytter til ham? Æh, er det ikke voksne mennesker der er tale om?
Hvor svært kan det være for en voksen, at videe at barnet skal gå i skole. Specielt hvis der er udfordringer for barnet. Der gør det bare har brug for al den hjælp det kan få????`
Jeg må godt nok forundres over at voksne mennesker kan være så skide ligeglade med deres børn. Jeg har ikke børn så jeg kan ikke sætte mig ind i den tankegang at barnets skole er da bare ligemeget.
Og at moren(eller faren i det tildfælde det sku være) så skal pleaze en voksen mand?
Jeg bliver mere og mere overbevist om at man skal have " kørekort" for at få børn.
Jeg ved godt jeg ikke kan komme med et løsningforslag.
Men jeg undre mig stadig over at voksne kan være ligeglade med deres børn.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.