Min mor går mig på nerverne!

Hej alle.
Det gør hun virkelig - så godt råd søges!
For det første, fortalte jeg hende at vi skal i sommerhus nu her igen og straks kom der en kommentar om at det vel igen var med min svigermor og hendes mand?! Det er det jo så ikke. Det er min og min kærestes ferie i år. Og vi inviterer dem vi har lyst til at se, men de er faktisk ikke inviteret (endnu da). Det kan godt ske at vi gør det, og det kan også ske at vi ikke gør det. Men det var da tydeligt at hun var jaloux og sagde at hun syntes vi var af sted med dem hele tiden!.. Vi har været af sted 2 gange med dem, og en gang med min søster + svoger (hvoraf den ene af gangene var det dem, som havde arrangeret) I øvrigt var mine forældre inviteret den ene gang, men de kunne ikke fordi de skulle arbejde. Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige til det. Det er da overhovedet ikke fordi vi vil holde dem udenfor, men jeg får en brækfornemmelse indeni når hun ligefrem står og føler sig uretfærdig behandlet i og nærmest forlanger at blive inviteret med. Min lillesøster har lidt det samme og det giver mig da bare endnu mindre lyst til at invitere dem med. Sådan noget fis. Det kunne jeg bare aldrig selv finde på at sige den slags, så derfor vidste jeg simpelthen heller ikke hvad jeg skulle sige til hende. Hun opførte sig nærmest som et lille forkælet barn.
For det andet brokkede hun sig gevaldigt over, at vi ikke havde hjulpet hende med at rydde af bordet den aften, hun holdte fødselsdag. Vi var bare blevet siddende alle sammen og det kunne hun aaaaldrig selv gjort, hvis hun havde været hjemme hos hendes mor eller hendes bedstemor og spise.. Hun gik og ordnede det hele selv. (det passer så ikke, for min kæreste hjalp da med at tage ud af bordet).. Hun synes det var ok at min storesøster ikke rejste dig, for hun havde lavet hele maden, men alle os andre.. DET var godt nok for dårligt.. ”det går meeeeget hurtigere hvis vi alle sammen giver en hånd med”.. Det kunne jeg så egentlig godt følge hende i, og jeg plejer da også altid at rejse mig og så er der nogen der aldrig gør (lillesøster og bror fx) men jeg kan huske nu at jeg sad og hyggede mig med min niece på skødet og nok derfor ikke har rejst mig.. Og som jeg sagde til hende, engang imellem vil jeg også have lov til at tage i byen uden og altid stå i køkkenet og hjælpe med maden.. Når jeg selv har gæster, forventer jeg sgu da ikke at de står med viskestykket i hånden og tørrer af ... Så vil jeg faktisk helst have at de bliver væk fra køkkenet!
+ hun brokker sig VILDT over hendes arbejde. Det er næsten ikke til at komme fra hende igen, når hun først får begyndt på det. Hun hyggede sig overhovedet heller ikke med at være i haven for nu havde hun brugt 2 fridage på at sidde og tænkte og glo ud af vinduet og nu skulle hun på arbejde i morgen igen og så var hun depri.. Ejh, men kan næsten ikke få sig selv til at spørge om det, for så bliver man nærmest bænket til en stol og hun tager så enormt lang tid om at fortælle en lille ting.. !! Hun kvæler nærmest en, med alt hendes brok. Hun har været der før, så kom dog væk fra det job, tænker jeg. Nogen gange tænker jeg på, at både mine onkler + moster og nu min mor har de dér lidt depri’e tendenser.. Ligesom bedste havde.. Det går nærmest i arv.. Lidt skummelt og tænke på..
Hvad mener I jeg skal gøre/sige til hende?
Lige nu har jeg det fint med at vi ikke ses så meget.. Og det er helt underligt, for jeg plejer tit lige at kigge hjem, men det trækker ikke så meget i mig pt.
/Klokken

Var det ikke dig, der var utilfreds med, at din mand tog til Polen, fordi I aldrig tog nogen steder hen sammen?

gider se hende, eller høre på hende, så lad være med at besøge hende.
Du kan bare generelt ikke lide din familie, da samtlige indlæg jeg har hørt fra dig, har handlet om hvor irriterende den ene og anden fra din familie er.
Har du overvejet om du har arvet din mors tendens til at brokke dig over familien?

Du har ikke lyst til at komme, arbejdet går hende på, hun har måske ikke så mange kræfter mere.
Jeg kender det fra min egen mor. Hun ville hjertens gerne være samme med os, men hun orkede ikke det arbejde, der var ved det. Derfor ville hun også gerne, når vi tog hende med nogen steder hen, hvor hun ikke følte sig forpligtet til at rejse sig og tage ud af bordet. Det gjorde hun nu altid så rigeligt i sommerhuset.
På bundlinien, trænger din mor bare til en knuser og et vi elsker dig mor. Halvgamle kvinder får nogle af de ture. Det er ikke depri, det bare lidt ked.
Husk det på søndag.

Du er for ny herinde til din mening om den sag er interessant, så hold du dig bare til emnet.

så er jeg ikke ny herinde, har kommet her i flere år, men ikke med profil.
Desuden har folk, ny eller gammel, lige ret til at kommentere andres indlæg.

gør som jeg har gjort; flyttet meget langt væk fra dem.

jeg har lige setpå din profil, hold da op hvor er du bare lækker, du ser rigtig godt ud. Vil du med på en date?🙂[l][l][f][f][f][f][f]😉

du vender billedet om - og du er i din mors sko

Hvad vil du så ønske dig mest?
At læse sådan om dig selv i SOL-debat eller få en invitation til en hyggedag med din datter?
Uanset hvad du mener om hende, så gad hun ALT for dig da du var lille, 24/7/365 og gider det vel stadig...det må da udløse lidt forståelse og bonus?
😉

Jeg har bare ondt af din mor. Hun virker ikke glad, men træt og trist. Er hun rask. Hvad gjorde hun for dig, da du var barn.

Det holder jeg med dig i. Jeg bliver så gal, når nogen mener sig mere berettiget end andre til at sige deres mening. Vi har lov til at have vores egen mening. Kan man ikke tåle at høre den kan man jo bare lade være med at spørge , hvad andre mener.

Du skal sætte klare grænser for din mor.
Det er ikke let, især ikke når hun er en martur-mor. Sådan én af dem der kører på samvittigheden og sin egen elendighed for at manipulere.
Sådan én har jeg selv og jeg har måtte sige meget klart fra. Jeg har foralt hende at hun altid giver mig dårlig samvittighed når jeg ikke inkluderer hende i min hverdag (det skal siges at jeg er 30 år gammel og har mit eget at sørge for) og at jeg ikke vil acceptere når hun bebrejder mig for en masse. Det kommer jo ikke direkte; det kommer i stikpiller til hvordan jeg lever mit liv, de valg jeg træffer omkring kærester, levemåde, uddannelse mv. Det kommer som " ja, JEG ved jo intet-bemærkninger" osv.
Det er ikke rart når man når derud hvor man ikke har lyst til at se sin mor, fordi der altid er noget galt og man altid føler at man skal stå på hovedet for at gøre hende tilpas. Så er man nødt til at sige tingene som de er og forklare hvad det gør ved en. Min mor blev selvfølgelig fornærmet og ked af det, da jeg sagde at hun får mig til at føle mig som et nul, fordi hun altid antyder at jeg gør alt forkert. Hun får mig til at føle at jeg ikke kan klare noget som helst og at jeg ikke kan skabe et godt liv for mig selv. Men det er sandheden.
Mht. det depressive så foreslå at hun søger en psykolog eller psykiater. Sig at du er lidt bekymret for hendes tilstand for hun virker trist og spark så til hende. Du skal IKKE begynde at "behandle" hendes depression, det har hun selv ansvar for.
Og rejs så nakken. Du gør tingene fint og hun skal lære at opføre sig ordentligt. Du er et voksent menneske og mor eller ej - hun skal respektere dig.

Det er egoistisk at få børn, sådan er det bare.
Hvad man vælger at gøre som voksen, i forhold til sine børn, det skal børnene ikke betale tilbage.
Hvis man kun giver som forældre i forventningen om at børnene så ofrer alt og tillader totalt respektløs og grænseoverskridende opførsel når de bliver voksne, jamen så skal man lade være med at få børn.
Selvfølgelig er det dejligt hvis de voksne børn vil deres forældre - men det er ikke rimeligt at de skal finde sig i urationel opførsel, bare fordi det er mor eller far der gør det.

Gad vide hvordan du egentlig ville opfatte det, hvis hun aldrig spurgte eller kommenterer dit liv.
Holder du selv din sti ren?? Selvfølgelig blev hun ked af det - det skulle vel aldrig have faldet dig ind, at du enten er sart eller bare ret og slet mis/overtolker? Bare det at du foreslår en psykolog - viser at du har retten til at "bekymre" og blande dig - du redder den kun lige næsten på målstregen - men kun næsten ved at fraråde at "behandle"!

da selv som et gevaldigt brokkeøre. Helt ærligt når man har disse familisammenkomster, hvorfor kan man dog ikke hjælpe hinanden. Hos os ville "restauranten" godt nok lukke - og forblive lukket - hvis vi skulle klare det hele selv. Vi regner med at familien kommer her for at hygge sig med hinanden - og os, og ikke for at blive vartet op hoved og r..! Har du lyst til at gå i byen, uden at lave noget, så tag dog på et dertil indrettet spisested, der får man det hele serveret - men det koster jo selvfølgelig penge!!!
Du kunne måske også overveje at tage emner op til samtale, som du har lyst til at tale om, istedetfor som du skriver
qoute Ejh, men kan næsten ikke få sig selv til at spørge om det, for så bliver man nærmest bænket til en stol og hun tager så enormt lang tid om at fortælle en lille ting.. !! unquote - eller strækker fantasien sig ikke???