Min kæreste har forandret sig :(

Hej derude!
Jeg håber at i kan komme med nogle råd for jeg er selv ved at løbe tør for dem. Min kæreste på 26 er tre år ældre end jeg, og vi har været sammen i 4 år 🙂 Han er virkelig dejlig og er der for mig i tykt og tyndt, og jeg elsker ham virkelig højt! Men sagen er den at allerede da vi mødtes gjorde han det klart at han ikke følte for at gå i byen. Dette er jo fair nok, jeg har ikke været den store gå-i-byen pige selv, men et par gange om året sker det da, at jeg får lyst at fyre den af... Han havde jo også alle hans venner han bare sad og hyggede med om aftenen og han var ellers energisk og livlig 🙂 Efterhånden har halvdelen af hans venner fået barn (Vi har snakket om at vente til om 3-5 år) Han snakker næsten ikke med dem mere, kun to af dem og det er sjældent... Han har droppet sin hobby (fodbold) som gjorde ham glad, og jeg tror at han gjorde det fordi han har fået mere ansvar på arbejdet og bare gerne vil sidde ned når han kommer hjem. Det er jo forståeligt nok, men bliver lidt ked af at se på det 🙁 Han har været typen der altid har kunne underholde sig selv, men når jeg skal ud virker han skuffet som om at jeg svigter ham... Og jeg savner den der kærester der bare siger "Okay skat, vi ses bare senere" og kysser farvel. Ordet ynkelig virker lidt hårdt, men jeg forstår ikke hvorfor at han lader sine venner glide ud i sandet og har droppet sin hobby, og så sidder han lidt tilbage i baggrunden og vi mister lidt den den gnist vi havde før i tiden 🙁 Jeg har før spurgt ind til det men han lader det bare passere og jeg ved godt at jeg ikke kan tvinge ham ud i noget han ikke gider, men elsker ham så højt og det er bare total turn off at han er blevet så... ja kedelig gammel før tid 🙁 Når jeg spørger om vi skal lave et eller andet siger han "Vi kunne også bare blive hjemme og se en film" 😕 Hmmm... Han er ellers den perfekte kæreste, prøver ikke at bestemme over mig, fortæller at han elsker mig er der for mig når jeg har brug for det 🙂 Er måske bare bange for at han vil bebrejde mig senere hen over at han har mistet så meget (Han ville dog aldrig sige det til mig hvis han følte det sådan) Hvordan får jeg ham ud af hans skal??
Mvh. Bekymret kæreste

tror bare du trænger til en tur med en veludrustet mand...det giver luft til sjælen. 😕

Jeg begyndte faktisk at gå til dans med min kæreste og det satte lidt skub i tingene.
For det første kom vi ud og lave noget sammen. Vi lavede noget som vi kunne udvikle sammen, samtidig med at VI som par udviklede os.
Desuden gjorde det jo, at han kom lidt ud af starthullerne igen. Det var blevet en dårlig vane at sidde hjemme i sofaen og når man først er havnet dér, er det svært at komme væk derfra 🙂

....find evt. noget som i kan gå til sammen. Ikke nødvendigvis dans....bare et eller andet. Det kan godt tage lidt tid at lokke dem ud, men jeg sagde til min kæreste, at han i det mindste bare lige skulle prøve. Og så viste det sig jo så, at han godt kunne lide det 🙂

Hej derude!
Jeg håber at i kan komme med nogle råd for jeg er selv ved at løbe tør for dem. Min kæreste på 26 er tre år ældre end jeg, og vi har været sammen i 4 år 🙂 Han er virkelig dejlig og er der for mig i tykt og tyndt, og jeg elsker ham virkelig højt! Men sagen er den at allerede da vi mødtes gjorde han det klart at han ikke følte for at gå i byen. Dette er jo fair nok, jeg har ikke været den store gå-i-byen pige selv, men et par gange om året sker det da, at jeg får lyst at fyre den af... Han havde jo også alle hans venner han bare sad og hyggede med om aftenen og han var ellers energisk og livlig 🙂 Efterhånden har halvdelen af hans venner fået barn (Vi har snakket om at vente til om 3-5 år) Han snakker næsten ikke med dem mere, kun to af dem og det er sjældent... Han har droppet sin hobby (fodbold) som gjorde ham glad, og jeg tror at han gjorde det fordi han har fået mere ansvar på arbejdet og bare gerne vil sidde ned når han kommer hjem. Det er jo forståeligt nok, men bliver lidt ked af at se på det 🙁 Han har været typen der altid har kunne underholde sig selv, men når jeg skal ud virker han skuffet som om at jeg svigter ham... Og jeg savner den der kærester der bare siger "Okay skat, vi ses bare senere" og kysser farvel. Ordet ynkelig virker lidt hårdt, men jeg forstår ikke hvorfor at han lader sine venner glide ud i sandet og har droppet sin hobby, og så sidder han lidt tilbage i baggrunden og vi mister lidt den den gnist vi havde før i tiden 🙁 Jeg har før spurgt ind til det men han lader det bare passere og jeg ved godt at jeg ikke kan tvinge ham ud i noget han ikke gider, men elsker ham så højt og det er bare total turn off at han er blevet så... ja kedelig gammel før tid 🙁 Når jeg spørger om vi skal lave et eller andet siger han "Vi kunne også bare blive hjemme og se en film" 😕 Hmmm... Han er ellers den perfekte kæreste, prøver ikke at bestemme over mig, fortæller at han elsker mig er der for mig når jeg har brug for det 🙂 Er måske bare bange for at han vil bebrejde mig senere hen over at han har mistet så meget (Han ville dog aldrig sige det til mig hvis han følte det sådan) Hvordan får jeg ham ud af hans skal??
Mvh. Bekymret kæreste

En idé kunne måske være, at sige tingene til ham, som du har beskrevet her? Lade være med alle de skide spørgsmål til ham, som han alligevel ikke virker til at kunne overskue. Og forklar ham det du skriver til sidst Er måske bare bange for at han vil bebrejde mig senere hen over at han har mistet så meget (Han ville dog aldrig sige det til mig hvis han følte det sådan).
Hvis du ikke føler for, at sige det en aften på sofaen, hvor I sidder og glor film, så find på noget i kan foretage jer sammen. Det kunne være en overnatning et eller andet sted, eller bare en lille udflugt. Forklar ham hvorfor du har arrangeret det, og sørg for at forklare ham, at du jo elsker ham ligemeget hvad, men at du har et behov for, at han ikke er så røvkedelig. 😉