Min hund gør mig asocial

Jeg har en schæfertæve på 5 år, som jeg har et meget blandet forhold til.
Hun er sød og rar overfor mig og andre mennesker, men hun kan på ingen måde være sammen med andre hunde.
Hun er ellers trænet sammen med andre hunde, fra hun var 8 uger gammel.
Og har været sammen med andre hunde tit da hun var mindre.
Det blev meget voldsomt da hun var ca. 1½ år, da var det ikke kun leg.
Hun kom i "behandling" hos en hundepsykolog, der endte med at have hende i 3 uger og prøvede at føre hende sammen med andre hunde.
Men det hjalp ikke og hans konklusion var, at hun aldrig må komme i nærheden af andre hunde, uden hun har snor på.
I min familie og vennekreds, har de fleste hunde.
Vi har altid haft vores hunde med, når vi har besøgt hinanden og taget på ture/ferie sammen med vores hunde.
Hende her kan jeg så ikke tage med nogle steder og det isolerer mig meget.
Jeg bor alene med hunden og er derfor nødt til altid at være hjemme, når jeg kommer hjem fra arbejde og i weekenden.
Før i tiden var det intet problem, da mine tidligere hunde altid har været med rundt, og vi har kunnet lave sociale ting sammen med mine venner og deres hunde.
Nu er det blevet til, at jeg altid sidder derhjemme og udover arbejdet, stort set ikke kommer ud.
Mine venner og familie kommer næsten aldrig på besøg, da de ikke kan have deres hunde med hos mig, og de heller ikke vil lade deres hunde være alene, når de er kommet hjem fra job.
Jeg tager da med til nogle vennemiddage en gang imellem, men må så køre hjem igen, efter nogle timer.
Vi bor ikke så tæt på hinanden, så før i tiden kunne vi sagtens holde fest sammen og overnatte hos hinanden, når hundene var med.
Så kunne vi dagen efter pleje vores tømmermænd i hundeskoven, det var altid så hyggeligt og ingen havde dårlig samvittighed overfor deres hunde.
Det kan jeg så ikke være med til mere.
Jeg bliver mere og mere indelukket og kæmper i perioder med depressioner, som jeg udemærket ved, kommer af at jeg er blevet meget ensom.
Jeg har altid haft hund og set det som et stort plus, men ikke denne gang.
Hun tager al min energi og gør mig meget asocial.
Fra hvalp af var hun meget selvstændig og det tog lang tid, før jeg kunne knytte bånd til hende.
Jeg holder skam af hende, men det har en meget stor pris.
Nu overvejer jeg, om jeg måske skulle få hende aflivet.
Jeg er ellers stor modstander af, at man afliver en hund, fordi den ikke lige passer ind i hverdagen.
Men det er ikke et spørgsmål om, at jeg ikke gider at bruge tid på hende, tværtimod.
Jeg ville ønske vi kunne lave flere ting sammen, med andre hunde og deres ejere, som jeg altid har gjort før.
Er det for ond en tanke at aflive sin hund af denne grund, eller er der situationer hvor det er okay at give op. ?
Hvad synes I derude. ?

End of story !

Så kunne du godt have hende med en aften. De andre må vel også tage hjem, når der er venindemiddage? Det plejer der vel for hulen ikke være hunde med til?
Men ellers må hunden jo væk. Behøver du aflive hende? Hvis du er åben omkring hendes problem, er det vel ikke noget problem. Hun skal bare til en familie, hvor der altid er nogen hjemme hos hunden evt en familie med teenagebørn som alligevel ikke deltager i forældreaktiviteter og omvendt.

er hunden en ren schæfer ?

at i to ikke er et match, men der er sgu ingen grund til at aflive hende. Find en anden som vil hende... gi hende et nyt hjem.. der må da findes et menneske hvis livsstil matcher hendes behov.. så du kan leve dit liv igen..
eller prøv en ny hundepsykolog?.. se evt Victoria på nettet - hun har flere gange trænet "jeres" problem væk. Men måske er din kære hund bare en enspænder, og så skal hun bo med en menneske som også er det.
Synes det noget svineri som man bare afliver hunde i dag, fordi de ikke lige passer ind.
Held og lykke.. 🙂

Jeg vil ikke have hende liggende i bilen, når jeg ved der er flere hunde i nærheden.
De andre hunde går jo rundt i haven og ved indkørslen, ser hun dem er hun ved at springe ud igennem ruden.
Det er prøvet og det er meget stressende for både hunden og mig.
Vi holder ikke deciderede venindemiddage, det er både mænd og kvinder.
Vi plejer altid at overnatte hos hinanden, da vi ikke bor så tæt på hinanden og vil man gerne have lidt at drikke, kan man jo ikke køre.
Alle bor i hus og ofte steder, hvor der ikke lige kører busser fra.
Men vi er da nogle tøser, der engang imellem mødes til brunch, og der behøver jeg så ikke at have hunden med.
Det er ikke fordi hun ikke kan være alene, men 8 timer synes jeg er max.
Mht. at give hende til en anden familie, evt. med teenager børn, tør jeg ikke overlade ansvaret til andre.
Man skal virkelig vide, hvordan hun skal håndteres når hun møder en anden hund på gåture. Og så skal man være meget stærk.
Min venstre arm, er betydelig større end den højre. 😉
Det kan man ikke overlade til en teenager.
Måske en voksen og erfaren hundefører, men hvem vil overtage en hund med det sind. ?

Hun er 100% ren schæfer med stamtavle.
Men ja, hun opfører sig som en kamphund- trænet til kamp.
Jeg så det allerede da hun var nogle måneder gammel, der trådte hun på de andre hvalpe til træning og stirrede dem i øjnene, hvilket er et stort tegn på dominans.
Heldigvis er hun på ingen måde dominant overfor mennesker.

Hun er ihvertfald en enspænder, når det gælder andre hunde.
Menneskekontakt vil hun meget gerne have, og opsøger det selv.
Jeg tror ikke en ny hundepsykolog vil hjælpe. Udover ham hun var i "behandling" hos i 3 uger, har hun været hos hundepsykologer fra etologisk institut og vores træner har også forsøgt at få hende gjort fortrolig med andre hunde.
Victoria har ganske rigtigt afhjulpet dette problem hos flere, men jeg har også set udsendelser, hvor hun har måtte opgive, og sige til ejeren at deres hund ikke må være sammen med andre hunde, af hensyn til deres sikkerhed.
Jeg synes også det er noget svineri, at man bare afliver hunde fordi de ikke lige passer ind. Det er bla. også derfor at hun nu er blevet 5 år.
Det er ikke bare lige opstået i går.
Men det tærer psykisk meget hårdt på mig nu, og jeg har ingen løsning mere, eller træning der kan forsøges.
Måske jeg skulle prøve, at kontakte en hundeformidling og være 100% ærlig omkring hendes problem og se om de kan finde en ejer, der kan affinde sig med dette.
Jeg har bare meget svært ved at se, hvem der kunne være interesseret i at overtage en hund, der skal isoleres fra andre hunde.
Det skulle da lige være en hundehader, der skal bruge den til at jagte andre hunde ud fra grunden. 😉

Kamphunde genetic, og min bare, kig nu lige på denne undersøgele lavet af Peter Sandøe fra Københavns Universitet, hvor det helt tydeligt fremgår at Rottweiler og Schaefer topper listen over hundebid.😮
Men det kommer lidt bag på dem som ejer dem, og igen andre vil slet ikke indrømme det faktum, uden at vi skal indgå en dybere kamphunde debat.😖
http://www.dyreetik.dk/provokationer/langsomme/100205_hunderacisme.aspx

dig om du vil skifte din bedste ven ud, med dine andre venner, da du jo skal leve med dig selv, bagefter.

hunden ihjel.
Du skal ikke tænke - bare gøre det

Men ellers har du det godt? Håber ikke du har børn.

da det jo bare er et tal i en statistik, og en hund er da bare noget man skaffer sig af med når farven på hunden ikke passer til den nye sofa, eller det miljø man faerdes i.

sikker på,var ment sarkastisk,men sagen er jo,at traadstarters hund ikke kan med andre hunde.Jeg syntes hun skal gøre op med sig selv hvad hun vil med hunden.Men mon ikke den bedste ting er af gi den til en anden familie. P.S. Mange af de hunde fra internatter,ved man jo ikke hvad har været udsat for i deres tidligere år og kan derfor ende som enten skodhunde med probklemmer eller det der er værre.Jeg syntes altid at man skal have en hund med en stamtavle,for da vil man kende til forældrene og hundens temperament ( forskellige hunderace har forskellig temperament).Lykke og held til trådstarter.

Hej Q35
Selvfølgeligt er det helt helt ok at "give op" og det ér også i orden at vælge en human aflivningsløsning af hunden, når det nu er kommet dertil, at den forhindrer dig i at leve dit liv, som du ønsker det. Det ér trods alt "kun" en hund, som du naturligvis holder af, men som ikke må overtage dit liv og have negativ indvikrning på din egen trivsel på den måde, som den tydeligvis gør. Det er jo hverken din eller hundens skyld - men din hund har nogle alvorlige adfærdsmæssige problemer, - og du har da virkelig om nogen forsøgt at løse problemet med både træning, psykolog mv. Ikke mange tager sig så godt og seriøst af deres dyr som dig, og du kan med god samvittighed sige til dig selv, at du har gjort hvad du kunne, men at grænsen nu er nået.
Den vil formenltlig aldrig komme af med sit problem, så jeg forstår udemærket, at du ikke er indstillet på at give den væk. Alternativt til aflivning er selvfølgelig at aflevere den på et internat eller lignende, hvor de vil arbejde intensivt med hunden indtil den evt kan overdrages til en ny ejer.. - men hvad så´? Hvor mange måneder skal den så stå dér, under de forhold og "savne" dig/en familie. Og findes der overhovedet steder med sådan en ekspertise?. Så synes jeg det er mere humant at aflive hunden, den hverken mærker eller forstår jo noget - og som sagt, det kan ikke nytte at en hund på den måde er styrende for dit liv i negativ retning. Den har problemer - og du har gjort hvad du kunne. Så nej, du er absolut ikke "ond" - tværtimod, - og nu skal du så få sat en stopper for at dit liv "gør ondt" pga den hund!
bedste hilsener - og held og lykke.

Personligt vil jeg helst afholde mig fra, at råde nogen i sådan en sag, da det er op til den enkelte selv at afgøre.
Men vil da ønske hunden held og lykke, uanset hvad trådstarter beslutter.

shæferen er jo en brugshund, en tysk fårehund, måske hunden du har, har ekstra stærke anlæg for reaktion mod uro i flokken❓
Men det kan da også være at du kunne få kræet undersøgt med en scanning fx ?

er tæven ikke mere social der ?

Der er ofte hanner udenfor hegnet, når hun er højløbsk, men de finder hurtigt ud af, at de hellere må smutte igen.

schæferen er ganske rigtigt en hyrde/brugshund, men en hyrdehund skal ikke være aggressiv imod andre hunde.
Den skal hyrde flokken og allerhøjst markere ved uro i flokken.
Jeg er ret sikker på hun ikke fejler noget fysiologisk, da hun er sundhedstjekket og ikke mistrives ved at have mistet energi eller appetit.
Skulle sygdom være problemet, ville hun have haft skavanker for længst, da det jo har stået på i flere år- hendes adfærd.

når I møder andre hunde ?

en omlægning af kosten❓Hvad fodrer du tæven med❓Findes der hunde lykkeliller❓
Når de har fået et kuld bliver de jo mere afslappede❓Men hvis hvalpene bliver som tæven, så er det måske ikke nemt at finde et godt og blivende hjem til dem.

Ja, jeg føler ihvertfald at grænsen er nået, også fordi de løsninger der evt. kunne være for at afhjælpe problemet, forlængst er forsøgt.
Der er ingen mulighed for at det bliver bedre. Det er hvad hundepsykologerne konkluderer og hvad jeg også selv konkluderer.
Skulle hun formidles videre til en anden familie, ville jeg beholde hende hjemme indtil en familie var fundet.
Hun skal ihvertfald ikke stå flere måneder på et internat.
Men jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om tanken, at hun skal formidles videre.
Jeg kan godt blive nervøs for, at en familie vil sige, at det kan de godt håndtere og så finde ud af, hvor slemt det egentlig er.
De fleste bliver meget bange, når de ser hun bliver aggressiv overfor en anden hund.
Og hun har en stor styrke.
Måske de heller ikke tager ansvaret alvorligt, og hun får gjort skade på en anden hund.
Jeg føler selv, at jeg med god samvittighed kan sige, at jeg har gjort alt hvad jeg kunne.
Alligevel melder tvivlen sig, når vi taler om aflivning.
Det er en meget svær beslutning.
Jeg har endda tænkt tanken, at det ville være meget lettere, hvis hun pludselig blev syg og måtte aflives af den grund.
Så ville jeg være sikker på, at aflivningen var på et "gyldigt" grundlag.

Den er helt afslappet og ignorerende.
Vi har gået meget med trænerne og prøvet forskellige metoder.
Haft forskellige "træningshunde" til at gå forbi, så vi har kunne benytte os af, at vende om, når hun reagerer på dem og forsøge at gå tættere på efter et stykke tid.
Trænerne har prøvet at gå med hende uden jeg er der- samme resultat.
Hun har haft feromoner duft halsbånd på- hjalp ikke.
Vi har også prøvet at være "grove", når hun reagerer.
Men det hjælper ikke.
Det eneste vi har oplevet som anderledes adfærd efter træningen, var at hun lod en hund komme tæt på uden at reagere.
Men da hunden så kom helt op til hende, sprang hun på den uden en advarsel.
Der er ingen tvivl om, at hun aldrig kommer til at være sammen med andre hunde på en forsvarlig måde.

Det bliver rigtig svært at få hvalpe på hende, når hanhunden ikke kan komme tæt på.
Men jeg vil alligevel ikke avle på hende, med det temperament som hun har.
Desuden har hun også en foderallergi, så det udelukker også avl.
Pga. allergien får hun ZD allergifoder.
Jeg prøvede på et tidspunkt med BARF foder, men det kunne hendes mave slet ikke tåle.
Det var nu ellers meningen, at jeg ville have haft hvalpe på hende.
Ja, der findes "lykkepiller" til hunde.
Det bruges mest på hunde der er angste og har alenehjemme problemer.
Men i sammenråd med dyrlægen, har vi faktisk forsøgt pillerne.
Dog uden noget resultat.
Vi har også prøvet at give hende noget sløvende medicin, stesolider- som hunde også får til nytår, hvis de er angste for fyrværkeri.
Idéen var at hun skulle være afslappet, når hun så en anden hund og ikke gide reagere på den og på den måde ændre adfærd, når hun havde prøvet det nogle gange.
Resultatet blev stik modsat. Hun var sløv og afslappet når vi gik ud, indtil der kom en hund, så blev hun endnu mere aggressiv.
Det er formentlig fordi, hun kunne mærke hun var svækket, og derfor udskiller en masse adrenalin i kroppen, for at kunne bekæmpe den anden hund.
Hundens overlevelsesinstinkt- så det gav bagslag må man sige.

Jeg skal kunne leve med beslutningen bagefter, men jeg skal vel også leve nu...
Som hundemenneske har jeg jo egentlig den perfekte vennekreds, da de også er hundemennesker.
Men når ens hund ikke er hundehund, så bliver det hurtigt ensomt, når man nødtvunget må melde sig ud af sit sociale liv.
Dermed ikke sagt, at det er en nem og ligetil beslutning.

og hvordan reagerer den på lyden af andre hunde❓i tv el radio fx❓
og hvad med andres efterladenskaber, snuser den til det❓
og har du også prøvet at lpne venners hundetæpper og legetøj for at finde ud af om det også giver en agressiv reaktion ?
Men hvis adfærden er så agressiv kan den jo ik løbe frit og få leget igennem; undtagen i et indhegnet område

Min hund er netop med stamtavle. Jeg udvalgte hende nøje, efter at have tjekket stamtavler fra flere kenneler.
Kennelejeren jeg købte hende fra, træner også i den klub vi har trænet i, så jeg kendte til hans hunde, som er brugs/udstillingshunde med flotte resultater.
Min hunds mor kender jeg særdeles godt og hun er en fantastisk hund.
Faren kender jeg kun på papiret, da den bor i Tyskland.
Opdrætteren valgt ham, da han ikke før var blevet brugt til avl i DK og havde vundet mange førstepladser i både udstilling og brugssport.
Jeg har så hørt fra andre konkurrence-hundeejere, at de har hørt at mange af hans avlshvalpe, har et meget heftigt temperament og er meget dominante.
De fleste af min hunds søskende fra hendes kuld kender jeg, og de har ikke denne udprægede dominans.
Måske den kun er slået igennem hos hende. ?
Så da jeg brugstræner mine hunde, har jeg været meget nøje med at udvælge en hvalp med god stamtavle, men må sige at det ikke altid lykkes efter forventningerne.
Man vil gerne have en hund med en stærk fremdrift, men det må ikke tage overhånd.
Hun er den første af mine schæferhunde, som jeg ikke stiller op med i konkurrencer, da hun ikke kan være ude på pladserne med de andre hunde.

om benet på dig, og er skyld i at du ikke har noget socialt liv med dine venner som også er hundeejere, så der er derfor kun en som kan traeffe det rigtige valg og det er dig, og du må så leve med det valg du traeffer.
Det er så bare en følelses sag, når man spørger andre om man skal aflive den, og hvem er vi til at sidde og afgøre skaebnen for andre folks hunde, da det til syvende og sidst er et personligt valg.
Håber du finder en udvej, da det altid er trist at høre om en hund som skal aflives.

Du kan se det indlæg jeg har skrevet, som hedder "stamtavle", der har jeg beskrevet forældrene.
Hun reagerer ikke på lyden af andre hunde i tv/radio, eller hvis der står en hund og gør i det fjerne.
Hun er faktisk også ligeglad med hunde der står og gør bag et hegn, når vi går forbi.
Hun ikke så meget som kigger på dem, men laver lige et duftmærke inden hun går videre.
Hun snuser til andre hunde´s efterladenskaber og så sætter hun sig og tisser ovenpå den, eller lægger et duftmærke.
Jeg har ikke prøvet at låne venners hundetæpper/legetøj, men er ret sikker på, at hun ikke vil reagere aggressivt overfor det.
Hun kan lugte på mit tøj, hvis jeg har været et sted, hvor der har været hunde.
Så snuser hun lidt og går så igen.
Nej, hun kan ikke løbe frit i f.eks hundeskov osv. hvilket er rigtig ærgerligt.
Med mine tidligere schæferhunde, har jeg stillet op i konkurrencer og det var også planen med hende her.
Men det kan ikke lade sig gøre, da hun koncentrerer sig mere omkring, hvem af de andre hunde der skal nedlægges og heller ikke kan lave frie øvelser, da hun helt sikkert vil stikke af fra banen, og ud til de andre hunde.

..Jeg kan sagtens forstå, at det må være meget svært,og det er jo helt forfærdeligt at stå med det ansvar at skulle afgøre, hvorvidt et dyr, som man holder meget af, skal leve eller det modsatte. Et tungt og kompliceret spørgsmål. Og derfor er det også rigtig fint, at du får luftet dine tanker lidt hér, evt over for venner og familie,- og måske kunne det endda være en ide at snakke med din sædvanlige dyrlæge om dine overvejelser?!.. Alt dette behøver jo ikke betyde, at du skal tage en beslutning her og nu, men det er et godt skridt på vejen til en dag at kunne handle på problemet. For en evt aflivning vil aldrig blive nemt, og du vil formentlig altid kunne mærke tvivlen gnave, og sådan skal det jo også være. Men jeg synes stadig, du skal huske på, at du har prøvet alt nu, at du ikke ser videreformidling som en løsning (jeg er iøvrigt enig), og at hundens adfærd alt andet lige har en meget negativ indflydelse på dit liv og din trivsel. Som du selv skriver, så ville det være befriende let, hvis hunden fx gik ad dage af naturlige årsager, men sådan er virkeligheden desværre bare aldrig, når man har brug for det. Man er nød til at tage aktive, hårde beslutninger engang imellem...
Et eller andet sted er du også nød til at tænke på alternativet - vil du fortsætte 1,2,3 eller 5 år mere på den her måde? Det er også en form for selvrespekt, at kunne sige fra og stop - og gøre noget smertefuldt ja, men dog noget aktivt for at forbedre dit eget liv.... best of luck...

Sikke en dum situation du og din hund står i. Normalt bliver man mere social af at have hund, men det holder ikke hos dig.
Jeg har haft en grå schæfer 1 år's tid, før jeg måtte smide håndklædet i ringen. Hun var skøn når vi var alene, var som tæver er flest omkring en også ude, men kom der en anden hund så var den gal. Hun var dog kun aggresiv når hun var i snor og vi passerede andre hunde. Hun kunne være løs med nogen, men hun skulle hele tiden vise at hun bestemte. Så det duede kun med hanhunde. Ikke engang hvalpe var fredet.
Jeg ved ikke om din er en grå, og om hun i fald er brugshund med stort B og kælling med stort K, som min var. For så kan det være at hun ville trives med brugsarbejde. Det bliver "min" brugt til i dag og konen i huset løber og har hende med.
Det duer vist ikke for hverken dig eller din hund at i skal være sammen. Hvis hun som du skriver længere nede er sund og rask, så tag kontakt til din lokale schæferklub. Hvis jeg var dig, vil jeg dog være opmærksom på, at de ikke prøver at knække hende. Skulle alt slå fejl, er det måske bedst at hun får fred. [:*(]
Har du snakket med dyrlægen om problemet?
Har du tænkt på evt. at få en adfærdsbehandler ude og se om han/hun kan gøre noget. Hun er jo 5 år, og når hun har haft problemet så længe, er det måske svært at gøre noget.
Håber du kommer frem til den rigtig løsning. Det er også synd hvis du går og er lidt sur på hende, den slags mærker de jo. Det gavner ikke nogen af jer.
Held og lykke 😉

er ikke nemt. Nu har jeg læst dine svar til andre, og læser at du er schæfermenneske med træning og konkurencer. Det ville du vel gerne have gjord med hende du har nu også. Dejligt at du har prøvet mange ting, for at løse problemet.
Det er bestemt ikke nemt at skulle skille sig af med sin hund.
Det var møgsvært for mig også, selvom jeg havde det svært med hende.
Ja du skal leve nu også. Når du i forvejen har det svært, bliver det ikke bedre at du ikke har mere frihed sammen med din hund.
Min fik jeg solgt. Det endte dog ikke rosenrødt, da jeg 3 måneder senere fandt hende på Rødovre dyreinternats hjemmeside. Det var et kæmpe chok, for vi havde ellers snakket og skrevet fint sammen, og jeg havde lavet kontrakt på divs. bla. at hun ikke måtte sælges uden jeg blev informeret om det. Der blev lidt knas og alt kontakt stoppede fra købers side. Så jeg var heldig at finde hende der, og hjalp med at fortælle historien om "kællingn" så hun fik et andet godt hjem.
Tror aldrig jeg vil omplacere en hund igen.
Det er ikke for at skræmme dig med min fortælling, men for at understøtte det du skriver om hvor svært det er at skulle af med hunden og om hun skal have et andet hjem, hvilket kan blive rigtig svært, eller om du vælger at få hende aflivet.
Den sidste løsning vil ikke forarge mig, da du har prøvet at arbejde med problemet.

en hund der ikke kan med andre hunde, har ikke meget brug for en stamtavle! Noget andet er at man bedre ved hvad man får når den har en tavle.
På internatter vil de ikke bare omplacere end hund der har noget tung bagage at slæbe rundt med. Enten skal de nye ejere være indfortået med hundes problemer, eller den kan ende med at blive aflivet. Det er ikke sagen for en hund der ikke kan med andre hund at side på et internat

godt skrevet og er helt enig. 😉

findes der virkelig Schaeferhunde som der er problemer med, og har du virkelig selv ejet en som du måtte gå af med?

Hun er ikke en grå schæfer, hun er sort/gylden, men hun er fra en stærk brugslinie.
Det er helt bevidst at jeg valgte hende ud fra disse linier, da jeg træner brugsarbejde med de schæfere jeg har haft.
Det gør jeg også med hende her, men det bliver meget forstyrret af hendes adfærd overfor andre hunde.
Træner vi alene, eller c-arbejde (forsvarsarbejde) er hun rigtig skarp, men er der andre hunde tilstede, koncentrerer hun sig mere om at skælde de andre hunde ud.
Det har vi selvfølgelig prøvet at træne væk, med de andre hunde og ejere som hjælpere, men det er ikke lykkedes.
En hundepsykolog har også været med ude og træne.
Og udover det, har hun været "boende patient" hos en hundepsykolog i 3 uger, der skulle føre hende sammen med andre hunde.
Dyrlægen har også været inde over og vi har prøvet med antidepressiv til hunde og stesolider i træningssituation- ingen effekt.
Dyrlægen havde ikke før prøvet at medicinere i sådanne situationer, men vi vurderede at det var så gralt, at vi ville gøre forsøget.
Da hun var 6 måneder gammel, fik vi en pokal for "mest lovende unghund" til et schæferskue.
Men det kan ikke lade sig gøre, at stille op med hende til konkurrencer, med denne adfærd overfor de andre hunde.
Det er bare så ærgerligt, da jeg forventede mig meget af hende arbejdsmæssigt.
Hun er faktisk en super arbejdshund, det vil man jo godt ud og vise, og være med i fællesskabet med de andre schæferklubber- det har altid været rigtig hyggeligt.
Ironisk at ens hund udelukker én fra hundelivet.
Vores figuranttræner, er også hundefører i politiet. Han har en grå schæferhan, med et meget højt drive- som de grå jo har.
Vi har prøvet at slippe dem løs sammen, og se om den grå kunne sætte hende på plads.
Det kunne han så bare ikke, han forsøgte men måtte til sidst give op og ligge sig ned.
Selv når han ligger ned stopper hun ikke. Hun respekterer slet ikke hans hundesprog.
Men jeg går ikke og er sur på hende, det har jeg forlængst gjort op med mig selv, ikke gavner hverken hende eller mig.
Dog giver hun mig nogle triste perioder og det kan hun godt mærke- der bliver hun selv meget stille og lister rundt.
Hun forstår åbenbart bedre menneskesprog end hundesprog.
Jeg har ingen problemer med hende ellers. Hun er stille og rolig og opfører sig pænt herhjemme- ingen konflikter.
Det gør det også svært, at skulle vælge en aflivning.
Beslutningen ligger selvfølgelig 100% hos mig, men det er nu meget rart, at læse jeres forskellige input.
Tak for det.

Hvad med at indrette hverdagen efter hvad i kan og ikke kan?
Eksempelvis træn hende til at sove i transportbur. Så når du overnatter hos nogen er hun i buret.
Du tager hende ud og lufter hende uden at der er andre hunde.
Hun kan evnetuelt være i et bryggers, mens i andre er i stuen. Hvor du så er ude og snakke med hende med mellemrum. Så sørger i for at det er i orden og at andres hunde ikke kommer i nærheden af hende.
Det er et forslag der i mine øjne er et kompromis, uden at hunden tager skade. Men jeg kan tage fejl, så skal du bare overse det.
Da du kender din hund bedst.🙂
Men ellers vil jeg sige at du må også tage hensyn til dig selv.
For hvis du får det skidt af at være isoleret fra andre. Så kan det ikke være godt. Jeg ville i den situation vælge at søge et nyt hjem til hende.
For du skal også leve.
Du er også nød til at tænke på dit eget helbred.
I den situation, i mine øjne, der kommer et mennskeliv før dyr.
Så med den næste hund må du få en profesionel til at hjælpe med at vælge en social hund. Du skriver selv at du kunne se hund dominerede de andre allerede fra hvalp.
Det er så en type hund du skal vælge fra næste gang.
Det er okay at give op, og det er okay at sørge for et nyt hjem til hunden, eller i sidste konskvens aflive hunden. Det er ikke en nem løsning og du skal være sikker på dit valg. Der er kun dig der kan tage det ansvar.
Andre skal bare blande sig uden om. Det er ikke dem der skal leve dit liv.

Du skal have fat i en adfærdsbehandler, ikke en hundepsykolog ;)
Adfærdsbehandlerne er noget mere brugbare, da de går ind og kigger på adfærd, og ikke begynder på alt muligt pladder om hundens psyke.

så sandt.Ha en forsat go` aften.

et helt fornuftigt menneske og du har valgt hund på den rigtige måde!

situation. Vi havde en schæfer-blanding, som vi desværre måtte aflive da hun var 5 år. Hun blev, efter vi selv engang blev truet af en mand og hans hund, aldrig sig selv igen. Hun blev aggressiv over for andre hunde, og også overfor folk hun ikke kendte inden episoden. Til sidst var hun kun tryg når min mand gik med hende. Vi havde hende til adfærdsbehandling, men de mente at det sad for dybt i hende. De kunne ikke hjælpe hende. Så vi blev enige med dyrlægen om, at aflivning var den rigtige løsning for hunden. FOr hun havde det ikke godt. Og guderne ved det var hårdt. Vi tudede alle 3 i laaaang tid. Men vi kom videre. Og i dag har vi den skønneste labradorblanding man kan få.
Kort sagt, tror det vil være bedst for alle, hvis du afliver hende. Men tag en snak med dyrlægen. Han/hun må jo så vurdere om hun er for rask til aflivning. [l]
Held og lykke

Nu ved jeg godt jeg skriver hundepsykolog, men for mig er hundepsykolog og en adfærdsbehandler det samme. 😉
Ham hun "boede" hos i 3 uger, kalder sig hundepsykolog og nogle af dem vi har brugt, bla. fra etologisk institut, kalder sig adfærdsbehandlere.
Men det er det samme de går ind og fokuserer på og træner.
Det er ihvertfald min oplevelse.

Dyrlægen har løbende været indeover, han kender hende rigtig godt.
Vi har selvfølgelig talt om problemet, og har også prøvet medicinering.
Mht. hans vurdering af aflivning, siger han det som de fleste dyrlæger nok vil sige.
At det er helt op til mig, om jeg synes hun skal aflives.
Han mener ihvertfald, at jeg har gjort alt hvad der er muligt, mht. at behandle problemet.
Han er sikker på, at det er medfødt og sidder dybt i hendes gener, at være overdominant overfor andre hunde.
Men som du jo selv har erfaret, så er det et stort problem at leve med sådan en hund.
Der er jo hunde allevegne, så man bliver konfronteret med det konstant.
Det tærrer noget på kræfterne og humøret, når en simpel gåtur bliver til kaos og styrketræning.

Det er en rigtig god idé med buret, men det er forsøgt.
Hun kan sagtens være i et bur under "normale" omstændigheder, men er der hunde tilstede går hun helt amok i buret.
Det gør hun også, selvom hundene ikke er i samme rum som hende.
Bare hun kan høre dem, eller ved de er der, stresser hun helt op.
Ligger hun i bur i bilen, og ved at jeg er inde i huset med de andre hunde, gør hun konstant efter mig.
Får hun et blik af de andre hunde, slår det helt klik for hende.
Det ville ellers være en rigtig god og nem løsning.
Jeg er stadig ikke helt klar på at aflive hende, men jeg ved dog, at omplacering ikke kommer på tale.
Den løsning har jeg det slet ikke godt med i denne situation.
Mange mennesker har den holdning, at adfærdsproblemer med hunde altid kan løses.
Det kan det også i langt de fleste tilfælde, men ikke altid.
Og hvad sker der så med hunden, når de finder ud af det.❓Og når hun at lave skade på et andet dyr. ?
Jeg kender hende 100% og kan derfor forhindre at hun når at komme i en konflikt, det ville en ny ejer ikke kunne.
Jeg er sikker på, at min omgangskreds sagtens vil kunne forstå, hvis jeg vælger aflivning.
Tror mange af dem ikke kan forstå, jeg ikke har gjort det endnu.
Men for s.... hvor jeg hader denne situation, synes virkelig det er et svært valg at skulle træffe.

lyder lige som min var. Skøn at være alene med eller samme med andre mennesker, men dukkede der hunde eller andre dyr op, skulle de nærmest dø.
Håber det bedste for dig og din hund. Det er sgu trist [:*(]

men begge dele er vigtige at få kigget på. Nu har Q35 prøvet det hun kan og har efter hvad jeg læser en stor kendskab til schæfere og har haft mange folk henover.

godt forstå du ikke vil omplacere hende.
Det er heller ikke sjovt at skulle aflive hende, men det er en trøst at vide at hunden ikke ved noget. Så kan man græde snot bagefter, for det er jo altid en selv man syntes det er synd for. Det er trods alt en ven. 😉

ville jeg aldrig gøre. Med en hund som Q35's grænser det nærmest til dyreplageri. Tænk at hun skulle være i bur, mens der er andre hunde i huset! Det kan man ikke byde en hund der er så stresset overfor andre hunde.
I den situation ser jeg kun et bur som en straf. Det ville i hvert fald gøre ondt på mig, hvis jeg valgte en sådan løsning til min hund, stod jeg i situationen.

end of story

Jeg kender til nogle, der får deres hunde passet i pension, hvis de skal noget over flere dage. Der behøver hundene ikke komme i kontakt med andre hunde, hvis det ikke passer så godt.
Ellers kunne du måske få en bekendt til at gå en tur med din hund, hvis det er én dag du skal noget?
Og jeg synes heller ikke det gør noget, at den altid skal være i snor. Det er der mange hunde der skal. Det synes jeg egentlig alle hunde burde.
Hvis du har gæster på besøg med hunde, har du så mulighed for at din hund kan være i et andet rum, mens de er der? Altså med en blød pude og mad og vand?
Og hvis det er helt umuligt, synes jeg også det lyder som en god idé -som én foreslår-, hvis hunden kunne komme til et hjem, hvor der næsten altid er nogen hjemme og ikke andre hunde.
Det er jo et meget normalt problem, at hunde er aggressive overfor andre hunde, og den fortjener et godt liv.

vist ikke læst hele Q35 historie. Hun arbejder med schæfere på konkurenseplan. Hunden kan derfor ikke være med til det, da den vil efter de andre hunde.
At lukke en hund fra sin flok, som du foreslår ved at lukke hende fra når der er gæster er synd for en hver hund. Hun og andre hunde vil føle det som straf og ingen hund bryder sig om det.
Læs nogle flere af hendes svar, så vil du forstå hvorfor hun ikke vil omplacere hunden.

hvor man er nødt til at give op.
Hvis du har undersøgt alle muligheder og du helt seriøst ikke mener den kan omplaceres, ved du jo godt hvad din beslutning er.
Men for din egen skyld, så tænk det lige igennem igen og gør op med dig selv hvad der er bedst for din hund.
Jeg tænker også lidt, hvad hvis du får børn❓Eller en kæreste der har en hund ?
Men du skal vide at jeg føler med dig.

- men håber din hund lever endnu. Har bevidst ikke læst svarene på dit indlæg. I og med du skriver dit indlæg, viser din kærlighed til din hund. Har trænet hundeførere (ikke hunde 😉 i ca. 28 år. Har selv haft hund i 26 år, hvoraf de fleste har været ompladserings hunde.Du og din hund harmonere bare ikke sammen. Og det har du indset. FLOT ! Kontakt Dyrenes Beskyttelse, de kan hjælpe dig. Ha det godt. håber ikke det er FOR SENT. . . . PS: Kender alt til det at have deppression.