Hvorfor vitaminberiget mad?

Som så meget lort fra USA, hærges Europa i disse år af et såkaldt fænomen. Vi skal nemlig til at spise os usundt sunde. Vingummibanser med c-vitamin, aha!.
Faktisk skal der tilsættes vitaminer i snart sagt alt tænkeligt - under påskud af at gøre varerne sundere.
Paradoksalt nok går tendensen med vitaminberigede fødevarer i stik modsat retning af, at ernæringseksperterne tordner ud med budskaber om, at vi skal spise sundere - flere grøntsager, fisk, fiber m.v.
Alt sammen noget man ikke sådan bare putter ned i en lakridsstang.
Men hvor vitaminberigede fødevarer står for skud, side om side med ernæringseksperternes anbefalinger om at spise varieret, og derigennem opnå samme virkning, står vi overfor endnu et paradoks.
Det viser sig nemlig - for danmarks vedkommende - at vi bruger penge som aldrig før, på at inrette HTH køkkener og andre køkkener i 100.000 klassen, samtidig med, at vi bruger mindre og mindre tid i køkkenen.
Måske er man bange for at ose sit nye køkken til?
Hvor om alt end er, er vi os bevidste om, at vi for enhver pris må have vitaminer - jo flere, jo bedre.
Faktisk skriger det på dårlig samvittighed, idet mennesket i årtusinder har kunne overleve uden kunstige vitaminer. Men åbentbart ikke i det 21. århundrede???

....Hvorfor vi ikke bare kan spise den mad vi nu har omkring os? Hvorfor i alverden skulle vi spise en vitaminproppet lakridsstang, det er da faktisk lidt ulækkert at tænke på, er det ikke? Desuden kan det jo også vende, og så kan man sige at det jo også kan være farligt at få alt for mange vitaminer osv.

Faktisk er vitaminer ikke noget nyt fænomen i færdigretter. Således dækker appelsinjuicens ascorbinsyre over c-vitamin. Flæskesvær og andre chipsprodukter har altid været tilført antioxidant mod harskning af fedtstoffet i produktet, det er E vitamin.
Salt hedder faktisk noget så gastronomisk som natriumkarbonat. Det er således ikke nogen nyhed med vitaminberigelse af madvarer, men en genopdagelse.