Men hvem sidder i virkeligheden på magten?

Valgkampen ruller for åben skærm. Hver dag hører vi store ord, stærke taler, velformulerede meninger. Men er magten virkelig placeret i Folketinget? Hvem er Danmarks mest magtfulde?
Berlingske Nyhedsmagasin har lavet en magtliste, hvor jeg lige vil citere top 10
1. Anders Fogh Rasmussen
2. Pia Kjærsgaard
3. Thor Pedersen
4. Mærsk Mc-Kinney Møller
5. Claus Hjort Frederiksen
6. Kristian Thulesen Dahl
7. Lars Løkke Rasmussen
8. Bertel Haarder
9. Lene Espersen
10. Bendt Bendtsen
Første person fra det private erhvervsliv er Mærsk Mc-Kinney. Måske ikke nogen overraskelse. Mere overraskende er det, at der ikke er flere fra det private i top10. Kan det virkelig passe?
De følgende fra det privat er placeret som følger:
13. Hans Skov Christensen (Dansk Industri)
16. Michael Pram Rasmussen (A.P. Møller)
17. Nils Bernstein (Nationalbankdirektør)
19. Alf Duch-Pedersen (Danske Bank)
Jeg synes også det er interessant, at Thøger Seidenfaden ligger nummer 23!
Kirk, Lego, Novo, Carlsberg... hvor stor indflydelse har det private erhvervsliv?

Sammen med Dansk Industri

Men en verden hvor magtforholdene kan gennemskues som kiggede du gennem et glas mælk.
Anders Fogh er ikke nummer et hvis regeringen skifter, men jeg tror ikke Helle overtager den position lige med det samme. Magtbalancen forskydes af og til, hvis vi skal se på personer, men hvad angår institutionerne, så er det svært at sige.
Thøger ligger måske hvor han gør, fordi mange lytter til ham når han har noget at sige. Lige som Anne Knudsen. Ralf Pittelkow. Kaare Skov. Det er alle personer der har været i spillet ganske længe.
Og hvad med EU? Jeg tror Kronprinsen har meget magt, hvis vi ser på hvordan enkeltpersoner kan influere hele befolkningen. Selvom han ikke er politisk, så er han et menneske mange ser efter hvad han laver - og har respekt for. Måske kan det ikke kaldes magt, men han er i hvertfald passager på 1. klasse
...

at placere som en størrelse, der giver en enkel forklaring, men der er muligheder for, at begive sig ind i den verden, hvor magt defineres på flere forskellige måder.
Det er skam ikke s ærlig interessant, at en avisredaktør ligger i toppen, det ville tværtimod være lidt underligt, hvis hyn ikke gjorde.:)
Magt kan deles op i forskellige former, som f.eks. "direkte magt", "indirekte magt" og "strukturel magt". Forskellige aktører kan cirkulere dels mellem disse størrelser, dels alene befinde sig i den ene af slagsen.
Alt efter hvordan du definerer magt, vil forskellige aktører indtage første-pladsen. Hvis du snakker magt som indflydelse, er der et hav af aktører, og som jeg ser det, er det dem din liste er lavet ud fra.
Men her kan du tage et kig på et værk, der har beskæftiget sig med begrebet magt.:)
http://www.ps.au.dk/magtudredningen/
V.H. Modild

tak for henvisningen og det gode indlæg.
magt er mange ting. jeg synes bare, at det er interessant, at vi her ved valgkampen bruger en del tid på at tale om hvilken regering vi får - og hvad det betyder.
Men til dagligt hører jeg venner og bekendte tale om, at politikerne blot er marionetter i det store spil.
Er Anders Fogh virkelig idag den mest magtfulde? Kan man overhovedet tale om enkeltpersoner som mest magtfulde?
Og hvordan er balancen mellem medier og erhvervslivet?

Dine venner har lidt ret, uden at have ret...:) Det lyder lidt fjollet, men er faktisk ganske rigtigt. Politikere opererer indenfor en nationalstats rammer, hvis vi et øjeblik ser bort fra EU, der er lidt noget andet. Indenfor nationalstatens rammer, har de dels en rimelig stor bevægelsesfrihed, dels ikke rigtigt alligevel.
Det er mest småtingsafdelingen, de har "råderet" over, om man så må sige. Det er nemmest at se på Danmark, og hvis vi gør det, vil vi erfare, at en del af de forhold der kan siges at kunne diskuteres, og ikke mindst visioneres over rent politisk, er der allerede lagt rammer ned over, fra EU's ideer om samme. Man kan sige, at vi selv frivilligt er trådt ind i dette samarbejde, og derfor har fralagt os ansvaret for at determinere, hvad disse disse rammer skal indeholde, og hvordan de skal udfyldes.
Dernæst er der en underlig størrelse, som bl.a. ligger indenfor det jeg nævnte før, nemlig den strukturelle magt. Denne størrelse er vores ideer om det gode og rigtige. Det er noget vi er holdt op med at diskutere, da det er indlysende rigtigt og i orden. Det er forhold som økonomien, og ikke mindst selve det politiske spil, altså måden vi tager beslutninger på.
Uanset hviket parti vi forestiller os sidde med regeringsmagten, her mener jeg alle partierne, vil vi se den samme økonomiske politik blive ført i store træk. Der er ingen, der ville røre ved de grundlæggende principper for den økonomiske ramme. Det er alene lidt fordelingsmekanismer man sludrer om. Rent faktisk er det forsvindende lidt af de økonomiske forhold, regeringen eller folketinget i virkeligheden kan bestemme over, det er alt sammen bundet op på en procedure og med et værdigrundlag, ingen stiller sig tvivlende overfor.
Dine venner har ret i det omfang, at vi opfanger økonomiens ønsker i hverdagen, hvis vi gør, vil vi se, at politikerne retter ind efter disse ønsker. Et eksempel er f.eks. hvis vismændende siger, at det vi har brug for, er et større incitament til at arbejde. Det vil straks blive fulgt op af politiske beslutninger, som godt nok afhængig af partiet ved regeringsmagten kan se forskelligt ud, men som dybest set efterkomemr opfordringen fra vismanden. Det har vi set mange gange.... det strukturelle ligger i, at vi finder det ansvarligt og nødvendigt samt ikke mindst fornuftigt, at styre efter disse ønsker. Vi stiller derfor ikke spørgsmål ved det, og derfor er det en magtfaktor, der er imponerende stor med rigtig stor gennemslagskraft. Når noget har denne "status", menes der strukturel magt. :)
Politikerne er mere formelle figurer i denne verden, endskønt de kan tage beslutninger, som vedrører landets fremtid. Andre tager helt andre beslutninger, og de behøver blot at sige, hvad de ønsker, så sker det. Uanset hvad der besluttes, følges en række indlysende fornuftige ideer helt uproblematisk, og det er ikke kun fordi, de opfattes som fornuftige, og er strukturelle nødvendigheder, der kan sættes trusler bag disse ønsker, og det gøres der tit.;)
Udover at medierne er private som andre erhvervsvirksomheder, er de forskellige på en række punkter. Medierne har en lang historisk rolle som garant for de demokratiske principper, som almindelige erhvervsvirksomheder ikke er "belastet" af.:)
De optræder som en fjerde statsmagt, forbindelsesledet mellem folket og statsadministrationen. Kravene til dem er beskrevet i flere love. Der er faktisk en del forhold som skal overholdes for medierne, hvilket ikke altid eller ret ofte ikke ses, men sådan er det jo i dag.
Medierne holder øje med os alle kan man sige, og de er kritiske, ja de skal være kritiske, men forholdet til erhvervslivet gør denne kritiske tilgang besværlig, de ejes nemlig af de samme mennesker, som de skal kritisere. Det siger sig selv, at det formodentligt ikke rigtigt er nemt at kritisere sig selv for hårdt.
For DR vedkommende er det jo en offentlig medievirksomhed, den "ejes" af staten, og kontrolleres derfor ligeledes af staten, der faktisk er øverste myndighed i den institution.... det er derfor sjovt, når du for tiden kan høre beskyldninger om, at den er rød og venstreorienteret.:)
Men generelt er der det problem mellem medierne og erhvervslivet, som altså det forhold du efterspørger, at det er de samme mennesker der sidder i bestyrelserne. Det er en uhyrlig belastning for forståelsen af de flotte begreber, de ellers skal arbejde under, og som jeg nævnte ovenfor.
V.H. Modild

der har problemer.

Men som du skriver er det ikke helt ligefrem. Men han har uden tvivl en god portion influens på befolkningen.
Er det egentligt ikke mærkeligt eftersom vi lever i et demokrati?

Mon det ikke er departementcheferne som har en stor magt i ministerierne?
Godt nok er Fogh statsminister og råder over sine ministre men hvis cheferne ønsker en anden udøvelsen gør de det som man har set flere gange.
Medierne har også en stor magt og skal også have det for at vejlede folket.
Efter valgt rykker SF Willy Søvndal op i magteliten. Men hvad kan han gøre mod AP.Møller koncernes og ligesidede ledere?
Fogh har ikke passet sin valgkreds men løbet rundt men jydske skolebørn så han fældes nok nu. Når Kharder kommer til med sin store styrke. Kedeligt at de har valg et Y(t).
hedepigen

hej kronhjul!!!
et meget intresant emne du skriver om. Men ved du, hvilken person der har mest magt i verden eller hvorfor. Jeg undre mig tit over hvordan de kom til magten. Havde de indflydrige forældre? eller startede de fra bunden. hvad med paven er han ikke en af de mest magtfulde??? og hvor kan man finde andre steder og finde sådan noget😉
venlig hilsen reaper