Lille ukendte liv.

Kære lille du.
Hvis du bare vidste....
Hver dag mærker jeg tegn på, at du lever inde i mig. Hver dag udvikler du dig mere og mere. Du er på vej til at udvikle dig til et menneske, som jeg véd, at jeg ville elske grænseløst.
Jeg elsker dig allerede.... Jeg må ikke elske dig, for det gør smerten sværere at bære. Det gør skyldfølelsen værre.
Du har ikke bedt om at blive til. Men nu er du her. Dit lille hjerte slår. Og om få uger, så slår det ikke længere. Ikke fordi du blev syg - men fordi jeg valgte det skulle stoppe.
Du passer ikke ind i din fars liv. Alt i livet skal for ham helst være planlagt - og det er du ikke.
Jeg ved ikke om han ved, at du allerede nu er ved at få små fingre. At du kan rynke din lille pande nu. At du kan hikke og gabe. - Alt du ER et menneske.................at du er hans barn.
Jeg tør ikke få dig. For hvad hvis jeg kommer til at stå alene med dig? Du har to halvsøskende, en søster og en bror. Og jeg tror ikke, at jeg kan give dig alt det du vil få brug for. Jeg er bange for om jeg kan magte det.
Hvis du skulle være her, så skulle det være en ubetinget glæde. Det fortjener du. Men din far kan ikke glæde sig.
Jeg græder hver dag, jeg prøver at forklare din far, at du er vores barn, at han og jeg har alle muligheder for at give dig en tryg og kærlig opvækst. Men han ændrer ikke sin beslutning.
Jeg elsker din far højt, men jeg kan ikke forstå, at han ikke kan lade være med at være stolt. Du er et lille mirakel.
Du er resultatet af en dyb kærlighed. Hvorfor er der ikke plads til dig?
Jeg prøver virkelig at tage afstand fra dig, jeg prøver på ikke at elske dig. Men mit hjerte protesterer. Du er mit lille barn og jeg elsker dig virkelig. Når jeg ligger ned, så kommer min hånd helt pr refleks op på maven. - Som om jeg prøver at beskytte dig....
Jeg ville så gerne se dig, lære dig at kende, give dig min kærlighed. Men fornuften og hjertet er uenige.
Fornuften siger at jeg skal vente med at få et barn. At der skal falde ro på tingene, at der er problemer der skal løses, før der er plads til et barn.
Hjertet siger.......bliv her. Voks dig stor inde i min mave. Jeg ønsker dig, jeg vil dig - jeg elsker dig.........selv om jeg ikke må....

Kære Laura!
Den beslutning, du har truffet, han omstøbes. Jeg vil bede dig oprette en fiktiv e-mail, så vi kan tale klart ud om det her.
Kærlig hilsen
Askepot

Kære Laura
Jeg er en pige på 15år, og jeg ved ikke om du kan bruge mit svar. Jeg svare dig lige fra mit hjerte!
Jeg kan høre at du har det svært, og jeg kan godt forstå dit problem!
Jeg syntes at du skal have det barn du har i dig. Det er en del af dig, og hvis du ikke får det mister du en del af dig selv! Din mand vil ikke have det, men hvis at han ike an stå ved det han har gjort er han slet ikke det vær! Jeg mener det. Jeg er ikke selv ønsket, men det er godt nok af min mors far, men der er næsten ingen forskel.
Det kan godt være barnet i dig kun stadigt er et foster, og ikke lever rigtigt, men jeg vil sige at jeg er virkelig glad for at jeg blev født selvm der var nogle der ikke vil have mig. Selvom jeg har problemer og nogle gange har lyst til at tage mit eget liv, syntes jeg livet er en dejlig gave. Der er så mange positive ting ved livet. Jeg syntes det er synd hvis det barn du bærer ikke kan komme til opleve det..!!!!!
Jeg Håber du kan bruge mit svar.!!
Mange Knus Hende den lille.

Mit hjerte græder og føler med dig. Intet i verden er mere vidunderligt end at vide at der ligger et lille liv inden i sig.
Mit råd er..følg dit hjerte.Tal med din læge om det og tal med kommunen. Du kan få al den hjælp du vil have og jeg er sikker på du nok skal blive en god Mor. Jeg er selv alene med min datter og har da også tit været bange for ikke at kunne klare opgaven som Mor, men det kommer helt naturligt. Din kærlighed for dit ufødte barn er stor og den vil blive endnu større når barnet bliver født.
Mit råd er følg dit hjerte. Jeg har selv mistet et barn dog ikke af min egen fri vilje, men det knuste mig og gør stadig ondt.
Træf dit valg ud fra hvad du ønsker og ikke hvad han ønsker. Tal med så mange om det som muligt inden du træffer den endelige beslutning som forhåbenligt er for dit bedste og ikke hans bedste. Et valg som dit er livsbetinget. Tænk over hvad det vil betyde for dig at give afkald på dette barn. Vil du kunne se ham i øjnene bagefter og være glad for at du stadig er sammen med ham eller vil du bebrejde ham bagefter fordi du har mistet en del af dig selv til fordel for ham?
Hav dit hjerte med dig, så du kan se dig selv i øjnene.
I håbet om at du vil træffe det valg der er til det bedste for dig.
En enlig Mor

Kære Enlig Mor og Laura!
Nogenlunde sådan ville jeg også have skrevet til dig Laura, om du gav mig en mail, jeg kunne få kontakt til dig på, og kunne jeg også få oplyst, hvor du boede, ville jeg uden dit vidende kontakte den stedlige præst - præster er ikke "kun" Gud, Søn og Helligånd. Præster er mennesker, der ved, hvad sorg og tab er.
DU SKAL FØLGE DIT HJERTE!
KÆRLIG HILSEN
Askepot

Jeg blev dybt rørt af dit brev, jeg har selv to børn og elsker dem grænseløst så jeg har meget svært ved at forstå, hvordan du kan fjerne et lille individ som du tydeligvis er meget glad for. Du føler jo allerede den vidunderlige moderkærlighed, så hvorfor?
Mange tanker fra mig
ps. jeg håber du vælger at gøre det DU har lyst til.

Hey..
Fik bare total gåsehud.
Ved faktisk slet ikke hvad jeg skal sige, jeg syntes at du skulle overveje at føde barnet. Det lyder som om at det ville være det bedste, du kan jo få en masse hjælp af kommunen, og den slags.
Har selv stået i den situation, og jeg fik en abort, og jeg er ked af det den dag idag´.