4tilføjet af

Kopierede artikler

Debattens Jehovas Vidner anført af ftg har sendt utallige kopierede indlæg fra Jehovas Vidner. Nu er der så åbebart en spøgefugl der er kommet med kritiske artikler om Jehovas Vidner- kopieret direkte fra nettet (familiepleje historien er herfra http://valkyrien.smartlog.dk/15826_Familiepleje.html og Enoch har givet et link til Cyril Malka's artikel).
Det er naturligvis lidt morsomt, at indlægget af Malka sendes ind på samme måde som mange JV indlæg- altså underskrevet af en anden end den der sender indlægget til debat- sådan gør ftg jo ret ofte.
Men burde Sol ikke lave en regel om, at højst 50% af et indlæg må være kopieret materiale? Som jeg ser det undergraver det debatten med så voldsomt meget kopimateriale- tænk hvis andre besvarede ftg's artikler om syndfloden med andre artikler om syndfloden. Så kunne debatten udvikle sig til en pseudodebat, hvos det handlede om, hvem der kunne finde de bedste artikler at kopiere!
Så mit forslag er:
1) Max 50% af et indlæg må være kopieret andetsteds fra
2) Overtrædelse af dette bør medføre karantæne fra debatten (på IP-nummer og brugernavn)- første gang 1 døgn, 2 gang 2 døgn, 3 gang 4 døgn osv!
3) Reglerne skal præciseres, så det er tydeligt hvad man må og hvad man ikke må. Man kan ikke satse på selvjustits når man taler om ftg!
God debat- altså til jer der kan debattere...
tilføjet af

Fortsættelsen af familieplejen

Jeg glemte helt at nævne, at fortsættelsen af historien om familiepleje kan findes her: http://valkyrien.smartlog.dk/15837_Familiepleje_2.html
tilføjet af

Du har helt ret !

ftg mener af en eller anden grund at han kan benytte soldebatten som prædiekestol og meget af det som han/hun skriver er bare kopieret andetsteds fra. Han skal have lov til at have sin mening om religion men det er lidt træls at hvis man så prøver at debattere hans indlæg så er han ikke til at rykke så meget som en tomme uanset hvor seriøst man debattere.
Hvorvidt soldebatten skal cencureres yderligere (kopieret materiale) kan man så diskutere for den er censureret rigeligt i forvejen. Man kan så stille spørgsmål ved lovligheden af at brugere publicerer materiale som er hentet andet steds fra (ophavsret)
Hygge derude på det store fiskenet... Øhh.. Internet !
:)LeonM
tilføjet af

Det korte og det lange.

Ja, det korte og det lange er som jeg har prøvet, at udtrykke med meget lidt held, at ftg og andre, som udelukkende spammer og kopiere flere artikler om dagen faktisk intet har at gøre med debat.
For det andet, så er debatten ikke legeplads for ftg og andre Jehovas Vidner og deres mærkelige sekt propaganda.
Meningen er at vi skal debattere emner eller begivenheder eller hvad ved jeg, men ikke blot spamme eller smøre debatten til med den ene artikel efter den anden blot fordi man synes den er god. Vor Herre bevare os.
Nu er der jo det, at det er moderatorerne, som skal se efter, at det hele går fair til, så det kunne jo være, at når man direkte spammer debatten med en Vagttårnsartikel og kun det, så burde man ikke have lov til at fremføre den. Det betyder ikke at man ikke kan debattere den og citere fra den, men man må da have en hensigt ud over at propagandere.
Igen, det er ikke debat, for som jeg har sagt tidligere: ”Jehovas Vidner debattere ikke fordi der er ikke noget at debattere. Jehovas Vidner har altid ret”.
Det er ikke censur, for der er jo ikke nogen der har noget at indvende imod, at Jehovas Vidner trykker disse artikler i deres blade. Det er fuldstændigt legitimt.
Om man gider læse dem og på den måde blive hjernevasket med deres falske løgneånder, det er så op til een selv.
Jeg har ikke noget imod deres artikler som sådan, jeg synes bare ikke det har noget med en debat at gøre. Hvis man henviser til en artikel og citere den, det er noget andet, men blot at fremkomme med en artikel man synes er god for det skyld, er ligesom again siger; så bliver det blot et spørgsmål om tid, så udveksler vi artikler, den ene bedre end den anden.
Vær så god at læs.
Enoch
tilføjet af

man kan sende link i stedet...

hej med jer,
jeg syntes ovenstående lyder som et rigtig godt forslag... man kan citere hvis det er vigtigt for den viden man fremfører og så kan man linke til det sted man har taget det fra så andre, der lyster det, kan læse videre, men ikke mere end det... på denne måde for man også et personligt forhold til debatemnet fra den der sender det ind, således at man rent faktisk er nødt til at begrunde hvorfor man syntes den tekst man refererer fra er god eller dårlig eller bare relevant...
hvem er forresten moderator på religion...? jeg så for ikke så længe siden at sol søgte moderatorer og de kvaliteter de søgte hos en moderator var evnen til at forholde sig sobert til debattørernes indlæg, være konstruktiv i sine kommentarer og vigtigst, at skrive indlæg der lagde grobund for gode debatter...
jeg ser aldrig nogle indlæg her på religion der er startet af en moderator...? er der ingen...?
venligst e-h
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.