Hvordan bliver man munk?
Hvordan bliver man munk i den katolske kirke?
Man søger optagelse i en munkeorden.
Du skal have fat i en katolske præst, der hvor du bor nu, og have en "meddelelsesbrev". Det tager du så med til den orden, du vil søge optagelse i.
har et andet forslag
- du kan evt. vælge at gå via kirkevejen og blive diakon - derfra er det nemmere at blive munk hvis du bliver indviet i kirken...
Svar
Da jeg ikke kender dig og din baggrund, svarer jeg meget bredt på dit spørgsmål.
At blive munk betyder at påtage sig een af flere mulige livsformer som kristen. Alene i kraft af, at man er døbt, har man rettigheder og pligter i Kirken og skal prøve på at leve i overensstemmelse med sin tro.
Den grundlæggende forudsætning for at blive munk er, at man er katolik, har været det et pænt stykke tid og har de grundlæggende trosforudsætninger i orden. Dette indebærer, at man tror på Gud, beder til ham, lader hans bud præge eens livsførelse, dvs. at man sørger for, at der er sammenhæng mellem det, man siger, man tror på, og den måde, man lever. Man skal have et personligt forhold til Gud, som netop skal komme til udtryk i bønnen og i en vis fortrolighed med Bibelen.
Man skal endvidere gå regelmæssigt til messe, dvs. mindst hver søndag, og deltage i livet i den menighed, man tilhører. Man skal gøre regelmæssigt brug af skriftemålet og dermed udtrykke, at man hele tiden er parat til at forbeder sin livsførelse.
Skal man være munk, skal man yderligere have en tilskyndelse dertil, det man også benævner som kald, dvs. at man på een eller anden måde mærker, at det er noget, Gud ønsker, man skal begive sig ud i. Menneskelige motiver og ønsker må gerne spille ind, men skal i sidste ende underkastes Guds vilje. Den finder man ved at bede over sagen og rådføre sig med kompetente mennesker som f.eks. præster, andre munke, mennesker med erfaring som åndelige vejledere eller bare gode kristne venner.
At blive munk betyder, at man skal aflægge tre løfter, nemlig om fattigdom, lydighed og at leve ugift. Fattigdom betyder, at man giver afkald på personlig ejendom, lydighed, at man lader sine overordnede bestemme, hvad man skal gøre. Det vil ofte ske i samråd med een selv, men afgørende er, at man ikke selv stiller betingelser for, hvad det er, man skal gøre og beskæftige sig med.
At leve ugift betyder ikke blot, at man giver afkald på ægteskab og familie, men også - som alle ugifte kristne - på at gøre brug af sin seksualitet.
Alle tre løfter kræver, at man kan påtage sig dem frivilligt og ikke som noget, der bare hører med. Det betyder ikke, at man ikke bliver udsat for anfægtelser og fristelser; men de kan overvindes i tiltro til, at man har valgt det liv, Gud ønsker, man skal leve.
Overordnet skal man have et godt helbred og også være psykisk sund og robust, kunne indordne sig under at leve i et fællesskab i stor afhængighed af andre mennesker.
Der findes forskellige muligheder for at leve livet som munk, nemlig i forskellige ordner. Alle har de fælles grundtræk, men fokuserer på forskellige opgaver som højtidelig bøn og gudstjeneste, undervisning, forskning, hjælpearbejde.
Jeg har hermed givet dig nogle generelle informationer. Hvis du har lyst til at drøfte sagen med nogen, kan jeg anbefale bispedømmets ungdomspræst, Daniel Nørgaard, som bor ved domkirken i København og har e-mail: dannorg@gmail.com
Du kan også, alt efter, hvor du bor, henvende dig til den lokale katolske præst.
At blive munk betyder at påtage sig een af flere mulige livsformer som kristen. Alene i kraft af, at man er døbt, har man rettigheder og pligter i Kirken og skal prøve på at leve i overensstemmelse med sin tro.
Den grundlæggende forudsætning for at blive munk er, at man er katolik, har været det et pænt stykke tid og har de grundlæggende trosforudsætninger i orden. Dette indebærer, at man tror på Gud, beder til ham, lader hans bud præge eens livsførelse, dvs. at man sørger for, at der er sammenhæng mellem det, man siger, man tror på, og den måde, man lever. Man skal have et personligt forhold til Gud, som netop skal komme til udtryk i bønnen og i en vis fortrolighed med Bibelen.
Man skal endvidere gå regelmæssigt til messe, dvs. mindst hver søndag, og deltage i livet i den menighed, man tilhører. Man skal gøre regelmæssigt brug af skriftemålet og dermed udtrykke, at man hele tiden er parat til at forbeder sin livsførelse.
Skal man være munk, skal man yderligere have en tilskyndelse dertil, det man også benævner som kald, dvs. at man på een eller anden måde mærker, at det er noget, Gud ønsker, man skal begive sig ud i. Menneskelige motiver og ønsker må gerne spille ind, men skal i sidste ende underkastes Guds vilje. Den finder man ved at bede over sagen og rådføre sig med kompetente mennesker som f.eks. præster, andre munke, mennesker med erfaring som åndelige vejledere eller bare gode kristne venner.
At blive munk betyder, at man skal aflægge tre løfter, nemlig om fattigdom, lydighed og at leve ugift. Fattigdom betyder, at man giver afkald på personlig ejendom, lydighed, at man lader sine overordnede bestemme, hvad man skal gøre. Det vil ofte ske i samråd med een selv, men afgørende er, at man ikke selv stiller betingelser for, hvad det er, man skal gøre og beskæftige sig med.
At leve ugift betyder ikke blot, at man giver afkald på ægteskab og familie, men også - som alle ugifte kristne - på at gøre brug af sin seksualitet.
Alle tre løfter kræver, at man kan påtage sig dem frivilligt og ikke som noget, der bare hører med. Det betyder ikke, at man ikke bliver udsat for anfægtelser og fristelser; men de kan overvindes i tiltro til, at man har valgt det liv, Gud ønsker, man skal leve.
Overordnet skal man have et godt helbred og også være psykisk sund og robust, kunne indordne sig under at leve i et fællesskab i stor afhængighed af andre mennesker.
Der findes forskellige muligheder for at leve livet som munk, nemlig i forskellige ordner. Alle har de fælles grundtræk, men fokuserer på forskellige opgaver som højtidelig bøn og gudstjeneste, undervisning, forskning, hjælpearbejde.
Jeg har hermed givet dig nogle generelle informationer. Hvis du har lyst til at drøfte sagen med nogen, kan jeg anbefale bispedømmets ungdomspræst, Daniel Nørgaard, som bor ved domkirken i København og har e-mail: dannorg@gmail.com
Du kan også, alt efter, hvor du bor, henvende dig til den lokale katolske præst.
Svar
Først og fremmest lyder det spændende at høre om dét at blive munk. Der er mange forskellige typer af munkeordener inden for Kirken, og alt efter hvad din interesse er, så er der næsten noget for enhver smag.
Der er nogle ordener der er meget indadvendte, og er dét som man kalder for kontemplative, dvs. at de opholder sig mest inde i klostret hvor de beder, og laver forskelligt arbejde, her kan nævnes f.eks. benediktinere og cisterciensere. Så er der så til gengæld andre som er mere udadvendte, som lever i et kloster og stadig i et fællesskab, men som i stedet kommer ud blandt folk i “verden” udenfor klostret; blandt disse finder man f.eks. franciskanere eller dominikanere.
Så det kommer først an på hvordan du er som person, og hvad du føler vil være en orden som passer til dig, f.eks. om du vil være mest fokuseret på bøn, karitativt arbejde blandt fattige, eller mere intellektuelt såsom at studere og dérved have et mere missionerende kald. En fordel vil i øvrigt være at snakke med en præst, så alt efter hvor du bor, så kan du snakke med din lokale præst, eller også ungdomspræst Daniel Nørgaard (daniel@duk.dk), som vil være mere end glad for at hjælpe dig i din søgen, og evt. formidle kontakter.
Når du har prøvet at finde ud af noget om forskellige ordener, så er der egentlig blot at prøve det ad i et kloster, som du måske føler dig tiltrukket af, for at finde ud af om det er noget for dig.
Der er nogle ordener der er meget indadvendte, og er dét som man kalder for kontemplative, dvs. at de opholder sig mest inde i klostret hvor de beder, og laver forskelligt arbejde, her kan nævnes f.eks. benediktinere og cisterciensere. Så er der så til gengæld andre som er mere udadvendte, som lever i et kloster og stadig i et fællesskab, men som i stedet kommer ud blandt folk i “verden” udenfor klostret; blandt disse finder man f.eks. franciskanere eller dominikanere.
Så det kommer først an på hvordan du er som person, og hvad du føler vil være en orden som passer til dig, f.eks. om du vil være mest fokuseret på bøn, karitativt arbejde blandt fattige, eller mere intellektuelt såsom at studere og dérved have et mere missionerende kald. En fordel vil i øvrigt være at snakke med en præst, så alt efter hvor du bor, så kan du snakke med din lokale præst, eller også ungdomspræst Daniel Nørgaard (daniel@duk.dk), som vil være mere end glad for at hjælpe dig i din søgen, og evt. formidle kontakter.
Når du har prøvet at finde ud af noget om forskellige ordener, så er der egentlig blot at prøve det ad i et kloster, som du måske føler dig tiltrukket af, for at finde ud af om det er noget for dig.