Jeg ødelægger det for mig selv.

Jeg er en 22 og jeg undrer mig over hvordan jeg altid ender i de her situationer.
Jag har eb vildt sød kæreste som vil gøre alt for mig og jeg vil for ham. Men jeg har altid været den rastløse type. Hver gang jeg har fået en ny kæreste er jeg blevet utålmodig og selvsikker på samme tid, og jeg ender altid med at møde en ny, og ødelægge det andet forhold. Men det er slet ikke sikkert det er lige præcis denne nye fyr der er interessant, måske bare mere tanken om at finde noget nyt.
Nu var jeg til fest og mødte en fyr på 30. Vi snakkede meget, Han ved jeg har en kæreste. Han er super sød og vi har aftalt at mødes. Bare en hyggelig aften, jeg kunne bestemt ikke finde på at være utro mod min kæreste! Men måske lyver jeg bare for mig selv. Jeg er bare forvirret over om det virkelig er en god ide at møde med denne fyr og om jeg kan tillade mig at aflyse. han er bare så moden men stadig vildt sjov. Han er lidt en anden type end min kæreste og har nok nogle af de ting jeg savner ved min kæreste.
Synes i at det er urimeligt at jeg mødes med ham, når jeg nu selv ved at jeg absolut ikke vil være sammen med ham. Eller kan jeg godt aflyse dagen før, fordi jeg ved at det bare bliver noget rod?
Hilsen mig.

"om du kan tillade dig at aflyse"??? Du skylder sgu da din nuværende kæreste mere end ham du måske/måske ikke har tænkt dig at være utro med, så selvfølgelig kan du aflyse! Jeg tror endda du ville opnå mere respekt ved at sige: Nej tak, jeg har en dejlig kæreste, som jeg ikke vil såre....men det skal selvfølgelig være i overensstemmelse med sandheden!
Giv dig i det mindste din kæreste valget: Vil han være sammen med én, der kun halvhjertet er sammen med ham eller ej?

Jeg ved det godt. Og jeg har kun haft dårlig samvittighed over for min kæreste på grund af det her. Jeg må hellere aflyse det med det samme, for det bliver for akavet, når jeg slet ikke har lyst til det mere. Tak fordi du svarede så hurtigt, 'Anonym', og fordi du lige slog lidt fornuft ind i hovedet på mig.

har prøvet at få knust dit hjerte?
For det lyder på dit indlæg som om du ofte leger med dine kærsters følelser!
Det gør så ondt så ondt, og jeg synes du behandler din nuværende kærste meget meget dårligt og respektløs...
Jeg synes du skal tage og finde ud af om du VIL din kæreste, og om du kan finde ud af at være i et forhold, 100 %
INGEN fortjener at blive behandlet, som du behandler andre mennesker.
Prøv engang at vende situationen om - hvordan ville du selv tage det hvis din kæreste sås med en anden pige som han synes havde nogle af de personligheds træk som han synes du mangler.
Det er fint du aflyser - men jeg synes du skal finde ud af med dig selv hvad du vil!

jeg ved godt at mit indlæg lyder hårdt og ufølsomt i forhold til min kærestes følelser. Han fortjener helt sikkert bedre, tro mig, det er jeg frygteligt klar over.
Ja, jeg har prøvet at få mit hjerte knust. Den første rigtige kæreste, jeg havde, gjorde det mod mig. Ham elskede jeg virkelig enormt højt, men jeg sprang ud i det hele uden overhovedet at overveje det, og da han endte det pludseligt, var jeg virkelig sønderknust. Jeg har nok altid lige siden været bange for at binde mig til en anden og give mig selv helt hen - jeg finder altid lige et sikkerhedsnet, når det bliver for seriøst. Jeg har bare aldrig helt fundet ud af hvad fanden jeg skal gøre af mig selv når jeg når det punkt. Jeg bliver bange for, at jeg ikke elsker personen højt nok, selvom det måske bare er dum tvivl. For det gør jeg.

og det kan godt være at du er blevet bange for at hengive dig igen i angst for at blive såret - MEN det er stadigvæk ingen undskyldning for at behandle andre mennesker uden omtanke for deres følelser - du skylder din kæreste at være ærlig, og at finde ud af om det skal være jer, 100% jer, eller om du ikke kan styre dig i forhold til de mange 1000vis af lækre frække mænd der bor i Danmark og som du på ingen måde kan undgå at støde ind i engang imellem...