Jeg tror, at jeg kunne slå ham ihjel..

Så meget HADER jeg ham, min svoger.
Det er nu ved at være 14 dage siden, at min søster måtte ringe til vores forældre midt om natten og bede dem komme og hente hende og børnene på 5 og 7 år, fordi hendes mand havde gennembanket hende og smadret hele huset. Det havde stået på siden kl. 9 om aftnenen og havde fortsat indtil kl. 3 om natten, hvor politiet efter 3 kvarters venten endelig kom og anholdte ham. Børnene var vidner til alt. De så det hele.
Dagen efter var hun på sygehuset og blive scannet og røntgenfotograferet, da der var mistanke om brud på rygsøjlen (det var da han slyngede hende ind i en radiator) og at knoglen under æbleøjet var brækket (det var da han gentagne gange smadrede en stol ned over hendes ansigt, indtil den var slået helt til pindebrænde).
Dagen efter igen tog jeg med hende på politigården for at anmelde svinet, som hun heldigvis var meget afklaret omkring, at det skulle gøres. Jeg var med inde under afhøringen jeg jeg var mildest talt rystet over hvad der er foregået i det hjem i så mange år. Jeg græd og jeg græd og min søster sagde, at hvis hun på et tidspunkt blev i tvivl om, om det var rigtigt det der var foregået, eller om det var hende der var hys, så skulle hun bare kigge på mig.. Så kunne hun se, at det ikke bare var en ond drøm.
Det skal lige siges, at jeg stort set ingen kontakt har haft med min søster i 5 år. Det sørgede han også for. Han kunne ikke tåle synet af sin svigerfamilie og blev ekstremt jaloux når vi var sammen med hans børn, de få gange jeg har været det.. Hvis min søster engang imellem stod fast og ville afsted til den årlige julefrokost eller lign. var det et helvede bagefter når de kom hjem. Underligt nok, kunne han tit virke som den der var mest "social" af de to. Hun sad bare som en dukke på en stol og sagde ikke et mug! Nu ved vi hvorfor. I alle de år vi har gået rundt som store spørgsmål og ikke kunnet fatte hvorfor de lukkede os ude af deres liv - var pga. den store idiot. Ví havde godt på fornemmelsen, at det var ham... Men anede ikke at det stod SÅ slemt til. Hvis vi har forsøgt at få en snak om det, har hun lukket totalt af. Ikke engang sms'e med os kunne hun, for det tjekkede han også. ALT blev gennemtjekket. Mails, post, tasker, jakkelommer - alt!
På selve aftenen, da det skete, havde min søster meddelt ham, at hun ville gå fra ham. Det har tændt hans raseri og han har igennem alle de timer, drukket sig mod til at slå hende ihjel. Alle døre og vinduer blokerede han, så hun ikke kunne slippe væk. Heldigvis var han til sidst så fuld, at han ikke kunne ramme rent hver gang, med de stoleben, ledninger, river og andet godt han fandt til at tæske hende med. Ellers var hun død. Alle telefoner i huset smadrede han først, så hun ikke kunne ringe efter hjælp, men heldigvis glemte han at tage sin egen med, da han på et tidspunkt kørte pisse fuld afsted i bilen for at køre ud og slå en kollega af hendes ihjel, som han var sikker på hun havde en affære med! Der nåede hun at ringe 112. Kollegaen var heldigvis ikke hjemme. Omkring det har han senere hen sagt, at det også er meget bedre at overfalde ham når han mindst venter det.
Nu lever søster og børn på en hemmelig adresse og alt hvad der skal kontaktes af sociale myndigheder, krise center, psykolog, læge, børnehave, skole, politi, advokat osv. osv. er sat i sving.
Jeg og resten af familien står til hendes og børnenes rådighed 24 timer i døgnet og er der for hende 100 %.
Selve psykopaten har siden forsøgt et par gange at komme i kontakt med min søster igennem os, men jeg har i telefonen givet ham ren besked! Jeg kan slet ikke huske alle de grimme ting jeg fik kaldt ham, men en masse! Så lagde jeg røret på og har ikke hørt fra ham siden.
Desværre bor vi i en lille provinsby, hvor alle selvfølgelig snakker.. Og chancen for at møde ham er stor.. Jeg ved, at drikker han sig fuld igen en dag og kommer i tanke om, at han vil køre ud til os, mine forældre eller andre han ved, der har kontakt til min søster og børnene og.. Ja, gøre hvad fanden ved jeg, ved os... Så kan jeg ikke styre mig! Jeg er IKKE bange for HAM, men jeg er bange for mig selv og hvad jeg gør i blindt had og raseri over den tortur, han har begået mod min søster og børnene.
Jeg har aldrig HADET et andet menneske så indædt og så intenst, som jeg hader ham. Jeg drømmer om det om natten - jeg tænker på det om dagen når jeg cykler på arbejde.. Jeg drømmer om at smadre ham til plukfisk og bukke hans briller ind i øjnene af ham.. Jeg ved, at det er det dummeste jeg kan gøre, men gud hvor jeg drømmer om det!!
Det menneske er så lavt, at man ikke kan synke dybere end han er sunket nu. Det eneste vi venter på nu, er at han begår selvmord. Han har ikke kontrollen over dem længere, han begynder at drikke igen og hvad er der så tilbage, andet end at slå sig selv ihjel?..
Det er ikke sikkert, at det går sådan, men selvom man nok ikke må sige det højt, eller endda tænke tanken, så er det dét jeg håber, inderst inde.. Før får de og vi aldrig fred.
/Klokke

Stakkels søster og stakkels din familie og stakkels dig - min største sympati og ros for at gøre det eneste rigtige i sådan en lortesituation. I vinder sagen og får oprejsning, men skal leve med historien resten af livet. Hvis en af mine svogre rørte mine søstre på den måde ville jeg sørge for de tilbragte en rum tid på intensiv, men det rigtige er at gå i retten.

i Bogense gik en mand amok og smadrede biler og ruder i huse, som han gik forbi.. politiet havde ikke tid til at komme..
sørme en tryghed..din søster kunne være død inden for de 3 kvarter... svinderi !!!!

Det kunne være smart at finde alle sine gamle sprut rester frem, eventuel lave en indsamling, og stille dem uden for hans dør så går processen ligesom hurtigere.

til taeskeholdet! Bare din søster ikke gaar tilbage til ham og siger at hun jo elsker ham! Det sker i mange tilfaelde.Held og lykke

Er bare totalt rystet klokkeblomst. Hvordan i alverden kan sådan noget foregå lige for næsen af en - og det ved jeg det gør i millioner af tilfælde, så det er ikke DIG der ikke har være opmærksom nok. Du har muligvis haft på fornemmeslen at der lå en hund begravet et sted, men du kunne ikke lige lokalisere den.
Hvordan kan det blive RIGTIGT i nogens hoveder, at blive sådan en tyran? Hvordan ser den mand sig selv? Jeg tror nemlig ikke han ser sig selv sådan som du harfremstillet ham, og jeg tror heller ikke din søster slog sig sammen med ham for de egenskabers skyld.
Hvad er det for mekanismer der gør, at vi giver andre så meget plads så de helt overskrider alle de grænser, der er?
Det er helt vildt altså.
Jeg føler mig helt sikker på at din søster er i trygge hænder i familiens skød, men der kommer et efterspil, hvor Monstersvogeren er nødt til at være med. Boet skal deles....og børnene!
Det er jo børnenes far. De bærer i sig lige så stor en del af ham som af deres mor....det kan man ikke mentalt amputere. Man er virkelig nødt til, selvom det er svært at finde mennesket i ham...for det er det ungerne kan og skal forholde sig til.
Det er jo også mennesket bag volden der har med den relation at gøre som din søster etablerede med ham....
Ja, jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg vil sige...det her var bare tanker der fløj gennem mit hoved da jeg læste dit brev. Altså hvor svært, men nødvendigt, det er at SE mennesket bag monsteret.
Jeg kan godt forstå I græder....al den smerte....puha...gid jeg kunne sende jer noget tryllepulver og nogle smukke blomster der kunne bringe glæde....Det eneste jeg kan give jer er min forståelse og følelsesmæssige deltagelse.
[f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f][f]

Hvor er det dog frygteligt. Føler med dig og din familie, og ønsker din søster og børnene held og lykke med den forfærdelige situation. Kan udmærket godt forstå, at du er så sur på ham. Det må være helt frygteligt at have set på, at han behandler hende sådan. Håber han bliver buret inde og kommer i behandling, så din søster kan få startet på et nyt liv. Sender jer de bedste tanker i en svær tid.

Jeg kan udmærket, forstå dit had. Man bliver ligesom besat af det. Men jeg ved, at du bliver nødt til at lægge det fra dig, ellers kan du ikke hjælpe din søster. Har været det hele igennem og været 20 år om at hèle. Du skal vide, at du aldrig nogensinde, kommer til at forstå din søster, og det hun skal igennem nu. Det kan kun dem, der selv har levet i et voldeligt forhold. Det du skal lægge fokus på, er angsten hun har og det er utroligt svært, for den form for angst, kender kun voldsramte, og den er så intenst, at man næsten ikke kan holde det ud. Den går ind i marv og ben og gør så ondt. Men hun vil sikkert aldrig sige det, for hun ved ikke hvordan man forklarer den. Jeg vil anbefale dig, at låne bogen: Den brændende seng, til din søster. Men endelig ikke filmen, da bogen hjalp mig meget, med at se at det hele var forkert. Og bogen giver en rigtig god fornemmelse, af den angst, din søster kender alt for godt. Jeg selv var kommet så langt ud, at den eneste udvej jeg kunne se, var at få ham slået ihjel, for at blive fri af min plageånd. Kan ikke huske hvordan, men pludselig havde jeg kontakt med en lejemorder, for en rimelig pris. (de findes skam her i Dk). Men kom heldigvis til fornuft og fortrød. Men tror min straf ville blive mild, da min advokat ikke engang troede på, hvad jeg fortalte, hvad min datter og jeg havde været udsat for. Den gang fik vi jo heller ikke alt den hjælp, man får i dag, og som din søster SKAL tage imod. Især at kunne tale med andre i samme situration, for det kan du ikke hjælpe hende med, men bare hun ved du er der, er så meget hjælp på vejen. Det er også først nu, min familie forstår lidt, da jeg kan sætte ord på alt det skete. Og jeg ved nu, at det er meget svært for andre at forstå, hvorfor man "bare ikke går fra ham". Det kan man ikke, for hans ord er lov. Og den er blevet banket ind i ens krop, så den bryder man ikke. Og det er svært for alm mennesker at forstå. Man har jo alverdens trusler over ens hoved, hvis man ikke gør, som han vil. Til sidst har han kun børnene at true med, men ignorér det, da det kun er tomme trudsler. Men dem kender din søster ikke endnu, hun vil i en tid tro på ham. Min plageånd, er dødende nu, og det giver mig den fred i sindet, at nemasis kom forbi, og han får sin straf nu. Ondskabltfuldt? ja, men retfærdigt. Venter i disse mdr på at hans familie ringer og siger han er død. Måske sender jeg en buket, fra netto til 20kr. Og så bliver mit had også lagt i graven. Ved dette altid vil blive en del af jeres liv, men du lyder som en fantastisk søster, og derfor skal i nok komme igennem dette. knus herfra

Det du skriver om had,kan ikke bruges til noget som helst.
Men man kan blive så forbrændt at man ikke tænker ordentligt...ikke ???

Og det er også det jeg har indset.
Det er lidt en farlig sti for mig at bevæge med ud af, og farlig at dyrke i længden. Det med had. Derfor har jeg også besluttet, at jeg ikke vil bruge mere tid på det. Selvfølgelig hvis han pludselig dukker op Sankt Hans aften, når vi står om bålet hjemme i haven eller lign. så vil jeg nødigt være ham, men det tror jeg ikke han tør. Det er han en for stor kujon til.
Nej, jeg skal være der for min søster og børnene i så vid udstrækning som jeg kan, og mere kan jeg jo ikke gøre..

til tango er der to. Hvis en mand skal spille psykopat over for en kvinde, der skal være en "kvinde" der findes sig i!!
1. Fatter ikke hvorfor har psykopaten ikke været tvanghentet og tvangindlagt i psykiatriske afdeling for længst sidden.
2. Altså..hvis man har ben..i et land med alle muligheder, (det er ikke Somalia for fanden!!)man flygter. Din søster burde have flyttet fra den første tegn for sind-syghed.
3. Har to børn med psykopaten er helt uforståelig.
4. At I sås ikke i 5 år i en provinsby?? Det er også noget galt!
5. Hvordan blev hun opdraget og dannet, fordi hvilken kvinde findes i det lort..?? Har din mor støtte hende altid?? Så din søster er bare dum..eller? Hvorfor havde igen selvtillid! og selvkærlighed?
6. Hvad forventede familien af sådan dranker?? Helt ærligt..Havde været min datter, hvade jeg betalt en lejemorder fra rumænia..FOR LÆNGST!! Hvis i det tilfældt, der efter et par flader, hvade hun ikke reagerede og forlade ham i tiden.
7. Vil du være voldelig nu og drømmer om at smadre ham til plukfisk og bukke hans briller ind i øjnene af ham?? jamen, bliv voldelig til tiden. Når man har brug for det, ikke efter!!! Og din søster forlangede også et par flade selv, så, havde ikke blevet gennembanket næsten til døden for 14 dage siden .

psykopatiske mænd og kvinder som er voldelige i deres forhold, viser sig ofte at være de mest omgængelige og respektfulde uden for hjemmets 4 vægge. når de starter et forhold er det jo ikke med tæsk og druk, de ting kommer snigende og langsom kommer skylden for al ulykke over på deres partner, når de har været så søde og perfekte de første 3 -4 år er det svært at sige fra, for man er jo sikker på at sådan er han eller hun jo ikke. Det er ofte langsom nedbrydning af selvværd, egen fri vilje og afbrydelse af familie og vennekreds, skylden for tæskene bliver lagt over på den der er blevet slået.
Har man aldrig været i den situation, er det næsten umuligt at forstå hvorfor hun ikke har meldt ham for længst, men jeg har været der og jeg kender til alle de triks hun sikkert har været igennem.
Det er rigtigt surt at de har børn sammen, for de får sammenkvem med deres far, så hun får svært ved at slippe helt for ham.
Når det bliver sådan at de skal mødes med hensyn til samkvem olign så sørg for at hun ikke er alene, og sørg for at hun får en psykolog hjælp der kan sætte tingene i perspektiv.
Hendes selvværd skal op inden hun møder ham igen, for jeg vil vædde hvad som helst på at han næste gang hun ser ham er den "gamle" person, ham hun forelskede sig i og at han er dybt ulykkelig over at han selv kunne falde så dybt, han vil være ked af alt og tigge hende om at måtte komme tilbage... og gør hun det går der sikkert mendre end en måned inden hun er i samme situation, blot værrere.
Din søster skal have meget hjælp for at få hendes selvtillid og selv værd op igen, og det tager år.
så Latina du ved slet ikke hvad du snakker om.

eller betal dig fra det.
Havde det været min søster, havde jeg da ikke tøvet et sekund, faktisk havde han allerede været brændt og smidt i havet.