Jeg sårer min kæreste...!!!

Hej allesammen...
Jeg har været sammen med min kæreste i over 1 år nu, hvor der har været op og nedture... Problemet er bare, at jeg heletiden har lyst til at rende ud og være "fri", men samtidig er det hyggeligt at have en fyr "derhjemme", hvis I ved, hvad jeg mener. Og jeg er pludselig blevet i tvivl om jeg elsker ham.. Eller nogen gang har jeg det sådan, at jeg overhovedet ikke kan undvære ham.. Andre gange er jeg overhovedet ikke interesseret. Holder jeg "bare" meget af ham eller elsker jeg ham? Jeg er ret forvirret... Det værste ved vores forhold er, at jeg ved, at det er mig, som slår op med ham. Jeg har aldrig været bange for, at han skulle droppe mig... Han er jaloux og er konstant bange for det.. Det er så mærkeligt, fordi nogen gange kan vi hygge os rigtig meget, hvilket jeg helst ikke vil miste. Vi kan sidde og se film, grine og hygge, men lige så snart det kommer til sex os., så har jeg bare mistet interessen?! Og det er helt anstrengende for mig, når han begynder at snakke frækt til mig - Jeg gider bare ikke! Og jeg er bare så bange for at såre ham heletiden...
Som det står til nu, så går jeg rundt og tænker på at slå op. Men andre gange, så vil jeg alligevel ikke, og tænker på, hvor hyggeligt vi har det samme.. Vi virker bare nogengange lidt som rigtig gode venner og ikke som kærester. Jeg vil godt kysse med ham, men lige så snart det er af med tøjet, så gider jeg bare ikke.
Holder af ham, og vil på måde ikke miste ham.. På en måde vil jeg godt.. Spørgsmålet er lidt: Hvad er jeg bange for? Hvad skal jeg gøre?
På forhånd tak!

Jeg ved godt at det kan være lidt svært nogen gange, alt det der med følelserne.

Det vigtigeste for dig lige nu er nok at blive enig med dig selv om du elsker din kæreste eller ej..
Og som en fyr, vil jeg gerne komme med et lille råd, han bliver såret endnu dybere hvis du begynder at afvise ham når han ligger op til sex, end hvis du slår op med ham. Der findes ikke noget mere knussende for en mand end at hans kæreste ikke bliver tændt af ham.
Nu siger jeg ikke at du har sex uden for parforholdet, men det er også en tanke som vil strejfe ham, hvis du begynder at afslå ham...

Men som sagt, det første du skal gøre, er at blive enig med dig selv om du virkelig elsker ham eller ej...

Min ekskæreste havde det på samme måde med mig, og det endte da også med at hun slog op. Men der gik et par måneder hor hun afviste mig både seksuelt, men også på det følelsesmæssige område. Dette var en meget hård tid både for mig og også for hende, for jeg kunne jo godt mærke der var et eller andet galt, men var ikke helt klar over hvad det var.
Jeg tror faktisk det bedste ville have været at hun slog op med mig noget før i stedet for dette "skuespil" for det slider virkelig på en.
Så hvis du ikke rigtigt føler noget for ham længere, så sys jeg at det eneste rigtige ville være at gøre det forbi...

Hej,
Jeg har været igennem det samme med min kæreste. Hun følte nøjagtig det samme som dig, og jeg kunne bare ikke forstå det. Det er over et år siden hun slog op med mig nu, og vi havde været sammen i næsten 6 år.
Det gjorde virkelig ondt at give slip, og jeg kunne se at det var endnu hårdere for hende. Men hvis man ved, at det ikke holder forevigt- så er der ikke nogen grund til køre det videre. Så bygger du på tomme følelser, og han bliver ved med at tro at alt er fint.
Så mit råd til dig er, gør det forbi med ham. Alt det med I hygger jer osv. bliver du også nødt til at give slip på. For det er ikke fair overfor ham, hvis du nu siger at I kan fastholde den hygge uden at være kærester. Det vil gøre for ondt på ham.
Håber du finder ud af det..
Dengang troede jeg at det var verdens undergang, men idag har jeg fundet den sødeste kæreste nogensinde;)
- J

Det er rigtigt at du er nødt til at finde ud af hvad det egentlig er du føler for din kæreste. Men det er desværre ikke altid såre simpelt når man er så forvirret som du er. Det lyder som om du egentlig ikke er klar over hvad problemet er. Jeg tror det er der du skal starte.
Hvorfor har du ikke lyst til ham? Er det fordi han ikke er god? Er det fordi han vil mere ofte end dig? Har du overskredet dine egne grænser (i sengen) for hans skyld? Stiller du for høje krav til dig selv? Føler du at du skal leve op til noget som du egentlig ikke har lyst til? Er det fordi han ikke er følsom nok? Eller er det dig som ikke er det?
Jeg har haft præcis det samme problem som dig. Det kan skyldes 1 milliard ting, men det er langt fra alle mulige grunde der har med din nuværende kæreste at gøre, og det er ikke alle af dem som skyldes mangel på kærlighed heller. Du skylder både dig selv og ham at du pinpointer problemet før du gør noget andet. Ellers kan du risikere at det vil følge dig hele livet gennem en lang række af forhold. Det gjorde det for mig indtil jeg mødte en som nægtede at give op uden en ordentlig forklaring.
Tænk over hvad det egentlig er som går dig på, og så snak med ham om det. Men tænkt først, og vær konkret når du bringer det på bane. Ellers øser du bare problemerne over på ham, som jo faktisk ikke kan hjælpe dig uden at du ved hvad det er han skal hjælpe med. Det sårer mere end det gør gavn. Hvis du til gengæld tænker dig godt om, vil du sikkert blive overrasket over hvor mange hårknuder man faktisk kan løse op mellem mennesker der holder af hinanden.

Ingen tvivl her, det er ikke kærlighed, det er ikke et forhold... det er et nært venskab, og du holder endelig den stakkels fyr for nar, så Cut it now...

Hey..
Mange tak for jeres svar og ærlighed ikke mindst!
Som nogen var inde på, så har jeg svært ved at sætte en finger på problemet, men har en mistanke om, at jeg er bange for at være alene uden ham, for han er virkelig den eneste, som jeg kan betro mig til fuldt ud. Jeg har et elendigt forhold til mine forældre, så finder ingen støtte der.. Og mange af mine nære veninder har deres egne problemer at slås med. Så det er altid ham jeg ringer til, når det hele går dårligt... Kan det have noget at gøre med det?

Det handler om tryghed fra din side. Det er rart at have ham i baghånden...
MEN!! Det går ikke! Du bliver nødt til at sætte ham fri. Du kan ikke bare bruge ham efter godtbefindende når det brænder på, og så ellers ignorere hans tilnærmelser når han har brug for dig.
Lær at stå på egne ben. Tag et valg. Vil du friheden eller parforholdet? Det er sjældent, man kan få begge dele uden at såre nogen. Ærligt talt lyder det ikke til at han har det du ønsker af et forhold. Det der gør at du ønsker friheden mindre. Lad vær med at lege med hans følelser.
Måske kan I forblive venner, men lad lige hinanden få lidt luft først et stykke tid. Drop kontakten og vend så tilbage og se om der et venskab at bygge videre på.
Prøv at dyrk dine veninder mere. Bliv fortrolige med dem så de kan hjælpe dig når du er nede.

Slå op med ham. Der er ingen grund til at "lege" med ham. Grunden til at du er sammen med ham er fordi du føler dig tryg og sikkert ikke har lyst til at være alene og sådan... Så drop ham for jeres begges skyld.......

du fik af anonym. Prøv at dyrk dine veninder mere, hos veninder er der altid plads til én til ;-) Du har skrevet mellem linjerne at du er mere ven end kæreste med ham og det er på tide at du gør dig fri for begge parters skyld. Hvem ved, når der er gået noget tid og I begge har fået luft og kan se objektivt på det vender tilbage til hinanden, eller finder lykken et andet sted. Men du må slå op, for det bliver ikke bedre af, at du bliver i det forhold.
God vind :-)