Jeg lever ved siden af mit liv

Jeg tænker tit tilbage
hvordan ville det have været hvis....
Mødte min mand tidligt 18 år
Begge har uni uddannelser
Bor i en rig kommune i nordsjælland
Vi har børn
Fedt hus
Fede biler
Ser ok ud
Intelligent
Humor
Generøs
God mod andre
Lever i fortiden
Tænker tit: hvordan ville livet se ud hvis…
Dejligt liv
Jeg kan lide alt dette - det er jo det livet går ud på ikke?
I mine stille stunder
Har jeg lyst til at flygte
Til london
hvad er det jeg savner - min ungdom, nåede ikke at afprøve alle de ting?
Møde den penneven jeg har genoptaget kontakten til (det er 20 år siden)
Vi skrev lidenskabelige breve til hinanden i vores tidligere teenage år
Forelskelsen er vakt til live fra begges side - vores liv formet sig meget forskelligt
What to do what to do
Det tager en time at pakke, en time at flyve
ingen kender til mine tanker
hold kæft det her er for sygt
jeg lever i fortiden, jeg savner min ungdom, nu er stien dannet og man kan ikke træde ved siden af
er det her helt sort, eller er den nogen der kan genkende noget af det?

Det er midtvejskrise - du har indset at livet er kort og nu vil du gerne "være dig selv" - hvad end det måtte indebære.

Hvad end du gør, lad være med at såre andre ud af egne interesser.

En moden person med al den livserfaring du prøver på at afspejle, ville ikke skrive i det 1.G-sprog du skriver dér.
Omend fake, så kan emnet du ager op godt være interessant.

Jeg er ked af mit sprog virker fattigt, jeg har med vilje skrevet det i stikordsform. Sådan er tankerne også i mit hoved.
Det er første gang, jeg har budt ind med et indlæg, og det har, hvorfor ved jeg ikke, været noget, jeg skulle overvinde. Jeg synes, det er meget personligt.
Jeg kan ikke forstå, at det bliver opfattet som værend e"fake". Jeg synes ikke, at det virker som om, at der er noget vildt overdrevet over det???
Jeg glæder mig til at høre andres mening, da jeg ikke synes, jeg vil involvere mine vennekreds i dette.

Er de bare egoister. Ingen kan da tage ens frihed.

du virker heller ikke særlig usædvanlig. - Det er sådanne tanker, der kommer til de fleste, - især måske i perioder, hvor alt går som 'det skal' - der er ikke noget særligt at kæmpe for og tanken om at livet går forbi een dukker op.
Måske skulle du gøre nogle mere eller mindre radikale ændringer i dit liv, - men pas på med pennevennen! Er du sikker på, at det er en virkelig person og ikke een du har har 'videreudviklet' i din fantasi, til 'prinsen på den hvide hest', der skal komme og frelse dig og gøre alt nyt!
Der er faktisk ikke andre end dig selv, der kan komme og redde dig! Lad være med at flygte fra hverken dig selv eller din partner eller familie. Start revolutionen indefra[l][s][l]

Der er mange idioter herinde. Dem skal du bare ignorere, så holder de op. 🙂

Pennevennen er reel, og har stadig den charme, jeg kan huske, han havde for 20 år siden. Jeg så billeder af ham og han af mig dengang jeg var 15,som vi sendte i brevene og har set nye billeder af ham og omvendt via Myspace. Så meget af den tiltrækning holder endnu. Men der er ingen tvivl, som du også er inde på, at jeg nok tillægger flere positive egenskaber, end han egentlig besidder. Hmm ved at ændringen skal komme fra mig, men det er så fristende at afprøve den anden vej, man kunne have taget. Hvordan mon det hele ville have set ud nu? Det plager mig, jeg tænker efterhånden dagligt på det - hører meegt musik fra dengang, hvor beslutningen med kæreste (nu mand), uddannelsesvej etc blev taget. Vil ikke sige, det er blevet en besættelse, men det tager en del tid nu.Kommunikationen med pennevennen er næsten daglig og en weekendtur ligger også i tankerne. Er det her virkelig blot en midtvejskrise, som der hentydes til?

men kan nikke genkendede til det du siger. Måske tager jeg midtvejskrisen på forskud. 🙂 😮. Måske filosoferer jeg for meget...😖
Lyst til at flygte. Stien er lagt, man kan ikke træde ved siden af. Man er bundet. Bundet resten af livet. Elsker vi hinanden nok til det. Eksistentielle spørgsmål, som alle måske oplever at tænke i løbet af deres liv. Fordi vi jager vores egen lykke. Fordi vi ikke altid ved, hvad vores egen lykke er, eller hvor den ligger. Ligger den her hvor jeg er nu?
Carpe Diem. Ja men skal jeg smide alt hvad jeg har i hænderne og rejse jorden rundt inden jeg blir gammel? Sådan er jeg ikke. Måske er jeg bare ikke "carpe diem" typen. Eller er jeg? Er jeg det rigtige sted?
Lidt underfundighed herfra[s][sol][f]
Jeg sender de varmeste tanker[l]

og det kan så for nogle være svært at acceptere ikke kunne være anderledes. Hvorfor man valgte som man gjorde er måske mere interessant i virkeligheden. Virker på mig som du bare skal have skiftet dine gardiner ud, og nu vælger det mønster og farve som du i sin tid droppede 😮
Du tabte dig selv undervejs - du har ikke forstået at få dig selv helt med i livet og leve i nuet, jeg tror mere det er dit problem. Men så gør det dog, tag et omvalg eller nyvalg og se hvad sker, men husk at tage dig selv med denne gang, så du ikke bliver hængende i de gamle gardiner.
Pusser

Dit er ikke midtvejskrise. Det er Saturnrunden du kan mærke. Den er godt nok. Det er tid til evaluering, eftertanke og nye mål. Sådan har vi mennesker altid gjort, men så meget er glemt i hverdagens stress og jag og vi får ikke talt nok med "de gamle". Dem der du ved, vi har afleveret på plejehjemmet og kun udveksler meninger om småkager med. Det er guld at kunne tale med dem om "livet". Hvis du har nogle gamle i familien eller kender nogen så besøg dem og tal med dem. Spørg dem hvordan det var. Du vil blive overrasket.

er det, det råd du giver trådstarteren?
Omvalg eller nyvalg, se - hvad der sker? Jeg tror, det er nødvendigt, at trådstarteren tager flere end sig selv med i betragtning denne gang i sit eventuelle omvalg eller nyvalg. Hun er nemlig ikke alene. Nu handler det ikke KUN om hende selv.
Hvor gammel er hun? Er børnene voksne? Ved hendes mand, hvad hun er i gang med i cyberspace?
Kære Trådstarter.
Det, jeg skrev oven for, er til Pusserpigen.
Her er til dig:
Jeg kan nok forstå dig, men jeg synes, du skal involvere din mand i dine tanker og dine handlinger. Ikke for at han skal godkende en eventuel ny beslutning fra dig, men for at han ved, hvor du er lige nu. Hvis min mand var dig, ville jeg føle mig inderligt bedraget og udnyttet, hvis ikke jeg blev fundet værdig til din tillid.
Jeg ønsker dig selvfølgelig et godt liv, men kan ikke på nogen måde fortælle dig, hvilken beslutning, du skal tage.
Hilsen, Isa

Du har totalt misforstået mit indlæg Isa.😮
Jeg skrev det med gardinerne med et blink i øjet. For når et eksistentielt problem reduceres til et spørgsmål om man skulle have valgt "noget andet", kan jeg ikke tage det alvorligt, men må have humoren ind over - derfor allegorien med gardinerne.
Igen synes jeg det minder om "Tilværelsens ulidelige lethed" (læs Kundera)men ok. den kunne du så ikke fange. 😉
Pusser

Kære meddebattører,
jeg er utroligt imponeret over, at man her kan få en så god feedback og ikke helt latterliggjort. Tak for det.
Inden for dette spørgsmål, jeg har stillet, er der igen et dilemma: Ville jeg have valgt denne vej, hvis jeg på forhånd kendte den anden vej? Ville jeg have siddet og drømt om det, jeg har nu? Jeg elsker min mand over alt, det er også min bedste ven - Men jeg savner gnisten, det at være ved at besvimme, når man træder ind i lokalet og ser personnen. Jeg savner den seksuelle spænding. (jeg ved godt at det ikke er noget der varer ved)Ja, jeg nævner næsten disse ting (formuleret anderledes) dagligt for min mand.
Det er så rigtigt, som én af jer siger: det gælder om at leve i nuet - men det kræver også nogle fravalg. Og ja, til en anden meddebattør - jeg kender desværre ikke nogen ældre, som kunne fortælle mig om deres livserfaring.
Nogle gange sidder jeg med den følelse: Jeg har alt, hvad jeg ønsker og alligevel er det alt livet hvad livet kan byde på? Jeg vil tænke lidt videre over og genlæse, de råd, folk er kommet med herinde. Tak igen og jeg er åven over for flere indtryk.

Ja netop, for livet og mulighederne for lykke har intet med de ydre omstændigheder at gøre, for lykken den kan man finde hvor som helst, man befinder sig i livet. Det er et spørgsmål om ens egen bevidsthed, om man hænger derude i omgivelserne med en autoritetstro mht. hvad lykke defineres som. Ja så jagter man vel status og såkaldt succes, for så at opdage man ikke selv var indenover, men gik efter hvad ANDRE definerer som lykke.
Derfor tror jeg at trådstarter her havde haft nøjagtig SAMME problem, hvis hun oprindeligt havde valgt et andet sæt "gardiner" - så var det omvendt hendes nuværende slidte "gardiner" hun så havde en længsel efter.....

Men ja hvor har du ellers ret, for at tale sammen med og fordybe sig i en samtale med et gammelt menneske, der har levet sit liv som det nu var muligt, det er bare så givende. Jeg har en nabo,som jeg ofte taler med og besøger - hun er over 80 år, men klarer sig godt trods alderen. Det er så givende og bagefter kan man føle livets mening helt ind i hver afkrog og bliver opmærksom på hvor man selv står i livet, og at ens valg skal man tage på sig og stå ved.
Havde jeg ikke hende, ville jeg helt sikkert være besøgsven for nogen.🙂
Pusser

Kære trådstarter.
Jeg tror alle kvinder, der har levet i et længerevarende forhold kender til det du her taler om! Man er lykkelig for sin mand og kan alligevel ikke forstå man ikke længere har denne lidenskab for ham, som man havde tidligere. Jeg tror (som tidligere skrevet) at du havde haft samme problem nu, hvis du oprindeligt havde valgt anderledes i dit liv, altså den mand du nu længes lidt efter - I ville have haft samme problem nu. For det er dig selv der kan styre din lykke - det har ikke noget at gøre med de ydre omstændigheder. Det er jeg blevet overbevist om efterhånden.

Jeg har opdaget at lidenskaben i ens forhold hænger sammen med om man overhovedet har lidenskab for sit EGET liv og sine egne gøremål. F.eks. har jeg stor lidenskab i livet, når jeg som kunstner er dybt indvolveret i en proces og synes den lykkes.Det smitter så af på mit forhold til min mand, og det vækker så også HAM til større lidenskab for mig. Omvendt når jeg ikke arbejder med det, jeg holder af, og lever mere maskinelt jamen så falder lidenskaben også ned på lavniveau eller bliver ikke-eksisterende.
Der er også andre måder at få lidenskab i sit liv..hm (ved jeg provokerer mange af solens moralister nu.. ) f.eks. ved at opleve elskov med en anden mand. Det gjorde jeg i en periode, og det bevirkede faktisk at min mand (og jeg) vågnede op og spillet og lidenskaben igen blev vakt. OG: Jeg er parat til utroskab igen, hvis det skulle blive nødvendigt😮
Jeg har ingen fordomme mht. hvilken vej et menneske vælger for at finde sin lidenskab, enhver må finde sin vej. Men jeg synes det er ethvert menneskes PLIGT at holde fast i lidenskaben for bare det at LEVE.
Lidenskabsløse mennesker keder mig til døde og giver INTET til deres omgivelser, udover en følelse af livet er dødsens kedsommeligt😖😖😖
Tror du er meget søgende, så jeg er overbevist om du finder en bedre måde at leve på!
Pusser

ældre menneskers livserfaring til en skid! - Af en eller anden meget upraktisk grund, kan man kun lære af egne erfaringer, - og m.h.t. valg og fravalg så er din fremtid multistrenget og overfyldt med fravalg mens din og alles fortid er ganske enstrenget. Man må tro på, at det man gjorde og valgte, var det rigtige at gøre og vælge ud fra de forudsætninger og ønsker man havde.
Når man har VALGT ægtefælle og familie, må man nødvendigvis fremtidigt se sig selv mere som en del af et fællesskab. Og lige meget om man ønsker at fortsætte et parforhold eller ej, så har forældrene til enhver pligt til at elske hinanden FORDI de er forældre om ikke andre grunde. 'Gnisten' kommer og går, men det er ikke et 'must' at den går for at blive borte i ret lang tid ad gangen! - Men det er naturligvis en opgave for begge at VILLE bevare gnisten - og lidenskaben!
Hvad du vil og ønsker kan du kun mærke i dig selv, - hvis du tør! - Det kan være meget MODIGT at bevare og udvikle det man har; en helvedes kamp med en himmelsk belønning! Held og lykke med dit liv!

det med de gamle er jeg måske ikke helt med på. Men det med saturn-runden lød interessant, så jeg googlede lige ordet og fandt følgende:
http://www.wow.dk/04_articles/adrian/05_tyverne.htm
Nu er jeg ikke overtroisk eller atrologisk anlagt, men for dælen det lyder spændende?! Mit liv er jo skemalagt på forhånd nærmest? Jeg er i hvert fald som taget ud af den opsummering af aldrenes særtræk og kendetegn
Ret interessant...

Ja, måske er det en midtvejskrise....
Et ofte anvendt begreb for både mænd og kvinder der mere eller mindre pludseligt stopper op midt i livet og overvejer om de er lykkelige. Det passer jo meget godt på den situation, du beskriver....
Men krisen er jo reel nok - uanet hvad man kalder den. Uanset alder...En midtvejskrise er jo ikke en "påtaget" eller falsk krise - det er et udtryk for, at der er noget i dit liv, der ikke fungerer.
Jeg synes du skal passe på dig selv, din mand og dine børn. Lad dig ikke friste til at tro at græsset er grønnere eller kunne have været det. Det lyder som om du er midt i en udvikling. Du kan ikke vende tilbage og opfinde en tilfredshed og lykke med dit eksisterende liv, men du kan være tilstede og tage ansvar. Tage ansvar for at du ikke sårer hverken dig selv eller dine kære unødigt. Og med udgangspunkt heri kan du udvikle dig og finde ud af, hvad der gør dig lykelig og hvordan resten af dit liv skal se ud.
Måske skal du finde lykken med en anden mand, måske skal du finde et andet job, måske er det helt andre forandringer, der skal til. Det vil tiden vise - men sørg for at forlade det eksisterende på en værdig måde.
Held og lykke med fremtiden. Du skal nok finde svaret, men lad det tage den tid, det skal tage. Du er ikke den første, der pludselig er vågnet op og manglet "noget" - men ikke har kunnet definere det. Men det kommer du til [l][s]
Krise er udtryk for udvikling[f]