Jeg kan ikke lide min far!

Hej jeg er en 15 årig dreng, som hader sin far.. Nej min far er ikke en alkoholiker.. Han slår ikke min mor men han slår mig.. Min far han forkæler mig faktisk.. Jeg har alt det nyeste ting på mit værelse osv. Men jeg føler bare at min far ikke elsker mig.. Det hele begyndte da jeg var 14 år.. Jeg var i gang med at læse kuranen og havde lovet min far at blive færdig med den i en bestemt tid. Og sådan har jeg så gjort og gjort.. Kun fordi så jeg kunne vente på hans fødselsdag og blive færdig med den der.. Og det var den dummeste ide.. I gennem den tid har han sagt til mig, du er en udulig søn du duer ikke til noget.. Du bliver aldrig til noget (jeg ved ikke engang hvorfor han siger jeg ikke bliver til noget siden jeg får de bedste karakterer. Mit gennemsnit er på 9,4). Du lærer aldrig dine børn noget om islam. Du kommer til at blive sådan en elendig far at dine børn kommer til at blive danske børn og ikke tyrkiske.. Det eneste jeg mangler ved at fuldføre mit islam komplet er at lære nogle süre.. Süre er det man siger når man ber.. Og fordi jeg mangler nogle süre så siger han hvornår lærer du dem. Du bliver aldrig færdig med dem.. Han siger det som om jeg skulle dø i morgen. Og den part der irriterer mig mest er at jeg skulle læse en süre en dag. Og klokken 2000 og min mor skulle hos min moster. Og da vi kom hjem var klokken 2200 (min sovetid) og jeg havde ikke læst den. Jeg sagde til ham inden jeg tog afsted at når jeg kom hjem ville jeg læse det. Jeg gik ind i stuen hvor min far var og satte lige ved siden af ham. Så da jeg tænkte at nu er det på tide at gå ind og læse. Så da lige jeg skulle til at rejse mig op slog min far mig på knæet.. Så sagde jeg til ham jeg er på vej til at læse. Og da jeg rejste mig op, så løb han efter mig (dette skete da jeg var 12 år gammel) og han så sur ud. Jeg løb ind på min mor og fars værelse så han ikke kunne fange mig. Og jeg prøvet at undvige ham men han fik fat i mig. Han lagde mig på deres seng og begyndte at banke løs på mig. Jeg havde aldrig set min far så sur før. Han blev og ved og min mor stod bare og kiggede på. Og jeg råbte stop! Og stop! Men han stoppede ikke.. Så endelig da han stoppede at slå sin 12 årige søn så sagde min mor gå ind på din værelse. Jeg gik grædene ind på min værelse.. Og lagde mig på min seng og havde ømt over det hele.. Så kom min far ind på min værelse og gik over til mig og bankede løs på mig igen. Han blev ved og ved og min mor stod stadig og kiggede på.. Jeg sværger da han var færdig med at slå mig besvimede jeg fordi jeg havde så ømt og var så skide bange at jeg gik i panik. Der begynte jeg stille og roligt at læse.. Det var så det. Om min far.. Han er en hyggelig mand er han ikke?! Jeg hader bare når han siger at jeg ikke kan lære mine børn noget som helst. Jeg bliver inderligt knust, vred og ked af det. Jeg ved at jeg kommer til at blive 1 million gange bedre far end min egen far!
Jeg hader ham så meget!! Jeg overvejer at flytte hjemme fra. Eller bare bo hjemme hos min onkel eller min moster i et par uger. Jeg vil bare gerne have en pause og kom lidt væk for det hele!

Hej Kære Needhelp 123
Jeg kan godt forstå dig og dine følelser for din far, jeg er selv vokset op med en far som synes at hans børn er uduelige, håbløse mennesker som skulle opdrages med tæsk.
Jeg kan trøste dig med at en mand som din far, som regel ender med at være den svageste af jer 2. 🙂
De bedste råd jeg kan give dig er:
Lad være med at bruge en masse tid på at gøre din far tilfreds, det sker efter al sandsynlighed ikke, uanset hvor megen umage du gør dig. ( Hans opførsel skyldes sikkert en grundliggende lede ved sig selv, som han selv må være voksen nok til at løse eller bede om hjælp til)
Og husk at det som ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. ( din fars opførsel som du hader, viser dig hvordan man absolut ikke skal gøre)
Mine søskende og jeg er i dag voksne. Vi har alle fået velfungerende børn og vi har en bedre uddannelse end vores far nogensinde har haft/taget.
Husk at hvis du ikke kan tage mere er det altid hjælp at hente:
http://www.bornsvilkar.dk
http://www.urk.dk/snak-paa-de-unges-praemisser/
Jeg håber det kan hjælpe dig lidt. 😕

men ikke kun jeg selv også min mor
han virker på en måde påtaget, og falsk,og ja,han forkælede mig som barn(da jeg kom hver 14 dag,det stoppede af sig selv..)med børnefilm,slik,kager,leetøj,og cola(som jeg normalt ik drak)tegneting mv.og så sku jeg ellers passe mig selv
han er en type, der ik lytter, men kun snakke(mest om historie-klæbehjerne mm.)
idag-går det bedre..
lad det ikke gå dig på-en dag vil du sikkert ikke føle sådan-min far var altid på nakken af mig pga.jeg var dårlig til matematik nok derfor jeg har undgået alt der har med matematik, og gøre siden...ja,det bedste du kan gøre er, at sørge af fra nu af, at gå igang med flere ting du føler for,jo, mere selvstændig,og fornuftig du selv blir...jo, mere tåleligt blir det,og det udbedres-det er dit liv, som du skal leve, er sikker på din far mener det han gør godt nok, men han skal desuden heller ikke leve sit liv igennem dig,men sig selv, og støtte,og være der-han har nok haft ting i sit liv han gerne ville have gjort om-men igen han kan dele af sin erfaring, og historie,være der, men du er ikke din far..du danner dig din identitet selv..