jeg kan ikke give slip

Det er svært for mig at sætte ord på mit problem da jeg aldrig har snakket om det før...
men jeg prøver...
for 5 år siden mødte jeg en sød fyr på nettet og vi begyndte at chatte, den ene dag tog den anden og det blev mere intenst...
vi snakked om alt og alle sårbare og hemmelige punkter kom frem....
vi delte alt, selvom jeg allerede dengang følte han holdte igen...
årene gik og flere gange savned jeg hans "kærlighed" som min for ham...
jeg ville mødes flere gange men undskyldninger var der nok af..
i mit arrigskab prøved jeg at droppe kontakten flere gange men endte altid med at kontakte ham igen...
han kunne sige de rigtige ting røre mig indvendig som ingen anden... vi fik kærester og tiden gik men altid var han i mit liv..
nu 5 år senere skal så siges jeg er 19 han 21..
han er i et 2-årig forhold og jeg det samme men eg føler stadig for ham jeg vil snakke med ham høre fra ham se ham og bare være sammen med ham... men han lukker helt ned når jeg snakker om mine følelser for ham...
han såre mig ufattelig hver gang...
men alligevel formår han at holde på mig ved hans charme...
jeg elsker ham hvis man dog kan sige det.. men jeg kan føle mig helt besat nærmest sindssyg
jeg vil gerne glemme ham.. komme videre.. har brugt 5 år og på intet tidspunkt har hn taget noget initiativ...
hvad skal jeg gøre.. jeg har ikke snakket med ham i 2 uger nu og jeg sidder hver dagog vil skrive til ham..
hjælp mig.. jeg kan ikke holde ud at føle så stærkt for ham når det ikke er gengældt...
jeg er åben for alt!!!
kærlige Knuzz Lotteskat

den er ikke nem at komme af med.
men du har en illution om ham, du holder af. du har ikke engang mødt fyren... men du føler han er den du vil have...du er besat.
har jeg også selv været, i en x, dengang det sluttede måtte eg ta mig selv i at smse ham hver dag, ringe, tænke på ham konstant og hyle over han ikke længere ville være min...
der gik tid og efter llaaaaaaaaaaaaaaang tid var jeg endelig videre og havde fundet mig en ny. derefter begyndte han så han få interesse i mig igen.
jeg tænkte nåh jah, det måtte da prøves... tog ud til ham og snakkede lidt...fik et par kys...og der var intet... ingen følelser, ville intet have med ham at gøre igen.
tror egentlig også du ville have nemmere ved at komme over ham hvis du måtte se ham, tror nemlig ikke han lever op til det billede du har af ham.
ud fra det du skriver virker han ikke interesseret i dig..men kun i sin egen kæreste.
så du må vælge om det skal fortsætte sådan? om du vil kæmpe for ham eller droppe ham?

Skal lige være sikker i min sag.. Du har altså chattet med en fyr i 5 år UDEN at se ham❓Og nu forstår du ikke hvorfor hans kærlighed ikke er gengæld❓Er det sådan du mener ?

...giver små glade sommerfugle i maven, gør dig høj, gør dig glad.
Gør det du har med ham godt?
Han er p*sse ligeglad med dig. Hvad vil du dog have ud af ham? Hans opmærksomhed?
Mit bedste råd...find dig selv uden kærster. Ham du har haft hele tiden gør dig ikke hel. DU skal være hel i dig selv. En kæreste er kun lækkert tilbehør til en hel person - han kan ikke gøre dig hel. Forstår du? ...mee

Jeg har haft den samme oplevelse, problemet er at han er en gennemgående skide sød fyr, der rent faktisk ikke har gjort noget galt, andet end, han ikke er forelsket i dig. Det hele ville være meget nemmere hvis han var en røv med øre. Det eneste du kan gøre er at droppe ham. HAN ER IKKE INTERESSERET. Jeg ved det såre dig at erkende det, men det er sandheden. Tro mig jeg ved det. Jeg havde også en masse gode forklaringer på hvorfor jeg ikke kunne få ham jeg ville ha og de havde ikke hold i virkligheden. Du kan bare spørge, jeg kender dem alle. Hold op med at lyv for dig selv, skrab dit knuste hjerte op fra gulvet og kom vidre. Du skal nok møde én der gør dit liv fantastisk.
Held og lykke med det.

Ja men jeg vil også tro, det er tid til nytænkning. Drop alle de evige tanker om, at du skal være i et forhold for at føle dig tilpas og bekræftet og at det er meningen med livet osv.. Der findes alternativer til det du er kendt med lige nu, selv om du måske ikke helt kan få øje på det endnu. Når du accepterer denne kendsgerning er du parat til at gå ind i de voksnes rækker. Men så kan du til gengæld også klare næsten alle de problemer du kan risikere at støde ind i i verden.

Det er ubeskrivelig hvor glad jeg er for at der er andre der har haft det sådan...
men jeg har længe overvejet at gå fra min kæreste fordi at jeg har følt for ham den anden men så alligevel ikk...
for i bund og grund ved jeg at mit problem er at jeg har brug for at blive bekræftet gennem fyre..
det længeste jeg har prøvet at være singel var i 4 mdr ellers har jeg været i forhold hele tiden...
skal jeg droppe kontakten til fyren fra nettet og min kæreste..???
det skal siges jeg har set ham på webcam og billeder og omvendt men aldrig i virkeligheden..
men ved godt at virkeligeheden nok er anderledes..
tak for jeres råd det er virkelig dejlig der er nogen der siger det som det er...
knuzz her fra

Jeg syntes du skal tage en time out og lære dig selv at kende. Hvem er den pige du ser i spejlet, hvad vil hun, hvad kan hun og ikke mindst hvor vil hun hen.
Du er den vigtigste i dit liv så brug noget tid på dig selv, fortjerner du ikke det? Hvis du ikke gør en indsats for at lære dig selv at kende og få defineret nogle mål, så er det nemt for andre at styre dit liv for dig. Er det dit ønske? For at have nogel vel definerede mål er du nød til at vide hvem du er og for at vide det skal du bruge noget tid i dit eget selskab. Så mit råd til dig er vågn op prinsesse og tag dig selv seriøst, slut med dagdrømme som får for meget plads. Du må gerne drømme, men drømmen skal ikke tåge din virkelighed. Brug dig selv, du vil opdage at du har flere muligheder og kræfter end du regner med.
Go' vind
Helene

Du har ret Helene og jeg har også tænkt mig at der skal gøres noget ved det...
jeg lever i en verden af drømme jeg har mange og de skal nok blive til noget..
men efter det du skrev kan jeg tydeligt se at jeg bare lever i dem istedet for at prøve at opfylde dem...
det er skræmmende.. ved at se mig selv ude fra gik det op for mig at jeg har mange løse ender ting jeg har aldrig har tænkt over og fået bygget mig op som mennesker
har fundet mine kærester og levet med dem.. uden a tænke videre over mig selv...
jeg ved hvad der skal gøres og jeg må få det gjordt...
Tusind tak for hjælpen!
en sidste ting, hvis jeg skulle falde tilbage i det gamle mønstre eller få lyst til at kontakte ham fra nettet har du så nogen råd eller erfaringer om hvordan man holder igen??

At blive bekræftet gennem fyre, er der vel ikke noget galt med. Når du er usikker på, om du skal blive hos kæresten i dit forhold eller ej, så får det mig til at mene, at du nok lige skal tænke dig om en ekstra gang.
Det jeg prøver at sige er, at selv om dit livstræ er indskrumpet og krumbøjet, er det jo ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne slå rod, og blive en livskraftig vælst på dets stamme.
Men alt vejet op mod, om dit liv ellers vil være præget af afsavn, kan du jo lade dette blive udgangspunktet for, hvad du skal gøre.
Har du job? Uddannelse? Fremadrettede planer med dit liv, som du har muligheder for at indfri?
Egentlig synes jeg, at med de usikre tider vi er i,eller går i møde, er det godt med en nogenlunde tryg base. Der er mange måder at gennemgå sin menneskelige udvikling på, kan også gøres i et forhold.
Så ja, mit råd til dig må blive, bliv hos din mand, hvis ovenstående tryghedsbetingelser ikke er tilstede. Søg de nære men livsbekræftende fornøjelser som du kan få opfyldt der.
Din netven har jo valgt, og det blev ikke til din favør.
Al mulig held og lykke til dig, og pøj pøj med fremtiden.

Jeg er dog kun 14 , og min "ven" er 15..
Men jeg har kendt ham i 1 år nu, og han gør det samme mod mig.. og har heller ikke snakket med ham i 2 uger nu.. Så kender det !! Det er hårdt :'(

Du skal prøve at skabe dig selv nogle mål, realistiske mål. efterhånde som du når dem, opbygger du en selvrespekt, som vil afholde dig fra at indgå i relationer der ikke er ligeværdige. Simpelthen fordi du ved du fortjener bedre. Du kan sagtens, du skal bare ville.
Husk al begyndelse er svær og det gør ikke noget at starte i den nemme ende.
Knus
Helene

jeg har mange mål og nogen nemmere end andre men for mig har det altid handlet om at tage skridtet og det har været svært det jeg aldrig har følt jeg har nået noget mål og dermed kan jeg så også se at jeg tager mig til rette med det jeg kan...
men i har givet mig en masse synsvinkler og råd og alle har jeg kunne bruge...
det er nu der skal ske noget...
jeg skal videre!
men ligegyldig hvad så vil jeg aldrig forstå min "ven" eller andre fyre der ikke bare siger det som det er...det kan da ikke være så svært!
men tak alle sammen;)
Knuss Lotteskat