fortrolighed og alliance der holder evigt
Forrige lørdag holdt vi forsinket 30 års jubilæum fra realskolen hvor jeg mødte en af mine kvindelige lærere som på dette tidspunkt var sidst i 20erne som jeg var noget duperet over og som jeg husker for en speciel hændelse, der i for mig gav os stor fortrolighed.
Jeg gik i 1 real, og på et tidspunkt sad vi i hvert sit afsnit og lavede dansk, hvor hun kom og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med. Jeg spurgte om hun ville svarer på et personligt spørgsmål hvilket hun sagde ja til. Jeg spurgte så direkte om hun havde kunstige tænder, hvorefter der blev en lang pause. Så sagde hun at hun havde svaret mig forkert og spurgte om det havde været et debatemne i klassen hvilket jeg svarede nej til. Der blev igen en lang pause(følte jeg) hvorefter hun satte sig direkte overfor mig og sagde at når jeg spurgte så direkte er svaret ja, og hun forventede at det kunne blive mellem hende og mig hvilket jeg bekræftede.
Hun spurgte så hvorfor jeg havde fået denne tanke, hvorefter jeg svarede at når man sad ved sit bord og hun stod op ved siden af en, kunne man når man så op, se hendes helt hvide overkindtænder uden en plumpe i sammen med en kant oppe i ganen. Hun forklarede mig at det var nødvendigt men en plade i hele ganen til at danne sug og dermed fastgørelse til hendes overtænder og viste mig hvor langt den gik ind og hvor kraftigt et vip der skulle til før overtænderne gik løs. Samtidigt forklarede hun at hendes undertænder lå løst på hendes gummer og det var en fordel for kom der noget ind under kunne de vippes med tungen.
Hverken mine forældre, bedsteforældre eller andre havde i min familie kunstige tænder så jeg var noget målløs, og spurgte hvorfor hun havde kunstige tænder. Hun kom fra primitive forhold og havde aldrig været ved tandlæge og efter hun var færdig med Højere Forberedelse til Seminariet var der en lærer der havde haft fat i hende og forklaret at hun ikke med så dårlige tænder kunne stå overfor eleverne når hun skulle på ”græs”.
Hun havde så fået fuld protese for oven som for neden i hendes sommerferie før hun startede på Seminariet. Hun var 20 år. Hendes moder havde taget hende med til hendes tandtekniker som så samme dag fik hende ind til en samarbejdende landlæge, der rykkede alle hendes tænder ud. Hun kunne godt have bevaret de forreste i undermunden men skulle så gå med en permanent bøjle som hun ikke syntes ville være pæn. Hun måtte gå uden tænder i 4 uger, fordi hun fik betændelse og skulle have fjernet splinter efter en uge og der skulle gå 2 uger før der kunne tages mål til gebis. Hun var glad for sine proteser men flov over at have dem.
Hun var glad for at jeg sagde det med det kunne ses når hun stod op ved eleverne. Dette havde hun aldrig tænkt på. Hun stod overfor at skulle have lavet et nyt sæt, og hun kunne få dem med en klar ganeplade så den ikke kunne ses, samtidig med hun havde overvejet om der skulle guldkanter på nogle af tænderne for at de skulle virke mere naturlige, som hendes moder havde.
Jeg lovede ikke at sige det nogen og en tid senere kunne jeg se at hun havde fået nye tænder som beskrevet.
Hun stod så ved mit bord mens jeg kiggede op, og jeg kunne mærke at det var helt bevidst. Jeg skrev på mit papir ”Kan ikke ses mere” og hun sagde ”tak - fint” og kommenterede det aldrig mere som jeg heller ikke gjorde.
Jeg har følt lige siden en hemmelig alliance mellem os, og de gange vi har mødtes , har jeg hver gang følt det som noget særligt. Hun måtte have været 28 år og jeg 15 år. Til efteråret bliver hun 60 år og stade lige dejlig.
Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette her - men det skal ud.
Jeg er af hankøn.
Jeg gik i 1 real, og på et tidspunkt sad vi i hvert sit afsnit og lavede dansk, hvor hun kom og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med. Jeg spurgte om hun ville svarer på et personligt spørgsmål hvilket hun sagde ja til. Jeg spurgte så direkte om hun havde kunstige tænder, hvorefter der blev en lang pause. Så sagde hun at hun havde svaret mig forkert og spurgte om det havde været et debatemne i klassen hvilket jeg svarede nej til. Der blev igen en lang pause(følte jeg) hvorefter hun satte sig direkte overfor mig og sagde at når jeg spurgte så direkte er svaret ja, og hun forventede at det kunne blive mellem hende og mig hvilket jeg bekræftede.
Hun spurgte så hvorfor jeg havde fået denne tanke, hvorefter jeg svarede at når man sad ved sit bord og hun stod op ved siden af en, kunne man når man så op, se hendes helt hvide overkindtænder uden en plumpe i sammen med en kant oppe i ganen. Hun forklarede mig at det var nødvendigt men en plade i hele ganen til at danne sug og dermed fastgørelse til hendes overtænder og viste mig hvor langt den gik ind og hvor kraftigt et vip der skulle til før overtænderne gik løs. Samtidigt forklarede hun at hendes undertænder lå løst på hendes gummer og det var en fordel for kom der noget ind under kunne de vippes med tungen.
Hverken mine forældre, bedsteforældre eller andre havde i min familie kunstige tænder så jeg var noget målløs, og spurgte hvorfor hun havde kunstige tænder. Hun kom fra primitive forhold og havde aldrig været ved tandlæge og efter hun var færdig med Højere Forberedelse til Seminariet var der en lærer der havde haft fat i hende og forklaret at hun ikke med så dårlige tænder kunne stå overfor eleverne når hun skulle på ”græs”.
Hun havde så fået fuld protese for oven som for neden i hendes sommerferie før hun startede på Seminariet. Hun var 20 år. Hendes moder havde taget hende med til hendes tandtekniker som så samme dag fik hende ind til en samarbejdende landlæge, der rykkede alle hendes tænder ud. Hun kunne godt have bevaret de forreste i undermunden men skulle så gå med en permanent bøjle som hun ikke syntes ville være pæn. Hun måtte gå uden tænder i 4 uger, fordi hun fik betændelse og skulle have fjernet splinter efter en uge og der skulle gå 2 uger før der kunne tages mål til gebis. Hun var glad for sine proteser men flov over at have dem.
Hun var glad for at jeg sagde det med det kunne ses når hun stod op ved eleverne. Dette havde hun aldrig tænkt på. Hun stod overfor at skulle have lavet et nyt sæt, og hun kunne få dem med en klar ganeplade så den ikke kunne ses, samtidig med hun havde overvejet om der skulle guldkanter på nogle af tænderne for at de skulle virke mere naturlige, som hendes moder havde.
Jeg lovede ikke at sige det nogen og en tid senere kunne jeg se at hun havde fået nye tænder som beskrevet.
Hun stod så ved mit bord mens jeg kiggede op, og jeg kunne mærke at det var helt bevidst. Jeg skrev på mit papir ”Kan ikke ses mere” og hun sagde ”tak - fint” og kommenterede det aldrig mere som jeg heller ikke gjorde.
Jeg har følt lige siden en hemmelig alliance mellem os, og de gange vi har mødtes , har jeg hver gang følt det som noget særligt. Hun måtte have været 28 år og jeg 15 år. Til efteråret bliver hun 60 år og stade lige dejlig.
Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette her - men det skal ud.
Jeg er af hankøn.